– Min ven David og jeg mødtes klokken 04.30, med stærk kaffe og høj musik, hvorefter vi rullede mod det sydlige Sjælland, skriver Victor Huber til Fisk & Fri. – Vinden stod i SØ med fin fart. Men jeg besluttede mig alligevel for, at tage fluekæppen, da vinden havde den rigtige retning, og David valgte spinnestangen.

– Solen var på vej op, da vi ramte den første stime målsfisk i et af favorithullerne, så det var en god start! En times tid senere rendte vi ind nogle fisk med lidt mere størrelse. De var forsigtige på Davids wobler, men de slugte fluen! Pludselig hugger en god fisk fluen helt ude i mit ellers beskedne fluekast, og jeg mærker med det samme, at fisken har en helt anden kaliber end de målsfisk vi har landet indtil videre. Den er stærk, springer badut og tager fine udløb. Der kommer lidt ekstra drama i og med at der (selvfølgelig) er en knude på min line, så hjulet ingen nytte har… Men det lykkedes heldigvis alligevel, og havørreden målte 62cm samt var i god form ud over en garnskade. Vi fik sammenlagt 10 fisk, og de blev fanget på SG Sandeel i 19 gam og fluen Cutthroat Kutling.

 

Friluftsland

 

Denne fine havørred tog Hubers flue - Cutthroat Kutling.

Denne fine havørred tog Victor Hubers flue – Cutthroat Kutling.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This