feb 21, 2022 | Nyheder
På en gråkold, blæsende, smattet og klam vinterdag som denne, er det slet ikke så ringe at kunne dyrke sit elskede fiskeri under lidt varmere himmelstrøg. Og det er netop, hvad Claus Eriksen og sønnen Oliver gør lige nu på Acklins øerne ved Bahamas:
– Bonefish kan opleves på mange måder, fortæller han. – Men når de kommer nussende enkeltvis eller et par stykker sammen, mens de viser halen i overfladen i ny og næ, så er det bedst. Sådan var det i går, hvor vi landede mange med et sandt trofæ eksemplar til Oliver, som du kan se nedenfor. Dertil fik han sin daglige 100 cm+ barracuda taget på spin. Selv hyggede jeg mig lidt med fire super skud til permit, men som de fleste kendere nok ved, så er fire chancer sjældent nok til at overliste de banditter – for de fulgte, snusede og kikkede på fluen, hvorefter de bare svømmede væk i foragt…Men i morgen forsøger vi igen.
– Barracudaen er en snu, sky, mistroisk, klog, udspekuleret og svær satan at overliste, når du møder den på bonefish flats´ne. Det er i hvert fald, hvad fluefiskeren tror når, han møder en ”cuda”. Men Oliver Eriksen har lært mig en del om Barracudas: Hvis du evner at kaste en 27 grams Savage Gear Sandeel indenfor 20 meter af den – og om det er foran eller bagved, det er ligegyldigt. Og så ellers speedspinner derudaf, så er den hjemme hver gang. Indtil videre har han landet i omegnen af 12 over meteren på fem dags fiskeri. Det er nogenlunde det samme antal, som jeg har fået på flue over 30 år på det samme sted.

feb 21, 2022 | Nyheder
– Ligesom sidste år har jeg brugt årets første måneder på at fange en stor aborre, fortæller David Sølling Johnsen: – Jeg ankom til mit spot omkring klokken 13.00. Det blæste og var meget overskyet, men forholdene så virkelig spændene ud! Jeg fik hurtigt rigget til med et Carolina Rig på min Westin W3 Finesse stang og startede fiskeriet. Allerede efter 10 minutter fik jeg et tungt hug, og fisken gik dybt samt tungt! Det viste sig at være en god fisk, som vi fik landet efter et par minutter. Vægten sagde 1,930 gram, hvilket slog min 9 år gamle PR på 1860 gram fra da jeg var dreng.
– Efter et par billeder blev fisken genudsat, og jeg stod efterfølgende lidt og sundede mig, alt imens jeg glædede mig over min nye PR. Med et smil på læben til min makker fik jeg sagt, at nu kunne vi da vidst godt køre hjem igen, fordi jeg fik sådan en størrelse efter blot 10 minutters fiskeri. Nu ville det da næsten være umuligt at fange noget større i dag. Men det skulle vise sig, at jeg tog fejl.
– Blot en time efter fik jeg endnu et tungt hug, og fisken gik dybt. Jeg kunne med det samme mærke, at jeg igen havde fat i en af de store aborrer. Den lavede tunge hovedryst og hev line af hjulet. Efter få minutter viste den sig i overfladen, og den var endnu større end den første! Med dårlige nerver og frygt for at miste fisken fik jeg den landet, og vægten sagde 2078 gram! Vi jublede og var bare så glade! Det gik over alle min forventninger, at det lykkedes mig at slå min PR to gange på samme dag!
——
Du kan iøvrigt læse en masse fede artikler om aborrefiskeri i vores artikelarkiv her.

David Sølling Johnsen med sin aborre på 1930 gram. Øverst ser du hans PR abore på 2078 gram taget på Carolina Rig.
feb 21, 2022 | Nyheder
– Det ustadige vejr med kraftig vind samt spredte hagl- og regnbyger, kunne ikke stoppe mig fra en lille tur i båden i det lokale vand ved Søhøjlandet, fortæller C. – Fiskeabstinenserne var simpelthen for store, grundet en længere pause fra fiskeriet. Vandet var uklart og mørkt, så valget af agn faldt på en Gunki Gunzilla 19 cm i farven UV Brown Perch, som med sin lyse nuancer og sin store brede vibrerende hale gør meget væsen af sig.
– Der gik ikke lang til, før den første pæne gedde fulgte med helt hen til båden og i sidste øjeblik forsøgte at gå til angreb. Fighten sluttede dog lige så hurtigt den startede, og jeg måtte sande turens første nederlag. På ganske kort tid havde jeg kontakt med yderligere tre fisk, men igen uden det sædvanlige kontante hug, hvor man bare kan mærke, at den sidder. Et så stort nederlag, kunne jeg ikke komme hjem med, så i et desperat sidste forsøg trak jeg agnen langsomt på to meter vand. Et enkelt spinstop og BANG, så var der fight for alle pengene. Et pragteksemplar i god fysisk form med de flotteste farver blev landet, kærligt beundret og nænsomt genudsat. Pludselig var turens nederlag lykkelig glemt og endnu en fantastisk naturoplevelse i hus, slutter han.
Reklame: Du kan læse meget mere om geddefiskeri i bogen ”Geddefeber” som du kan købe her.
feb 20, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Som gratis abonnent på Fisk & Fris Youtube kan du nu vinde et sortiment af lækre gennemløbere fra 60 lures. Præmien, som du ser ovenfor, består af blinkene Stikpillen, Shootingstar og Skinz. Du kan vinde den ved at fortælle hvor mange farver ”Den Lille Fede” fås i. Post dit svar i facebooktråden om denne konkurrence på Fisk & Fris facebook den 20 februar. Konkurrencen løber indtil 27 februar kl. 12.00.
Sixty Lures, der har fået meget medvind på det seneste, er skabt af Thomas Graversen og Nicklas Mollerup. Nicklas Mollerup er en særdeles erfaren lystfisker. Han har igennem mange år specielfremstillet bl.a. geddegrej til svenskerne, samt malet et utal af agn til lystfiskerne i hele norden. Med sig ind i 60Lures hiver Nicklas sin viden som produktionsingeniør, hvilket gør, at 60Lures allerede i dag står klar med en stor produktionskapacitet i ryggen og mange ideer på tegnebrættet.
Thomas Graversen har i mange år været en fremtrædende lystfiskerprofil, som danske lystfiskere har stiftet bekendtskab med gennem diverse fiskefilm på Youtube. Thomas har en bred erfaring fra sit samarbejde med store grossister, hvor han medvirkede i grejudvikling, tests samt diverse marketingsopgaver og videoproduktioner. Gennem flere år som salgsleder bringer Thomas det helt rigtige mind-set omkring service og kundetilfredshed med over i 60Lures.
– ”Den Lille Fede” lavede vi, fordi vi savnede en UL-agn til kysten, som ikke var et tyndt lille pladeblink, fortæller de. – Blinket skulle rent faktisk også kunne kaste godt ud selv med lidt vind. Derfor fandt vi på formen til den lille fede, og skabte herved en agn, der både virker i de små badekar på det lave vand, men også til de længere kast, når fiskene viser sig lidt længere ude. Profilen, der mest af alt nok minder om et projektil, gør at den flyver godt uden at blive fanget af vinden. Og netop denne profil gør også, at man let kan lege med forskellige indspinningsformer, alt efter hvilken bund der fiskes over, eller hvilke forhold der fiskes under. Blinket er foret med et rør for at minimere sliddet på linen ved brug. Det vejer 9 gram og fås i 10 farver.
– ”Shootingstar” i 16 gram – kommer i 10 farver som standard. Her er der tale om et af de mere traditionelle blink i klassen for gennemløbere, hvor fladen på blinket er lidt større og bredere end en agn som stikpillen. Det gør, at blinket kan fiskes relativt langsomt, så selv de mest langsomme fisk kan følge med. Dette kommer også med rør.
– Stikpillen – er klart klassens frække dreng. Den kommer i 12, 16 og 22 gram, og der er yderligere varianter på vej i løbet af året. En af dem er de nye Skinz. Da vi designede dette blink, overførte vi filen til et program, hvor vi kunne simulere vindhastigheder samt påvirkninger af forskellige emner: Vi var trætte af blink, der flakser i luften, når man kaster og derved tager flere meter af kastet. Det betyder, at blinket – selv på blæsende dage – ikke bliver grebet af vinden, så det skærer perfekt igennem luften på vej ud over vandet. På denne måde har vi lavet en super aerodynamisk agn, hvor der ikke er gået på kompromis med gangen i vandet, og særligt blinkets opførsel i vandet ved spin-stoppet. Allerede i dag har dette blink utallige fisk på samvittigheden, slutter de.
Du kan løbende følge med via deres hjemmeside, Facebook eller Instagram.
feb 20, 2022 | Nyheder
– Endnu en gang har jeg haft en super fin tur til den lokale sø – Tusaagaard, fortæller Rasmus Wølck. – Specialørrederne går tit nær bunden, så jeg satte et glasbombarda – en Rocket Tube på 6 gram – på, fisket med Fidusen i sort/gul. Turens første ørred var en meget hårdtfightende regnbueørred, som huggede knaldhårdt i et spin-stop, og den gav ikke op, før nettet kom under den. Få kast efter opfangede jeg en hvirvel lige uden for busken til højre fra mig. Eftersom jeg ved, at der er en lille kant til dybere vand ud fra den busk, kunne det nemt være en af søens specialørreder, der var ude og markere til blinket, så jeg lagde er kast mere – og boom. Med det samme blinket kom forbi spottet, huggede ørreden.
– Med det samme kunne jeg mærke, at det var en tigerørred, da de kæmper meget mod bunden og holder sig dybt. Og ganske rigtigt – det var en tigerørred, som snart blev nettet. Nu havde jeg landet to af søens arter, og omtrent 20 minutter efter tigerørreden var landet, hugger endnu en ørred helt ude i kastet. Igen kunne jeg mærke, at det ikke var en regnbue, da ørreden huggede vildt og kom til overfladen med det samme. På den gyldenbrune farve og hvide mund kunne jeg hurtigt se, at det var en kanon fin bækørred. Endnu en gang huggede det på blinkfarven sort/gul, og jeg havde nu fået søens tredje art. Turen sluttede af med tre mindre regnbuer. Igen viste Tusaagaard Put and Take, at den kunne levere det, man kom efter.

Rasmus Wølck fik udover den fine bækørred du ser ovenfor også både regnbue og tigerørred.
feb 20, 2022 | Nyheder
– fredags varslede vejrudsigten, at stormen Nora skulle ramme Danmark, siger Yana Berntsen. – Derfor skulle dagen udnyttes fornuftigt, så min kammerat og jeg tog på tur i vores lokale sø efter gedder. Der var virkelig stilhed før stormen, ingen vind, og helt stille på søen.
– Allerede efter et par kast havde vi efterfølgere. De var aggressive, men meget forsigtige. Min kammerat dog snart den første fisk i nettet. – Fantastisk tænkte jeg, de er sultne. Men efter det, var det blev der helt stille… Der gik cirka en time, før jeg fik et kæmpe chok, da en mindre gedde fulgte med ind til båden, og fik mig nærmest til at tisse i bukserne af skræk. Jeg var desværre uopmærksom, og fik ikke kroget fisken. Man det var nu meget underholdende at se lidt action, og få pulsen op at køre i et øjeblik. Mon ikke at den fik en lige så stor forskrækkelse, som jeg selv gjorde?
– Vandet var meget grumset på grund af alt det regn, vi har fået de sidste par dage. Selv om vi prøvede forskelige farver agn med lidt pang i, var det ikke nok til at få dem i tale. Det eneste, der interesserede dem, var naturlige farver. Alt fra kobber, til sølv, hvidt og sort. Efter at have prøvet lidt forskelligt i min boks, gik jeg tilbage til min hvide jerkbait Rapper. Den har efterhånden fanget mange fisk, og er godt slidt. Grunden til, at jeg er helt vil med den, er at den er langsomt synkende og passede perfekt til de dovne vinter fisk.
– Jeg kastede den ud, strammede linen lidt, og gav den lov til at synke lidt. Efterfølgende jerkede jeg den ind, og holdt nogle lange pauser. I det øjeblik jeg holdt en spinpause, kom der et hårdt ryk, og jeg g et kraftigt tilslag. Jeg kunne mærke, at denne fisk, i hvert fald ikke var lille. Kampklar, var den også. Den hoppede og viste attitude, så der gik noget tid, før den gad at opgive, og komme med ind til båden samt op i nettet. Det er efterhånden lidt over et år siden jeg startede med at fiske efter gedder, og i alt den tid, har jeg aldrig set en gedde som denne. Fisken her var ikke noget monster – ingen PB eller noget. Men for mig var det nok den smukkeste gedde, jeg nogensinde har fanget.
feb 20, 2022 | Nyheder
Selvom regn og storm ikke er det mest komfortable at fiske i, så er det ofte forhold, hvor der kan være godt gang i fiskeriet:
– Trods regn og storm, valgte jeg at køre en tur til Loch Nees, med min kommende kone, hvor vi tog en overnatning i et af deres skønne feriehuse, fortæller Flemming Bjerrum. – Det var bare helt vildt, og samtidig gav det jo masser af tid til fiskeri. I alt lykkedes det mig at fange 10 flotte guldørreder, alle fanget på Tasty 3,6 gram i farverne: guleroden og sort/orange samt droppen pink/gul, slutter han.
Har du selv været et smut ved putten hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Flemming Bjerrum fik en dell flotte fisk som disse ved Loch Nees.
feb 20, 2022 | Nyheder
– Hej Fisk & Fri. Forleden var jeg en tur i åen efter aborrer og håbede på, at jeg kunne få en i god størrelse her om vinteren, beretter Marcin Gasienica. – Jeg brugte mit Panoptix Livescope samt sidescan for at lokalisere fiskestimer og finde fiskene. Efter et stykke tid fandt jeg en stime fisk og kunne se på Livescopet, at jeg nærmede mig noget, som kunne ligne en større fisk. Jeg kastede min lille 7 cm motoroil shad med 14 grams tungstenshoved ud til den nogle meter foran båden, og den huggede med det samme. Den var ret tung og var ikke til at rykke med min lette aborrestang.
– Efter fem minutter hvor jeg langsomt fik hivet fisken ind, kunne jeg se, at det var en større gedde. En tyk dame! Den var kroget helt perfekt i siden af munden. Jeg fik den i nettet og kunne se, at fisken virkelig var i god kondition. Det var en fejlfri og smuk vintergedde på lidt over 90cm. Sikke en oplevelse og en super sjov fight på aborregrej. Nogle gange skal man måske prøve mindre agn for at lokke selv den helt store gedde frem. Gedden blev naturligvis hurtigt genudsat, slutter han.
Reklame: Har du lyst til at vide mere om geddefiskeri, så kan du købe bogen “Geddefeber” her.

Den store gedde var let at se på Panoptix Livescope.
feb 19, 2022 | Nyheder
Johnny Jensen, der gennem årtier har rejst verden tyndt i jagten på alle mulige underlige fisk – og skrevet for Fisk & Fri, har nu fået opgraderet sin hjemmeside med en masse beretninger fra hans mange eventyrlige ture: – Det er nu endelig lykkes mig at lægge mine fiske artikler ind på min hjemmeside, fortæller han. – Det er artikler fra både eventyr-fiskeri og det hjemlige fiskeri. Artiklerne er på engelsk, og ligger under menupunktet ”fishing” på hjemmesiden. Ud over artiklerne ligger der også foto-rapporter fra mange ture.
Jeg håber i vil nyde oplevelserne, slutter han.
På fotoet ser du Johnny med en kæmpestor stor fra Uralfloden i Kazakstahn.