SANDART I MØRKET

– Forleden så jeg så en mulighed for at tage på vandet efter arbejde, så det var bare om at komme hjem og få pakket bilen, skriver Alexander lichtenberg til Fisk & Fri. – Efter en lille halv time var jeg på vandet, og transducerne stod som de skulle: Nu gjaldt det bare om at fiske igennem, inden det blev for sent.

– Min mavefornemmelse fortalte mig, at jeg skulle afsøge områderne nær skrænterne, da der var proppet med byttefisk. En halvanden time inde i turen havde det lykkedes mig at lande et par gedder, men så spottede jeg en bedre fisk nede på 10 meter vand på min Garmin LiveScope. Fisken jagede aktivt de stimer, der stod blot 8 meter under båden. Det lykkedes mig at få præsenteret jiggen lige foran snuden på den. Et par hurtige nøk med stangen og en pause, var det, der skulle til, for at få overtalt fisken.

– Jeg havde desværre glemt min vægt og et ordentligt kamerastativ, så jeg måtte nøjes med at bruge min iPhones selfie-funktion og min pandelampe som studielys. Mit målebånd lå heldigvis i tasken og jeg kunne være tilfreds med at vide, at fisken var 88cm lang. Fisken huggede på en Westin Twinteez 15cm i farven smelt.

Du kan se masser af videoer om, hvordan man bruger et LiveScope på Fisk & Fris Youtube.

 

Tradera

Tradera

NY VIDEO: WESTIN DROPBITE TUNGSTEN SPIN TAIL JIG

I den seneste udgave af Fisk & Fris grejnyheder på video kigger vi nærmere på de nye Westin Dropbite Tungsten Spin Tail Jigs. Som navnet antyder, er jiggen lavet af tungsten, der har en massefylde, som er næsten det dobbelte af bly. Det betyder, at selvom jiggen er udstyret med et kraftigt vibrerende og relativt stort coloradoblad – kaster den super godt, samtidig med, at den synker hurtigt og er let at holde i den rette dybde – selv på noget større dybder. Netop kombinationen af disse specielle egenskaber giver nogle virkelig spændende perspektiver til både spinne- og decideret prikfiskeri – vertikalt som diagonalt. Men – også i strømvanmd er der spændende muligheder – eksempelvis når der skal fiskes i dybe huller, hvor agnen skal ned hurtigt.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.

 

Hvidovre Sport
Tradera

ALL IN PÅ STORE ABORRER

– Aborrefiskeriet har stået for skud de seneste par måneder, og ligesom jeg gør med alt mit fiskeri. så er det ALL IN. Sådan lyder det fra Rasmus Christensen. – 3-4 dage om ugen bliver brugt ved vandet i jagten på at finde noget unikt: Arbejde efterfulgt af familie og så til vandet om natten. Man kan jo sove når man bliver gammel…

– Forleden Jeg havde fundet nogle fisk, som var lidt træge, så jeg downsizede fra mine 9-12cm agn til en lille Stanley the Stickleback fra Westin i 7,5cm. Et par kast senere viste det sig at være det helt rigtige valg. Hugget faldt hårdt, og jeg troede ikke mine egne øjne, da fisken rullede over netkanten. Den store aborre var bred over ryggen som en gedde og høj som en sandart, og så havde den 2 store skaller i maven. Det var bare den vildeste kondition på en decemberfisk jeg nogensinde har fanget. Den kæmpestore aborre var lige knap 53cm og vejede 2,55kg, slutter han.

Vil du vide mere om, hvordan Rasmus fisker, så tjek Fisk & Fris YouTube, hvor vi har tre videoer – “Prikfiskeri del 1-3” fra hans seneste foredrag, hvor han afslører alle detaljerne om hvordan han finder fiskene – og fanger dem:

PRIKFISKERI DEL 1

PRIKFISKERI DEL 2

PRIKFISKERI DEL 3

Se også denne video, hvor Rasmus demonstrer de finere finesser i sight-spin med LiveScope.

 

Tradera

Tradera

KOM TIL FOREDRAG: ØRESUND OG DE INDRE FARVANDES TILSTAND

På torsdag d. 8. december kl. 19-20 er der i anledning af Elsinore Evenings foredrag i akvariets store auditorium. Kom og hør det spændende foredrag ”Øresund, de indre danske farvande og deres tilstand” når en af Danmarks dygtigste forskere i marin mikrobiologi, professor og marinbiolog Lasse Riemann Marinbiologisk Sektion under Biologisk Institut, Københavns Universitet gæster akvariet.

Forurening, ødelæggende fiskeri og klimaforandringer truer livet under havoverfladen, og fisk og havnatur har det historisk dårligt i hele Danmark. Hvad gør vi som mennesker for at ændre den dårlige udvikling? I dette eksklusive foredrag vil professor Lasse Riemann fra Biologisk Institut tage os med ud i havet omkring Øresund og de indre danske farvande for at beskrive de forhold der gør dem særlige. Han vil fortælle om forurening, og om hvad der skaber iltsvind. Endeligt vil han redegøre for den nuværende tilstand i vores farvande og diskutere hvordan man kan opnå forbedringer.

Foredraget foregår i regi af Elsinore Evenings torsdag d. 8. december kl. 19.00-20.00 i akvariets store auditorium og varer ca. en time. Adgang til foredraget og akvariet kræver alm. entré billet som kan købes på akvariet på dagen eller online via vores hjemmeside men ellers er der ingen tilmelding – bare mød op.

Til foredraget serveres der et glas vin. Hvis du har årskort er entré og alle foredrag gratis og et årskort kan du bestille over hjemmesiden.

Udover foredraget kan du også sige godnat til fiskene med fodring eller komme med ”behind the scenes”, hvor vi viser endnu mere af Øresunds unikke dyreliv frem, sammen med spændende fakta om dyrene, Øresundsakvariet og det tilstødende forskningslaboratorium. Vi holder åbent kl. 17.00-20.30. Kl. 18.00 vil der være fodring og efterfølgende kan du komme med ”behind the scenes”. Kl. 20.00 kan du være med til at sige godnat til fiskene med en fodring. På aftenen får du desuden 10 % rabat i shoppen.

For fuldt program og mere information om de forskellige foredrag og i øvrigt andre aktiviteter under Elsinore Evenings, se Øresundsakvariets hjemmeside.

FOTO: LATS LAURSEN

 

Friluftsland
Tradera

HAVØRRED I KØBENHAVN: DÆMNINGEN VED KALVEBOD FÆLLED

– Det er ingen hemmelighed, at dæmningen – udover at være en smuk plads med hele Kalvebod Fælled i ryggen – også kaster fine fisk af sig, skriver Steve Camin til Fisk & Fri. – Pladsen er dog meget vind/strøm-følsom, men den sidste uges tid plus her i weekenden er der virkelig gode forudsætninger for at opleve godt fiskeri, derude. Ja, bevares det er en lang tur derud, men når alt spiller og man bliver belønnet med noget fint sølv. Ja, så gør det ikke så meget med lidt nulture, grøde og de der lige-ved-og-næsten fisk.

– I tirsdags fik jeg denne fine fisk, som du ser ovenfor på 57,5 cm og 1.8 kg. Og den er jeg fandme glad for. Jeg har egentlig ikke dyrket havørredfiskeriet vildt meget, men det har taget til i takt med dette års vinterfredning på torsk, og så er det jo heller ikke nogen tilfældighed, at det er det fiskeri, der dyrkes af allerflest lystfiskere rundt om i Danmark. For når det lykkedes, så er det en virkelig fed følelse at få en havørred på krogen.

– Jeg vil skyde på, at jeg har haft 40-50 ture – heraf cirka 10 til dæmningen efter havørred i år. Det er i alt blevet til ca. 20 fisk i nettet og lige så mange – hvis ikke flere – mistet. Heraf har 4 været over målet og alle under 50 cm. Det er jeg egentligt blevet meget godt tilfreds med, for jeg har lært at nedjustere mine forventninger, og det tror jeg er sundt. Et kig på de sociale medier kan hurtigt give indtryk af, at det er meget lige til at hive de store sølvbasser op af vandet, men sandheden er nok, at det for de fleste kræver en del tålmodighed, vilje, kunnen og en smule held. Jeg talte for nyligt med nogle danskere, der bor i Sverige, og de kunne berette, at en del svenskere kigger mod København med forestillingen om store fisk og det “fantastiske fiskeri”. Paradoksalt, nok, tror jeg, at lige så mange danskere og Københavnere kigger mod de svenske kyster med de samme forestillinger… Med det sagt tror jeg, at de sociale medier har en tendens til, at vi nemt kan føle, at græsset altid er grønnere på den anden side. Til trods for at vi alle faktisk har rigtigt godt fiskevand lige uden for vores dør.

– Men tilbage til i tirsdags. Jeg havde valgt at tage til dæmningen, fordi vinden passede, idet den kom fra øst, og jeg så havde jeg et lille håb om måske at ramme en fin fisk, inden kulden for alvor gør sit indtog. Hjemmefra havde jeg lånt kærestens røde neglelak og malet røde “hotspots” på et grønt/hvidt rotationsblink, farver som jeg syntes har vist sig særligt effektiv de sidste uger. Jeg ved ikke om de røde spots betød noget, men nu var de der altså.

– På vej til mit første spot mødte jeg en lystfisker ved navn Lukas, som jeg også mødte forrige gang. Han fortalte, at han lige var kommet, men at der i dag ikke var noget grøde i vandet, og det blev jeg glad for at høre. Det lignede efterhånden helt optimale forhold. Jeg fik hurtigt rigget til og begyndt fiskeriet, men efter halvanden times tid og ca. 300 meter vand der var fisket af nærmede jeg mig igen Lukas – uden at have mærket nogen fisk. Lukas havde fisket et stræk på ca. 200 meter – lidt frem og tilbage.

– Måske havde han mærket noget? Jeg gik hen til ham for at høre ham ad, for måske kunne hans erfaringer gøre mig lidt klogere. Lukas fortalte, at han havde haft en enkelt følger. Efter lidt snak spurgte jeg, om det var OK, at jeg stod ca.15 meter fra ham. Det syntes han -og så kunne vi jo hjælpe hinanden hvis der var fisk. Jeg når ikke at kaste mange gange, før en fin fisk kommer hamrende fra siden 4-5 meter ude. Den kommer med fuld kraft og inhalerer mit blink, hvorefter den tager turen direkte ud af vandet. Jeg når lige at tænke, at den er sgu fin, den her.

– Alt imens jeg hurtigt for løsnet på bremsen, spørger Lukas, om han skal hjælpe med net, men jeg er lidt for presset til at svare. Han regner den dog heldigvis selv ud. Min erfaring er, at fisken kan være dårligt kroget, når de hugger – især fra siden på spin-stops. Af en eller anden grund har jeg i hvert fald mistet mange fisk på den bekostning, og det havde jeg selvsagt ikke lyst til her.

– Fisken laver endnu et par fine og nervepirrende spring, før den tager en 10 meter line. Jeg beslutter her at stramme bremsen en anelse for at fiske den lidt hårdere. Den er så tæt på land, og jeg gider ikke give den for meget line, for så at miste den. Nu er Lukas også kommet, og fisken nærmer sig nettet, men kun for at springe op af vandet og svømme lidt længere ud igen. Den er ikke klar, men jeg insisterer på det, og i andet forsøg kommer den i nettet. Yes! Det var sgu fedt! Så fedt at jeg tog afsted igen om torsdagen, hvor jeg på halvanden time mistede to fisk. Sådan kan det gå. Så hvis du skal ud at fiske i weekenden, så syntes jeg, at dæmningen er et oplagt bud på et godt spot til havørred, slutter han.

Husk, at det altid er en fordel at tjekke vejr og vandudsigten inden fisketuren. Se hvordan du gør i denne video på Fisk & Fris Youtube.

 

 

Geddefeber

Tradera

ABORREKONKURRENCE I KØGE: FANG EN AND

Køge Sportsfiskerforenings juniorer arrangerer igen i år aborre-konkurrence i Køge Å, der er åben for alle lystfiskere. Konkurrencen, der er sponsoreret af Aktiv Fritid, foregår lørdag d. 10. december fra 10.00 til 14.00. Der vil være fine præmier til de 3 største aborrer som bliver fanget – Inkl. en and

1. Præmie: Samlet værdig – 2358,-
ABU hjul sponsoreret af ABU Danmark   
Berkley Sick Stick Perch stang sponsoreret af Berkly Danmark

2. Præmie: Samlet værdig – 599,-
Buck Silver Creek Filetkniv Foldekniv sponsoreret af Buck Danmark

3. Præmie: Samlet værdig – 200,-
Gavekort på 200,- sponsoreret af Aktiv Fritid Køge

C&R Præmie: Samlet værdig – 300,-
Gavekort på 300,- sponsoreret af Aktiv Fritid Køge

Tilmelding på dagen ved åen eller i Aktiv Fritid

Regler:
– Konkurrencen er udelukkende C&R og med max 1 stang pr. person.
– Der må fiskes på strækket fra posthuset og nedstrøms til jernbane broen
– Foto af fisk og fisker samt fiskens længde skal være i opslaget.
– Fisken skal ligge på en våd plastikpose eller en afkrogningsmåtte.
– Fisken tilmeldes ved at lave et opslag på KSF Facebook side 
– Man kan kun deltage med én fisk pr. fisker, dog kan fisk løbende udskiftes                 
med længere fisk
– Ved 2 fisk på samme størrelse vil der blive trukket lod.

– Vi mødes i parken (Fændediget) ved den store bænk, hvor Juniorerne vil give praktisk information kl 9:45, og fiskeriet starter klokken 10, lyder der fra arrangørerne. Vi glæder os til en super dag ved åen, og forhåbentlig med en masse aborrer til deltagerne, slutter Køge Sportsfiskerforenings juniorer og Aktiv Fritid i Køge.

Tradera

PIGHVAR OG BURHØNS PÅ NORDKYSTEN

– For nylig var jeg på Nordkysten for at fiske havørred, og i et af kastene rejste vandet sig i store trygbølger bag bombardaflåddet, fortæller Henrik Qvirin Reiter. – Jeg var sikker på, at jeg havde ramt helt rigtigt, og at jeg ville få en store havørred den dag, men senere på dagen blev jeg klogere, da jeg så en stor stime af de undslupne regnbuer i en badekar.

– Rygterne om, at burhønsene var kommet til nordkysten, blev bekræftet i weekenden, da flere havde held med at finde og fange dem. Torsdag havde jeg selv tid til at fiske og derfor ville jeg prøve om jeg også kunne finde dem på nordkysten. Kort efter ankomsten så jeg de første buldre afsted helt inde i strandskyllet og kort tid efter lykkedes det at placere den lille Fidus lige foran stimen, hvilket prompte udløste hug.

– Det er virkelig et fornøjeligt fiskeri. Fiskene er stærke og huggene visuelle. Efter at have jagtet en stime ned af kysten og kastet til den flere gange uden hel, blev jeg lidt opgivende og lod blinket synke mod bunden, imens jeg spejdede efter stimen, som jeg havde på fornemmelsen var trukket ud mod dybere vand. Idet jeg begynder at rulle blinket ind får jeg et hug… eller gør jeg? For det føltes meget som et bundbid. Jeg lagde pres på klingen, og så rejste bundhugget sig. I det klare vand gik det op for mig, at der var en pighvar, som havde hugget til blinket. Og fordi det ikke et hverdagskost at fange en pighvar, strøg jeg ud i vandet og nettede fisken i en fart, slutter han.

Hvis du vil have lidt inspiration til burhøns på flue, hvilket er super effektivt og perfekt til begyndere, da man ikke skal kaste særlig langt, bør du lige tjekke disse to vidoer:

Kystregnbuer – sådan fanger du dem

Kystregnbuer på flue

Samt denne artikel:

Kystregnbuer – 100 meter løb i waders

 

Geddefeber

 

På turen til Nordkysten fik Henrik to renbuer og smed 6.

På turen til Nordkysten fik Henrik to renbuer og smed 6.

Tradera

FLOT HAVØRRED FRA MUDDERHUL

– Den første 1 december skulle fejres med en bette fisketur efter havørreder, fortæller Kim Nørgaard Kruse. – Vinteren er kommet, så det kan være uhyre svært at finde dem. Er fiskene på det dybe, lidt varmere vand på den åbne kyst – eller i fjordenes mudderhuller?

– Starten på fiskeriet gik på den åbne kyst uden så meget som en følger. Jeg smuttede derefter i fjorden også uden held, så jeg skiftede plads igen og var meget i tvivl om, hvilken taktik jeg skulle vælge. Jeg valgte at blive i fjorden. Her fandt jeg en fin håndfuld fisk omkring målet og derefter ingenting i lang tid. Men jeg blev på pladsen, da der jo havde vist sig at være fisk.

– Jeg vadede derud af i det kolde vand, og jo koldere jeg blev, desto mere bøvlede jeg også med motivationen. Men indre billeder af den helt store blankfisk med løse skæl kan holde motivationen oppe hos de fleste. Og også hos mig.

– Det er specielt fiskeri i inderfjorden, og mudderhullerne kan være hårde at vade i, men de holder ofte fisk, når det er rigtig koldt. Jeg vadede så langt ude, at jeg havde mindst 100 meter ind til land hele vejen rundt, så det var faktisk svært at vide i hvilken retning man skulle kaste for at tro på det. Her bruger jeg tit kortet på telefonen til at finde huller, muslingebanker eller andre forandringer i bunden, der kan holde fisk.

– Jeg fandt en fordybning med et tangbælte i halvmåneform rundt om, og troede på at her var der gode chancer. Da jeg kom tæt nok på til at kaste, lagde jeg et kast ud midt i hullet. Jeg lod min Stikpillen Skinz i 12 gram. fra Sixtylures falde til bunds, inden jeg begyndte en langsom indspinning. Først mærkede jeg et lille puf til blinket, så mærkede jeg et nap og jeg troede fisken var væk. Men så sagde det slam, og i et hårdt hug mærkede jeg en super tung fisk trække i linen.

– Den var brøl stærk og tog flere gode udløb. Jeg kunne se, at den var farvet, så jeg forsøgte at presse den hårdt og holde fighten så kort som mulig for at lave en sund genudsætning. Men fisken var bare super stærk. I nettet kom den, og den flotte hunfisk målte 61 cm var i forrygende form – totalt klar til åen. Det et hårdt fiskeri på denne tid af året, men når man får så smuk en fisk, så gør det bare hele indsatsen værd. Så ud og kæmp for det. Det er for fedt! Knæk og bræk allesammen.

 

Hvidovre Sport
Tradera

TIL GT-FEST PÅ MADAGASCAR

Anders Krus er lige nu på Madagascar sammen med nogle venner for at fiske efter de bomstærke giant trevally – alias GT. De har indtil videre været afsted en uge, og fiskeriet har været helt afsindigt.

– Hen imod aftenen på den fjerde dag, kommer vi til en langstrakt sandodde, hvor strømmen løber den ene vej – og vinden blæser ind fra den anden side, fortæller han. – Og netop for enden, hvor strøm møder bølger, er der masser af jagende GT.

– Der er helt vildt gang i fiskeriet og dobbelthug aflæse af trippelhug. Vi har til og med et 4-dobbelt hug. Fiskeriet er hektisk, og da krudtrøgen lægger sig kan vi opsummere den samlede fangst til hele 23 GT´ere. På femte og sjettedagen var fiskeriet fortsat godt, og det lykkedes os også her at få en del fine fisk – fantastisk! Den største fisk indtil videre blev taget på speedjigging, men langt de fleste lod sig lokke af poppere fisket i overfladen, slutter han.

For du lyst til at drømme dig væk fra våde og kolde Danmark – så tjek alle vores fiskerejseartikler i artikelarkivet her.

 

Friluftsland

Tradera