HISTORIEN OM ÅRETS NÆSTSTØRSTE VESTJYSKE LAKS – indtil videre…

– Vi startede fiskeriet tidlig morgen klokken 4.45 på stykket opstrøms for udløbet af Idom Å i Storåen, fortæller Rasmus Jacobsen. – Det var en perfekt morgen med helt vindstille og dis over åen. Jeg fiskede dybt med en kondomspinner, som min far havde lavet aftenen før. Den var gul og med hamret kobberske. Jeg havde derfor allerede siddet fast i bunden flere gange.

– Efter cirka halvanden times fiskeri, havde jeg endnu et “bundbid” helt tæt på egen bred. Jeg trak i stangen for at komme fri, og der ser jeg, at det er fisk. Fisken følger med til overfladen, og jeg kan nu se, at den er stor. Laksen laver et voldsomt udløb og plasker i overfladen. Herefter følger 20-30 minutters fantastisk fight. Jeg når at tænkte på kvaliteten af den krog, jeg har på, og den knude jeg bandt i mørket, men det hele holdt heldigvis, så min far til sidst kunne gaffe fisken. Vi vejede den ind til 17,6 kg og 119,5 cm, hvilket var ny personlig rekord – og endnu en fantastik oplevelse ved Storåen.

Har du selv været ude ved lakseåerne med succes, så send os din historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

 

drømmerejse iFish Travel

EN SMUK LAKS PÅ ORMEN I STORÅEN

– Så kom den store dag, jeg havde glædet mig til som et lille barn til juleaften, fortæller Csongor Balog. – Klokken 06:20 begyndte jeg fiskeriet i Storåen med min gode ven Daniel, og allerede 25 minutter efter kom det hug på ormen, som jeg havde glædet mig til. Efter cirka15 minutters fight, blev min drømmelaks nettet af en af de hjælpsomme medfiskere, som skal have et stort tak for hjælpen.

– Det var en skønhed af en laks på 11,8kg og 106cm. Glæden var kæmpestor, og laksefeberen meldte sig for alvor! Det var en helt ufattelig start på min laksesæson, men mon ikke at det bliver kompenseret for med en del nulture senere på sæsonen… Jeg ønsker alle mine medfiskere rigtig meget knæk og bræk, slutter han.

Har du selv været ude at nyde laksefiskeriet, så husk at sende os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

MORGENSTUND HAR SØLV I MUND

– Efter en skarp ved bilen med Ivan, listede vi ned til Storåen for at jagte premierelaksen, fortæller Peter Bilgrav Sørensen. – Frosten bed godt i fingrene på vejen ned over engen, men varmen kom dog hurtigt, da jeg kom ned til åen. Jeg var én af de første dernede ved åen, og jeg startede ved en standplads, der tidligere har givet premierelaks. Desværre havde jeg kun held til at kroge siv på egen bred.

– Jeg fiskede videre og kom ned til pladsen, der gav en premierelaks sidste år. Og minsandten om de gode minder ikke blev afbrudt af et tungt hug på spinneren, og splitsekunder efter åbenbarede Storåen en laks, der plaskede i overfladen. Laksen fightede tungt samt relativt længe, og til mit held kom min gode ven Leo ud af en busk midt i fighten, så han kunne nette den smukke hunlaks efter en  men udramatisk fight. Status på laksesæsonen 2021 er for mit vedkommende: 50 meter å fisket af samt 1 laks på 92 cm og 7,7 kg landet på ½ times fisketid, slutter han.

Her på redaktionen hører vi selvfølgelig også gerne om dine fangster. Send os din beretning og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

En flot havørred på spinneren

– Jeg havde besøg af to gæster i min AIRBNB lejlighed, som ville nyde ferien i Vestjylland med lidt fiskeri, fortæller Kennet Brask. – Jeg foreslog, at de skulle besøge Storåen, da fiskeriet er godt der lige nu.

– Fredag morgen kl. 5 tog vi sammen til Bur Bro og fiskede tre timer, hvor flere gode laks viste sig. Ved 9 tiden blev varmen for meget, og vi besluttede at stoppe, men på hjemturen kørte vi lidt længere op ad åen for at vise et stykke, som de kunne fiske om aftenen. Da vi ankom til å-strækket, foreslog jeg, at vi tog stængerne med til åen, for “hvis nu vi ser en god fisk, så ville det være træls at stængerne lå i bilen”. Da vi kan se åen, springer en rigtig stor laks foran os, og straks bliver spinnerne kastet. Jeg går lidt op ad åen og i femte kast kroger jeg en kraftig havørred, som jeg med lidt hjælp fra mine gæster,  Ronni og Ania, får landet. Havørreden var 65 centimeter og vejede 3.5 kilo – perfekt til røgeovnen.

Har du selv været ved åen for at fiske laks eller ørred hører vi gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

Max´imal succes ved Storåen

– Mine gode ven, Karl Aaby, og jeg ankom til Storåen tidligere i dag, fortæller Max Johnsen. – Vejret var godt, og vi havde høje forventninger, fordi vi havde fulgt lidt med i fangstrapporterne over den seneste uges tid. Vi slog teltet op og gik derefter i gang med at fiske.

– Lidt efter nåede vi til et stykke, hvor der var et udhængende træ. Jeg lagde et kast, og ud af det blå kom fisken. Den tog først et stort udløb opstrøms, for derefter at vende 50 meter nedstrøms. Karl hoppede i åen for at håndlande, og i sekundet han fik den i hånden, røg krogholdet. Fisken, der var 90 centimeter, blev efter et par billeder sat ud igen.

– Har du selv haft held i sprøjten ved lakseåerne, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

PR Laks til Andreas Sloth

– Efter at have mistet en laks lige før kvoten lukkede i Storeåen, var lysten ikke så stor, så jeg har holdt en lille pause fra laksefiskeriet, fortæller Andreas Horn Sloth.  – Men nu er lysten kommet tilbage, og jeg har det sidste stykke tid siddet og holdt øje med nedbøren: Endelig var der regn på vejrudsigten, og jeg fik aftalt med en fiskemakker, at vi skulle afsted.

– Jeg kom til Storeåen to timer før min fiskemakker, da der lige var noget han skulle ordne først. Da jeg kom til parkeringspladsen var der kun én bil i forvejen, så der var heldigvis ikke trængsel ved åen. Jeg sad i bilen og riggede mit grej til, da den næste fisker ankom. Han gik hurtigt ned til åen, og da jeg kommer derned, stod han og vinker efter mig, så jeg løb hen til ham. Da jeg nærmede mig kunne jeg se, at han allerede var ved at lande en laks. Jeg kom hen til ham, og vi fik taget nogle flotte billeder af hans fisk, og han var mega glad, da det var hans første laks i år.

– Vi snakkede lidt sammen og jeg sendte billederne til ham. Derefter gik han videre ned af åen. Jeg blev på det samme stræk, som han havde fisket og sagde til ham, at nu skulle han jo ikke gå for langt væk, når han senere skulle hjælpe mig med at tage billeder…

– Jeg gik 100 meter nedstrøms og startede mit fiskeri. Da jeg var kommet 50 meter ovenfor, hvor han fangede laksen, skete det endelig efter mange timers fisken efter de store blanke, at jeg fik bid. Midt i den hektiske fight flåede jeg telefonen frem og fik ringet til den anden fisker. Han tog telefonen og spurgte om han skulle komme med nettet, hvorefter han løb alt hvad han kunne og nåede heldigvis frem, så han kunne hjælpe mig med at lande og forevige den flotte hunlaks på 95 cm. Den kom hurtigt tilbage i vandet, og et uforglemmeligt minde var skabt.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

Storåen var igen gavmild

– Jeg var i Karup Å i går morges uden at mærke noget, fortæller Asbjørn Schlosser til Fisk & Fri. – Min næste tanke var så, om ikke de store mængder af nedbør kunne få nogle laks op forbi vandkrafts søen ved Holstebro. Jeg holdt derfor ind ved Storåen på vej hjem.

– Det viste sig at holde stik, for i femte kast så sagde det bang. Den gik med det samme 25 meter opstrøms og sprang fri af vandet. Det lettede en fisk i samme kaliber, som sprang to gange lige ved siden af min. Under fighten viste den anden laks sig en gang mere i et spring, og det var en helt vild oplevelse. Vi har virkelig noget fantastisk vand derude. Det er bare med at komme afsted. Det er lige nu, at der er friske fisk på stykkerne. Den fine fisk, som blev taget ved Hodsager var 105 centimeter og vejede 10,6 kilo, slutter han.

Har du selv fået en god fisk på din seneste fisketur, så husk at sende os en dugfrisk rapport til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Vi ser frem til at høre fra dig,

 

drømmerejse iFish Travel

Kærestetur ved åen

– Romantisk som jeg er, havde jeg købt en buket bestående af håndfuld JD kondomspinnere med hjerter på til kæresten, fortæller Kasper Røjsmose. – Her i weekenden havde jeg så inviteret på kærestetur ved storeåen. Børnene og vores lille hund var afsat, og en overnatning var booket.

– Hun tog med i den tro, at vi skulle fiske et par timer og så hygge os… Da vi stod på parkeringspladsen ved åen fredag eftermiddag, ville hun ikke fiske med spin. Det skulle være med flue. To stænger blev rigget til, og ned til åen gik det. Nu skal det lige siges, at hendes erfaring med fluefiskeri er begrænset til en enkelt aften på kysten, men efter fem minutter kom fluen dog ud til midten af åen, hvorefter jeg kunne starte mit fiskeri selv.

– Efter cirka 10 minutter er der fast fisk til mig, og inden længe kunne jeg returnere en fin lille laks på 70 centimeter. Nogle timer senere holdt vi drikkepause, og en laks viste sig længere oppe af åen. Inden længe var vi på vej ned over stykket igen. Da jeg nåede ned til stedet, hvor fisken havde vist sig, tog den hårdt ved egen bred. Desværre var den var ikke kroget ordentligt og slap efter nogle sekunder.

– Sulten begyndte at melde sig, og jeg spurgte, om vi skulle finde et sted, hvor vi kunne få en gang ordentlig mad. Vi var begge overrasket, da vi sad i bilen, og klokken var 21.30. Det blev derfor bare til en gang McDonalds på en parkeringsplads.

– Næste morgen stod vi klar ved åen klokken otte, og efter en times tid nåede vi ud til strækket, hvor vi havde set og mærket fisk dagen før. Jeg gik først ned over, og da jeg var halvvejs, så vi en fisk, hvorefter hun startede med at fiske. Mens jeg gik og fiskede selv, holdt jeg øje med hende og guidede hende ned over stykket – kast for kast og skridt for skridt.

– Da hun nåede ned til, hvor fisken havde vist sig, tog en laks min flue og sprang fri af vandet. – Jeg ved godt, at det er dårlig timing, men du er nødt til at komme og hjælpe, nåede jeg lige at sige, inden den slap igen. Vi gik ned over et par gange, og hendes kast blev bedre og bedre. Nu lå de som de skulle helt ovre ved den modsatte bred, og hun var begyndt at have føling med skydehovedet. – Jeg tror nok, at jeg har bid, råbte hun pludselig. Og da jeg kiggede op, stod stangen som en flitsbue, mens tunge stød afslørede, at en god fisk havde taget fluen. Efter en god fight kunne jeg nette en fin laks på 90 centimeter for min kæreste. Det er blot anden gang, at hun fisker i åen, og anden gang hun fisker med flue – og så lander hun en laks på 90 centimeter! Weekenden var reddet, og det er ikke sidste gang, at vi er taget på kæresteweekend ved åen.

 

Tradera

 

 

drømmerejse iFish Travel

Ny PR laks til Irena fra Storåen

– Da jeg i slutningen af april fangede min første forårslaks nogensinde, var mit laksefiskeri for året allerede perfekt, fortæller Irena Mathiasen. – Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at jeg under en måned senere og to ture efter, skulle fange en ny personlig rekord.

– Vi tog i går afsted på en aftentur til Storåen, fortsætter hun. – Det var køligt, gråt, blæsende og lidt småregn. På papiret så det egentlig værre ud, end det viste sig at være. Vi startede nedstrøms på stykket, og begyndte at fiske opstrøms. Under en time efter vi havde startet fiskeriet krogede min kæreste en rigtig fin blank meters laks. Vi fik indviet vores nyindkøbte net, og glæden var stor da fisken var fanget og sendt afsted ud i åen igen.

– Under en halv time efter krogede jeg midt i åen lige ud foran mig en tung laks. Den begyndte med det samme at slå voldsomt med hovedet og var oppe og ruske med hovedet i overfladen. – FIIIIIISSKKK!!!! – fik jeg råbt, så min kæreste smed sin stang og kom løbende ned til mig. – Har du set den? spurgte han, da han stod ved min side. – Ja, den er fin. Den er ikke lige så stor som din var, svarede jeg. Jeg havde dog klart undervurderet, hvor stor den egentlig var. Da den var i nettet, udbrød min kæreste: – Den er større end du tror! Og han havde ret! Den var 92 cm, hvilket er en ny personlig rekord!

Laksen blev fanget med en Greys Gr50 8′ et Penn Spinfisher 2500 og en sort/orange kondomspinner med kobberblad.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel