aug 4, 2024 | Artikler, Portrætter, Predatorfiskeri
De fleste søfiskere kender til eller har hørt om fiskeri med ”løsline”, men hvordan denne effektive fiskemetode, som efterhånden er gået noget i glemmebogen, er opstået, står noget dunkelt. Dog hersker der ingen tvivl om, at metoden er udviklet af lystfiskere på Furesøen omkring år 1900, men af hvem og hvornår, hører til gætterier – som du får her.
AF PER EKSTRØM
SELVE METODEN til løslinefiskeriet har jeg fundet beskrevet første gang i Salomonsens Konversationsleksikon fra 1923, hvor der under lystfiskeri står et lille afsnit: ”Fiskeri med løs Line synes at være en spc. dansk Form for Søfiskeri efter Gedder og (navnlig) Aborrer. Det egner sig særlig for større Søer med Banker og klart Vand og finder stor Anvendelse i Furesø, hvor det skal have sin Oprindelse. Fiskeriet drives fra en ved Banken forankret Baad. Redskabet bestaar af en olieret Silkeline uden Flaad og af en alm. Aborrekrog med Gut-(Gimp-)forfang. Agnen er levende Fisk, bedst Løje, i Mangel heraf smaa Skaller ell. Aborrer, der medføres i en Spand ell. i en i Baaden indbygget Damtragt. Krogen stikkes gennem Agnfiskens Læber og kastes langt ud fra Baaden. Stang bruges ikke, men fiskes der større Gedder, er Kætsjer nødvendig ved Optagning af Fangsten. Een Mand kan passe 3—4 løse Liner.”
”Stang bruges ikke”, står der. Lidt specielt, da de fleste både, før og nu, forbinder lystfiskeri med en fiskestang. Ved ”løs line” fiskeri fighter man fisken alene med linen i hånden. Gennem linen har man den direkte kontakt med fisken og de bevægelser, som stangen normalt afbøder. Det er en direkte fight mellem fisk og fisker.
I beskrivelsen mangler dog omtale af den lille ”svippestang” man brugte, når agnen blev kastet ud. En lille bambusstang med en længde på en meters penge med en lille V-formet gaffel i enden, så man kunne ”svippe” agnfisken ud fra båden.
Annonce fra Sportsfiskeren april 1945. Selvom man nu kunne få en ”vinde med ”knarre”, så var det stadig muligt at købe en uden. Den kostede kun 2 kroner, men det nævner annoncen ikke noget om. Det fremgår dog af Jagt- og Fiskerimagasinets katalog fra 1946.
Medaljefisk på løsline
Lidt utraditionelt at det er beskrevet i et leksikon og ikke i Lystfiskeri-Tidende. Måske af den simple årsag, at alle LF´ere kendte til metoden, og som det fremgår af leksikonet, er metoden ganske enkel. Derimod er fiskeri med blink eller ”dyppe” fiskeri beskrevet indgående med adskillige artikler, hvor såkaldte ”eksperter” under synonymer, som for eksempel ”Dyppelæren”, udbreder kendskabet til, hvordan man ”dypper”. I LF-regi er det først i 1910, at fiskemetoden ”løs line” fremgår i anmeldelser til medaljefisk. I tidligere artikler i Lystfiskeri-Tidende er ”løs line” nævnt, men ikke nærmere beskrevet. Fangstmetoden ”snøre” eller ”stangsnøre” optræder meget tidligere, men begrebet ”snøre” er formodentlig det samme som ”løs line”. I 1905 nævnes ”løs line” første gang i forbindelse med en beretning om fangst af en gedde på 21 pund. Mellem medaljefiskene er fangstmetoden nævnt som ”aborresnøre”, der absolut ikke er en metode, som siden er blevet omtalt. Gedden vidste sikkert ikke, at agnfisken var henvendt til en aborre. Så ”snøre” er som nævnt nok en tidlig benævnelse for ”løs line”.
Mogens Espersen nævner i sin bog fra 1996 ”Så Stor”, at biologen Arthur Feddersen beskriver fiskeriet med ”løse liner” i sin bog ”Færskvandsfiskeriet” i 1873. Det er rigtigt, at der er en tegning af et vindsel, der har stor lighed med de vindsler, som efterfølgende er blevet kaldt ”Furesø-ruller”, men selve metoden fiskeri med ”løse liner”, der efterfølgende bedrives på Furesøen, er ikke beskrevet. Da lystfiskeriet på Furesøen ikke var voldsomt udbredt i 1873 og fiskeri med ”løs line” for eksempel ikke er beskrevet i Victor Hansens Lystfiskeri fra 1893, må man nok konkludere, at fiskeri med ”løs line” ikke kan dateres helt tilbage til 1873, men højst sandsynligt først er udviklet senere.
Leksikonets beskrivelse er jo ganske kort fortalt, hvad fiskeriet går ud på, og jeg kan rolig sige, at metoden har været udbredt og givet rigtig mange store fisk. Både aborrer og gedder, og da sandarten havde sin storhedstid i 1980érne også store sandarter.
For 1 krone og en 25 øre kunne man erhverve sig denne rulle. Der var ingen yderligere materialebeskrivelse. Lad være med at tænke på kursforskellen mellem danske og svenske kroner. På det tidspunkt havde Danmark, Norge og Sverige fælles valuta. Den såkaldte ”Skandinaviske Møntunion”.
Et bræt med 2 ruller og indbygget knarre. Lidt af en luksusudgave. Nylonlinerne er af nyere dato.
Løslinefiskeri – en nem og fiks metode
Den første egentlige lystfiskerbog på dansk fra 1926 hedder sjovt nok ”Sportsfiskeri”. Den er skrevet af Carl Theodor Wegener, som i høj grad fiskede med flue og betragtede fiskeri som en sport. I hans bog omtales løslinefiskeri som ”nem og fiks”, mens Paul Wellendorf i sin bog fra 1934 ”Alt om Geddefiskeri” blot beskriver metoden uden at kommentere, hvad hans mening og erfaring er. Formodentlig fordi Wellendorf stammede fra det jyske og ikke havde nogen erfaring med løslinefiskeriet. Ludvig Svendsen beskriver metoden i de fleste af sine bøger. I Lystfiskerhåndbogen fra 1943 er det den kendte LFér Søren Kr. Nielsen, bedre kendt som ”Skolemesteren”, der tager metoden under grundig behandling. Helt frem til 1987 er metoden nævnt i Politikens Lystfiskerbog, men man må nok konstatere, at metoden nu kun udøves i praksis af ganske få feinschmeckere, der har fået metoden ind med modermælken via ældre lystfiskere. I takt med, at lystfiskere af den gamle skole falder fra, forsvinder de gamle fiskemetoder ofte. Nogle af de sidste, jeg kendte, som udøvede metoden var Ole Christian Petersen og Christian Engelsen. Sidstnævnte var en eminent med løs line og fangede mange og store fisk på metoden.
Løslinefiskeri på Furesøen med fladt vindsel. Fra tiden hvor en ”rigtig” lystfisker røg pibe som tegn på den stille ro omkring ham. Fra Ludvig Svendsens bog ”Geddefiskeri” fra 1940.
Løslinefiskeri med ”Furesø-rullen”
Det forekommer i dag helt naturligt at benævne det runde linevindsel som en ”Furesørulle”. Men hvordan opstod navnet? Der findes flere artikler i diverse fiskeblade fra 60´erne og 70´erne, hvor ”Furesørullen” omtales som et vindsel. Her skal vi igen have fat i Mogens Espersen. I sin bog ”Fisk og Fiskere” fra 1986 omtaler han drejermester Jørgensen fra Frederiksberggade, der i Furesøkredse var kendt som ”Rokkedrejeren”. Mogens Espersen formodede han var fadder til rullen, i sin egenskab af kunstdrejer. Jørgensen havde det håndværksmæssige snilde til at fremstille rullerne, men da han oprindelig var gammel styrmand og sejlede på de 7 have i 1873, hvor Arthur Feddersen skrev bogen, kan det af gode grunde næppe være ham. Mogens Espersen skriver: ”Selv om de næppe har mere end trekvart århundrede på aksel fortaber ”Furesø-rullernes” historie sig i det dunkle”.
Her nævnes for første gang navnet ”Furesørulle”. Samme år nævner han i LF´s 100 års jubilæumsskrift begrebet ”Furesø-ruller” og umiddelbart er der ingen der stiller spørgsmål ved begrebet. Lige så stille har alle taget ordet til sig, og det er faldet naturligt ind i ordforrådet. Det har dog ikke fundet nåde hos Dansk Sprognævn endnu, men de fleste lystfiskere ved, hvad en ”Furesørulle” er. Personligt synes jeg navnet er genialt. Mogens Espersen nævnte aldrig noget om at han havde kreeret et nyt ord, men måske han har grinet lidt i skægget, da han opfandt ordet. Nu sidder han sikkert i sin ”fiskehimmel” og gnægger: ”Det var I længe om at finde ud af!”
Bortset fra det, så havde den svenske grejproducent Leidesdorff allerede i sit katalog fra 1887 en ”Furesø-rulle” i sit sortiment. Her hed det en ”Slantspö Rulle” og den kostede 1 kroner og 25 øre. Ikke helt billigt set i relation til datidens købekraft. Samme pris kunne man erhverve den til hos Jagt- og Fiskerimagasinet i 1933.
Gennem tiden blev ”Furesørullen” udviklet. Man kunne ganske vist klare sig med et fladt vindsel, men når fisken huggede og tog udløb, var det vigtigt, den ikke mærkede for stor modstand. Et fladt vindsel havde en 180 graders vinkel, mens man ved et rundt vindsel med fire pinde til at holde sammen på vindslet kom ned på 90 grader. Ole Chr. Petersen fik produceret nogle, hvor der var fem pinde, hvilket gav en vinkel på 72 grader. På nogle af vores stationer hænger ruller, der er drejet i et stykke og er helt runde som spolen på et fastspolehjul. Det er det optimale. ”Furesørullen” var ikke et redskab, der var stor produktion af. Antallet af kunder var begrænset, da det primært var sjællandske søfiskere som benyttede metoden og fortrinsvis på de dybe søer. Men så er det godt, opfindsomheden var stor. Der blev sat små tandhjul i rullerne med en fjeder, der fungerede som en knarre. Nogle endda med forskellig lyd, så man kunne høre hvilken rulle der var fisk på.
Knud Birchs gedde på 13,65 kg var årets største gedde og den hidtil største gedde fanget i et LF-vand. Knud Birch blev derfor indehaver af store champion for gedde. Fiskeren til højre med den hvide hue er Otto Cederholm. En anden dygtig LFér og god ven til Knud Birch, som også optræder i filmen.
Var løslinefiskeri effektivt?
Hvis man kigger på de anmeldte fangster gennem rigtig mange år, må svaret være et rungende JA! Holger Ove Gjerløff´s gedde på 14,5 kg fra 1950 blev fanget på løs line og det var ikke den eneste store gedde Gjerløff nappede på den metode. Det blev gennem tiden til yderligere to gedder fra Furesøen på 10 kg eller derover.
Furesøkoryfæer som ”Skolemesteren”, vores mangeårige overinspektør Einar Jensen og selv avislegenden storfiskeren Børge Munk Jensen benyttede metoden og fangede vægtige gedder. En stor gedde der også blev fanget på løs line, men som måske ikke nævnes så ofte, er den gedde på 13,65 kg vores daværende overinspektør Knud Birch fangede d. 24. juni 1945. Fighten blev vist i biografernes ugerevy, da Knud Birch, i sin egenskab af direktør for Columbia Film, i Danmark efterfølgende fik optaget film med speak af selveste Gunnar ”Nu” Hansen. Filmen er dramatisk, da gedden nettes, men man kan godt se, at det var flere timer siden, der var liv i den gedde. Klippet har endda været anvendt i den populære Tv-quiz ”Hvornår var det nu, det var”. Så en masse danskere har set klippet uden at vide, at fiskemetoden var løsline. Men gedden var imponerende og på det tidspunkt den hidtil største gedde fanget af et LF-medlem.
Fra filmen da den store gedde nettes. Manden med fangstnettet er Otto Cederholm, Knud Birch i midten, mens den unge mand til højre formodentlig er Aage Birch. Knud Birchs søn som senere blev en meget kendt sejlsportsmand. Selve indslaget varer 32 sekunder og kan findes på dr.dk/bonanza.
jun 1, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, Predatorfiskeri, Video
Fluefiskeri efter gedder er både sjovt og effektivt, hvis man forstår at vælge samt sammensætte udstyret med de rette stænger, hjul, liner og forfang. I denne video er vi taget på søen med geddeflueeksperterne Morten Valeur og Lars Chr. Bentsen fra Flyfish Europe for at få et indblink i, hvilke faktorer man skal prioritere og lægge vægt på for at fange fisk under forskellige forhold. Undervejs får du også en masse gode tips til velfangende fluer – og det bliver naturligvis også til et par fine fisk undervejs.
Se filmen på Fisk & Fris Youtube her.
maj 15, 2024 | Artikler, Predatorfiskeri
Når der skal affiskes store lavvandede områder efter gedder, er kombinationen af bombarda og geddeflue en giftig cocktail.
En stor pulserende geddeflue kan være svært fristende for en glubsk gedde – og til tider er metoden andre kunstagn overlegne. Men – hvad gør man, hvis man vil drage nytte af fluernes effektivitet og er spinnefisker eller bare har brug for at fiske på en afstand, der er umulig at kaste til med fluegrejet: Man monterer selvfølgelig sin geddeflue bag et bombardaflåd.
AF JENS BURSELL, FOTOS JENS BURSELL OG GORDON P. HENRIKSEN
SMÅFISKENE springer for livet i vild panik til alle sider, så det tydeligt kan ses på lang afstand. Jeg og nyder den klare morgenluft på en bakke over den lokale mose, og det er langs bredden på den modsatte side af mosen, at scenariet udspiller sig. Gedderne er på jagt! Desværre er der mindst 60 meter over på den anden side, så der er absolut ingen chance for, at det kan lade sig gøre at kaste derover med geddefluestangen. Og – det er fuldstændig umuligt at gå over på den anden side og for – søge at komme på kastehold derovre, fordi bredden er et sammenfiltret vildnis af oversvømmede pilebuske. Men – jeg er fast besluttet på, at det er geddefluerne, der skal luftes i dag, for jeg skal nemlig have tjekket effektiviteten af nogle af mine nye kreationer ved fluestikket. Jeg har været på kysten dagen før – og mens jeg står og grubler over dagens taktik, kommer jeg i tanke om, at der til alt held ligger et par grove bombarda’er i grejkassen. Hvad kan være mere oplagt, hvis fluen skal helt over på den anden side uden at blive fragtet derover af min flydering eller kajak, som begge ligger derhjemme i fiskeskuret…
Blue Fox Patriot bombardaflådet kan justeres til fiskeri i flere dybder, og kombinerer man det med en svævende og pulserende geddeflue fisket på spinnestangen – ja så er der ikke lang vej til succes uanset hvor dybt og hvor langt ude gedderne står.
Med bombarda efter gedder
Fluestangen ryger retur i bilen, og inden længe har jeg rigget en bombardastang til med et 30 grams bombarda flåd, der kombineret med min 0,17 line lige akkurat vil kunne servere fluen det helt rette sted. Højest fem minutter senere puk ler jeg storsvedende ned af bakken for at komme frem, inden geddeballet lukker – og lidt efter står jeg ved kanten af mosen. Jeg skal netop til at tjekke, at alt er klar, da jeg igen ser småfiskene springe til alle sider cirka 50 meter ude.
Straks efter flyver min bombarda ud over det brungrumsede vand, og sekundet inden flåddet lander, bremser jeg linen med fingeren på spolen, så forfanget strækker sig pænt ud bag flåddet. Jeg når næppe at tage tre omdrejninger på hjulet, inden jeg ser en aggressiv hvirvel bag flåddet og mærker et herligt, hårdt ryk i stangen: Fast fisk. På den relativt lette stang er der godt riv i fisken, der når at tage flere mindre udløb og foretage adskillige spring, inden jeg kan kane den smukke fisk ind på det lave vand på engen. Det er ingen kæmpe, men med sine knapt fem kilo er den dog stadig en superb oplevelse på spinnegrejet.
Mens jeg afkroger fisken, ser jeg igen nogle småfisk springe – langt ude, men i en anden retning. Fisken får lynhurtigt sin frihed, og allerede få kast efter får jeg endnu et hug. Sådan bliver det ved i en halv times tid, indtil hugperioden er ovre lige så hurtigt som den startede. En fed lille tur, der gav godt med fisk, som jeg med sikkerhed ikke havde fået, hvis ikke jeg havde opgraderet fluens kastelængde med spinnegrej og bombarda.
Maj er en herlig måned at være geddefisker i, og du bør ikke snyde dig selv for at prøve bombarda og flue. Metoden kan være rasende effektiv.
Et effektivt våben til geddefiskeriet
Bombarda og flue er en giftig kombination. Det ved alle kystfiskere, men på trods af at det ligger lige til højrebenet, er der ikke mange herhjemme, der benytter sig af bombardaflåd til geddefiskeri. Og det er synd, for med denne kombination, får man det bedste af begge verdener.
Fluen har mange fordele, som det kan være svært at efterligne med andre agn. Den mest oplagte er at vægtløse og langsomt synkende versioner kan fiskes næsten stillestående, så de står og sitrer pulserende, levende og provokeende foran fisken, indtil den til sidst ikke længere kan modstå fristelsen. Dette – kombineret med, at den kan fiskes både ekstremt langsomt – og i normalt tempo, gør geddefluen til en fantastisk agn, som i mange situationer vil kunne fiskes ekstra effektivt på fx langdistancen, hvis man benytter sig at et stort bombardaflåd. Med bombarda er det muligt at kaste to-tre gange så langt som med fluestangen, hvilket selvsagt betyder noget, hvis man fx fisker fra land og kun kan nå ud til bestemte attraktive fiskepladser ved at kaste langt. Men kastelængden har ikke kun betydning i de tilfælde, hvor det kan være svært at nå ud til fiskene med fluegrejet.
Det kan også have en vis betydning for fangstraten, af den simple årsag, at der afsøges mere vand på kortere tid. For det første kastes der færre gange, og for det andet spilder man ikke en hel masse tid med blindkast for at for fluen derhen, hvor der skal fiskes.
Mange geddefiskere har aldrig været blege for at medbringe og afprøve mange slags agn for at finde lige det der kan udløse hugget. Med et bombardaflåd og spinnestang er mulighederne for at variere størrelse, farver og materialer på agnen i form af diverse geddefluer stort set uendelige.
Bombardagrej til gedder
Grejet til bombardafluefiskeri efter gedder, behøver ikke at være nogen større videnskab. Selv har jeg primært brugt stænger med kastevægt på 20-70 gram i 9-10 fodslængde. Faktisk bruger jeg fuldstændig samme stang, jeg ville bruge til større blink og spinnere samt mindre – mellemstore hard- og softbaits. Den samlede forfangslængde skal ikke være særlig meget længere end stangen, hvis man vil undgå problemer under landingen. Så – ønsker man lange forfang – i fx klart vand, er det værd at overveje en let karpestang på 12 fod og 2-2,5 lbs testkurve. Til helt normalt fiskeri er det dog meget sjovere og mindre trættende at gå med en 9-10 fods stang. Hjulet kan være et helt almindelige mellemstort fastspolehjul med fx 0,17-0,20 mm fletline.
Sådan kaster du med bombarda til gedder
Kasteteknikken er i princippet det samme, som når man fisker bombarda på kysten. Dog er der en væsentlig forskel. Netop fordi fluen er så stor har den sværere ved at slippe vandet, og af samme årsag får man de bedste kast, ved at tage fluen i venstre hånd inden hvert kast: Sving stangen bagover i det du slipper fluen, sving forfanget rundt/bagover – og afslut med at bruge begge hænder til at lægge fuld power i kastet.
Forfanget på bombardataklet kan variere alt efter smag og behag. Men – netop fordi fluerne ofte er ret store og brede, har de en tendens til flakse og måske endda rotere i kastet. Er forfanget det rette behøver dette ikke at være problematisk, men vælger men et for tykt og stift forfang øges chancen for at forfanget hægter op. Eksempelvis er det min erfaring, at hardmono i 30-40 lbs klassen og tykt fluorocarbon på 0,60 og derover, der har så meget formhukommelse,at det flyver i luften som en svagt buet spiral, hvilket øger risikoen for at den i forvejen flaksende flue får fat om hovedlinen og hægter op. Best resultater har jeg haft ved at bruge klar monofil nylon eller en ikke al for kraftig fluorocarbon – fx 0,47-0,50 mm. Et sådant forfang er naturligvis ikke tykt nok til den yderste del af forfanget, der kommer direkte i kontakt med geddens tænder.
Yderst skal der derfor være et bideforfang, der kan klare mosten. Selv foretrækker jeg 20-30 lbs gennemsigtig hardmono – fx Climax, hvis vandet er relativt klart. Er vandet lidt mere uklart foretrækker jeg dog blød flertrådet titanium wire, der er utrolig tyndt, smidigt og stærkt på samme tid – fx Drennan Titanium Wire eller SPRO’s Pike Fighter Titanium Wire.
For at give fluen den bedst mulige bevægelse – og samtidig kompensere for, at den spænding og formhukommelse der er i forfanget hæmmer en naturlig gang – foretrækker jeg at montere bideforfanget i en 3-4 mm svejset rig-ring, som forbindes til hovedforfanget med en rapala løkke.
Her er det Gordon P. Henriksen med en gedde der huggede på en klassisk flashflue i guld, fisket bag en flydende bombarda.
Bombardatips til gedder
Bombardaflåddet og tilhørende bombastick er det samme, som man normalt bruger på kysten – typisk flåd med en kastevægt på 20-35 gram. Fordi der er tale om lidt tungere og stivere stænger, er det dog meget vigtigt, at knuden ned mod bombardataklet er ordentligt beskyttet mod slitage fra flåddet/sticken under den kraftige acceleration i kastet. Det mest oplagte er at bruge en lille gummiperle. For at få maksimal fleksibilitet med hensyn til fiskedybde og indspinningshastighed, foretrækker jeg flåd, hvor man kan regulere synkehastigheden ved at lukke vand ud eller ind med en lille gummiprop – fx Blue Fox Patriot, der kaster helt eminent samtidig med, at de bevæger sig som et spøgelse gennem vandet.
Er du vant til at lande dine gedder med et gællegreb, vil du finde ud af, at dette bliver lidt sværere, men ikke umuligt med et langt bombardaforfang. Når du fisker med bombarda er det derfor en stor fordel med et net, der har et teleskopisk skaft – især hvis du bruger forfang, der er længere end stangen. Og – når du kommer så langt som til at lande en god håndfuld gedder med bombardagrejet, er jeg sikker på, at du vil give mig helt ret i, at et par bombardaler i geddegrejkassen, så afgjort kan være en rigtig god trumf af have oppe i ærmet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2011
maj 2, 2024 | Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Jens Bursell med en flot gedde, der huggede på en Big Bandit i Jigskinz farven pike.
De fleste af os har adskillige agn, som vi sjældent bruger – enten fordi vi har fået købt en ”forkert farve” – eller fordi agnen har fået så mange tæsk, at maling og lak efterhånden er røget helt af. Det er der heldigvis råd for: Med de nye jigzinz kan du med et snuptag give dine hardbaits nogle helt nye farver.
AF JENS BURSELL
HVAD ENTEN du er til laksetrolling, kystfiskeri med store gennemløbere eller predatorfiskeri med store hardbaits, så giver de nye Jigskinz dig nogle helt nye muligheder for at peppe dine gamle agn op på en uhyggeligt let måde, som er lige til at gå til for enhver.
Kort fortalt går konceptet ud på, at man køber nogle fotografisk printede ”rør” af tynt krympeflex plast, hvorefter man sætter den omkring agnen, klipper til, dypper i kogende vand, så plastrøret krymper omkring agnen – og vupti: Din agn er forvandlet til en helt anden farve.
Man kan få alle typer af farver, men det er i min optik især affotograferinger af byttefisk, der er de mest interessante, eftersom det vil være disse, der er sværest selv af male med normale teknikker. Det siger sig selv, at hypernaturalistiske imitationer af skælmønstre kan være både svære og tidskrævende at male selv.
Sådan påmonteres Jigskinz
Her får du opskriften på, hvordan man gør med udgangspunkt i traditionelle jerkbaits til gedder:
1) Hvis dit nye Jigskinz har en lys farve – og det originale bait har en meget skrigende farve som fx her, er det en god ide at grunde originalen med en godt dækkende hvid – som fx denne vandfaste hobbyfarve fra Humbrol.
2) Skær dit jigskinz af, så det er 2-3 mm længer end agnen i hver ende, og marker hvor øjerne sidder.
3) Klip hul til øjet med en hulmaskine. Alternativt kan en fin saks bruges.
4) Husk også hul i enden, hvis montageøjet er asymmetrisk som her.
5) Hold i øjet med en tang og dyp hele herligheden i spilkogende vand.
6) Hold agnen nede i cirka 20 sekunder.
7) Giv gerne enderne en ekstra gang, så de slutter tæt.
8) For at give dine agn en ordentlig holdbarhed overfor skarpe tænder bør du coate agnen med epoxylak som fx denne resin.
9) For at få en jævn fordeling af resin-coatningen, bør agnene hænges op på en ramme – eksempelvis som vist, så du kan rotere den i takt med, at coatningen størkner, hvorved man undgår stivnede dråber på agnen.
10) Fisk og fang.
apr 27, 2024 | Artikler, Grej og beklædning, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Når der som her dørges med store agnfisk, kan det være en stor fordel med en knarre på hjulet ( tv på hjulgavlen), så fisken får mulighed at tage agnen uden for meget modstand, inden modhugget falder. Knarren, afgiver en høj tikkende lyd, så man advares om hugget, hvis ikke man har set det – og den svage modstand på knarren, gør, at der ikke kommer overløb.
Der er ikke lang tid til geddepremieren – så det er snart nu, at du skal være klar med alt dit grej. Som alsidig geddefisker er det godt at kende til de fordele og ulemper, der er ved forskellige typer af hjul til diverse former for geddefiskeri. Her får du et overblik over de mest brugte typer.
AF JENS BURSELL
UANSET hvilken form for geddefiskeri du dyrker, er der nogle helt generelle overvejelser omkring hjulvalget, som er værd at tænke over. Hjulet tjener to primære formål: 1) At opbevare line nok til at kaste den ønskede distance – samt rigeligt med bagvedliggende line til at en storfisk kan tage et udløb, selv hvis den hugger længst ude i kastet og 2) sammen med stangen at samle linen hurtigt nok op i modhugget og lægge det rette pres på fisken, så den udtrættes sikkert uden risiko for linebrud eller mistet kroghold.
Jens Bursell med en fin 12´er taget på dørg med en 30 cm Line-Thru Trout.
Geddehjulets linekapacitet
Selvom gedden kan være en dramatisk fighter, er det meget sjældent de lange udløb, som præger kampen – selv når det drejer sig om store fisk. Ud fra denne betragtning er der derfor sjældent brug for mere end 70-100 meter line på hjulet. Selv de mindste hjul kan rumme denne mængde line i en brudstyrke, der er stærk nok til at lande selv den største gedde, men alligevel vil det normalt være en fordel at vælge et noget større hjul.
De lidt større hjul har den fordel, at diameteren af den linebærende del af spolen på en fuld spole er større end på et mindre hjul, hvilket betyder, at lineindtaget pr omdrejning på håndtaget bliver større ved en given gearing eller udveksling. Har du fx to hjul med en udveksling på 1:6 vil der blive taget mest line ind pr omdrejning, på det hjul med bredeste fyldte spole. Og hvad betyder det så?
For det første giver et større lineindtag pr omdrejning en større spændvidde i den indspinningshastighed man kan have med en vis komfort uden at skulle hjule som en gal for at spinne agnen hurtigt ind. For det andet har man betydeligt nemmere ved at stramme op på en fisk i modhugget, når man kan spinne linen hurtigere ind, i det fisken hugger. Dette gælder især i de tilfælde, hvor fisken kommer med stor fart bagfra og fortsætter med at svømme fremefter mod fiskeren i det den tager agnen. Her kan hjul med for lav gearing kombineret med en for lille spole komme til at koste fisk, fordi man simpelthen ikke kan spinne hurtigt nok ind til at få sat krogene effektivt.
Fastspolehjul kaster ofte længere end mulithjul, især med de relativt lette agn. Fastspolehjul kan også sagtens bruges til de større jerk- og softbaits, men det kræver et af de lidt kraftigere hjul i 4-5000 klassen.
Hvad betyder spolens størrelse på geddehjulet?
Spolens størrelse har naturligvis også noget at gøre med den valgte linetykkelse, og det siger sig selv, at jo tykkere line, desto større spole skal der til for at rumme en given mængde line. Fra kastetests med en given linetykkelse ved man, at bredere spoler giver lange kast – og da spolebredden i en vis udstrækning hænger sammen med hjulets størrelse, vil større hjul – op til en vis grænse – også medvirke til længere kast.
Det er blandt andet derfor, at de såkaldte big pit fastspolehjul, der er designet til langdistance kast – har en utrolig bred spole. Høj gearing og et stort lineindtag pr. omdrejning er som skitseret ofte en fordel – men afhængigt af hvilken type af fiskeri man dyrker, kan det også være en ulempe.
Fisker man eksempelvis med store og tunge agn, der giver meget vandmodstand, når de spinnes ind – fx woblere med store skeer eller muskiespinnere, kan en for høj udveksling eller for stort lineindtag gøre indspinningen meget trættende for håndleddet samt udsætte hjulets mekanik for en unødig høj slitage. Til nogle former for fiskeri vil udveksling og lineindtag også influere på den optimale indtagningsrytme – eksempelvis ved jerkbaitfiskeri. Her er der nogle som foretrækker en relativt lav udveksling for bedre at kunne synkronisere jerkbevægelser og omdrejninger på hjulet. Dette er dog i høj grad et spørgsmål om personlige præferencer.
Bremsen på geddehjulet
Hjulets bremse medvirker dels til en kontant prikning af krogen, i det fisken hugger – og dels til at styre, at hverken line eller kroghold overbelastes under selve fighten. Bremsen skal køre blødt, så linen ikke kører af spolen i ryk. Med de linetykkelser man normalt anvender til geddefiskeri, er det sjældent brudstyrken, der bringes på den store prøve, men alligevel kan en blød bremse få stor betydning, hvis linen – uden man har opdaget det – er blevet hærget mod eksempelvis en sten på bunden. Her vil en bremse, der kører i ryk – hvis man er uheldig – kunne være det, der får linen til at knække.
Den bløde bremse er især vigtig, hvis fisken er yderligt kroget, og krogen blot sidder i det bløde væv på ydersiden af de hårde kæber. Kører bremsen i ryk, kan det betyde, at krogen flås ud – hvilket dels kan betyde et stort krogsår på fisken – og dels en mistet fisk.
Hvilken type hjul skal jeg vælge til geddefiskeri?
Geddefiskerens hjul til spin, dørg og mede vil typisk være et fastspolehjul eller et multiplikatorhjul – i daglige tale multihjul. Groft sagt kan begge typer bruges til alle former for geddefiskeri, men der er alligevel bestemte typer, der egner sig særligt godt til særlige typer af fiskeri eller grejkombinationer.
Når du har fletline hele vejen ned til forfanget giver fastspolehjulet nogle suveræne kast – men med uptraces på 10-20 meter fluorocarbon, kører din samling mere smoth igennem med kombination af multistang og multihjul.
Geddespin med fastspolehjul
Fastspolehjul anvendes især til spin og medefiskeri. For langt de fleste lystfiskere vil et fastspolehjul give de længste kast med de mindre – mellemstore agn, hvilket er et godt argument for at vælge denne type hjul, da længere kast ofte kan være medvirkende til at give højere afsøgningseffektivitet og dermed flere fisk.
Et fastspolehjul kaster bedst, når linen ikke er alt for kraftig, og det er derfor især til mindre og mellemstore agn op til 50-80 gram, at disse hjul – typisk i størrelsen 2500-4000 – anvendes. Et fastspolehjul af en given vægt har ofte både en højere gearing og lineindtag end et tilsvarende multihjul, hvilket gør det til et oplagt valg til spinnefiskeriet, hvor de relativt korte stænger, der tit anvendes, kan have svært ved at samle linen hurtigt nok op i modhugget. Et fastspolehjul vil altså ofte gøre det lettere for dig at give et tilstrækkelig hurtigt samt effektivt modhug.
Fastspolehjul med frontbremse har ofte, men ikke altid, en bedre bremse til prisen – og det er derfor tit denne type af fastspolehjul, der anvendes til kastefiskeri. De fleste fastspolehjul i denne størrelse har fast bagstop, hvilket er vigtigt, for – pr refleks – at kunne lave et hurtigt modhug.
Et baitrunnerhjul som dette fra Shimano er den optimale allround løsning til fiskeri med agnfisk fra land – og du kan bruge de samme hjul til fx stør og karpefiskeri. Baitrunner tangenten, der ses bagerst på hjulet, er i dette tilfælde ikke slået til, da der fiskes med åben bøjlearm og linen semi-fikseret i en hanger.
Medefiskeri efter gedder med fastspolehjul
Ved medefiskeri fra land med flåd eller bundtakler, hviler stangen ofte i en elektronisk bidmelder på en bankstick, der fungerer som stangholder. For at bidmelderens sensor kan virke optimalt, skal linen ikke løbe alt for tæt på klingen og netop derfor er det stænger designet til fastspolehjul med relativt højbenede øjer, som normalt anvendes. Dette er en af årsagerne til, at fastspolehjul er den mest anvendte type til medefiskeri fra land. Skulle man bruge multihjul med knarre til det samme, ville det både blive besværligt og unaturligt, da man så enten ville skulle dreje baglæns i modhugget – eller skulle forsinke modhugget ved at vende stangen, inden man spinner ind.
Ved fiskeri med agnfisk er taktikken ofte, at gedden lige skal have en smule løsline, inden der gives modhug, så agnen kommer ordentligt ind i munden uden den mærker modstand og spytter agnen ud igen. Dette sikres normalt ved at slå bøjlen over og sætte linen i en hanger/drop-back indikator på den bagerste bankstick. Netop derfor er et fastspolehjul med friløbs mekanisme – fx baitrunners – ikke en bidende nødvendighed. Alligevel vælger de fleste at bruge baitrunners til denne form for fiskeri – da baitrunner-funktionen udvider hjulets generelle anvendelsesområde til også at fungere perfekt til mange andre former for medefiskeri, hvor den kan være en stor fordel.
Fisker du eksempelvis din agn på flåd fra land, kan det være en fordel at kunne slå baitrunneren til, så stangen ikke bliver flået i vandet, hvis der kommer hug, hvor fisken svømmer væk fra land – uden at du har set det. Eller – ønsker du også at kunne bruge hjulet til medefiskeri fra båd, er baitrunneren en stor fordel, da kombinationen åben bøjle og hangers/lineclips kun fungerer godt, når stængerne står helt ubevægeligt på land. Ved at vælge baitrunners har du desuden et alsidigt hjul, der vil kunne bruges til mange andre former for specimenfiskeri med bolt-rigs efter fx karper, stør og maller.
Multihjul som dette egner sig perfekt til tungt spinnefiskeri som fx jerkbaitfiskeri, hvor den relativt lave udveksling passer godt til den klassiske indtagningsrytme.
Multihjul til geddefiskeri
Til de helt store kasteagn i 100-200 grams klassen kan man let knække linen, hvis der opstår kludder i kastet. Tunge agn er ofte også dyre, og med en ekstra kraftig line, har man også en større chance for at redde agnen, hvis den sætter sig fast på bunden. Her anvendes således ofte ekstra kraftig line – fx fletline på 0,25-0,35 mm. Da multihjul er den hjultype, der kaster bedst med kraftige liner, er der således mange der foretrækker denne type til dette fiskeri. Multiplikatorhjul til gedder kan inddeles i traditionelle multiruller og de såkaldte baitcasters eller low profile hjul.
Baitcasters har den fordel, at håndtaget ofte som standard er monteret i venstre side, hvilket falder lettere og mere naturligt for de fleste højrehåndede under især spinnefiskeri. Desuden betyder den lave profil, at det ligger bedre i hånden, hvilket både betyder noget for både kastekomforten og følingen med agnen under det praktiske fiskeri. Baitcasteren er derfor det oplagte valg til spinnefiskeriet.
De fleste baitcasters har ikke knarre, hvilket er uden betydning til spinnefiskeri. Det traditionelle multihjul anvendes mest til dørg og trolling. Årsagen er blandt andet, at de normalt er monteret med en knarre, der kan være praktisk til især fiskeri med naturlig agn. Knarren øger den kraft, der skal til for at få den frikoblede spole til at dreje rundt samtidig med at den afgiver en høj tikkende lyd. Fordelen ved dette er, at fisken kan tage line umiddelbart efter hugget uden at mærke nævneværdig modstand – samtidig med, at den tikkende lyd advarer fiskeren, hvis ikke man har set hugget komme. Det, at der er en moderat modstand på knarren i forhold til den frikoblede spole uden knarre, modvirker desuden overløb og dermed potentielt linekludder, ved et hurtigt og brutalt hug.
Baitcasters eller lavprofil multihjul som dette ligger virkelig godt i hånden, og man har en suveræn føling med agnens bevægelser med et hjul som dette.
Nogle multihjul er monteret med en linetæller, som måler, hvor meget line der er ude. Man kan sagtens klare sig uden, men ved nogen former for dørg og trolling, kan de være en stor fordel, da man på denne måde lettere kan få agnen tilbage i den dybde, hvor man lige har fået hug. Mængden af line der er ude, er nemlig en af de faktorer, der er med til at afgøre agnens fiskedybde – både med og uden downrigger. Selvom man kan dyrke mange former for geddefiskeri med de samme hjul, er det således en stor fordel at have flere forskellige hjul, der er specialiseret til de forskellige typer af geddefiskeri, man dyrker.
REKLAME: Vil du have det fulde overblik over geddefiskeriet – så får du det i geddefiskernes bibel: “Geddefeber”, som du kan købe signeret af Jens Bursell her.
apr 22, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, Video
Prik-spin, hvor man spotter fiskene i 3D live-view på ekkoloddets skærm – er en af de aller mest spændende former for elektronisk pürsch. Og ikke nok med at det er spændende – det er også super effektivt. Når først du har fået teknikken lært og har føling med, hvordan du skal positionere dig og kaste, så du præsenterer din agn lige over snuden på sandarten, er der langt op til masser af flex på klingen. I denne video viser Jens Bursell dig, hvordan man helt simpelt bruger teknikken – og han gennemgår alt fra søgning og positionering – til kaste og præsentationsteknik. Glæd dig til en video med masser af action på søen – både på skærmen og i virkeligheden.
Se videoen her på Fisk & Fris YouTube kanal. Husk at abonnere – det er gratis.
apr 11, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Video
Pontus Ingvarsson har været fuldtids malleguide på den spanske Ebroflod i over 15 år – og er en af de dygtigste samt mest erfarne malleguides i Europa. I denne video har Jens Bursell, Thomas Ratzlaff og Tue Blaxekjær fra Fisk & Fri besøgt den svenske malleguru på sin hjemmebane – og prøver kræfter med flere forskellige spændende former for fiskeri.
Vi lægger ud med hardcore pelletfiskeri fra land, hvor du får en masse tips, tricks og metoder til alt fra agn og takler til foder og udsejling af agn – plus selvfølgelig alt det praktiske fiskeri. Men ikke nok med det – vi tester også vertikalfiskeri med både jigs og ormetakler. Glæd dig en super fed video med fuld flex på klingerne fra start til slut.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
apr 4, 2024 | Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Typiske hardlures til gråvejr. Orange, røde og gule nuancer dominerer, men i specielt klart vand og ved en anelse mere lys er de mere naturlige ”fiskefarver” ikke at foragte. Noter at de rød/hvide altid er med.
Du har sikkert kigget ned i kassen med kunstagn og været i tvivl om, hvilken af de mange farver du skulle vælge. Skal man køre gul eller grøn, prikket eller stribet – eller bare helt sort? Og er er farven i det hele taget vigtig?
AF CHRISTIAN KRINTEL
FARVEVALG OG AGN har nok altid været fyldt med anekdotisk viden og konklusioner basereret mere på følelser end egentlig viden. Egentlig mener jeg selv, at en del andre faktorer, som størrelse, form og præsentation ofte er vigtigere end farven. Men der er faktisk nogle logiske tanker, man kan gøre sig om emnet. De fleste har da nok også prøvet, at et farveskift gav bonus. Og med de senere års udvikling med Live-transducere, så er det nu muligt at observere direkte hvordan farveændringer kan gøre enorm forskel på fiskens reaktion.
Egentlig er der vel to gængse strategier: Imitation eller provokation. Men er det farven eller form og bevægelser, der gør udslaget? Mine penge er nok først og fremmest på det første. Så er der den gængse devise om at mørke farver er bedst i gråvejr, mens man i solskin bør vælge lysere farver. Og den passer også for mig. Delvist i hvert fald.
Jeg har i en del år brugt utallige timer og dage på søer og vandløb i Sverige, Danmark og USA. I de senere år som fiskeguide i Sydsverige og jeg har efterhånden gjort mig en hel del overvejelser over, hvilke farver der fungerer og hvornår. Specielt når der fiskes efter gedder eller sandart. Men jeg skulle dog mene, at konklusionerne er brugbare på de fleste rovfisk i både ferskvand og saltvand. Jeg har derfor prøvet at koge mine tanker og slutsatser ned til det væsentlige over et par sider.
Christian Krintel med en stor sandart, der tog en transparent jig i solskin en varm dag i august 2022.
Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke om fiskenes øjne?
Hvordan er det med sandart og gedders syn? De fleste, der har fisket lidt efter dem, har nok læst om sandartens fordel over gedden i uklart vand og dårlig belysning med dens formidable syn. Men der er faktisk ikke så mange undersøgelser af, hvilke farver fiskenes øjne opfatter og endnu mindre på lige præcis sandart og gedde. Der er dog en interessant undersøgelse fra forskere på blandt andet Lund’s Universitet, som i 2018 ikke fandt noget grundlag for, at hverken sandart eller gedde har celler på nethinden, der ser lys med bølgelængder lavere end ca 400 nm. Det antyder faktisk, at for begge arter er blå og ultraviolet stort set usynligt, mens gule, grønne og røde farver er tydelige. Ydermere viste undersøgelsen, at gedders hornhinde i høj grad filtrerer lave bølgelængder fra. Og den viste sågar, at rudskaller ser ud til at have et ganske formidabelt syn på alle bølgelængder. Dette er dog blot en enkelt undersøgelse med fokus på optisk tilpasning af øjne til mørke eller klare vande. For at få en samlet vurdering af gedders og sandarters evner ud i regnbuen, så har vi brug for mere forskning på området.
Men – det får alligevel en til at tænke. Jeg hørte engang om en svensk geddefisker, der hårdnakket påstod, at det eneste man kunne fange en gedde på var et blåt Atomblink. Selvfølgelig er påstanden absurd, og eftersom det kun er blåt på den ene side, må det vel betyde, at det blinker mellem blåt og sølv når det fiskes. Når det er sagt, så har jeg læst flere gange, at blå er manges favorit i skærgården, så virker den – det gør den jo nok. Og noget faldt faktisk på plads med den anekdote, for jeg oplever ofte, at blålige nuancer fisker bedre i solskin, men det kommer vi tilbage til.
Typiske softbaits til gråvejr. Orange, røde og gule nuancer dominerer men i specielt klart vand og ved en anelse mere lys er de mere naturlige ”fiskefarver” ikke at foragte.
Gul Real Eel i gabet på en fin gedde en gråvejrsdag i marts måned.
Præstepik, papegøjer og ambulancer
Jeg tror de første tanker, jeg gjorde mig om farvevalg var tilbage i slut 80’erne, da jeg efter utallige gennembladringer af Jens Plough’s ”Gedde, Aborre, Sandart” kom frem til, at jeg måtte ha et Dardelveblink i rød og hvid. Det kunne jeg ikke købe, men i stedet fik jeg og min ven Hubert fat i 12 grams rød/hvide synkende Hilo woblere – en såkaldt præstepik. Dem fangede vi utallige gedder på i moserne omkring Taastrup efter skole. Jeg lurede dengang meget på, hvorfor lige den skulle være så god og tænkte, at det nok mere var formen. Men det ændrede sig. For jeg mistede min elskede Hi-lo i Dybendalssøen, og den blå (de rød/hvide var udsolgt) fangede jeg ikke rigtigt noget på. Cirka samtidigt fik jeg fat i en østtysk sidesporsversion af et Dardelve som, i modsætning til den blå Hi-lo, fangede fisk i et væk. Rød/hvid var åbenbart et hit, og det er det faktisk stadig. Hvert år tager jeg de farver hardlures, som jeg ikke får noget på og maler dem rød/hvide, mens jeg nynner ReSepten.
Hverken gedder eller sandart næppe Roligans, men jeg har faktisk aldrig oplevet et vand, hvor det mønster ikke fungerer fantastisk. Hvad enten det er smågrumsede næringsrige danske moser, klare søer eller Coca-Cola farvede Smålandske skovsøer. Sagen er bare den, at det samme gennem årene har vist sig være gældende for gul/sort, gul/sort/orange, mørkegrøn/skriggrøn (geddefarve), rød/grøn/gul (parrot), orange, lilla og kridhvid. Og tænker vi tilbage til førnævnte undersøgelse, så burde stort set alle de her farver også være fint synlige for vores tandede venner.
Men hvorfor er det så, at jeg kan sidde i min båd og kigge på en apatisk sandart gennem LiveScopet og skifte fra orange til grøn med det resultat at den sovende sandart pludselig kaster sig frådende og småpruttende over godterne? Jeg har en teori, og den kommer længere nede.
Amerikanske Patrik med en svensk gedde på lige over 10 kg der i et brutalt skumsprøjt tog en BullTeez i farven headligt en dag med vekslende skydække over en klar sø i november.
Tænk i lysmængde når du vælger farve
Min fisketur starter gerne tre dage før båden er sat i vandet. Det er her, jeg kigger på vejrudsigten. Udover vinden, som er vigtig i mange henseender, så holder jeg øje med trykket og skydækket. Ud fra sidstnævnte har jeg en plan for, hvilke 3-4 agn der bliver pillet op fra af kassen først. Disse er tilpasset den lysmængde, jeg regner med at komme til at fiske i. På søen varierer jeg så mellem dem.
Dog er det ikke kun vejret som spiller ind. Nogle søer er helt klare, nogle er grumsede og nogle er blot brune. Decideret grumset vand har opslæmmede partikler i form af fx mudder. Partikler blokerer lys helt generelt ligegyldigt farven, og jeg prøver så vidt muligt at holde mig fra grumset vand, det da helt generelt nedsætter fangsterne. Et godt eksempel er når et af mine favoritvande går fra kaffefarve til ren kakaomælk efter kraftig regn. Jeg har således præsteret 10 timers trolling uden en fisk, hvor ugen inden regnen gav 18 gedder over i en hektisk hugperiode på et par timer. I brune skovsøer (og dem har vi mange af her i Småland) vil humusmaterialer og tanniner absorbere en del – både synligt såvel som ultraviolet lys. Disse har en del mindre lys under overfladen, men slet ikke på samme niveau og slet ikke så bredspektret en blokade som decideret grumset vand. Og eftersom det overvejende er den blå og grønne del af spektret, som filtreres er det i høj grad røde nuancer der er tilbage. Vil du have højere synlighed bør du altså fiske mere rødt. Derimod har klare vande masser af lys i dybet, specielt i det tidlige forår inden algeopblomstringer kan blive begrænsende for lysets vej gennem specielt de øvre vandlag. Specielt en af de søer, jeg fisker i, er klarvandet og det jeg har lagt mærke til er, at strategien i princippet er den samme dog med den undtagelse at grønne toner ofte virker bedre. Mere om det senere. Med andre ord: kend dit vand, kig på vejret og planlæg farverne derefter.
Farvevalg tidlig morgen, gråvejr, sen eftermiddag og aften
Nu er mange af de søer, som jeg fisker i, ganske brune. Derfor tænker jeg ofte over, at det fiskene bedst ser er rødlige nuancer da blå og grønne i højere grad absorberes af taniner/humus. Derfor landede jeg for år tilbage på at køre en rødbrun sag tidlig morgen/nat eller ved tæt skydække af den type, hvor det ligner verdens afslutning. En af mine favoritter har de seneste sæsoner været PigShad i UV pike. Tidligere tillagde jeg UV reflektionen stor betydning, men hvis hverken gedder eller sandart ser UV, må vi jo nok give farven pondus, og det hænger faktisk godt sammen med devisen om mørkere farver i lavt lys. Farven motoroil er jo en f.eks. en klassiker tidlig morgen. Det skal da også nævnes, at jeg ikke har set – og nu er der nok nogen der kommer op af stolene – nogen tydelig effekt af UV pigment ved lave lysmængder som fx natfiskeri.
Kastefiskeri efter mindre og mellemstørrelse sandart med 8-12 cm jigs er noget, som jeg dyrker meget fra juni til først i oktober. Og med over 300 sandart i båden bare i 2023 begynder man at få et mønster. Tidlig morgen og tæt mørkt skydække oplever jeg ofte at specielt orange kan udfiske alt. Er der en anelse mere lys kan gul/orange være ligeså god. En lille anekdote er, at jeg sidste år fik en mørk orange jig foræret af en tysk kunde. Jiggen var UV refleksiv, og argumentet var, at den derfor var knaldgod om natten eller ved blot lavt lys. Vi fiskede den dag i netop tæt skydække. Jeg med min sædvanlige orange favorit og han med UV-farven. Da dagen var slut havde vi vel 12-15 sandart og et par gedder oppe per snude. Altså ingen forskel på UV versus ikke UV.
Ved sådan lidt mere almindeligt vekslende skydække i ikke alt for brune søer, fungerer lysere naturfarver som fx Westins farve Headlight ofte helt suverænt. Mit ræsonnement om den er, at et bredt spænd af farver (hvid er som bekendt en blanding af hele regnbuen) – lige præcis reflekterer en passende mænge lys i ”what ever bølgelænge der måtte passe til vandet” uden at blive for vildt. Derfor fungerer hvid i alt fra tæt til lettere skydække, og derfor passer den i rigtig mange fiskesituationer. Den farvetype dækker nok 50% af alt mit geddefiskeri, og det er egentlig kun ved stærk sol og i meget brune søer, at den ikke er at finde fremme.
Typiske softbaits og hardlures til mere eller mindre sol. Når der bliver tøndt for lampen i foråret kan umalede jerks være et hit.
Typiske softbaits og hardlures til mere eller mindre sol. De lyse transparente er brillante på dagene uden skyer, hvor de grønne og blå nuancer dominerer, når der blot er meget lys.
Farvevalg på kunstagn i solskin
Jeg plejer at dele solskinsdage op i dem, hvor vi har vekslende skydække og lidt vind, og så dem hvor solen brager ned fra en skyfri himmel. Sidstnævnte er geddeguidens værste mareridt og temmelig suboptimalt for sandart. Men som guide vælger jeg ikke selv mine fiskedage, og der er faktisk strategier, der kan fungere.
Fælles for begge scenarier er, at lysmængden under overfladen er voldsom. Med så meget lys vil al lys, der reflekteres fra din agn, være ekstrem og modsat situationerne med lavt lys må man prøve at begrænse synligheden af sin agn og sigte mod en mere subtil præsentation. Førstnævnte scenarie kræver en lille anekdote:
Da jeg først begyndte at spinnefiske gedder og sandart var blå og grøn farver, som jeg ikke brugte. Afsmagen for blå stammede helt tilbage fra 80’rne og 90’rnes spinnefiskeri i moser og grøn var faktisk mere fordi mine real eels i firetiger altid blev udfiskede af de samme agn i gul/orange eller naturfarver, når jeg kørte slow trolling med gummibåd i skovsøerne heroppe. Men i juli måned for to år siden, stod jeg klokken 14 med frisk vind, godt med sol, lidt skyer og en ivrig ældre tysker og hans kone i båden. Sandarterne ville ikke vide af hverken det ene eller det andet. Op hev min tyske ven en skrigende grøn jig. ”Will green work?” spurgte han og jeg svarede kategorisk ”green sucks… but try it out. You can’t catch less than zero”. Han prøvede og fik lyn hurtigt to sandarter. Der stod jeg så med alle mine talenter.
Men – det giver vel mening? Ved højere lysmængder vil orange, røde og gule nuancer reflektere store mængder lys synligt for fisken. I brune søer er det ydermere de farver, der er tilbage, mens grøn i højere grad begrænses af absorption. Sammenlagt er grøn simpelthen mere subtil. Det samme vil gælde for blå – blot i endnu højere udstrækning, eftersom både sandart og gedde ser blåt lys dårligere. Hvilket så igen kan forklare, hvorfor blå fungerer så godt i solskin og i klart vand. Som f.eks. i skærgården eller blot klare søer. Min klare favorit til gedder i blandet solskin og hvide skyer er nogle efterhånden godt gennemtyggede ShadTeez i blå med glimmer.
På dage med meget sol vil halv -eller heltransparente have en mere subtil kontrast og virke mindre skræmmende.
Så er der de der dage med blå himmel. Sløve sommer og forårsdage uden vind, hvor solen bager. Stod det til mig selv, ville jeg nok hellere ligge under et træ på min bedchair bag karpestængerne. Men eftersom jeg, som sagt, ikke altid selv vælger mine fiskedage, har jeg grublet længe over, hvordan man vender situationen. Lad os først være ærlige. Den situation bliver aldrig optimal. Men man kan faktisk godt finde agn, der kan virke. Før i tiden, inden livetransducere blev almindelige, kørte jeg en del ”traditionelt vertikalfiskeri” efter sandart. Jeg lagde jeg mærke til, hvordan fiskene blev mere og mere apatiske, jo mere sol der var. I visse tilfælde stak de simpelthen af, når jiggen kom inden for en meter. Præcis flugtreaktionen gav mig en idé på en brandvarm sommerdag. Hvis nu man havde en agn så subtil som overhovedet muligt. I kassen havde jeg en 12 cm jigg i en næsten fuldkommen gennemsigtig farve.
Jeg prøvede og signalet, der ellers havde været fuldstændig umuligt viste sig at være en 2-3 kgs sandart, der nu skød op og hamrede på jiggen, som om klokken var 4 om morgenen. Siden da er blevet til mange flere, og efterhånden er netop transparensen blevet en lige så stor faktor i mit agnvalg. Eksempelvis har RenzShad i 12 cm fra svenske Renzstein reddet en del sommerture efter sandart sidste år, mens den blå halvtransparante pigshad forleden fik liv i gedderne igen, da solen brød frem på en lavvandet brun sø.
Tænk selv videre om farvevalget
Nu skal det lige siges, at dette ikke er hård videnskab. Der er ingen regler uden undtagelser, og grønne jigs kan sikkert fange fisk i gråvejr. Det jeg har beskrevet ovenfor er mine erfaringer, som jeg har forsøgt at forklare på baggrund af et ganske magert videnskabeligt grundlag.
Den nævnte artikel: JOKELA-MÄÄTTÄ, M. VILJANEN, N. NEVALA, K. DONNER og C. BRÖNMARK (2019): Photoreceptors and eyes of pikeperch Sander lucioperca , pike Esox lucius , perch Perca fluviatilis and roach Rutilus rutilus from a clear and a brown lake. Journal of Fish Biology.
Hvis du vil hyre Christian som fiskeguide på de svenske søer, kan du gøre det her.
LÆS MERE om fiskeriet efter rovfisk i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
Christian med en voksen sandart der nappede en mørkerød Pigshad i det sidste lys en kold novemberdag.
mar 27, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, Video
Drømmer du om at bygge den perfekte fiskemaskine til søernes fiskeri efter gedde, aborre og sandart – ja så behøver du ikke at kigge særlig meget længere end denne film for at finde masser af god inspiration til dine kommende bådprojekter. I denne video viser Aders Stadelund dig, hvordan han har indrettet sin predatorbåd til perfektion med marinelektronik, elmotor, batterier, fittings og diverse super smarte og funktionelle løsninger, der giver højere effektivitet og fiskekomfort på båden. Du får alle detaljer om, hvordan båden er indretttet med blandt andet strømforsyning og batterier – samt tips til hvordan du bruger fx plotter, Sideview og LiveScope under det praktiske fiskeri. Glæd dig til en fed video, hvor der virkelig bliver nørdet igennem med de aller fedeste mulige løsninger til din kommende drøm af en predator-båd.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis her.
