At fange en stor skælkarpe står for mange karpefiskere som den ultimative fangst, og forleden lykkedes det den erfarne specimenfisker Thomas Holm Østergaard at fange et pragteksemplar af slagsen:

– På mine sidste ture havde jeg haft to weekender samt en enkelt overnatning uden fisk, så jeg besluttede mig for, at nu skulle der andre boller på suppen. Jeg gik derfor i gang med en længerevarende fodring, hvor jeg igennem 10 dage fodrede med CFC Spicy Squid og pellets på to forskellige pladser, som jeg kunne fiske fra samme spot, fortæller han til Fisk & Fri.

– Da jeg gik i gang med fiskeriet blæste det helt vidt. Efter lidt tid fik jeg et hug fra en god karpe, men da jeg skulle til at lande skælkarpen, som var i omegnene af 12-13 kilo var nettet blæst væk, og jeg mistede den i et forsøg på en håndlanding. Lidt senere fik jeg heldigvis et godt hug lige ude foran, og det blev den vildeste fight, jeg længe har haft. På et tidspunkt troede jeg seriøst, at det var søens største skæller – en fisk på over tyve kilo, men da den omsider kom i nettet, som jeg havde fundet igen, viste det sig, at det var en anden super flot skælkarpe på 16 kilo.

– Lidt senere fik jeg endnu en smuk skæller på 11,2 kilo. Alle fisk blev taget på pineapple pop-ups (med ananas smag) fra CFC-bait monteret på blow-back rigs boosted med en PVA pose, slutter han.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This