En midsommernat ved sudersøen er en fortryllende oplevelse – men man kan også nøjes med at tage ud på en kort aften eller morgentur. Når vi er kommet så langt hen på sommeren, som vi er lige nu, så er morgenfiskeriet normalt markant bedre end aftenfiskeriet. Velvidende, at suderne mange steder er på leg lige nu – og derfor nærmest umulige at fange, stod jeg derfor alligevel op klokken kvalme imorges for at mødes til en hurtig morgentur med en af mine gode fiskekammerater – Thomas Ratzlaff.

Klokken lidt i fem var foderet kastet, hvorefter vores to flåd lå og duvede sagte på det næsten helt stille vand. Fodringen blev desværre terroriseret af en flok ællinger og en ivrigt dykkende troldand, der med en glubsk appetit på det undersøiske gourmetliv tilsyneladende moppede alt fra hampepellets, majs og grundfoder op med stort velbehag. Til sidst svømmede de bevingede kræ dog væk – og det så ikke helt ud til at troldanden var i stand til at lette længere. Andebobler blev ved syvtiden afløst af diskrete suderbobler, og lige inden vi havde aftalt at afslutte vores korte morgensession, fik Thomas en smuk, velkæmpende suder på omkring to kilo.

I de fleste mere lavvandede søer er suderne gået på leg – eller vil gøre det i denne uge, men fisker man i fx mere dybe grusgrave eller lignende, kan der nemt gå et par uger inden legen starter. En uge eller to efter legen og hele sommeren ud frem til september eller primo oktober, vil du kunne oplevet et suderfiskeri, der er super underholdende  og markant lettere end det der foregår lige nu – op til og under legen.

Hvis du vil lære, hvordan man fiskeri med flåd efter suder, så tjek denne video på Fisk & Fris Youtube kanal.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Grejxperten

 

 

Flådfiskeri efter suder er en af de mest spændede former for medefiskeri. Her er det Thomas Ratzlaff der betragter suderboblerne omkring flåddet.Flådfiskeri efter suder er en af de mest spændede former for medefiskeri. Her er det Thomas Ratzlaff, der betragter suderboblerne omkring flåddet.

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This