maj 18, 2022 | Nyheder
– Efter et par hektiske uger på job var der endelig et hul til en morgen tur, fortæller Mikkel Wandahl Pedersen til Fisk & Fri. – Målet var brasen i et for mig nyt vand, hvor der skulle gå nogle få men store eksemplarer. Planen var at fodre et mindre område op og fiske til det med mini bolt rigs og små 10 mm boilies.
– Vel ankommet til søen kunne jeg konstatere, at der allerede var godt gang i fiskene. Der var masser af bobler rundt omkring i søen. Jeg besluttede at fiske et specielt lovende område cirka 30 meter ude i søen. Der gik kun 15 minutter, før der var run på den ene stang, og jeg kunne snart lande en fin hansuder på omtrent to kilo. Over de næste timer gik det slag i slag med flere dobbelt-takes. Desværre var alle sudere og ikke brasen, som jo var målet for turen.
– Heldigvis var det nogle overraskende store sudere, der gav en kanon fight på det relativt lette grej. Jeg endte med at lande 15 sudere i alt med to flotte fisk på hhv 3,15 kg og 3,25 kg på toppen. Der er tydeligt endnu lidt tid til legen, da hunnerne endnu havde opbygget en ordentlig “dunk”. Det bliver nok til et sats mere om nogle uger og denne gang specifikt efter suderne. Jeg vil gerne tilmelde mine fisk til Kinetic Fiskecup 2022, slutter han.
Læs meget mere om den store konkurrence Kinetic Fiskecup 2022 – samt se alle de flotte præmier – her.
En af de sjoveste former for suderfiskeri er flådfiskeriet. Se hvordan du gør i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

‘
maj 18, 2022 | Nyheder
Selvom de første nordgående vandringslaks er rapporteret helt oppe ved Stockholm, så er der stadig godt med flotte laks i Hanöbugten ud for Blekinge:
I går var svenske Ulf Andersson fra Team Jokers, der kommer fra Linköping, ude og havde fem kontakter, hvoraf de fire kom ind til båden. – Den største af laksene var cirka 118-120 centimeter, og havde klippet finne, fortæller han. – Fisken har sandsynligvis været over 20 kilo. De resterende fisk vejede mellem seks og 9,5 kilo. Jeg var alene i båden, så det var ikke helt let at tage billeder, som du kan se på fotoet af den store ovenfor. Alle fiskene blev genudsat, slutter han.
Vil du have lidt inspiration til dit eget trollingfiskeri, så se vores video med den svenske laksetrollingguru Pelle Karlsson her på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
maj 18, 2022 | Nyheder
– Årets første karpe til mig blev til denne her fine skælkarpe fanget på en 15mm Hot Amanda popup fra CFC-Bait, fortæller Kevin Viborg Pedersen. – Boilien var monteret på et Ronnie-rig fisket over en spredt fodring af blandede boilies fra CFC-baits Shelf-life serie – blandet med lidt hampefrø. Hugget faldt på en skrant på 3,5 meters dybde, slutter han.
Har du selv været ude for at fiske, så send os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
maj 17, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Energy Light Braid LSW 620 og 630 er navnet på to nye modeller af fastspolehjul fra Quantum. Hjulene er med sin lange spoler designet til at minimere linens friktion over spolekanten, så de kan kaste ekstra langt. Bremsen er utrolig fleksibel idet den med sin quick-drag funktion kan udløse med kun en halv omdrejning – og spolen kan let tages af og på ved at trykke på en knap. Lineoplægget er optimeret med wormshaft oscillation systemet (LSW Concept) – og der er seks kuglelejer. Selve hjulhuset er let og stærkt. Prisen for hjulene, der har en gearing på 5,1:1 samt tåler et bremsetryk op til 8 kilo er 745 kroner.
Læs mere om Energy Light Braid LSW 620 og 630 her.

Quantum Energy Light Braid LSW 620 og 630
maj 17, 2022 | Nyheder
– Her forleden var vi to mand afsted til Vestkysten for at fiske efter pighvar, og der var bare virkelig meget understrøm, fortæller Tommy Andersen. – Vi valgte derfor at gå ud på brænding 2, men der var store hestehuller, så vi valgte at stoppe denne strategi.
– På vej ind kunne jeg mærke noget glat ved min fod, så fik jeg min svigersøn til at mærke efter – og det vart en pighvar. Vi kan roligt sige, at det var en stor fisk, da begge mine fødder stod på den ene fisk. Så fik jeg den op på land, hvor den blev vejet til 3,9 kilo, slutter Tommy.
Har du selv været ude af fiske, så husk at sende os et par linjer og et godt foto af din fangst. Du kan skrive til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 36 02.
Savner du inspiration til at prøve kræfter med pighvarfiskeriet, så læs denne fede artikel på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.
maj 17, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Maj og juni er topsæson til dappefiskeri – eller sightfishing – efter karper. En af dem, der har været ude og dyrke dette super sjove og ekstremt spændende fiskeri er Thoke Wistoft:
– Min sidste tur resulterede i 4 mindre fisk – 2 skælkarper og 2 spejlkarper. Den største var beskedne 3,6 kilo, men til gengæld blev den dappet lige under stangspidsen, leverede en super fight og havde virkelig flotte proportioner.
– Dappefiskeri er klart den mest underholdende form for karpefiskeri med godt gang i adrenalinen, når en karpe nærmer sig brødet. Det mest simple setup til dette fiskeri er uden sammenligning en kraftig spinnestang, løsline og en super skarp enkeltkrog. Til dappefiskeriet bruger jeg normalt fletline, mens den yderste meter er flourocarbon med en str. 6 VMC 7021 karpekrog for enden. Agnen er som regel bare toastbrød, men kan også være hundemad, i søer der er plaget af mange andefugle. Mit setup består af en 8 fods Rapala Countdown Classic stang i 21-77 grams kastevægt, samt et Okuma Cedros 4000, som egentlig er beregnet til saltvandsfiskeri, men som er et sindsygt stærkt spinnehjul, der egner sig virkelig godt til, når karperne skal holdes i kort snor, hvis der fiskes i nærheden af snags – eksempelvis sunkne grene eller lignende.

Til sit dappefiskeri bruger Thoke Wistoft en Rapala Countdown Classic stang i 21-77 grams kastevægt, samt et Okuma Cedros 4000 fastspolehjul.
maj 16, 2022 | Nyheder
– I begyndelsen af maj tog et hold danskere til Tjekkiet på en karpetur. Niels Alex Larsen var en af dem, der var med, og han havde taget sin kæreste Heidi Olina, og deres 10 år gamle mops “Møffe” med til denne selskabelige hyggetur.
– Fiskeriet var nærmest allerede i gang på den udvalgte plads, jeg sad på, for jeg havde stort set ikke fået rigget de tre stænger til, inden den første stang gik af, fortæller Niels Alex. Kort efter var en mindre spejler på cirka 6 kilo min første tjekkiske fisk.
– Vandet skulle holde på nogle rigtig flotte karper op til over 30kg+, men ejeren af søen havde åbenbart sat nogle mindre fisk ud til at øge bestanden lidt, og det skulle vise sig, at de i den grad havde indfundet sig ved mit foder. Jeg måtte derfor skifte taktik, og prøve at fiske lidt større krogagn for at undgå de små fisk. Men – det gjorde også, at vi de næste tre dage mistede fisk på tabte kroghold. Dels fordi, at fiskene var forsigtige og vandet var koldt, men også fordi de mindre fisk ikke rigtig kunne gabe ordentligt over agnen.


Heidis superagn – pølse med vingummi – gav en 12 kilos skælkarpe. Øverst ses Niels Alex Larsen med sin flotte 20,3 kilos skælkarpe fra Tjekkiet.
– Anyway, så gjorde det, at man skulle op flere gange om natten, for at ryste en “kylling” af her og der. Til sidst kom de større fisk dog endelig og fik skubbet de små lidt på afstand. De var nu ovre hos naboen, og han kunne så få glæde af champagnefiskene… Vandtemperaturen var nu steget et par grader, og vi kunne lande nogle fine fisk imellem 10 og 20,3 kg de næste to døgn. Midt i dette krogede jeg et monster af en fisk. Jeg røg derfor ud i båden, så jeg kunne komme hen over den.
– I de næste 15 minutter blev jeg trukket rundt ude over dybt vand, og jeg så ikke fisken. Til sidst kom trykboblerne, som tegn på træthed, hvorefter den langsomt kom mod overfladen, og snart kunne jeg skimte en kæmpefisk under båden. Yeeees! Det var jo kæmpekarpen, vi var ude efter, og mine knæ rystede, så det gav bølger ud i hele søen. Men så skete det! Fisken kom nu helt til syne i overfladen, og forvandlede sig selv fra at være en imaginær stor spejlkarpe på cirka 130 cm til en stør… Ja, skuffelsen meldte sig må jeg jo nok indrømme. Og det på trods af, at det var den flotteste stør, jeg nogensinde har fanget… Tyk og rund var den også, og fisken klemte vægten ned over 26 kg… Puha, Sikke en fisk.
– Fiskeriet fortsatte med de gode fisk bl.a. en skæller på 18,4 kg og en på 18,8 kg. Heidi sluttede selvfølgelig af med at sige: Jeg vil også prøve! Herefter agnede hun en stang op med fransk pølse, vingummi og lidt grillpølse, kaster ud i “ingenting” og nappede en prægtig skæller på 12 kg.
– Alle fisk foruden Heidis skæller blev ellers taget på Successful Baits, Red Spice Fish, og GLM pellets – boosted godt i en masse dejlige fishy liquids, samt Red Spice Fish groundbait.

Øverst ses Niels Alex Larsen med sin flotte 20,3 kilos skælkarpe fra Tjekkiet.
maj 16, 2022 | Nyheder
– Jeg havde inviteret to venner på besøg til mit lokale vand, og vores fiskeri efter søørreder, startede ved middagstid på første dagen. Sådan lyder det fra Johannes Thorbjørn Hansen. – Vinden var ikke på vores side, og det var svært at kontrollere samt præsentere fluerne korrekt. Vi fik dækket noget vand, dog uden held.
– Næste dag var vi to fiskere tilbage, og her havde vi højere forventninger. Vinden havde nemlig aftaget en del, og solen varmede hurtigt det lave vand op. Inde i siv og grøde ved det lave vand, så vi masser af hundestejler samle sig i stimer, som de plejer at gøre, når vandtemperaturene stiger i foråret. Der gik hellere ikke lang tid, før min ven krogede en fisk tæt på land, og efter en nervepirrende fight, kunne han lande en flot 55cm søørred på fluekæppen.
– Vi så flere fisk vise sig i jagten på hundestejler tæt ved land, og efter nogle timer fik jeg et solidt hug, for fødderne af mig. Desværre røg fisken af og jagten måtte fortsatte. Der gik dog ikke lang tid, før jeg igen havde kontakt til en fisk. Jeg fik min flue styret helt ind i nogle siv, hvor jeg ser et hurtigt gyldent flash og buuuuum!!! Fisken huggede helt oppe i overfladen og en nervepirrende fight inde i sivende kunne starte. Jeg fik heldigvis fisken ud af sivende og efter en kort, men hård fight fik jeg landet denne smukke store fisk sikkert i nettet. Efter et par hurtige billeder svømmede fisken videre, så den til vinter har mulighed for at give nogle af sine gode gener videre til de næste generationer.
maj 16, 2022 | Nyheder
– Min kæreste havde i Store Bededagsferien indvilget i at tage med på fisketur, og de perfekte rammer for en kanon weekend var sat, fortæller Mikkel Mahatma Altmann. – Turen skulle bruges på at introducere min kæreste for det vidunderlige univers, som jeg holder så meget af: Karpefiskeriet. Der blev dog taget lidt forholdsregler, da det jo gerne skulle ende ud med, at hun ville med ud igen. Derfor blev der sadlet lidt om – bivvy og bedchair blev skiftet ud med tunneltelt (med myggenet) og luftmadres + lagen. Derudover blev der pakket RIGELIGT med varmt tøj!
– Turen gik helt efter planen, og det var den perfekte blanding af Glamping (glamour camping) og karpefiskeri. Der blev bl.a. hygget med madlavning på Trangiaen, hvor der blev fundet inspiration i den dertil egnede bog ”Trangia Moment”. Derudover var computeren også med, så der kunne ses film.
– Ud over, at der var fokus på en hyggelig kærestetur, så var det også spændende at se, hvad der evt. kunne komme på land. Jeg er for nyligt begyndt at fiske med Specimen Baits lækre agn, og forventningerne var store! Selvom turen gik til en stor sø, hvor fiskene bestemt ikke kravler op ad linerne, så håbede jeg stadig på at kunne præstere under tilskuerpresset.
– Som jeg havde regnet med, gik der lidt tid, før der begyndte at ske noget, hvilket var forventet – søens størrelse taget i betragtning. Turen bød på flere store brasen og kulminerede med en kanon spejlkarpe på lige over 14kg fra det nye vand. Karpen snuppede en Pinapple Popup fra Specimen Baits, som altså levede op til de høje forventninger og leverede varen!

Hygge og komfort var i højsædet da Mikkel tog sin kæreste med på karpetur.