RIMTER I STRØMHVIRVLERNE

– Jeg har lige været et lille smuttur ude at fiske sammen med min mindste søn på 17år, fortæller Morten Petersen. – Vi fik lidt mindre rimter under 2kg, og var ved åen en halv times tid. Der er ikke mange oppe i åen endnu, men de er på vej! Vi fisker rimterne ude i de hvirvler, som strømmen laver i åen, og lader vores flåd drive rundt i dem. Der står rimterne gerne og tager føde til sig, hvor strømmen aflejrer mad. Jeg bruger en matchstang på 12 fod, og så fisker jeg med flåd og toast brød samt høj stangføring ude i strømmen, så linen er fri af vandet, Det giver de bedste hug, slutter han.

Hvis du vil vide mere om flådfiskeri efter rimter, så tjek denne video om rimtefiskeri på Fisk & Fris youtube.

 

Tradera

 

 

Hvidovre Sport

KARPETUR ENDER I VILDT SUDERBONANZA

– Det var egentligt tiltænkt, at det forleden skulle være et sats efter en tidlig forårskarpe med pop-up takler bundet på det nye sortiment “Contact” fra JRC, fortæller Martin Olsen. – Men kort tid efter mørket havde sænket sig over søen, startede noget, som jeg ikke havde regnet med så tidligt på året. Jeg viste med sikkerhed, at søen indeholder en stor mængde større sudere, men at de var så meget på finnerne allerede nu i 6 grader varmt vand, fandt jeg i hvert fald ud af. 

– Den første fisk kom omkring klokken 20, og den sidste, som du ser på billedet, huggede klokken 05.15. Snit størrelsen var rigtig fin med 5 over 3 kg, men som det kan ses, så mangler de stadig noget vægt i maven. Agnen var igen de lækre pop-ups fra CFC bait – Orange Dream og Spicy Squid. Det tegner til at bliver en godt forår med suderne i maj, hvor jeg med sikkerhed vil vende tilbage med lidt lettere grej og gå målrettet efter dem. Som sidste år, hvor top fisken ramte 3975 gram. Men – jeg tager i øvrigt lige en nat mere og ser, om ikke forårskarpen lige kommer forbi, slutter Martin. 

Har du lyst til at prøve det sjove flådfiskeri efter suder, så tjek denne video på Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Friluftsland
Hvidovre Sport

NORDVESTSJÆLLANDS FISKEPARK: STØR I GOD VÆKST

Der er efterhånden sat stør ud i en lang række danske put and take vande – og når vi snakker stør, så er det måske i virkeligheden snarere put & put vande. Et af de steder, hvor fiskene klarer sig virkelig godt, er Nordvestsjællands Fiskepark.

– Det er en helt fornøjelse at se vores fisk vokse, fortæller ejeren Nicolai Lundorf Christensen, der også driver Drive-In Put and Take. – Jeg går meget op i, at fiskene trives i søerne, og man bliver så glad, når man kan se, hvor meget de egentlig vokser! Denne sibiriske stør, som du er på billedet ovenfor, satte jeg selv ud for små 2 år siden på 7,4kg, og nu vejer den 22,7 kg.

– Alle stør er chippet, så man kan scanne dem og se et nummer. På den måde ved man nøjagtig hvad det er for et fiskeindivid, som man fanger – alene ud fra nummeret. Der er stør i søen, som er udsat for 6 år siden på omkring 13 kg som er oppe og veje over 60kg nu, så det er yderst spændende at følge. Sæsonen er så småt ved at starte op nu, så det bliver sjovt at hilse på alle de forskellige arter af stør i søen og tjekke deres vægte!

Du kan læse mere om Nordvestsjællands Fiskepark og Drive-In Put and Take her.

 

Hvidovre Sport

 

 

 

Nicolai med den samme stør, som du ser ovenfor . blot 2 år yngre og 15,2 kilo lettere.

Nicolai med den samme stør, som du ser ovenfor – blot 2 år yngre og 15,2 kilo lettere.

 

Denne hvide stør er vokset fra 12 til her 34,1 kilo - på bare to år.

Denne hvide stør er vokset fra 12 til her 34,1 kilo – på bare to år.

Hvidovre Sport

SÅ BLIVER EN BLANK HAVØRRED IKKE FLOTTERE!

– Efter nogen dage i sengen med feber, hvor jeg ikke har kunnet fiske, kunne jeg godt mærke i dag, at fiskefeberen tog over, fortæller Afif Kurjieh. – Jeg var klar til at komme på svenskekysten igen.

– De første par pladser gav ikke noget. Det blæste og var ret svært at fiske med fluestangen. Jeg besluttede mig derfor for at finde en anden plads, men nu blæste det endnu mere, så jeg valgte at tage min spinnestang i brug. Det var ikke et dumt valg. Fiskene gik langt ude, og der skulle kastes til for at nå dem. Min ven fik et par stykker – og jeg selv ingenting. Jeg skiftede derfor til en Silling i den rå udgave, og 3 kast efter kom der et ordenligt ryk!

– Jeg mærkede med det samme, at dette var en stor fisk. Den viste sig ikke overhovedet ikke, men blev ved med at forsøge at tømme mit hjul for line. Den tog mange udløb og var utrolig stærk. Jeg fik den tæt på flere gange, hvor den bare tog vilde udløb igen. Cirka 8-10 minutter efter kunne jeg dog lande min flotteste blanke havørred i år. En basse på 75 cm og præcis 5 kg.

 

Geddefeber

 

Hvidovre Sport

FLERE SPANSKE KÆMPEABORRER

Vi har her på fiskogfri.dk efterhånden bragt en del historier om kæmpeaborrer fra Spanien. Senest har svenske Göran Nergård været med Adam Wiking og 5 andre fiskere på en uges aborrefiskeri i Spanien. – Drømmen var at komme over de magiske 2 kilo, fortæller han til Fisk & Fri. Jeg havde forventet et svært fiskeri, og det var det også. På den sidste dag fik jeg dog min drømmefisk – en kæmpeaborre på 3,140 kilo og 52,5 cm – en fisk som er top 5 i vandet. Den huggede på en Illex Magic Craw. Fisken er så vidt vides den andenstørste aborre nogensinde landet af en svensker. Den største blev også taget i Spanien for kort tid siden. Denne aborre kan du læse om her.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

TILBAGEBLIK: EN FIN GEDDE FØR FREDNINGEN

Det er nu 10 dage siden, at geddefredningen startede, men vi får stadig fine rapporter fra de sidste par dage inden fiskeriet stoppede:

– Der var lige akkurat tid til en sidste tur kort før fredningen af vores kære gedder, fortæller Christian Lang Jensen fra Team Sportex. – Grejet blev pakket og læsset i båden. Forholdene var lovende med skiftende vejr og en passende vind i det område, hvor fiskeriet skulle foregå.

– Gennem de sidste par måneder havde jeg eksperimenteret med forskellige former for aktivt fiskeri med både fluestang og spinnestang. Dog har jeg haft mest held til at overliste nogle bedre madammer med små og halvstore gummidyr fisket helt nede ved bunden på et plateau uden for en stor undersøisk skrænt. Derfor blev min Sportex Black Arrow G-3 baitcaster rigget til. Det er en dejlig kraftfuld stang på 8,3 fod med kastevægt fra 63 til 119 gram. Den kaster ubesværet en vægtbelastet Pig Shad Junior meget langt, og den besidder en gedigen rygrad til at sætte krogen sikkert helt ude i kastet. Da Helicore-klingen er opbygget i T800-kulfiber opnår man en sublim føling med sin agn.

 

En af Christian Langs Jensens mange fine gedder lige inden fredningen - sikkert i nettet.

En af Christian Lang Jensens mange fine gedder lige inden fredningen – sikkert i nettet.

 

– Timerne gik, og mange kast blev lagt ud i alle retninger fra båden. Jeg var sikker på, at gedderne opholdt sig i området, men om vinteren og i det meget tidlige forår handler det ofte om at ramme de få tidspunkter på dagen, hvor gedderne er i stødet. Jeg fortsatte derfor ufortrødent, og pludselig ud af det blå faldt et hug, mens jeg lod gummidyret dale mod bunden. Desværre var jeg ikke helt vågen, så tilslaget faldt en anelse for sent, og gedden slap med skrækken.

– Nu vidste jeg dog, at der var aktive fisk i området, og fem minutter senere faldt et tungt hug midt i et langt spinstop. Jeg kunne øjeblikkeligt fornemme, at der var tale om en god fisk, og hun tog flere ture ind under båden, hvilket var ganske underholdende. Det lykkedes dog at få hende landet i mit store Sportex Predator-net. Vægten lød på 9,5 kilo, og hun målte 105 cm. Efter et hurtigt foto fik hun friheden igen.

– Jeg fik efterfølgende nogle fine mellemfisk på fluestangen og spinnestangen, inden jeg vendte snuden hjemad. En stor tilfredshed strømmede gennem mig, mens jeg sejlede mod land. På fire ture havde jeg landet over 30 gedder ved aktivt fiskeri med flue- og spinnestang, hvilket ikke er hverdagskost for mig i februar og marts, hvor fiskeriet kan være umådeligt udfordrende, slutter han.                  

 

Friluftsland

 

 

Sportex Black Arrow G3

Sportex Black Arrow G3

Hvidovre Sport

KINETIC FISKECUP 2023: FINE REGNBUER FRA STORKESØEN

– I går var jeg til sæsonåbning i Storkesøen ved Ribe, fortæller Flemming Bjerrum. – Der var godt nok mange mennesker derude som jeg ikke kendte, så det var godt, at jeg kendte Michael Jørgensen, som jeg så kunne fiske med. Jeg fangede hurtigt tre pæne regnbueørreder. Den største vejede 3,5 kg og de to andre 2,5 kg. Fiskene blev fanget på en 3,6 grams gennemløber i pink/gul. Alt i alt et super flot arrangement, og tak for nogle hyggelige timer og en god snak ved søen, slutter han.

Husk at du kan lære en masse om put and take fiskeri ved at læse nogle af de mange artikler om put and take fiskemetoder og teknik i artikelarkivet her.

Du kan læse meget mere om Kinetic Fiskecup 2023 her.

 

Tradera

 

Kinetic Fiskecup 2023

Hvidovre Sport

HAVØRRED: FYNBO DRAGER RETUR TIL DE GAMLE KYSTPLADSER

– Jeg er nu bosat i Nordjylland, og der er jeg godt nok på udebane, så når muligheden byder sig, sniger jeg mig tilbage til Sydfyn, hvor mit fiskehjerte høre hjemme. Sådan lyder det fra Jim Müller. – Dagen startede ud med regn og 10 m/s lige i pæren. For enden af linen sad en Kobberbassen som ophænger med en SG Zerling yderst. Denne kombi er i min bog det farligste agn valg pt – ikke på grund af agnens mærke, men på grund af farverne og gangen. Jeg fiskede med min fiskemakker Hippie Lars, som er en super dygtig fluetøs, hvis man spørg ham selv.

– Det ingen hemmelighed, at jeg går meget op i og tale fluetøser ned, men han har dog ofte givet mig baghjul… Denne dag ville skæbnen dog noget andet, for jeg fik en masse målsfisk og undermålere på det første spot. Heldigvis fangede Lars ikke noget på her, og det passede mig rigtigt godt. På det andet spot var der lige så mange fisk, men der var også mange små og store faldere i mellem – bl.a. den på billedet ovenfor. Den hamrede som et godstog på blinket og heldigvis ikke på fluen. Nogen vil kalde den en fjordfisk, og den havde løse skæl samt var OK blank. Men en overspringer var det i hvert fald slet ikke. I min optik er det nok en falder, der har været tidligt oppe og kommet sig rigtigt godt. Jeg kalder sådan en for en kondifalder…

– Jeg fik givet fluetøsen en kæmpe røvfuld, og jeg fik lov til at lave fisken om aftenen, så der var helt igennem en perfekt dag. Sydfyn er bare det sted, hvor jeg er heldigst. K & B fra Bonderøven.

 

Tradera

Hvidovre Sport

FLOT PR-REGNBUEØRRED I PUTTEN

– En kammerat og jeg var taget til en af Vestjyllands mange P&T søer for at få lidt med hjem til fryseren, fortæller Jannick Jensen. – På førstedagen havde vi købt et dagskort ved Foersum Teglværksø, dog uden den store succes for nogen af os. Det blev til én fisk til hver på knap 12 timer. Fiskene ville intet den dag.

– På andendagen tog vi til Henne Put & Take. Her havde vi to timer til at jage en af de store fisk i søen. Efter knapt 30 minutter fik min makker en fin fisk på langsomt fisket gummi. Jeg havde nu vitterligt kun to minutter tilbage, så jeg kastede én enkelt gang mere. Pludselige mærkede jeg et godt hug inde fra brinken, hvorpå en god fight startede. Efter nogle fine udløb kunne jeg endelig lande den, og det gav blod på tanden for de andre fiskere omkring søen, der intet havde fanget endnu. Vi pakkede vores grej sammen, og kørte hjem til hytten for at rense de fisk vi havde. Og da vi nu havde fået blod på tanden, valgte vi at pakke grejet og tage til en ny sø, der var en ukendt sø for os begge.

– Da vi ankom, var der problemer med betalingen, da sø-ejerens mobilepay ikke duede, og da vi ingen kontanter havde på os, måtte vi hoppe i bilen for at skaffe dem. Da kortene var indløst, fik vi stængerne ude af bilen, og fiskelysten steg igen. Hurtigt fik vi placeret os to steder ved søen, som vi begge troede på.

– Der gik kun ganske få minutter, hvorefter min makker råbte til mig at han havde hug, og nogle minutter senere, var den første lille fine ørred på land. Han smed ud igen, og med det samme var der bid. På dette tidspunkt havde jeg intet mærket. På vej over til ham, sagde han, at fiskene ikke var super store, men de kæmpede fint.

– Jeg valgte at placere mig små 15 meter fra ham og kaste i samme retning. Så snart min sort/hvide OGP Bulldog i 6 grams versionen ramte overfladen i andet kast, forsvandt den i et tungt udløb. Forundret sagde jeg til min makker, at det nok ikke var en lille fisk….I samme sekund var han nu i gang med at hive sin tredje fisk ind.

– Vi er begge er super euforiske, og man kan mærke på stemningen, at nu raser fiskefeberen. Jeg står nu og kæmper med den fisk, som jeg fornemmer er stor, men har ikke set den endnu. Kort tid efter ser vi en side af fisken, og er hurtigt enig om, at den er over 3 kilo. Den er inde og vende på det lave et par gange, hvor jeg spotter, at blinket ikke sidder alt for godt. Nu får jeg rigtig nerver på og bliver nød til at kæmpe den mere følsomt og lade den tage de lange udløb.

Efter små 5 minutter begyndte den dog at vise svaghed, og kunne nu langsomt arbejdes ind mod bredden. Da jeg fik den ind på det helt lave, kunne jeg se, at mit net næsten ikke kan rumme den store tromle. Jeg fik det dog skovlet ind under, som nu var sikkert i nettet! Jeg udbrød med et skrig: HOLD NU K*FT DEN ER STOR. Inden vi vejer den skyder vi den til at være omkring de 4,5 kilo, men vægten gynger frem og tilbage og ender på 5,2 kilo. Fisken var hele 80 cm lang. Det er absolut den største P&T fisk jeg har set på egen hånd. Vi endte med 11 fisk fordelt på 2 mand i 4 timer.

 

Hvidovre Sport

 

Hvidovre Sport