– Jeg har lige været et lille smuttur ude at fiske sammen med min mindste søn på 17år, fortæller Morten Petersen. – Vi fik lidt mindre rimter under 2kg, og var ved åen en halv times tid. Der er ikke mange oppe i åen endnu, men de er på vej! Vi fisker rimterne ude i de hvirvler, som strømmen laver i åen, og lader vores flåd drive rundt i dem. Der står rimterne gerne og tager føde til sig, hvor strømmen aflejrer mad. Jeg bruger en matchstang på 12 fod, og så fisker jeg med flåd og toast brød samt høj stangføring ude i strømmen, så linen er fri af vandet, Det giver de bedste hug, slutter han.
Hvis du vil vide mere om flådfiskeri efter rimter, så tjek denne video om rimtefiskeri på Fisk & Fris youtube.