NY PR GEDDE PÅ SOFTBAIT

Det er de færreste gedder med respekt for sig selv, der kan modstå et forførende, langsomt vrikkende softbait, og sådan var det også forleden, da Nick Sibbert var taget på fisketur ved den lokale sø:

– Jeg ankom til spottet omkring klokken 9 og ville starte med at fange nogle aborrer, beretter han. – I løbet af lidt tid fik jeg et par rigtig flotte aborre på omkring kiloet fanget på dropshot. Efter et par timer uden særlig meget aktion, besluttede jeg mig for at tage geddestangen og se, om jeg kunne være heldig. Jeg havde kun kastet et par gange, da det bare sagde smask, og med det samme kunne jeg bare se, at det her var en ny PR. Gedden havde bare inhaleret min 20 cm Pig Shad, så den var kroget godt – og inden længe, blev den landet. Heldigvis havde jeg en med, der kunne give mig en hånd med nogle gode billeder og det er jeg meget taknemmelig for. Alt i alt en super fed dag.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

ARRESØ – NY ERHVERVSFISKER MÅSKE PÅ VEJ

Arresø skal ifølge EU´s Vandrammedirektiver overholde god økologisk tilstand inden 2027. På trods af dette foreslår et byrådsmedlem i Halsnæs Kommune nu at genindføre erhvervsfiskeriet, der ved at fjerne større mængder af rovfisk, blot gør målet om god økologisk tilstand endnu mere urealistisk: – Min holdning er, at erhvervsfiskeriet skal sendes i udbud igen. Det behøver ikke nødvendigvis være den samme fisker, der får forpagtningsaftalen, men selvfølgelig skal der fortsat være erhvervsfiskeri på Arresø, siger Kim Jensen (K) til Frederiksborg Amts Avis i går.

At man fra Naturstyrelsens side lod den tidligere erhvervsfiskerkoncession løbe ud ved udgangen af 2021 skyldes et ønske om at beskytte den truede ål, men Naturstyrelsen har løbende signaleret, at de ikke har noget problem med, at der drives et fortsat erhvervsfiskeri efter sandart, der er søens mest talrige rovfisk. Naturstyrelsen og Skovrider Jens Bjerregaard rådgives af DTU Aqua, der – tilsyneladende uden fagligt belæg for det – opfordrer til hård befiskning af større sandartårgange, hvilket de sidste to gange, det er sket på Sjælland, har ført til et meget markant fald i søernes klarhed – samt efterfølgende et markant ringere lystfiskeri efter sandart.

Det er derfor bekymrende, at man overvejer at give nye tilladelser til erhvervsfiskeri på landets største sø – ikke blot for søens fiskebestand samt chancen for at opnå god økologisk tilstand, men også for de mange lystfiskere, der ellers på sigt ville kunne få fantastiske fiskemuligheder på søen.  

Sandarten er uden tvivl en af vores vigtigste sportsfisk med et i Danmark forholdsvis uudnyttet potentiale, fordi bestandene i langt de fleste vande er ret fåtallige. Denne problemstilling bliver helt sikkert ikke bedre ved at nedfiske de store årgange, der gerne skulle danne grundlaget for mere stabile og større årgange af kommende generationer. Men netop dette er desværre et realistisk scenarie, hvis man genindfører erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø.

Her på Fisk & Fri følger vi situationen nøje, og vender tilbage med nyt i sagen.

Du kan læse mere om erhvervsfiskeriet på Arresø i denne artikel.

 

drømmerejse iFish Travel

 

drømmerejse iFish Travel

FLOT HAVØRRED HUGGER KYSTWOBLER

– Efter en svær tid med meget vind og ret store forskelle i vandstanden fra +60 til -60 centimeter, kom der endelig en god dag med lidt sol og kun +25-30 centimeter over normal vandstand, fortæller Allan Rasmussen. – I min optik var dette helt perfekt, så nu var det med at komme ud til pladsen.

– Vel ankommet på kysten så alt godt ud og efter 10 minutter kom den første fisk på lige over målet. Fem minutter efter fik jeg en flot blank på 47 centimeter, og så skulle der lige gå 10 minutter mere, før jeg fik en falder på 55 centimeter. Efter dette skete der ikke mere, og jeg fiskede omtrent 100 meter længere, hvorefter jeg gik tilbage, hvor der før var fisk. Her tog jeg lige præcis ét kast, for der var hug igen – og jeg kunne tydeligt mærke, at det ikke var en lille fisk. Havørreden, der huggede på en hvid kystwobler, var klar til landingen efter cirka 10 minutter. Den smukke fisk viste sig at være 67 centimeter lang, slutter han.

– Når du skal ud for at fiske havørred, er det der med at have styr på vejr, vind og ikke mindst vand virkelig vigtigt for at få succes. Lær hvordan du tjekker forholdene inden din kysttur i denne video, på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Hvidovre Sport

 

Det var på denne kystwobler, at Allan Rasmussen fangede sin flotte havørred på kysten.

Det var på denne kystwobler, at Allan Rasmussen fangede sin flotte havørred på kysten.

drømmerejse iFish Travel

GREJNYT: GARMIN LIVESCOPE PLUS

Garmin har netop afsløret lanceringen af LiveScope Plus med forbedret opløsning, klarere billeder og endnu bedre målseparation.

Livescope+ er den seneste tilføjelse til Garmins revolutionerende live-scanning ekkolod lineup med strålende klare live-billeder og 35 % forbedret målseparation i forhold til det eksisterende system. Med skarpere opløsning, reduceret støj og Garmins klareste billeder er det nemmere, end nogensinde før, at se struktur, agn og fisk rundt om båden i realtid, selv når den er stillestående. Med tre tilstande – Forward, Down og Perspektive – inkluderer LiveScope Plus-systemet også det populære Perspective Mode Mount. Se forskellen i LiveScope Plus.

“LiveScope forvandlede virkelig fiskeriets verden ved at levere levende billeder og bevægelser så klare og præcise, at lystfiskere faktisk kunne skelne mellem fiskearter,” sagde Dan Bartel, Garmins vicepræsident for globalt forbrugersalg. “Med de justeringer, vi har foretaget til skærmens klarhed, transducerens følsomhed og måladskillelse i LiveScope Plus, kan du endda se din fiskeline nu – for ikke at nævne din agn, og hvordan fiskene reagerer på den.”

Billeddefinition som du aldrig har set

LiveScope Plus-transducerens nye design er optimeret til præcision og nøjagtighed og leverer ikke kun 35 % forbedret målseparation, den er også i stand til at identificere og separere mål så små som 14″ i afstande af 100 fod fra båden. Med strålende klare ekkolodsreturneringer – tilgængelig med syv levende farvemuligheder – kan lystfiskere se præcis, hvad de skal med forbedret billedsammensætning, reduceret støj og færre artefakter på skærmen, der hæmmer billedet af fisk og struktur. LiveScope Plus er også udstyret med ekstra sensorer, der gør det muligt konstant at justere ekkolodsstrålerne for at kompensere for bådens bevægelse, så selv under barske forhold vil lystfiskere stadig se et stabilt ekkolodsbillede.

Sådan ser en stør ud med Garmins LiveScope Plus:

 

Tre tilstande i ét system

LiveScope Plus-systemet leverer tre unikke udsigtspunkter med ét beslag, der nemt kan justeres, så det passer til en lystfiskers fisketeknikker og præferencer, uden brug af værktøj. Drej blot transduceren fremad for at se, hvad der er ude foran båden; peg den ned for at se direkte under båden; eller drej det sidelæns med det medfølgende Perspective Mode Mount for at aktivere ‘top down’ perspektivtilstand for at se en bred visning af, hvad der er foran båden op til 50 fod væk. Vælg den LiveScope-tilstand, der passer bedst til det pågældende fiskested, og visningen ændres automatisk på en kompatibel Garmin-kortplotter2-skærm.

Opgrader til LiveScope Plus-fordelen

LiveScope Plus-systemet inkluderer en kompakt GLS™ 10 sort boks med en LiveScope Plus LVS34-transducer sammen med et trollingmotorrør og -akselmonteringssæt, perspektivmonteringsbeslag og et simpelt plug-and-play Garmin Marine Network-stik for nem installation og integration med en kompatibel plotter. Med en gratis softwareopdatering kan LVS34-transduceren (sælges separat) føjes til en eksisterende LiveScope System sort boks for kunder, der ønsker at opgradere.

 

Sådan ser en flok brasen ud med Garmins LiveScope Plus:

 

Både LiveScope Plus-systemet og LiveScope Plus LVS34-transduceren forventes at være tilgængelige i næste måned med vejledende priser på henholdsvis DKK 11.249 og DKK 17.049. LiveScope Plus er kompatibel med en lang række Garmin GPSMAP®- og ECHOMAP™-plottere og kombi-enheder; Klik her for at se den fulde liste over kompatible enheder.

Garmins produkter er konstrueret til livet udenfor og har revolutioneret livet for lystfiskere, sejlere, søfolk og bådentusiaster overalt. Garmin er forpligtet til at udvikle den mest innovative marineelektronik af højeste kvalitet og nem anvendelighed og mener, at hver dag er en mulighed for at innovere og en chance for at slå i går. For syvende år i træk blev Garmin for nylig kåret som Manufacturer of the Year af National Marine Electronics Association (NMEA). Andre Garmin marine mærker omfatter Fusion® og Navionics®.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

OPGANG AF LAKS I RIBE Å 2021

– I efteråret 2021 har DTU Aqua undersøgt laksebestanden i Ribe Å-systemet, og i 2021 blev opgangen af laks beregnet til 3.564 laks.  – I Ribe Å bliver der årligt udsat 30.000 stk. ½-års laks. Udsætningerne er finansieret af fisketegnsmidler. Fiskene bliver opdrættet på Danmarks Center for Vildlaks og udsat i Ribe Å-systemet af Samarbejdsudvalget ved Ribe Å. Sådan lyder det på DTU Aquas hjemmeside fiskepleje.dk, som udmelder, at der ved undersøgelsen i alt blev fanget 114 hunner og 214 hanner, svarende til 35 % hunner og 65 % hanner. – Dette skyldes en stor andel af grilse, der overvejende var hanner. Grilse er laks, der kun har været 1 år i havet, før de vender tilbage til vandløbet. I 2021 var kun 13 % af laksene (43 stk.) fedtfinne-klippede mod 25 % i 2017. Når fedtfinnen er klippet af, ved man, at laksen er en af de fisk, som tidligere er blevet udsat.

Over årene er opgangen af laks i åen vokset med 726 i 2009, over 972 i 2012 til 2990 i 2017 – og nu altså 3564. Så det går den rigtige vej.

Du kan læse meget mere om undersøgelsen og optællinger af de andre laksebestande her.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

EN GO´ FISKEDAG VED MARIELYST FISKESØ

– Marielyst Fiskesø/Angelsee levere bare flotte fisk hver gang, siger Daniel Kromand Larsen, og der er nok noget om snakken, da det ikke er første gang, at vi får rapporter med fine fisk fra dette vand. – Jasper og jeg brugte nogen timer ved søen søndag og fangede en håndfuld gode fisk hver, fortsætter han. – Dagens fisk skulle findes helt nede over bunden, og mine fisk blev fanget på en gennemløber fra Alexander Bejder samt gummi fra Troutbite. Jaspers fine fisk blev fanget på gummi.

Vil du vide mere om put and take fiskeri, så tjek vores mange artikler om emnet på Fisk & Fris artikelarkiv her.

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED – EN HÅRD KAMP FOR SØLV

– Vinterferien er lige slut, og jeg har nydt både at have tid til familien og så tage på kysten. Sådan lyder det fra Mads Brinkløv Kentov. – Jeg havde haft et par ture ud her i ferien, med det var kun blevet til 6 mindre fisk, selvom jeg havde givet den alt, hvad teori og erfaringen kunne trække.
Forleden var særlig, da vinden viste sig fra sin mere vilde side. Jeg var faktisk usikker, da jeg satte mig ind i bilen denne tidlige morgen, om det ville kunne lykkes overhovedet at fiske på den strækning under de forhold, som jeg havde udset mig. Vinden ville komme lige på og jeg havde forventet at jeg måtte kæmpe for det. Men forholdene råbte også på store fisk, så jeg måtte afsted.

– Da jeg ankom til pladsen, var det stadig mørkt, så jeg kunne derfor ikke se, hvad jeg bevægede mig ud i. Nede på spottet viste det sig hurtigt, at jeg kun kunne fiske et halvt kasts længde, da store drivende bælter af løsrevet ålegræs havde samlet sig, og de bevægede sig langsomt ind mod mig, Vandet havde en farve, der kunne havet været en kaffe latte.

– Nu skulle jeg tænke mig om. Hvad skulle jeg gøre her? Blive på denne strækning eller tage videre. Vinden ville dreje en lille smule om nogle timer, og det kunne godt lukke vandet op, tænkte jeg. Jeg vidste, at strømmen ville have stor betydning på, hvordan det farvede vand samt ålegræsset ville indfinde sig langs kysten, og derfor der nok enkelte områder, som kunne fiskes. Jeg besluttede mig for at bruge tiden på at fiske en meget stor strækning af i håbet om at finde en stime eller en stor fisk imellem det hele.

– Jeg fiskede hele morgenen uden af mærke noget, og jeg var allerede godt træt af at gå på den ufremkommelige kyst. Op af dagen mærkede jeg to hug som gav lidt energi igen, med der kom ingen sølv på land. Jeg var nu ved at være godt udmattet og tænkte mest på varme og mere at drikke, hvilket jeg ville kunne få i bilen. Vandet havde nu ændret sig og ålegræsset havde forladt strækningen igen. Farven på vandet var skiftet farve fra en kaffe latte til noget mælk som var fortyndet op. Alt så spændene ud, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke havde fanget noget.
Jeg havde lang vej tilbage til bilen. Egentlig havde jeg mistet lidt troen på, at det hårde arbejde ville føre til noget. Jeg besluttede mig for at fiske tilbage mod bilen. Jeg var nu næsten tilbage og havde kun få kast tilbage, før jeg måtte erkende mit nederlag.

– Til sidst lagde jeg et kast ud over et meget lille rev og begyndte indspinningen med min Salty Inline Pink Ayu på 26 gram. Der var godt træk i linen fra bølgerne, og så kom det hug, jeg havde ventet på hele dagen. Og der var bestemt noget grumt sølv i den anden ende. Det var en vild fight med flere spring ud af vandet fra den store fisk, og der var godt med flex på min W10 stang, mens hjulet der fik lov at spille det gode beat. Jeg hørte mig selv sige højt flere gange – ”Håber ikke jeg mister denne fisk”, imens den opbyggede adrenalin, og nervøsiteten fik frit spil. Denne gang gik det dog godt, og jeg fik landet fisken i nettet. Fisken var en smuk sølv overspringer på 73cm. Det var en stor forløsning efter en hård dag på kysten – men en fantastisk afslutning.

Husk, at hvis du fanger en blank havørred over 5 kilo og tilmelder den Westin Kystcup 2022, så vinder du en Westin W10 Spin stang af samme model som Mads Kentov bruger. Læs mere om konkurrencen her.

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT BÆKØRRED FRA STILBJERG LYSTFISKERSØ

– Da muligheden bød sig for en fisketur til Stilbjerg Lystfiskersø, måtte jeg afsted, beretter Jimmy Hemmingsen til Fisk & Fri. Undervejs gennem fiskeriet i put and take søen blev det til en del bommede fisk, men pludselig kom der et solidt hug, og der var fast fisk. Efter en god fight kunne jeg lande en flot put and take bækørred på to kilo. Hvilken skønhed at starte sit fiskeri med – og så var det samtidig en ny PR. Knæk og bræk, slutter han. Fiskren huggede på et Drop blink i sort, gul, hvid og orange.

Savner du lidt inspiration eller viden til dit put and take fiskeri, så tjek vores store artikelarkiv, hvor vi selvfølgelig også har masser af put and take artikler. 

Du kan også finde videoer om put and take fiskeri på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor det er gratis at abonnere.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

BELLY BOAT PRO-MOTOR 180CM – NY FED FLYDERING FRA SAVAGE GEAR

Savage Gear har gennem nogle år produceret nogle virkelig lækre flyderinge – og det nyeste flagskib i flåden er Belly Boat Pro-Motor 180. Den nye flydering er Float Plus ready, hvilket betyder, at du kan montere en nyeste generation af el-motorer direkte under sædet på flyderingen, som du kan se i denne video. Flyderingen kan dog også monteres med en traditionel hækmonteret elmotor med et specielt beslag. Den unikke form på fronten giver en bedre balance med en motor monteret på denne måde.

Den nye udgave her er 10 centimeter længere end forgængeren hvilket betyder en forøget bæreevne og stabilitet. Sædet er foret med EVA for at give bedre siddekomfort, og fartøjet er udstyret med lækre, vandtætte tasker. Belly Boat Pro-Motor 180 er lavet til at kunne custom montere diverse fittings til fx ekkolod, transducer, bord, stangholder osv, hvilket betyder, at der er masser af fri plads på pontonerne til glue-pads. Flyderingen, der er dedikeret til den mere serieøse flyderingsfisker, leveres med en håndpumpe, der er let at bruge.

Bunden er oppustelig, og der er to luftkamre. Vægten er 15 kilo inklusiv alle tasker og den vejledende pris er 5000 kroner.

Læs mere om Savage Gear Belly Boat Pro-Motor 180 her.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel