SPEEDSPIN GIVER FLOT HAVØRRED

– Efter en weekend med massiv regn og et vejr, der har mindet os om, at efteråret er på vej, var det en fornøjelse at vejrguderne i går viste sig fra sin milde side, siger Mads Kentov. – Jeg havde besluttet mig ar tage en til Østsjælland, da vinden ville slå om og komme fra nord. Der var godt gang i fiskeriet med flere fine fisk, som var oppe og sige hej.

– Det blev blandt andet til havørreder på 43cm, 51cm og en lille håndfuld små fisk, der alle kom ud igen. Men ind i mellem alle de andre fik jeg denne smukke fisk, som du ser ovenfor, på 63 cm med gode former. Det var en rigtig turbofisk, der tog Sømmet fra Westin fisket med speedspin højt i vandet. Havørreden kastede sig straks ud af vandet, i det samme den sad solidt på krogen, og derefter leverede den en fed fight, hvor fisken virkelig skulle stoppes i sit udløb, fordi den bare blev ved med at trække line af hjulet. Hvilken skøn mandag!

Har du selv været på kysten, så husk at sende os din historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

VIND BILLET TIL “ET PAR DAGE I FISK” MED GORDON P. HENRIKSEN

Som abonnent på Fisk & Fris gratis YouTube kanal, kan du nu deltage en konkurrence om en billet til et super fedt lystfiskerarrangement – ”Et par dage i fisk” ved lakseåernes lakseå – Storåen. Alt hvad du skal gøre er at fortælle, hvad storåen er mest kendt for i lystfiskerkredse – og skrive svaret i den tråd om konkurrencen, der er på Fisk & Fris Facebook her i dag tirsdag den 31. august. Konkurrencen lukker for deltagere samme sted mandag den 6 september

Kulturherregården Nørre Vosborg i Vemb ved Holstebro inviterer i samarbejde med Vemb Lystfiskerforening til en uforglemmelig weekend sidst i september ved Storå med Gordon P. Henriksen, Senja Furbo, Mikkel Frey Damgaard, Lars Broberg og andre lystfiskere fra hele landet.

Gordon P. Henriksen

Gordon P. Henriksen, der er kendt som radio- og tv-vært på en række lystfiskerprogrammer er guide på en forlænget weekend med fiskeri, naturoplevelser, workshops og gastronomi i topklasse på herregården Nørre Vosborg, der ligger ved Storåen nær udmundingen til Nissum Fjord.

– Vi er glade for besøg af store navne inden for lystfiskeri. Det er en helt unik mulighed, uanset om man er erfaren lystfisker eller ej, om man sværger til flue, spinner eller begge dele. Man bestemmer selv og har masser af muligheder for at få ny inspiration undervejs, siger formand for Vemb Lystfiskerforening, Frederik Aagaard. Til arrangementet er der mulighed for at møde andre fiskeeksperter som bl.a. Senja Furbo, Mikkel Frey Damgaard, Lars Broberg og mange andre lystfiskere fra hele landet.

“En par dage i fisk med Gordon P. Henriksen” er en del af Cook & Hook, der sætter fokus på unikke fiskeoplevelser ved Nordvestkysten. Det er muligt frit at deltage i hele weekenden eller til enkelte dele af arrangementet og oplevelserne kan ligeledes bestilles med eller uden overnatning og ophold på Hotel Nørre Vosborg.

Fakta:
Tid & sted: 23-25. september 2021 på kulturherregården Nørre Vosborg

Pris: Priser fra 295,-

For yderligere information:

Gordon P. Henriksen – 29908770 – gordon@megalops.dk
Helle Sigh. mobil: 52174944 Mail: hs@nrvosborg.dk

 

Geddefeber

 

På arrangementet kan du bl.a. møde lakseeksperten Senja Furbo, der deler ud af sin store viden om fiskeriet i åen.

På arrangementet kan du bl.a. møde lakseeksperten Senja Furbo, der deler ud af sin store viden om fiskeriet i åen.

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: DEN BEDSTE KUR MOD TØMMERMÆND

– Jeg vågnede søndag morgen med tømmermænd, fortæller Christian Andersen. – Min far ringede og spurgte, om vi ikke skulle tage ud og fiske, nu hvor min mor og bedre halvdel havde aftalt, at de skulle ud og shoppe. Så jeg fik pakket bilen med mit grej, og afsted det gik.

– Min far og jeg kom ud til pladsen på Østfyn, hvor der blæste en god vind fra nord/nordøst med cirka 8 m/s. Vandet var grumset, og det var tæt på lavvande. Mens vi gik og fiskede samt snakkede, som vi plejer når vi er afsted sammen, mærkede vi ikke noget som helst den første time/halvanden. Men så begyndte tidevandet at skifte til begyndende højvande, hvorefter der skete noget!

– Ret stålfast, holdt jeg ved at fiske med den samme agn næsten hele turen, og det var en hvid Snurrebasse no.3 med UV prikker. Ud af ingenting huggede den første havørred min Snurrebasse, og begyndte med det samme at rulle i overfladen i 10-15 sekunder samt tog et spring ud af vandet. Jeg fik kørt fisken træt og landet i nettet. Den var næsten lige så tyk, som den var lang. Havørreden målte 49 cm og var tæt på 1.5 kg, hvilket var en rigtig fin sommer fisk med en konditionsfaktor på omkring 1.20.

– Vi fik vores liner i vandet igen, og der gik ikke længe før, der var bud efter min Snurrebasse igen, og det var et ordentligt hug. Jeg fik råbt til min far, at der var fisk igen og at den her var god! Den tog et par meget pæne udløb, men til sidst fik jeg den stille roligt tilbage mod land. Men den var altså ikke færdig – den sprang ud af vandet lige for næsen af os, og så svømmede den ind mellem mine ben og igennem, så jeg med stangen i den ene hånd måtte svinge benet over linen i vand til hofterne. Men heldigvis fik jeg den landet med stor hjælp fra min far! Det var en flot havørred på 59 cm, men den havde kun en beskeden kampvægt på 1.7 kg! Turen var dog en succes, og mine tømmermænd var hurtigt kureret.

Foto: Arne Keld Andersen

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

RAYMARINE PÅ COPENHAGEN BOATSHOW I WEEKENDEN

I den kommende weekend d. 3. til d. 5. september afholdes Copenhagen Boat Show i Ishøj Havn. Her kan du finde et væld af udstillere fra bådbranchen – blandt andet Raymarine Danmark på stand 01. Her står Bjarne og Erik fra Raymarine klar med deres store demobil, hvor du bl.a. har mulighed for at se og prøve Raymarines Element og Axiom multifunktions kortplottere samt ekkoloder i forskellige størrelser og modeller.

Derudover er der i demobilen et stort udvalg af Raymarines forskellige instrument og multifunktionsdisplays som fx i40, i60 og i70s. Så står du og mangler en ny kortplotter, et nyt vindinstrument eller er du blot nysgerrig på hvad Raymarine har af løsninger til sejl- og motorbåden, så er deres stand på den flydende bådudstilling helt sikkert et besøg værd.

Vel mødt på Copenhagen Boatshow 2021

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

NY KONKURRENCE: VIND SPINNERSORTIMENT FRA VESTJYDENSPINNER.DK

Blandt alle abonnenter på Fisk & Fris YouTube kanal trækker vi lod om et stort spinnersortiment fra vestjydenspinner.dk. For at deltage skal du – ud over at være abonnent – blot svare på hvor mange forskellige spinnere, der er i Vestjydens sortiment. Svaret skal gøres i tråden for denne konkurrence på Fisk & Fris facebook mandag den 30 september – og der kan svares/tilmeldes konkurrencen i denne tråd indtil fredag d. 3. september klokken 10.

Spinnerne fra Vestjyden/vestjydenspinner.dk er håndlavede, og af de bedste kvalitetsmaterialer. Kroppene er kraftige, og autentisk i farverne. Vægten er blyfri, og emballagen er skåret væk til fordel for miljøet. Med et stort udvalg af farver, vægte og blade – plus muligheden for selv at sammensætte din personlige spinner, er der mulighed for at blive dækket godt ind til hele sæsonen. Spinnerne er forberedt til brug af helikopterrig med en lille bøjle, hvilket nemt kan monteres uden brug af besværlige knuder. Alle spinnere er også monteret med en springring, hvis man ønsker at montere krogen på den traditionelle måde. Præmien indeholder Vestjydens fulde program, hvilket er 10 forskellige farver i vægtene 16 og 22 gram, 2 pakker Owner kroge, 2 grejæsker samt en rulle flourcarbon, som det ses på billedet. Se den seneste kæmpelaks taget på en Vestjydenspinner her.

Du kan abonnere gratis på Fisk & Fris youtube kanal her.

 

Friluftsland

 

 

drømmerejse iFish Travel

SÅ ER TUNFISKERIET STARTET IGEN EFTER PAUSE

DTU Aquas mærkningsprojekt af blåfinnede tun startede i lørdags, hvorefter man nåede at have tre en halv dags godt fiskeri, hvor der tilsammen blev mærket lidt over 40 tun. Herefter blæste det så kraftigt op, at det ikke var muligt at fiske videre.

Nu er vejret blevet lidt bedre, hvilket betyder, at fiskeriet kan fortsætte. Fiskeriet foregår primært i et 220 meter dybt hul 17-18 sømil nord for Skagen, hvor danskerne især har fisket syd og vestsiden samt midt i. Men at komme derop, når viden som i går blæste fra NNØ, er svært, da man skal passere de meget turbulente og krappe bølger på Skagens Rev. I går var der således ikke så mange danske både, som gjorde forsøg på at komme ud, og de fleste opgav på grund af det relativt hårde vejr. Nemmere var det for svenskerne, der kom østfra og derfor ikke skulle passere Skagens Rev for at komme ud til pladserne. De var derfor ude igår – og de få danskere der rent faktisk kom ud, hjalp derfor den svenske mærkningsbåd, men der blev ikke fanget det store. 

I dag er flere både på vej ud, og det ser ud til at blive fint vejr fra tirsdag til torsdag, så mon ikke der nok skal blive fanget fint med store tun.

Det er fortsat især levende makreller, fisket under balloner, der fanger. En enkelt fisk har også hugget på dragefiskeri med en levende makrel helt oppe i overfladen, men den blev desværre ikke landet. Fordelen ved dragefiskeri får man især i meget stille og klart vejr, hvor man kan præsentere tunene for agnen, uden at de risikerer at blive skræmt fra båden på samme måde, som når man fisker med ballonerne tæt på båden.

Oprindeligt var det planen at fiskeriet skulle have været rykket til Gilleleje i weekenderne 25-26 september og 2-3 oktober, men man har nu besluttet også at fiske i de mellemliggende ugedage også, så der i alt bliver ni dages fiskeri med udgangspunkt fra den nordsjællandske havn. Fiskeriet kommer sandsynligvis til – som sidste år – at foregå i et ret afgrænset område ud for Sydsvenske Möllen af hensyn til skibstrafikken.

Arkivfoto: Jonas Løgsted

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

115 CM LAKS FRA SNEUM Å

– På en overskyet lørdag havde vi aftalt, at min bror Dennis Iversen og min far Peter Iversen skulle en tur til åen, beretter Marcus Iversen. – Dennis er ham som altid har guidet mig til alt mit fiskeri, han har dyrket det længst tid og er skidedygtig til det. Min far var med på et gæstekort, da vi synes han skulle prøve at fange en Sneum å laks. Dagen var egentlig ret kedelig, og der var ikke nogen fisk, der bare var det mindste interesseret i min sorte og orange spinner fra Vestjydenspinner, som var rigget med en størrelse 8 krog i et helikopter rig. En lille fisk på omkring de 65 cm tog min fars spinner, men intet mere skete indtil videre. Vi fik dog fisket stykket færdigt fra sammenløbet og imod Ålbæk.

– Nu gik turen til zone 1, der gik fra Ålbæk til havet, og for at være mere specifik – så fiskede vi ved pumpestationen. Der blev fisket fint af, og i mit sidste kast inden jeg havde tænkt mig at skifte fiskeplads, mærker jeg noget tungt på spinneren. Jeg får råbt ”JA TAK, JEG HAR FISK PÅ”, og først efter hele dette vidunder af en laks hopper helt fri af vandet, gik det op for mig, at jeg aldrig før har set en fisk af denne størrelse. Normalt sætter jeg krogen med stram bremse, hvorefter jeg løsner den, men med denne fisk behøvede jeg ikke at løsne forbremsen på mit 2500 fastspolehjul…

 

Her får du en video med slutningen af fighten og landingen:

 

– Efter utallige udløb og mange ture fra side til side, fik vi vendt fisken op imod strømmen og uden om grøden, for derefter at sænke den med strømmen ligeså stille tilbage ind i nettet. Her går det op for os, at det er mit livs fisk. Med kroppen under vandet bliver dette vidunder målt til 115 cm. Mine hænder rystede endnu, da vi skulle have et billede af den, inden jeg laver en nænsom genudsættelse. Der bliver taget et par meget hurtige billeder, og så fik fisken sin frihed. Det var en fisk jeg slet ikke kunne bære med mine to hænder. Denne fangst var mit livs oplevelse, og jeg har altid drømt om at få et billede og en artikel i Fisk & Fri, så det er også bare fedt det her. Da jeg var så heldig at have både min bror og far med, fik min far en video af hele fighten og landingen, der kan ses her.

 

Friluftsland

 

Her genudsætter Marcus sin flotte 115 cm laks til Sneum Å

Her genudsætter Marcus sin flotte 115 cm laks til Sneum Å

 

drømmerejse iFish Travel

40 NYE DANMARKSREKORDER

Ja – du hørte rigtigt. Rekordudvalget nar netop afholdt et møde, der nok vil gå over i dansk lystfiskerhistorie, for aldrig har der været så mange tilmeldte fisk. OK – de 40 rekorder inkluderer 10 stykker der blev slået, næsten lige så hurtigt som de blev tilmeldt, men alligevel… Tæller man disse fra er der faktisk hele 30 nye rekorder.

Årsagen til det store antal rekorder skal dels findes i et, at det blevet muligt at tilmelde længerekorder, hvilket selvfølgelig betyder en del tilmeldinger, der som sådan ikke er sensationelle – og dels, at den store opblomstring i artfiskeriet betyder, at man pludselig er begyndt at fiske efter en masse småfisk, som ingen fiskede efter før – fx arter som pigsmerling, bitterling, ansjos, sardin, slimål, tangnål osv.

Her får du rekordudvalgets liste over nye godkendte rekorder. Både dem der blev slået igen på rekordtid – og dem der stadig står som rekorder. I hvert fald indtil næste møde i udvalget. 

DK-Rekord (all tackle):

Flire på 1,50 kg. Fanget den 6. juni i Søgård Sø, Vamdrup af Peter HH Larsen – Godkendt

Pighaj på 9,0 kg. Fanget den 10. juli i Nordsøen af Mathias Wehlast Jessen – Godkendt

Ulk på 0,650 kg. Fanget den 7. august i Øresund af Claus Cortsen – Godkendt

Fluefanget:

Suder på 3,030 kg. Fanget den 5. juni i Privat Sø af Jesper Lindquist Andersen – Godkendt

Længderekorder:

Pighaj på 115 cm. Fanget den 10. juli i Nordsøen af Mathias Wehlast Jessen – Godkendt

Stavsild på 48,2 cm. Fanget den 25. juli i Thorsminde sluse af Dennis Stenger – Godkendt

 

Der har været travlt i Rekordudvalget

 

Lineklasserekorder:

8 kg-klasse:

Stavsild på 0,840 kg. Fanget den 25. juli i Thorsminde sluse af Dennis Stenger – Godkendt (foto ovenfor)

10 kg-klasse:

Stavsild på 0,780 kg. Fanget den 25. juli i Thorsminde sluse af Dennis Stenger – Godkendt

P&T:

Beluga på 62,2 kg. Fanget den 27. juni i Nordvestsjællands Fiskepark af Nikolai Hansen – Godkendt

Europæisk malle på 37,5 kg. Fanget den 19. juni i Roskilde Fiskeland af Henrik Carl – Godkendt

Glat stør på 0,70 kg. Fanget den 3. august i Blue Rock af Victoria Middelhede Andersen – Godkendt

Solskinsbas på 0,975 kg. Fanget den 24. august i Poppelsøen af Rasmus Gusatovic – Godkendt

Mikrorekorder:

Pigsmerling på 7,3 cm. Fanget den 7. maj i Susåen af Betina Louise Lorentsen – Godkendt men slået

Pigsmerling på 8,4 cm. Fanget den 19. juni i Sjællandsk Å af Mark Hemmingsen – Godkendt men slået

Pigsmerling på 9,0 cm. Fanget den 15. juli i Susåen af Betina Louise Lorentsen – Godkendt men slået

Pigsmerling på 9,6 cm. Fanget den 11. august i Susåen af Betina Louise Lorentsen – Godkendt

Bitterling på 8,6 cm. Fanget den 6. juni i Jysk Sø af Brian Kristensen – Godkendt

Havkarusse på 18,1 cm. Fanget den 26. juni i Skagen af Mark Hemmingsen – Godkendt men slået)

Havkarusse på 19,4 cm. Fanget den 27. juni i Nordjylland af Brian Kristensen – Godkendt

Glaskutling på 5,9 cm. Fanget den 6. juni i Skagen havnemole af Michael Timm – Godkendt

Hvidfinnet Ferskvandsulk på 8,7 cm. Fanget den 11. juni i Øvre Suså af Betina Louise Lorentsen – Godkendt men slået

Hvidfinnet Ferskvandsulk på 9,4 cm. Fanget den 20. juni i Øvre Suså af Mark Hemmingsen (slået) – Godkendt men slået

Hvidfinnet Ferskvandsulk på 11,2 cm. Fanget den 16. august i Øvre Suså af Betina Louise Lorentsen – Godkendt

Lille hundefisk på 5,6 cm. Fanget den 18. juni i Oksbøl af Jørn Nordahl – Godkendt men slået

Lille hundefisk på 6,2 cm. Fanget den 20. juni i Oksbøl af Brian Kristensen – Godkendt

Sardin på 24,5 cm. Fanget den 22. juni i Udbyhøj af Carsten Kappel Høegh – Godkendt

Båndgrundling på 9,5 cm. Fanget den 25. juni ved Haderslev af Martin Bech – Godkendt

Stor tangnål på 46,5 cm. Fanget den 26. juni i Skagen af Mark Hemmingsen – Godkendt

Slimål på 23,8 cm. Fanget den 30. maj i Skagerrak af Brian Kristensen – Godkendt

Smerling på 12,3 cm. Fanget den 1. juli i Jysk Å af Mark Hemmingsen – Godkendt

Finnestribet Ferskvandsulk på 6,9 cm. Fanget den 7. juli i Jysk Å af Mark Hemmingsen – Godkendt men slået

Finnestribet Ferskvandsulk på 7,9 cm. Fanget den 13. juli i Jysk Å af Brian Kristensen – Godkendt

Stor næbsnog på 27,7 cm. Fanget den 17. juli i Karrebæksminde af Betina Louise Lorentsen – Godkendt

Lille tangnål på 15,1 cm. Fanget den 17. juli i Skagen af Martin Bech – Godkendt men slået

Lille tangnål på 17,2 cm. Fanget den 2. august i Kattegat af Mark Hemmingsen – Godkendt

Kysttobis på 14,7 cm. Fanget den 18. juli i Lillebælt – Godkendt

Brisling på 11,2 cm. Fanget i Thorsminde sluse den 25. juli af Malte Stenger Grønbo – Godkendt

Ansjos på 8,4 cm. Fanget den 14. august i Øresund af Brian Kristensen – Godkendt

Lille fjæsing på 13,4 cm. Fanget den 22. august i Thy af Mark Hemmingsen – Godkendt

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

HÅRDT HUG PÅ SEEKEREN

– Efter en masse små fisk kom der endelig lidt størrelse på. Sådan lyder det fra Flemming Miller. – Vandstanden var noget over det normale, så jeg søgte mod en plads, der før har givet godt under de forhold. Jeg får fisket de første 20 meter af på pladsen, og får tre små havørreder. Lidt efter kommer der et større hug: To hurtige omgange på hjulet efterfulgt af et spinstop med Seekeren, så sidder den der. Stangen spændes og bremsen giver lyd, for fisken skal en anden vej end ind. 

– Det bliver til en god tung fight, hvor den til sidst presses lidt mere end jeg normalt ville gøre, da der er meget blæretang, som den prøver at bore sig ned i. I første forsøg over netrammen er den heldigvis hjemme – en god tyk og bred havørred på +65 på vej mod åen. Havørreden blev efter et par hurtige billeder genudsat, så den kunne fortsætte sin tur. 

– Kastet efter er opskriften den samme. Forsigtig hug, to hurtige omgange på hjulet og spinstop. Denne gang en blank havørred på 54 cm, der røg med hjem. Efter en times tid, hvor mindre fisk havde indtaget pladsen, sluttede en absolut godkendt dag, slutter han.

Har du selv været på kysten, så husk at sende os din beretning til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel