mar 4, 2022 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning
Kajakfiskeri efter torsk er super sjovt, men af sikkerhedsårsager, bør man altid være to kajakker ude, så man kan hjælpe hinanden.
Der er mange måder at fiske torsk på. Spørger du Dennis BomBom er det allersjoveste at fange dem fra din egen kajak. Hår får du lidt inspiration til, hvordan du kan fange dine torsk på en lidt anderledes og super spændende måde, hvor du virkelig er i ét med elementerne.
AF DENNIS BOM BOM
KL 05.00 ONSDAG MORGEN. Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke står så tidligt op for at få morgensolen med, men for at køre før myldretrafikken. En af de gode ting ved vinterens korte dage er, at b-mennesket ikke behøver at pine sig selv, for at få den smukke oplevelse af solens første kig og den friske morgenluft – altså med mindre han har langt at køre…
Jeg sejler ud med de første solstråler. Det er koldt. En let dis hænger fast i den stille luft over vandet. Storbyens larm bliver svagere bag mig, og efterhånden overtages den af lyden fra min kajak og det grej, jeg sidder og rigger til, mens jeg roligt sejler ud mod mit første spot. Der er en svag nordgående strøm, hvilket er perfekt!
Efter torsk fra kajakken
Jeg får hurtigt sat to stænger, og sænket de lodder, som skal trække mine gummi-shads ned til den valgte dybde. Så, nu kan jeg sætte mig behageligt tilbage i sædet og lade benene gøre arbejdet. Hobie kajakkens pedal-system gør, at fiskeriet er en leg. Jeg bruger stort set ingen energi på min fremdrift, hvorfor jeg nemt kan slappe af med en varm kop kaffe imens. Jeg sidder og holder øje med mine stangspidser, der vibrerer på grund af gummihalernes gang i vandet. Spændingen stiger, for jeg ved her er fisk, og jeg ved, at det kun er et spørgsmål om tid.
Det er ikke hver dag, at man finder så flot og fladt vand på Øresund. Så når man pludselig sidder midt i det, handler det om virkelig om at nyde det – præcis som jeg gjorde her, da jeg landede denne flotte aftentorsk.
Pludselig falder dagens første hug, og efter kun 10 minutter er der nu fuld flex på klingen. Jeg griber efter stangen for at lave tilslag, og så er der fast fisk! Jeg løsner bremsen en smule, og sætter den tilbage i stangholderen, mens jeg holder mit tråd i pedalerne, for at sikre mig, at fisken ikke får slap line på noget tidspunkt. Nu får jeg hurtigt styr på den anden stang, så jeg ikke skal koncentrere mig om to stænger og en kajak, der reagerer som den vil i bølger og strøm, hvorefter jeg får fightet fisken og landet den.
Det er en god trekilos fisk, som er en rigtig god størrelse til køkkenet, men jeg lader alligevel den flotte fisk svømme tilbage i dybet, for jeg er sikker på, at jeg fanger flere fisk i løbet af dagen, og med de nye kvoter må jeg kun tage fem fisk med hjem på denne tid af året, så jeg venter lidt med at udnævne mine spisefisk.
Fede fisketure med kajakken
Kajakfiskeriet er for mig en utrolig vigtig del af min hverdag. For samtidig med at jagte trofæer og elske spændingen, så udnytter jeg den nærmest terapeutiske virkning, som kajakfiskeriet har på mig. Hvert et ledigt sekund mellem familie, arbejde og andre dagligdagspligter bruger jeg på kajakken eller ting i fiskeriet, som har med kajakfiskeri at gøre. Til tider bruger jeg min båd, som jeg også har haft mange gode ture i, men en ting er dog helt sikkert, og det er, at kajakfiskeriet altid har været den store vinder.
Kajakfiskeri er generelt forbundet med en risiko, hvorfor man altid bør have en makker med ud. Sikkerhed bør altid være i fokus, og det gælder alt fra påklædning og udstyr til et grundigt tjek af vind og vejr.
Der er noget ved kajakfiskeriet, som jeg ikke kan finde andre steder. Man er bare tæt på vandet på en helt anden måde, end man er i båden. Egentlig er den eneste fiskeform, hvor man er tættere på vandet nok vadefiskeriet, men der kan man bare ikke nå de steder, som man kan i kajakken. Desuden nyder jeg den komfort, man finder i en Hobie-kajak. De nye kajakker kommer endda med et sæde, der er hævet fra selve kajakken, således at man aldrig sidder i vand, der enten er kommet fra regn eller skyllet ind over siden ved en bølge. Det er virkelig lækkert, og med de mange indstillingsmuligheder kan alle finde en behagelig siddestilling.
Hvor kan jeg fiske fra kajak?
Men hvor kan man så fiske fra kajak? Kajakfiskeri er jo i princippet muligt alle steder, hvor der er vand. Kan du få kajakken i vandet, så kan du også fiske og sejle til præcis de spots, du har i tankerne.
Det er blandt andet den luksus, der lokkede mig, da jeg første gang købte en kajak for mange år tilbage. Tanken om selv at bestemme, var fuldstændig uimodståelig for mig. Jeg måtte bare der ud – og det kom jeg! Saltvand eller ferskvand – det spiller ingen rolle. Der er dog en vigtig ting, man bør tage med, og det er sikkerhed, som der ikke må gås på kompromis med overhovedet.
GoPro kameraet er monteret i kajakkens front, så fangsten og turen kan nydes igen og igen. Her en flot vintertorsk fanget på let vertikalt fiskeri.
Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal planlægge en tur. Vindstyrken og -retningen er to meget vigtige detaljer, man bør have fuldstændig styr på for at sikre sig så meget som muligt.
Hvis man fisker på havet, har strømforhold og vandtemperaturer også en høj prioritet. Vandtemperaturen bør afgøre, hvilket tøj du har på under fiskeriet. Det er nemlig MEGET vigtigt, at man klæder sig på, så man kan opholde sig i vandet i lang tid – også i koldt vand. Det er tiden i vandet, der er det afgørende, og med det rigtige valg af indertøj og tørdragt er åndbarheden så høj, at det ikke er noget problem at pakke sig godt ind. På denne måde vil man øge sin chancer markant for at kunne overleve lang nok tid til at blive reddet, selv i iskoldt vand. Fisker du i vinterhalvåret er en tørdragt altså et must.
Tjek vejret inden kajakfisketuren
Vind og vejr er i større eller mindre grad nogle uforudsigelige elementer, som kan ændre din tur fra en hyggelig stund til en kamp for at komme sikkert i land – eller måske at komme i land overhovedet! Alt kan ændre sig på meget få minutter, og det er endda uanset, hvor grundig du har været i din planlægning.
Personligt har jeg prøvet at sejle ud en lækker og meget rolig dag, men nærmest ud af det blå ændrer vindretningen sig, hvorefter tordenskyer farer ind over os med en dyb buldren og en sådan hastighed, at vi bliver fanget midt på en stor svensk sø. Vi kunne ganske enkelt ikke nå i land, før uvejret var over os. Det var mega intenst, og lynene slog ned ikke langt fra. Pludselig var dagen gået fra at være en fed og hyggelig tur, til at sidde midt i en situation med max tråd i pedalerne, mellem lyn, torden og styrtregn, og hvor man uden at tænke på at passe på grejet, flår stængerne ud af stangholderne og lægger dem ned, så de ikke stritter lige op, og skaber al for megen opmærksomhed hos vejrguderne, der meget tydeligt var ret utilfredse med et eller andet. Det føltes som et af de her computerspil, hvor man forsøger at skyde efter noget, der bevæger sig, men det var os der var skydeskiverne. Som jeg husker tilbage på det, måske lidt overdramatiseret, var det nærmest en slalom mellem lynene!
En flot spisefisk lægges i kajakken og bringes med hjem til stor glæde for familien. Kvoter tillader mig at hjemtage tre torsk på denne tid af året.
Ekstra grej til fiskekajakken
Tilbehør til kajakker er der en hel masse af. Man kan nærmest rigge den op præcis som man vil, ja faktisk nærmest som på en trollingbåd. Der er naturligvis en fin grænse for, hvad der er nødvendigt, og hvad der giver mening. Jeg har set kajakker rigget op med et decideret downrigger system, frontmotorer, power poles, 9” og 12” ekkolodder, og sommetider to af dem på samme kajak, musikanlæg og så videre. Ret utroligt og ganske underholdende at se på…
Mange gange har de et formål som rent faktisk giver mening, men andre gange er det rent lir og legetøj for voksne. Mange af de kajakker, der har frontmotor monteret, fisker eksempelvis i strømvand, hvor det er nødvendigt at kunne holde en plads for at dyrke et effektivt fiskeri.
Valg af fiskekajak
Personligt kører jeg en lidt mere simpel stil. Jeg kan godt lide tanken om at holde det så tæt på en klassisk kajak som muligt. Dette er også en af hovedårsagerne til, at jeg er gået tilbage fra en Hobie Pro Angler 12 til en Hobie Outback. Pro Angleren er naturligvis en fantastisk fiskemaskine, og jeg kan ikke sige et ord dårligt om den, men Outbacken er bare lige lidt mere let i det hele vejen rundt, og det kan jeg li’ Så for mig er det næsten en “back to basics” med dette skift Jeg beholder dog min Pro Angler, som jeg forventer atfiske fra til konkurrencer, for der er et lidt andet behov:
Netop fordi jeg ikke kender vandet jeg fisker i, er jeg nødt til at have godt med grej at vælge imellem. Her har jeg brug for den gode plads, som man finder i en Hobie Pro Angler.
Godt i gang med kajakfiskeriet
Helt basalt skal man ikke bruge særlig meget udstyr for at komme i gang med kajakfiskeriet. Man skal naturligvis bruge kajakken, og hvis man er hardcore, så behøver man i princippet ikke andet. De fleste kajakker kommer med det nødvendige udstyr for at kunne sejle, og de er som oftest også udstyret med stangholdere fra producentens side. På en Hobiekajak, som er dem jeg kender og anvender, er der en build-in, bagudrettet, stangopbevaringsplads i begge sider, som med lidt god vilje også kan bruges til stangholder under dørgefiskeri. Det er klart, at hvis man bruger lidt ekstra penge på at købe stangholdere fra eksempelvis Railblaza, så kommer man utrolig langt.
Udover stangholdere vil langt de fleste finde et ekkolod nyttigt, og her er det helt op til ens egne erfaringer eller behov, at vælge hvilket et man skal bruge. Jeg selv bruger Lowrance HDS7 Gen3, hvilket opfylder alle mine behov plus mere til. Jeg ville kunne nøjes med mindre, da jeg ikke anvender alle de funktioner dette avancerede lod har. Der hvor jeg fisker mest, skal jeg faktisk kun bruge dybden, temperaturen og søkortet.
For at vægtoptimere så meget som muligt kører jeg mit ekkolod med et Litium-ion batteri fra Rebelcell. I dette batteri har jeg også mulighed for at oplade mine kameraer undervejs på ture via USB, hvilket godt kan være en fordel i de kolde måneder. Det er et 12V25Ah og det kan holde mig kørende i et par dage. Vi ser jo hver dag, at alle typer fiskeri kan dyrkes fra disse kajakker, og med sikkerheden i fokus, kan dette gøres ganske ufarligt. Jeg selv dyrker klart mest geddefiskeriet fra min kajak, og i vinterperioden også torsken på havet. Går turen til havet teamer vi altid op flere ad gangen, da det er noget lidt andet end at fiske en lille vig, et nor eller en sø. Men, når det nu er sagt, er det altid en rigtig god ide at tage afsted med en makker!
Sikkert hjem med fiskekajakken
Solen er godt på vej ned bag land i takt med, at skyggerne bliver lange. Min ånde bliver meget tydelig nu, og temperaturen falder. Fiskene hugger stadig, men ikke helt i samme omfang som tidligere. Det er imponerende så megen effekt solen har på denne årstid. Så snart den er væk bliver det koldt. Rigtig koldt… Jeg kan se hvordan vandet, der ligger på kajakken, fryser nu. En fornemmelse af hvor stort havet er, og hvor lille man i virkeligheden selv er når man ligger her og plasker rundt i sin kajak, breder sig i min bevidsthed – og jeg bliver pludselig opmærksom på, hvor meget jeg sætter pris på at komme hjem til min familie og det varme hjem igen.
Jeg arbejder som konsulent for kayakstore.se – og du er meget velkomment til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål om fiskekajakker.
’
nov 29, 2021 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, Kystfiskeri, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.
Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.
AF JENS BURSELL
VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.
Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.
Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.
Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand
Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.
Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.
Fluorocarbon forfang til gedder
Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.
Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.
Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.
Det ”usynlige” up-trace til gedder
Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.
Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.
Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.
Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.
Fluorocarbon som hovedline
Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet.
En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende… Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.
Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.
0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.
Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon
Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.
Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.
I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.
Perfekt sammenføjning med FG-knot
FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.
Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.
FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.
nov 20, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Sponsoreret
Når det for alvor begynder at blive koldt er en god gang varm the eller kaffe guld værd. Har du selv en brænder med, kan du fint klare dig med en lille termomug som denne, men medbringes den varme drik hjemmefra skal der en større og bedre isoleret termokande til for at holde drikken varm i længere tid.
Varm kaffe eller te er et must på efterårets og vinterens fisketure, når kulden bider i kinderne. Med en god termokande, er det nemt at sørge for noget at lune sig på.
AF MARLENE BAK COHR, FOTO; JENS BURSELL
Fisketure i efteråret og om vinteren har sin charme. Ikke alene er luften frisk og sprød – det er også et godt tidspunkt at fiske efter en lang række arter. Nok kræver det lidt mere af påklædningen ikke at fryse, når efterårs- og vinterkulden sætter ind, men der er hjælp at hente i en god kop kaffe eller te at lune sig på.
Den nemmeste løsning for kaffe eller te på fisketuren er at medbringe en termokande med friskbrygget kaffe eller kogende vand. Med kogende vand giver det flere muligheder for både at brygge kaffe eller lave te og kakao på turen. Faktisk er det heller ikke kun de varme drikke, du kan nyde godt af, når du har kogende vand med på fisketuren. Det kan også bruges til den frysetørrede mad eller til at holde hotdogpølserne varme.
Varme termokande-tips til fisketuren
Et tips til at holde vandet varmt i termokanden i mange timer – selv i iskoldt vintervejr – er at forvarme systemet, inden du hælder kogende vand eller kaffe på kanden. Hæld kogende vand på termokanden, lad det stå et øjeblik og hæld det ud, inden du fylder den med det, du skal have med på fisketuren – om det så er kaffe eller kogende vand. Det kan holde indholdet varmt i op til 15 % længere tid, når du ikke hælder det på en kold termokande.
Medbringer du samtidig en lille brænder på de lange fisketure, har du altid mulighed for at koge vand og fylde nyt på termokanden.
Vælg den rette termokande
Når det gælder selve termokanden, er der flere forskellige størrelser og brands at vælge imellem. Til de korte fisketure kan en termokop måske være alt rigeligt, hvis du blot har brug for en enkelt kop kaffe. Til ture af halv eller hel dags varighed er 1-liters termokanderne en god størrelse. Især hvis du skal dele kaffen med andre eller bruge kogende vand til frokosten.
Her får du et udvalg af termokander, der er ideelle til fisketuren:
STANLEY CLASSIC VACUUM BOTTLE 1 L: En klassiker, der både er robust og solid. Termokanden fra Stanley kan tåle nogle tæsk, og størrelsen på 1 liter er ideel til både kaffe, te og alt derimellem. Vacuumisoleringen holder indholdet varmt i op til 24 timer og håndtaget gør den nem at håndtere. Findes også i andre størrelser. Set hos Friluftsland til 419 kr.
THERMOS LIGHT AND COMPACT 1 L: Let og kompakt termokande i rustfrit fjederstål, der gør den svær at lave buler i. En termokande du altid kan finde plads til i rygsækken takket være det slanke design. Holder indholdet varmt i op til 24 timer. Enhåndsbetjent hældeprop med tryk gør det nemt at holde kaffen op, mens fiskestangen holdes i den anden hånd. Findes også i andre størrelser. Set hos Friluftsland til 329 kr.
PRIMUS FOOD VACUUM BOTTLE 1,2 L: Når suppen, grøden eller gryderetten skal med på tur, er det termokanden her, du skal have med. Brug den også til hotdogpølserne: Hæld kogende vand på termokanden, tilsæt bouillon og pølser. Pølserne tilberedes i det kogende vand og holder sig varme indtil, de skal spises. Låget fungerer som en lille skål og den dobbeltvæggede konstruktion holder effektivt på varmen. Set hos Friluftsland til 389 kr.
STANLEY TRIGGER-ACTION TRAVEL MUG 35 CL: Termokop med enhåndsbetjent låg, der gør det nemt altid at snuppe en tår kaffe, selv når den anden hånd holder på et bilrat eller en fiskestang. Termokoppen fra Stanlet er robust og holder helt tæt, så du ikke skal bekymre dig om lækage og kaffe i hele rygsækken. Set hos Friluftsland til 259 kr.
KLEAN KANTEEN TKPRO 750 ML: Robust, men samtidig elegant termokande i rustfrit stål, hvilket betyder, at den er helt uden plastik. En effektiv og pålidelig termokande med Klean Kanteens “CLimate Lock”-vakuum-isolering og den nye TK Closure-lukning, der sørger for helt suveræn isolering og varme drikkevarer hele dagen. Fås også i andre størrelser. Set hos Friluftsland til 469 kr.
A
okt 18, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Portrætter, Sponsoreret
Stella er Shimanos flagskib, som uden nogen form for kompromisser repræsenterer det ypperste indenfor den nyeste teknnologi til fastspolehjul.
Shimano, der især er kendt for sine hjul og stænger af virkelig høj kvalitet, fylder 100 år i 2021. Her får du historien om den ikoniske grejproducent, der startede med at producere cykeldele i for i lang, lang tid siden.
TEKST: JENS BURSELL, FOTO JENS BURSELL, JONATHAN BJURSTAM, ANDREAS RASMUSSEN & SHIMANO INC
I ÅR ER DET 100 ÅR SIDEN, at grunden blev lagt til det ikoniske grejfirma Shimano, som vi alle kender – især for deres kompromisløse hjul og stænger. Historien starter i februar 1921 hvor Shozaburo Shimano åbnede Shimano Iron Works i Higashi Minato i byen Sakai, da han var blot 26 år gammel. Fabrikken blev startet på en tomt med en nedlagt celluloid fabrik, hvor han i al ydmyghed lejede næsten 40 kvadratmeter til en månedlig leje på 5 yen. På det tidspunkt havde den nye firma blot en enkelt drejebænk, som Shozaburo havde lånt fra Sano Iron Works, hvor han var gode venner med ejeren.
Japanske Shozaburo Shimano grundlagde Shimano i 1921.
Shimano starter med produktion af cykeldele
Allerede fra starten af i 1922 havde Shozaburo Shimano besluttet sig for at fokusere sin produktion på cykeldele, som krævede det højeste niveau af teknologi at producere – og i årene efter arbejde man på højtryk med at udvikle produktionen af dele til netop cykelindustrien. I 1940 blev virksomhedens navn ændret til Shimano Iron Works Co., Ltd. og Shozaburo blev udnævnt som den første præsident for de cirka 300 medarbejdere, der var på det tidspunkt.
Produktionen af cykeldele forsatte og den næste større organisatoriske ændring var, da firmaet igen i 1951 skiftede navn til Shimano Industrial Co., Ltd som følge af en fusion mellem Shimano Iron Works og Shimano Bicycle Company. I kølvandet på dette begyndte Shimano som noget helt nyt at producere udvendige gear i 1956 og indvendige gear i 1957. I samme periode begynder man på fabrikken at eksperimentere med koldhærdning inspireret af nye tendenser på en større udstilling i daværende Vesttyskland.
Nye tider for Shimano
I September 1958 dør Shozaburo og hans slægtning Shozo fra Shimano-familien overtager posten som præsident. Et par år senere i 1961 er man klar til at lancere det nye indvendige 3-gears system på en international messe i New York, hvor cykelmarkedet er i markant vækst på det tidspunkt. Netop det amerikanske marked kommer til at danne basis for at øget salg, og i 1965 dannes Shimano American Corporation i New York med Yoshizo Shimano som præsident. Op gennem de næste par ud udvides kontinuerligt, og i 1979 etableres Shimano Yamaguchi Co., Ltd. som i dag er fabrikken Shimonoseki i den japanske by Yamaguchi. Dette nye produktionssystem blev lavet med det formål, at producere bremser til skibe.
Dux var i 1971 det første fastspolehjul fra Shimano.
Produktion af fiskegrej fra Shimano
I 1971 startes en division for produktion af fiskegrej på Shimanos fabrikker – og det første produkt er en serie af spinnehjul – DUX. Den nye linje med produktion af fiskegrej var helt i tråd med missionen fra produktionen af cykeldele – nemlig at bidrage positivt til den almene folkesundhed ved at facilitere og opmuntre til forskellige fysiske outdooraktiviteter.
Satsningen på fiskegrej viser sig at gå så godt, at man i 1972 etablerer Shimano Europa GmbH i vesttyske Düsseldorf, samtidig med at koncernen bliver børsnoteret i japanske Osaka. Parallelt med satsningen på lystfiskerne, forstærkes indsatsen for salget af cykler, med sponsorater til cykelhold i både Europa og hjemlandet Japan i 1973, hvor koncernen udvides med en afdeling i Singapore. Og satsningen giver pote med at firmaet nu også børsnoteres i Tokyo.
Op igennem halvfjerdserne lanceres en række nye komponenter til racercykler, og i 1978 blev der igen satset stort på lystfiskerne med lanceringen af Bantam-hjulene, som blev lavet med henblik på ultra let præcisionsfiskeri efter bass. I 1979 flyttes Shimano American Corporation til New Jersey.
I 1981 etableres datterselskabet Kimamoto Fishing, og i 1984 afholdes for første gang Shimano Japan Cup for at promovere alle de mange sjove og spændende muligheder der er inden for sportsfiskeriets verden. Året efter flytter Shimano Europe til byen Hilden i Vesttyskland, mens hjulserien Titanos, hvor der eksperimenteres med composit materialer af titanium, kulfiber og resin, for første gang kom på markedet.
Det ikonisk Stellahjul – her den gamle FB udgave, er spidsypdsen inden for Shiamnos fastspolehjulteknologi.
Ultegra – nye fastspolehjul fra Shimano
Op i gennem firserne oplever Shimano en stigende vækst inden for fiskegrej og lancerer i 1987 det kendte fastspolehjul Ultegra, der sidenhen er kommet i et hav af forskellige typer og modeller. Udviklingen kulminerer i 1988, hvor Shimano U.K. Ltd. etableres med det formål at effektivisere salget af fiskegrej i Europa – og i samme periode begynder firmaet også at producere medestænger, som der er et meget stort marked for i England. Firmaet producerer også stænger med justerbar længde, så den samme stang kan bruges til flere forskellige formål.
Den øgede vækst betyder i slutfirserne også opstarten af nye afdelinger – fx Shimano Benelux B. V og Shimano Fishing Holding B. V – plus nye afdelinger i Italien og Malaysia. I samme periode lanceres også serien af fiskegrej – Nexus – og koncerne omdøbes til Shimano Inc.
Sådan så det første Stella-hjul fra Shimano ud i 1992.
Shimano Stella introduceres i 1992
Det ikoniske fastspolehjul Stella ser dagens lys første gang i 1992 – samme år hvor Keizo Shimano bliver den tredje præsident for koncernen, og der etableres endnu en afdeling i Australien. I 1995 afløses han af Yoshizo Shimano, og samme år kommer en ny model af Stella med det dengang revolutionerende SHIP (Smooth and Hi-Power System) der betød en markant forøget reduktion af vibrationer under indspinningen. Siden da har udviklingen af nye Stella hjul så at sige båret udviklingen af alle de andre billigere hjulserier – og det der derfor især disse hjul, som nævnes i forbindelse med nye hjulteknologier, hvor knowhow sidenhen overføres og til de knapt så dyre modeller i varieret form.
G. Loomis laver kompromisløse fluestænger og var derfor the perfect match for Shimano at opkøbe i 1997.
G.Loomis opkøbes af Shimano
I 1997 opkøbes stangproducenten G. Loomis, der selv var startet 15 år tidligere, af Shimano. Det markerer starten på udviklingen af stænger, der er lige så kompromisløse som hjulene, hvilket betyder, at Shimano nu om dage har et kæmpe udvalg af topkvalitets stænger til stort set samtlige former for lystfiskeri. Året efter bød på en ny model af det kompromisløse hjul Stella med et helt nyt koncept: I stedet for at minimere antallet af dele forsøgte man at komprimere dem i stedet, for på denne måde at få et mere velfungerende hjul, der samtidig fyldte mindre og havde et flottere slim-line look. I samme periode begyndte koncernen også at producere dele til både golf og snowboard markedet.
Stella træder ind i det nye årtusinde
I 2000 træder Stellahjulene ind i det nye årtusinde med manér, idet Stella Millenium Edition lanceres med et helt nyt Super Slow Oscillation System, der var designet til at øge kasteafstanden. Millenium-udgaven var også den første model af fastspolehjul, hvor håndtaget blev skruet på – hvorved man fik et hjul, der bedre kunne komprimeres under transport. Og som prikken over i´et blev ”Millennium Edition” på futuristisk vis indgraveret med laser på hjulene. Året efter blev Yozo Shimano præsident for den efterhånden multinationale koncern, hvor der i årene efter også kom afdelinger i både Taiwan, Frankrig og Tjekkiet.
Shimano fortsætter i 2001 satsningen på at perfektionere Stella og begynder at udvide udvalget af spoler, så den enkelte lystfiskere lettere ville kunne tilpasse sig den aktuelle fiskesituation ved vandet. I 2004 opgraderes Stella med en bøjlearm i et eneste stykke, og året efter åbnes også afdelinger for cykeldivisionen i Skandinavien.
Koncernen udvider konstant med nye afdelinger, og i 2007 kommer turen til Sydamerika – med opstarten af Shimano Latin America Representacao Comerial Ltda. Samme år perfektioneredes Stella med rustfri S-A-RB kuglelejer samt en ny AR-C spole, der gav mindre friktion ved lineafgivelsen – og dermed længere kast samt mindre kludder.
I 2009 begyndte Shimano også at producere ro-udstyr, og året efter opgraderes Stella igen med X-SHIP – et nyt gear system, som sikrede den perfekte vibrationsfri rotation. De kommende år bød på flere nye afdelinger i fjernøsten.
Ny gear-teknologi
I 2014 introducerede Shimano MicroModule teknologien, der reducerede vibrationerne under indspinningen markant. Dette var et markant gennembrud i hjulets design, fordi man fik en højere indspinningskomfort uden at skulle gå på kompromis med styrke og holdbarhed. Samme år udvidedes koncernen yderligere til også at involvere produktion af actionkameraer – og nye afdelinger kommer til i blandt andet Tyrkiet.
Hagane konceptet lanceres i 2015 – et hjuldesign, der forbedrede den vibrationsfri indspinning samtidig med, at en enorm styrke i hjulet blev opnået. Parallelt med opstarten af flere nye filialer begyndte Shimano nu også at åbne en slags kombination af barer og flagshipstores i et forsøg på at kommunikere firmaets værdier og inspirere folk til en ny livstil med cykling og fiskeri som omdrejningspunktet. Og med den nye 2018 version af Stella fik koncernes flagskib indenfor fastspolehjul endnu et løft: Den nye model havde nemlig en hidtil uset smoothness i sin gang, hvilket var muliggjort af det nye Micro Module II system.
Kontrol over kvaliteten
Shimano er en af de få firmaer, som leverer grej til fiskebranchen, der selv ejer sine fabrikker. Det betyder, at de har 100 % styr på kvalitetskontrollen. Eksempelvis tjekkes alle Shimano hjul i specielle ”stillerum” fyldt med mikrofoner, der kan opsnappe den mindste mislyd fra hjulene, hvor der skulle være en mekanisk fejl. Intet er overladt til tilfældighederne, hvilket også er en af årsagerne til at Shimanos hjul har det gode ry, som de har i dag.
Joanathan Bjurstam, der er Shimanos Nordic Brand Co-ordinator i sit rette element.
Shimano Nordic overtager salget i Skandinavien
I 2020 etablerer Shimano for første gang en skandinavisk salgsafdeling – Shimano Nordic, og samme år færdiggjorde man det nye Technology Innovation Center i hovedkarteret, hvor Taizo Shimano blev den sjette præsident for familiedynastiet.
– Det, at vi nu har en afdeling af Shimano i her Skandinavien betyder, at vi lettere kan fokusere 100 % på, dette marked med grej, der er lavet specifikt til det skandinaviske fiskeri, fortæller Jonathan Bjurstam fra Shimano Nordic. – De skandinaviske lystfiskere kan derfor roligt glæde sig til de kommende år, hvor der vil komme endnu flere nyheder lavet specifikt til vores hjemlige marked.
Du kan læse mere om Shimanos 100 års jubilæum her.
Shimano koncernen ledes i dag af Taizo Shimano.
okt 7, 2021 | Artikler, Grej og beklædning
En helt almindelige galge i rustrit stål fungerer upåklageligt – og egner sig fint til en knippe fine havørred som her.
Når fisken er sikkert landet, og den skal slæbes hjem, skal det være praktisk at bære den – men det gør heller ikke noget, at den præsenterer sig så godt, at den får den sidste ære og værdighed, som den fortjener. Vi har kigget på en håndfuld af markedets fedeste fiskegalger.
AF JENS BURSELL
DEN PERFEKTE FISKEGALGE – hvad er det egentlig? Når sandheden skal frem, så afhænger det ikke blot af, hvad man fisker efter – og hvordan, men også hvem man er som person. Skal den være neutral og praktisk, tjekket og klassisk – eller bare moderne og cool? Kigger man efter i butikkerne er det let at finde alle kategorier – og man kan også lave sine fiskegalger selv, så man får det præcis som man vil have det.
Hvilken fiskegalge skal jeg vælge?
Hvad man fisker efter – og hvor store fiskene er, har selvfølgelig noget at sige, når man skal vælge fiskegalge. Hvis ens primære mission er ture på kysten, hvor der især handler om at få en stribe mindre og knapt så tunge fisk med hjem til gryden, så stilles der ikke så store krav. Her kan man sagtens klare sig med en simpel og billig galge af eksempelvis kraftig pianowire (1).
Fordelen ved disse er at de ikke optager lugt fra fisken og er lette at skylle uden at der sidder slimrester i galgen. Man kan let have den i vadebæltet eller bag på rygsækken, og skulle man miste den, har den ikke kostet alverden. Ulempen er, at hvis man vadefisker, så hænger de ofte og slasker ubehjælpsomt i bæltet over vandlinjen, mens man affisker kysten – i hvert fald hvis man vader lavt eller fisken bare ikke er store nok… Af samme årsag er denne galgetype mest velegnet til stationært fiskeri eller fiskeri, hvor man affisker vandet stående i forskellige positioner, og hvor man ikke fisker samtidigt med at man vader eller går. Det kan fx være Put and Take fiskeri eller kystfiskeri, hvor man går 50 meter, kaster i vifte, går videre og kaster fra en ny po0psition og så videre.
Fiskegalgen behøver ikke at være avanceret
Til vadefiskeriet, hvor man bare maskinfisker derud af, er det ofte bedre bare at bruge en stump tov, der reguleres i længden med den knude, man binder. Herved kan man let tilpasse snoregalgen, så fisken trækkes igennem vandet i stedet for at blive slæbt over vandet. 1-1,3 meter 5-10 mm klatretov er perfekt til dette formål, og kan købes i butikker som fx www.friluftsland.dk.
Ulempen ved den klassiske metalgalge er at den relativt tynde wire er dårlige at bære, hvis fisk-ene er tunge. Det har U.L. Rustfri Springringe (2) gjort noget ved med deres Fiskering, hvor galgen af rustfrit fjederstål er
monteret med et flot håndtag af brændt, ulakeret fyrretræ, som ikke suger vand.
Kobberledning af den lidt tykkere og velisolerede slags er en anden type materiale, der kan fungere perfekt som en hjemmelavet galge til mange formål. Vælger man den kraftig nok skærer den ikke i hånden – samtidig med, at den former sig efter det man snor den om. Inspireret af denne faldt jeg over en sublim variant over dette tema i Walmart i USA. Her er tale om den største udgave af GearTie fra Nite Ize (3), som blot stikkes igennem gællelåget og snos om sig selv så den lukker. Den kan selvfølgelig også snoes om vadebæltet eller et øje på din drybag. Den er slet ikke lavet som fiskegalge – faktisk er den normale brugsformål at kunne bundte eller sætte ting sammen. De alsidige formål gør den derfor til et godt køb – og den kan også bruges fint til at fastgøre din stang til rælingen ved fx turbådsfiskeri eller på frontbarren på en flydering.
Woodfish er en danskproduceret galge – håndlavet af Søren Lørup.
De klassiske ædelfiskgalger
Den klassiske laksegalge er med til at fuldende looket – og den findes der mange varianter af. Ofte bruges en tak fra rådyr (4) eller kronvildt (5) og der anvendes ofte læder som snor. Takken fordeler vægten fra fisken godt – så den er som skabt til at slæbe en stor tung laks et par kilometer ned langs med åen. Ulempen er at læderet kan have en tendens til at tage lugt fra slimen, men det kan man selvfølge deale med, hvis man er lidt mere omhyggelige med at rengøre sit grej i varmt vand efter brug.
En fiskegalge er god at have, når fangsten skal slæbes hjem – her er det Woodfish galgen, som er i aktion.
jun 14, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Sponsoreret
En tarp som denne er det perfekte letvægtsshelter, hvis man bare lige skal have et par timer på øjet midt en sommernat på kysten.
En tarp giver mulighed for hurtigt at skabe ly og læ, når regn eller blæst sætter ind på fisketuren. Det kan give et tiltrængt break, at du kan sætte sig ind under en tarp og tage et hvil, hvis der er langt mellem fiskene – eller hvis du har behov for et overdækket sted at tilberede din mad og kaffe. Og – hvis vil du overnatte ved vandet, så er tarpen den ultimativt letteste løsning på et setup, der hverken fylder eller vejer særlig meget i fiskerygsækken.
AF MARLENE BAK CHOR, FOTO: JENS BURSELL & FRILUFTSLAND
Hvis du er tilhænger af nemme og effektive løsninger på fisketuren, så er en tarp måske noget for dig. Med en tarp i rygsækken har du altid mulighed for at skabe ly og læ, når uvejret sætter ind. Men også på solrige dage, har du mulighed for at skabe tiltrængt skygge eller indrette en lille camp på en hurtig og praktisk måde.
Man kan sige, at en tarp er en luksusudgave af en presenning. Tarpen er blot lavet til at kunne sættes op på en nem og praktisk måde. Og så er en tarp ikke mindst lavet i teltlignende materialer, som adskiller sig en del fra de mere kraftige, upraktiske presenninger.
Tarpen kan være en tør base til gear og kaffebryggeri
Mens du står og fisker, kan du også nemt holde dit gear tørt eller lade kaffen stå og koge på blusset, selvom himlens sluser skulle åbne sig. På heldagsfisketuren skaber en tarp en hyggelig lille base uden at fylde for meget. På flerdages fisketure kan en tarp også fint fungere som en primitiv shelter eller bivuak, som du kan sove under.
En tarp som denne fra Voss 9 PU Nordisk fylder og vejer næsten ingen ting, så den er let at have med til en hurtig overnatning for 1-2 personer på kysten. Udover dette får du brug for et letvægts sovepose (th), et let oppursteligt liggeunder (i midten) og gerne en lille pressenning så sten på stranden ikke hærger underlaget for meget (i midten nederst).
Lav et primitivt shelter med en tarp
For at lave et primitivt shelter, du kan sove i eller opholde dig under i løbet af dagen, er alt du skal bruge en tarp og noget til at spænde tarpen ud med. Det kan være barduner, pløkker eller snor, som bruges til at binde tarpen fast til omkringliggende træer. En tarp kan også sættes op med grene eller vandrestave – og alle bardunerne kan let sættes ved at vikle dem omkring lidt større sten – eksempelvis, hvis du vil overnatte på kysten .
Med en tarp med på fisketuren får du derfor en nem og let løsning, der hverken fylder eller vejer alt for meget i rygsækken. Så er der i stedet plads til alt fiskegrejet.
Her får du nogle bud på tarps i forskellige størrelser og prisklasser:
LESOVIK HEKSA: Let og lækker tarp i høj kvalitet og med stort areal. Tarpen vejer blot 480 g. og det er inklusiv de barduner, der hører med. Perfekt til både bivuak og som overdækning i fælleslejren. Set hos Friluftsland til 1.199 kr.
NORDISK VOSS 14 PU TARP: Denne tarp i stærk og vandtæt polyester har et stort areal, men en lav pakvolumen. Tarpen kan sættes op på et utal af måder alt efter behov takket være de mange fæstepunkter til barduner eller pløkker. Set hos Friluftsland til 749 kr.
NORDISK VOSS 9 PU TARP: Lav vægt og pakvolumen; Denne vandtætte tarp et perfekt til den lille camp eller mindre solo-lejr. Mange fæstepunkter gør den nem at sætte op på forskellige måder. Bemærk at på denne som alle andre taprps kan man fx bruge vade/vandre stav som teltstang. Set hos Friluftsland til 649 kr.
DD HAMMOCKS DD TARP 3 X 3: Let og alsidig tarp, der både kan spændes over hængekøjen eller bruges som bivuak eller shelter for op til to personer. Pløkker, barduner og pakpose er inkluderet. Set hos Friluftsland til 399 kr.
ENO PROFLY: Lækker tarp i et kraftigt og vandtæt nylonmateriale. Alligevel vejer tarpen kun 624 gram og er perfekt til at tage med i rygsækken, når lejren skal vejrsikres. Set hos Friluftsland til 899 kr.
Klar til en nat på kysten i en Voss 9 PU fra Nordisk.
maj 19, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Portrætter
Her kan du se et tidligt engelsk Helical fastspolehjul. Bemærk den meget lille linefører.
Alle bruger fastspolehjul, men hvordan er de moderne fastspolehjul egentlig blevet til? Her får du historien om, hvordan en tilfældighed gav idéen til verdens mest anvendte fiskehjul – samt hvordan udviklingen er gået fra de første primitive udgaver til de kastekanoner, som anvendes i dag.
AF PER EKSTRØM
FASTSPOLEHJULET er den yngste type af hjul, som i dag kun har mindre end 120 år bagen. Samtidig er det den type, der har gennemgået den største udvikling siden den allerførste model så dagen lys. Som så meget andet i den industrielle revolution kom idéen fra England. En tekstilfabrikant, Alfred Holden Illingworth, er noteret som fastspolehjulets fader. Illingworth, der også var passioneret lystfisker, gennemtænkte næppe generelle grundidéer, men overførte bare, hvad han så i sin tekstilfabrik – nemlig en automatisk spinnemaskine udstyret med en mængde topformede lodret faststående kegleformede tråd spoler med roterende tråd førere. Lægges tråd spolen ned, har man grundprincipperne i et fastspolehjul.
Illingworths første type af fastspolehjul
Dette hjul er i princippet et Nottinghamhjul påsat en tråd spole, hvor hjulet skal sidde ovenpå stangen. Opfindelsen vakte ikke just begejstring blandt fluefiskerne i England. Alle kunne nu i selv små vandløb fiske uden større besvær, så pludselig var fiskeriet ikke forbeholdt en lille eksklusiv fluefiskende elite. Illingworth tog britisk patent på sin opfindelse i maj 1905, men udviklede løbende hjulet, så allerede i 1910 kom model No. 2 på markedet. Det lignede mere det hjul, vi kender i dag. Hjulet skulle nu sidde under stangen og havde større lighed med principperne i vore dages toptunede kastemaskiner.
Illingworths første udgave af et fastspolehjul. Det var en eksklusiv sag. Læg mærke til den flotte æske.
Inden Illingworth kom på idéen, havde andre, cirka 20 år tidligere, taget patent på noget, som halvvejs mindede om et fastspolehjul. Peter Duncan Malloch tog i 1884 patent på en såkaldt ”Sidecaster”, der kort beskrevet kan betegnes som en hybrid mellem et Nottinghamhjul og et fastspolehjul.
Hjulets første udgave var en solid sag udført i messing med et stort solidt ”øje” til at styre linen med. Hjulfoden kunne drejes 90 grader, så der kunne kastes ligesom på et fastspolehjul. Desværre havde hjulet en stor ulempe: Man kastede én vej og spandt ind en anden vej. Det medførte, at for hvert eneste kast, snoede linen. Problemet blev løst, ved at den næste model havde en vendbar spole, som man vendte sådan cirka hvert 15. minut for at fjerne snoningerne.
Her ser du hybriden, der kom år før Illingworth. Den mindede i sin konstruktion om et fastspolehjul.
Nyt fastspolehjul lanceres af G. R. Holding
G.R. Holding tog i 1888 patent på et hjul af noget nær samme type. Her kunne hjulfoden også drejes 90 grader, så spolen stod på tværs, og man kunne kaste som et ”fastspolehjul”. Hjulet blev dog aldrig den store sællert. Flere grejfabrikanter tog den gode idé med den faste spole op. Det kom der ret hurtigt flere særprægede kreationer ud af. Den største udfordring var, hvordan man fik lagt linen på spolen. Der var flere løsninger på problemet. Nogen havde et lille ”fangøje”, hvor linen skulle lægges, mens andre brugte en form for enarmet bøjle, som fangede linen, når man rullede ind.
Bedre lineoplæg på fastspolehjulene
Et hjul, som skal med, blev konstrueret af Walter Stanley. Han tog i 1926 britisk patent på et hjul med en krog, der fordelte linen på spolen. Den første prototype blev fremstillet i 300 eksemplarer, men senere blev hjulet fremstillet af Allcook under navnet ”Allcook-Stanley”. Nogen stor kastekanon var hjulet ikke, og det kunne blive til cirka 40 meter med en kastevægt på omkring 30 gram. Hjulet adskiller sig fra andre med en kæmpe drejeskive til at styre ”krogen”. På trods af sit noget særprægede udseende, så var hjulet også at finde i Allcooks katalog fra 1955.
Den største landvinding indenfor bøjle og lineoplæg stod Hardy for, da de i 1932 tog britisk patent på den dobbelte bøjle og lancerede Altex hjulet. Patentet udløb først i 1955, og løsningen er siden blevet brugt af næsten alle producenter i hele verden. Altex hjulet blev produceret helt frem til 1966. En lidt mindre, billigere udgave med kun en halv bøjlearm, Hardex, blev introduceret i 1937 og blev fremstillet frem til 1959. Hardys løsninger var langtidsholdbare.
Allcook Stanley blev solgt i mere end 20 år, og var en lidt særpræget udgave af et fastspolehjul.
En anden kreativ løsning med lineoplæg og bøjle fremkom en mystisk Mr. P.W. Felton med i 1935. Hvem han var, har jeg, og sikkert andre nysgerrige, forsøgt at finde ud af uden synderligt held. Hjulet blev produceret af engelske Allcook, et firma der producerede fiskegrej til den brede befolkning. Spolen på hjulet vippede, så linen lagde sig med krydsoplæg. ”Felton Crosswind” var født.
Lystfiskerlegenden, Jens Ploug Hansen, interviewede i 1978 Jens ”Festival” Frandsen” i anledning af sin 70- års fødselsdag. Her fortalte Frandsen om sine første fisketure langs de nordsjællandske kyster og på havnen i Helsingør. Fiskelykken havde ikke rigtigt stået Frandsen bi, men på anbefaling af andre lystfiskere, og med sin hustrus velsignelse, købte han et Felton Crosswind, hvorefter fiskelykken vendte, og han begyndte at fange mange flere fisk.
Let spin eller fastspole?
Det var dog ikke fastspolehjulet, der i overvejede grad var de foretrukne hjul de første 50 år efter Illingworths første udgave. Udvalget var begrænset, og skulle man have det absolut bedste, måtte man også punge ud.
Et Hardy Altex kostede i 1930´erne langt over 100 kroner, og man kunne få andre hjul og hjultyper til den halve pris. Men så kom krigen og verden havde andet at bekymre sig om. Først hen imod i slutningen af 1940érne begyndte fastspolehjulet for alvor at slå an.
Nordamerikanske lystfiskere så potentialet og med den samtidige fremkomst af nylonlinen, var fastspolehjulets epoke for alvor begyndt. Fordelen med nylonlinen var, at den var entrådet, mens bomulds- og silkeliner var flertrådede og derfor mere tilbøjelige til at sno sig.
Dette er en annonce årgang 1935 fra Allcook. Felton Crosswind var det hotte nye, der bevægede sig som en mavedanser for et optimalt lineoplæg.
Mere fritid og bedre levevilkår i 1950érne betød at antallet af lystfiskere steg betragteligt. I Danmark var fastspolehjulet ikke det fremherskende. Faktisk omtalte man hjulet som ”let-spin”, men allerede i 1950 begyndte ”fastspole” begrebet ved at tage over.
Den kendte lystfisker fra Aalborg, Ove Nielsen, havde en mistanke om, at det var Axel Svendsen fra Jagt & Fiskerimagasinet, der havde fundet på betegnelsen, men jeg tror, man skal lade det stå som en kuriositet.
I 1955 udgav fiskebogsforfatteren, Paul Wellendorf bogen ”På Fisketur”. Bogen var henvendt til drenge, for piger fiskede ”selvfølgelig” ikke. Her omtaler han ”let-spin-hjulets” fordele: ”Let-spin-hjulet er meget fint lavet og derfor temmelig dyrt, når man vil have noget godt. Til gengæld har hjulet fremfor andre, at det er meget let at kaste med, og man ikke kan få overløb. Det vil sige, at linen ikke går i urede, som det ofte sker med andre hjul. Når man kaster med et Let-spin-hjul, løber tromlen ikke rundt, men linen bliver trukket ud over tromlen (spolens) kant, og dette bevirker, at linen ikke går i urede, for i samme øjeblik blinket rammer vandet, løber der ikke mere line af hjulet”.
Mere kort og præcist kan fordelene ved fastspolehjulet næppe beskrives, men han undlader helt ”fastspole” begrebet i sin bog. Faktisk fortsætter Wellendorf med at kalde fastspolehjulet for ”let-spin”. Også i sin bog ”Let-spin i teori og praksis” fra 1961 benævner han hjulet som ”let-spin”. Nu var Wellendorf også en kontroversiel herre, der ofte gik sine egne veje og som delte vandene. Måske har han haft et horn i siden på krea-tøren til begrebet fastspolehjul?
To af 50érnes og 60´ernes mest populære og anvendte fastspolehjul – her svenske ABU 444 (verdensmesterskabshjulet)– model 1959 og franske Mitchell 300.
Nye tider betød mange modeller af fastspolehjul
I slutning af 1950érne blev fastspolehjulet for alvor populært. Forskellige europæiske lande – fx Vesttyskland og Frankrig var førende indenfor fastspolehjul. Franske Micthell lancerede en Model 300, der på et tidspunkt blev regnet som verdens mest udbredte fastspolehjul. Også tyske DAM var på banen med deres Quick Standard som senere blev til det meget populære Quick 330 Finessa. Fælles for begge hjul var, at de havde kvalitet, der var til at betale, og så opfyldte de behovet i den meget populære danske disciplin – kystfiskeriet, som begge modeller var som skabt til.
I 1957 lancerede Mitchell en ”Otomatic” model af deres Model 300 med automatisk bøjle. Normalt skal og skulle man slå bøjlen over, og med pegefingeren styre kastet, men her trykkede man bare bøjlen ned og slap denne, som man ville gøre med pegefingeren. Mitchell er mig bekendt det eneste hjul, der har haft denne funktion. I koldt vejr var det naturligvis en fordel, men samtidig havde hjulet den ulempe, at et tryk på bøjlen under fighten kunne udløse bøjlen, og så var den fisk nok væk.
Svenske ABU kom naturligvis også på markedet med fastspolehjul. Fra 1950 kom den første model – Record 500. Den blev i 1950érne efterfulgt af flere modeller, men i 1955 kom vel nok ABUs største succes i fastspolehjul på markedet – ABU 444, senere 444A. Hjulet blev solgt i næsten 25 år, hvor der løbende skete forbedringer. Hjulet var af høj kvalitet, og så var det udstyret med den nyskabelse, at slire bremsen blev justeret med en knap under hjulet og ikke som tidligere foran på spolen. Samtidig lancerede de trykknapspolen, så det var muligt at udføre et hurtigt spoleskift. Begge dele tog de britisk patent på, så man afskar engelske producenter for at efterligne idéerne. At så svenske Rune Frederiksson i 1957 satte ny verdensrekord med et kast på 140 meter ved et stævne i Kiel, hvor han brugte hjulet, gav jo mulighed for at benævne det ”Verdensmesterskabshjulet”. Klogt nok undlod man at nævne, at Frederiksson havde anvendt en modificeret udgave med en høj kegleformet spole for at nå ud på de 140 meter. Model 444 blev på en måde stamfader til de senere meget populære Cardinal hjul, som havde alle 444´s finesser, i en luksusudgave.
Til venstre DAM´s Finessa, der var en solid sag i mellemprisklassen. Til højre ser du Mitchells Ortomatic 440 med automatisk bøjle.
Danske fastspolehjul
Der blev også produceret fastspolehjul i Danmark, men de kunne på sigt ikke følge med udlandets store producenter. Den mest kendte af dem blev fremstillet af BMV, Brødrene Müllers Maskinfabrik Vollerslev, der lå på Als. Fra 1948 og frem til omkring 1957 producerede de omkring 30.000 hjul. Andre producenter som bør nævnes, er Camo, som udviklede flere udgaver af et fastspolehjul. De-sværre uden den store omsætning, for selv med navne som Boca Premier, Super eller Luksus Super, kom den samlede produktion kun op på knap 1.000 stykker.
I 1960érne begynder det at strømme ind i Europa med billige japanske fastspolehjul, men betegnelsen ”made in Japan” på et fiskehjul var næsten ensbetydende med noget skrammel. Sådan er det ikke i dag, hvor det borger for noget super-duper. Det største problem var, at drevet ofte var udført i letmetal fx aluminium. Det slides hurtigere og har ikke samme styrke som fx messing. Jeg har set en lystfisker dreje baglæns på et japansk hjul, så både bagstop og tandhjul gik itu. Gudskelov var der ingen fisk på.
Moderne fastspolehjul som dette kaster markant længere – blandt andet fordi lineoplægget er forbedret drastisk. Hertil kommer at stort set alle andre basale funktioner er opgraderet – hvilket giver en bedre bremse og en mere friktionsløs gang, når der spinnes ind.
De japanske fastspolehjul forbedres
Fra midten af 1970´erne forbedres kvaliteten af japanske hjul gevaldigt. Og så ser man noget nyt: Hvor de fleste hjul tidligere havde en spole, der bevægede sig op og ned i et spolehus, så fik en del hjul nu en spole med ”skørt”, som bevægede sig ned over hjulhuset. Dette modvirkede, at linen kunne ”smutte” ned i hjulhuset med ravage til følge. Skørtet er obligatorisk på samtlige fastspolemodeller i dag, og nogle har slet intet spolehus.
Ideen kan dog ikke tilskrives nogle af de kendte hjulproducenter. Den er fransk og kommer fra spinnerfabrikanten Mepss. Omkring 1960 introducerede de det første hjul med spoleskørt – Mepps Super Meca. Om det var prisen på omkring 50 US dollars, som i 1950 trods alt også en slags penge, der var årsag til, at hjulet ikke blev særligt udbredt står hen i det uvisse, men måske var verden slet ikke moden til et sådant fremskridt. Modellen var på markedet i cirka 10 år, og er i dag næsten kun kendt i samlerkredse.
Nutidens fastspolehjul
”Rom blev ikke bygget på en dag”, siger et gammelt ordsprog. Måske skulle man tilføje: ”Og fastspolehjul slet ikke!” Det har taget over 100 år at nå frem til de fastspolehjul, vi bruger i dag. Finesserne som gennem tiderne er tilføjet, findes på næsten ethvert fastspolejul i dag, og endda til overkommelige priser. Fastspolehjulet havde en lang rejse, før det virkelig slog an, men da potentialet først kom frem, blev verdens yngste hjultype, den mest benyttede.
Uden fastspolehjulet ville kystfiskeriet i Danmark næppe have fået den store udbredelse, som det har idag. Grejhandlerne burde sende en venlig tanke til Illingworth.
maj 12, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Sponsoreret
Når du sover under åben himmel er en god sovepose vigtig for at holde dig varm og tør natten igennem.
I takt med, at nætterne bliver lysere vælger flere og flere at sove ved fiskevandet – enten for at fiske natten igennem med bidmelderne på – eller for at kunne være på pletten, når det tidlige morgenfiskeri starter i den magiske dæmring. Her får du en kort guide til, hvilke ting man bør overveje, når man køber en ny sovepose.
AF MARLENE CHOR
En god sovepose kombineret med et godt liggeunderlag er alfa/omega for en god nats søvn i det fri – hvad enten det blot er for at blunde et par timer midt på natten inden morgenfiskeriet starter, fordi du vil fiske dig sovende til et hug i løbet af de mørke timer – eller fordi du simpelthen tager på en flerdages fisketur, hvor du får brug for en god nats søvn i posen hver eneste nat..
Soveposen holder dig komfortabel og varm
Når du skal sove ude, er soveposen helt essentiel for at holde dig varm igennem natten. Samtidig skal den have en acceptabel vægt og størrelse samt kunne holde til brug i både telt, shelter og alt derimellem. Det stiller nogle krav til materialer og kvalitet. Men heldigvis findes der soveposer i fremragende kvalitet, som også ligger i en prisklasse, hvor de fleste kan være med. I Friluftsland finder du denne sæson et nyt sortiment af soveposer fra RAB, som passer perfekt til forårets og sommerens fisketure i det fri.
Når du overnatter under åben himmel på kysten kan det selv på en forårs- eller sommernat godt blive koldt og fugtigt. En god sovepose er derfor vigtig, hvis du skal have en komfortabel nat og være klar til det helt tidlige morgenfiskeri. FOTO: Kristian Ørsted Petersen.
Dun eller fiber sovepose?
Soveposer fås med fyld både i dun og fiber, og de kan hver især noget forskelligt. Dunsoveposer har en formidabel varme/vægt ratio, er utroligt komprimerbare samt kan holde et helt liv, hvis de bliver behandlet ordentligt. Til gengæld er fibersoveposer ofte billigere, kan bedre klare fugt og er generelt lettere at vedligeholde.
Når valget står mellem en dunsovepose og en fibersovepose, er det derfor værd at overveje, hvad soveposen skal kunne, og hvad den primært skal bruges til. En rigtig frossenpind vil nok have glæde af at vælge dun, mens en fiberpose vil være oplagt til brug under åben himmel eller i shelter, hvor soveposen bliver mere udsat for fugt. Sover du primært i telt og har vægten stor betydning, vil det være en fordel at investere lidt flere penge i en dunsovepose. Hvis prisen er altafgørende og du primært skal have en god sovepose til de varmere måneder, er fiber et fremragende alternativ.
Her får du nogle eksempler på nogle fede soveposer til fisketuren fra den nye RAB serie:
RAB Solar 1: Med en komfortgrænse på 2 grader, egner Solar 1 sig fantastisk til brug i den varmere del af året. Vægten ligger på kun knap 800 gram, så soveposen er nem at have med i rygsækken på tur. Set hos Friluftsland til 999 kr.
RAB Solar 2: Komfortgrænsen på Solar 2 ligger på -2 grader, hvilket gør den anvendelig som en let og lækker tre-sæsoners pose, når temperaturerne ikke dykker alt for langt ned under frysepunktet. Vægten på 1.075 gram er virkelig flot for en fibersovepose, der sniger sig ned under frysepunktet. Set hos Friluftsland til 1.099 kr.
RAB Solar 3: En pålidelig sovepose til forår, sommer og efterår. Komfortgrænsen ligger på -6 og med en vægt på 1260 gram, får du en meget anvendelig sovepose, der ikke vejer alt for meget i rygsækken. Set hos Friluftsland til 1.299 kr.
RAB Women’s Solar 3: Til de kvindelige fiskerientusiaster og eventyrere, har RAB også lavet Solar 3 i en model specielt designet til kvinder. Komforttemperatur på 0 grader og en vægt på 1.210 gram gør soveposen enormt anvendelig. Lidt ekstra plads omkring hofterne gør den velegnet til den kvindelige anatomi. Set hos Friluftsland til 1.199 kr.
RAB Solar 4: Når kulden bider i foråret og efteråret, er det essentielt med en god sovepose. Komfortgrænsen på Solar 4 ligger på -9 og den kan bruges som helårspose herhjemme eller på råkolde fjeldture forår, sommer og efterår. Vægten sniger sig kun lige over 1.500 gram. Set hos Friluftsland til 1.399 kr.
maj 9, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd
Med den nyeste generation af live-ekkolodsteknologi er det blevet muligt at visualisere livet under overfladen på en helt anden måde end med de gammeldags ekkolodder, hvor realtidsbilledet kun vises i et splitsekund. Vi har taget et kig på de to nye teknologier, der anvendes i Panoptix samt Panoptix LiveScope – og vi må lige advare: Det er ikke for sarte sjæle.
AF JENS BURSELL
MIN JIG, som er tiltænkt aborrer, hænger 1 meter over bunden på 12 meter vand efter et forsøg på at lokke et par træge fisk til hugget. Pludselig ser jeg en fin gedde cruise forbi i midt vandet, og jeg kan ikke dy mig på trods af det lette grej. Hurtigt spinner jeg jiggen op gennem vandet, og idet den passerer lige forbi snuden på fisken, kan jeg nærmest fornemme geddens ansigtsudtryk i det den vender snuden opad og følger efter det blot 7 centimeter langs softbait. Blot 5 meter under stangtoppen kan jeg nu på skærmen se gedden vimse rundt om jiggen, hvor den ikke rigtig kan bestemme sig. Jeg kan tydeligt se, at den snapper halvhjertet efter softbaitet en enkelt gang, uden at jeg mærker så meget som det mindste igennem linen.
Nu sætter jeg alt på et bræt og dropper jiggen ned igennem vandet for at fremprovokere hugget. Gedden følger med, cirkler et par gange om jiggen – og tager den med stor beslutsomhed. Det virkede! Simultant med, at jeg på skærmen ser alt dette ske, giver det et hårdt ryk i stangen, hvorefter linen bliver slap.
– Fåååårckkkkk råber jeg mens jeg – rystet over dramaet under vandet lige må sunde mig lidt. – Så du det, råber min makker Niels, der har fulgt med og set det hele på skærmen. – Hvad mener du? spørger jeg. – Så du slet ikke, at den spyttede jiggen ud igen? Næh – jeg kiggede på min slappe line… – Man kunne tydeligt se at den spyttede jiggen ud, fortsætter Niels. – Og imens den sank til bunds, svømmede gedden videre i samme dybde…
Underholdningsværdien under vertikalfiskeri er i top på LiveScopet – her visualiseret på en Garmin GPSmap 7410 SXV.
Man kan bare se alt – som i alt – med det LiveScope. Men – jeg er egentlige ikke overrasket, for jeg har brugt forgængeren – Panoptix i et godt stykke tid, og her er princippet det samme – blot ikke nær så detaljeret og perfekt visualiseret. Den originale Panoptix har jeg primært brugt til trolling:
Mine øjne er klistret til skærmen. Forrest på min frontmonterede elmotor scanner min Garmin Panoptix Forward PS31 vandet 20 meter foran båden, og jeg har netop spottet en god stime byttefisk foran båden efter et par tomme timer uden action på søen.
Når byttefiskene bevæger sig på skærmen, ligner de nærmest pulserende små rumvæsener, og man kan helt tydeligt skelne de enkelte byttefisk fra hinanden. Da stimen blot er 8 meter foran båden, ser jeg silhuetten af en større rovfisk bag stimen på min højre splitscreen – og et par sekunder efter dukker præcis samme stime op i min Panoptix Down-kegle, som jeg kan se på den venstre del af min splitscreen.
Stimen er cirka 10 meter nede, men det af mine softbaits, der er tættest på båden, er kun 4 meter nede i vandsøjlen, så jeg tager farten af båden og drejer lidt, så agnen daler ned til cirka 8 meters dybde – lige over stimen – og den gedde, som lurer bagved.
Jeg sejler langsomt hen over stimen, og må øge farten lidt for ikke at komme for dybt. Pludselig ser jeg rovfisken lige bag agnen, og den står mindst lige så tydeligt på min Garmin Echomap, der er monteret ved siden af for at vise det analaoge skærmbillede. Gedden følger blot dovent efter agnen cirka en meter under den uden at hugge, så for at fremprovokere et hug sætter jeg fuld gas og booster farten fra 2 til 5 km/t på et par sekunder.
BAAAAM – stangen banker totalt sammen fra vægten af fisken, der har taget agnen – et stort Death Metal blade bait. Den river godt igennem, men efter et par korte hidsige udløb må den give op og kort tid efter kan jeg lande en fin metergedde. Denne fisk havde jeg helt sikkert ikke fået, hvis ikke jeg så tydeligt havde kunnet se, hvad der foregik dernede ved agnen.
Jens med en fin gedde taget på vertikaltrolling med et tungt Death Metal bladebait lige under Panoptix transduceren.
Garmins 3-D teknologi gør det lettere at visualere scenariet under vandet
Den helt store fordel ved live-teknologien er, at det er betydeligt lettere at visualisere og tolke, hvad der foregår under overfladen. På et normalt lodbillede – både på 2-D og scanningslodder – er hovedparten af alt det, der ses på skærmen, historik – i modsætning til et live-ekkolod, hvor alt det, du ser, er realtid. Det betyder i praksis, at det er markant lettere at iagttage fiskens reaktion på din agn, imens det hele sker, hvilket kan være lige præcis det der gør, at du udløser hugget i stedet for ikke at udløse hugget. Og – lykkes det ikke at udløse hugget, så er udeblevne reaktioner også noget, der kan hjælpe dig til at vælge den rette taktik – fx et agn- eller hastighedsskift.
Panoptix´s første generation af transducere hed PS31 og 30. På ekkolodsbilledet fremstår bytte- og rovfisk som pulserende plamager, hvor man på trods af det lidt diffuse omrids let kan se fiskenes størrelse og bevægelser – alt rigeligt til at træffe de rigtige valg i forhold til sit fiskeri.
Her kan du se gedden, der kredser omkring jiggen – lige inden jeg slipper softbaitet for at få den til at tage agnen. Få sekunder efter huggede den.
Panoptix Livescope
På Panoptix LiceScope bliver det dog endnu vildere. Den nye generation anvender en højere frekvens, hvor rækkedybde og keglebredde er mindre – til gengæld får man en nærmest fotografisk gengivelse af de mindste detaljer ved fiskens omrids osv. Og det, at man kan se fiskens bevægelser med denne detaljeringsgrad gør LiveScope til et endnu mere sinds-oprivende undervands-live-gyser-fiske-tv, hvor man med hjertet oppe i halsen råber og skriger af fisk, mens de i – hvad der føles som timevis – står og overvejer at æde ens agn.
Jeg har brugt systemet i nu snart et halvt år – og har haft de vildeste oplevelser, hvor jeg hver gang var lige ved at få kaffen galt i halsen: En dag sejlede jeg over en 7-8 kilos brasen på 3 meter vand, hvor jeg tydeligt kunne se alle finner, så jeg med sikkerhed kunne konstatere, at det fx ikke var en karpe af samme form og størrelse. Utallige gange har jeg set gedder være henne og undersøge min agn – og en dag havde jeg en fisk på godt over 10 kilo, der igennem længere tid kredsede rundt om min agn – desværre uden at tage den. Og hvordan kan jeg så bedømme størrelsen, tænker du måske? Jo – på skærmen er der 1 meter målegrids i alle planer, så man kan se og afmåle størrelsen på alt det man ser – mens man ser det.
Det er dog ikke kun i dybden man ser alt. Vinkler du fx din LiveScope transducer, så den peger fremad, kan du lige så tydeligt se propellerne på din frontmonterede dreje rundt, som var det en film.
Når du er over en stime byttefisk er det ofte let at fornemme hvilken art det er, da man tydeligt kan se kropsformen på de enkelte individer i stimen. Tilsvarende giver den filmiske præcisionsgengivelse også et knivskarpt billede af grøde og strukturer, hvor man nærmest kan se de enkelte stængler og forgreninger på vandplanterne – eller hver enkelt gren på et sunkent træ.
Aflur fiskene med Panoptix
Et godt trick er at montere dit LiveScope på den frontmonterede elmotors motorben eller en transducer-pole på siden af båden, så du let kan dreje den i forskellige retninger og scanne vandet for aktivitet. Førstnævnte er utroligt let at styre med fjernbetjeningen, så det bliver ikke lettere. Med sidstnævnte gælder det, at sætter du eksempelvis transduceren, så den skyder fremad, kan du blot dreje polen om sin egen akse så du med den relativt smalle transducerkegle kan afsøge vandet i vifteform. For bedre at visualisere hvilken retning, transducerkeglen skyder i, kan du evt. tegne en pil på din transducerpole med en vandfast tusch. Eller endnu bedre – lod en lille metalpal vinkelret på transduceren, så den er parallel med det plan, transduceren skyder i. På denne måde får du nærmest et sigtekorn, så du fx lettere kan kaste i præcis den retning, hvor du ser fisk på loddet.
Har du eksempelvis to agn gående på paravaner ud til den ene side, vil du kunne se først den ene agn – samt hvad der foregår ved den – og dernæst den anden. Afhængig af hvordan agnene er placeret rumligt i forhold til hinanden, er det også muligt at se to agn i transducerkeglen samtidigt, så man kan følge med i, hvad der sker ved dem begge samtidigt. Og det kan være mere end bare underholdende, for du vil blive overrasket over detaljerigdommen. Af og til føles det næsten som om, at man kan se fiskens grine af en, mens den overbærende siger – ”duer ikke”, og vender om lige bag agnen og forsvinder.
Skal man have det store billede af, hvad der sker ved flere stænger er Panoptix P31 og 30 dog et bedre valg end LiveSpopet, da de skyder i en bredere vifte til begge sider. Når den rektangulære transducer er parallel med hækken skyder den ned vinkelret ud fra bådens bevægelsesretning, mens den skyder i en vifte forlæns, ned og baglæns, hvis den er parallel med sejlretningen. Så kan man selv vælge, hvad der passer bedst til den måde, man har placeret stængerne på. LiveScopet er klart det mest oplagt valg til fx vertikalfiskeri, men pas på for det er ren narko.
Sådan fungerer Panoptix
Alle traditionelle ekkolod er basalt set enkelte elementer, som sender én impuls afsted ad gangen og så viser en historik på skærmen for, hvad man er sejlet over. Panoptix er helt anderledes på den måde, at transduceren har et stort antal elementer, som kan skyde samtidig, og på den måde er der pludselig mulighed for at se bevægelse på skærmen. Dit ekkolodsbillede er ikke længere historik, det er live.
Første generation af Panoptix (PS30 Down og PS31 Forward) har bred dækning på 40° og stor rækkedybde op til 70-80 meter, hvor den seneste generation, Panoptix LiveScope, i kraft af højere frekvens har cirka halvt så bred kegle og cirka halvt så stor rækkedybde, men vanvittigt høj detaljeringsgrad. LiveScope har mulighed for at kigge ned og frem på samme tid, så man i praksis har en Down- og Forward-transducer i ét. Selv til vertikalt fiskeri kan forward-funktionen være uvurderlig: Når eksempelvis en sandart forsvinder ud af billedet, kan man spotte fisken igen på forward ved at dreje båd eller transducerpole. Man vil stort set altid kombinere Panoptix med andre ekkolodskilder som SideVü og traditionelt ekkolod, hvor Panoptix altså især bruges til at pinpointe de enkelte fisk eller stimer.
Når en stime føler sig truet af rovfisk i nærheden, stimler de tæt sammen i en kugle – som du kan se her vist med LiveScope.
Sådan ser Kollekolle stenene på Furesøen ud med Garmin LiveScope.
