– Da jeg i slutningen af april fangede min første forårslaks nogensinde, var mit laksefiskeri for året allerede perfekt, fortæller Irena Mathiasen. – Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at jeg under en måned senere og to ture efter, skulle fange en ny personlig rekord.

– Vi tog i går afsted på en aftentur til Storåen, fortsætter hun. – Det var køligt, gråt, blæsende og lidt småregn. På papiret så det egentlig værre ud, end det viste sig at være. Vi startede nedstrøms på stykket, og begyndte at fiske opstrøms. Under en time efter vi havde startet fiskeriet krogede min kæreste en rigtig fin blank meters laks. Vi fik indviet vores nyindkøbte net, og glæden var stor da fisken var fanget og sendt afsted ud i åen igen.

– Under en halv time efter krogede jeg midt i åen lige ud foran mig en tung laks. Den begyndte med det samme at slå voldsomt med hovedet og var oppe og ruske med hovedet i overfladen. – FIIIIIISSKKK!!!! – fik jeg råbt, så min kæreste smed sin stang og kom løbende ned til mig. – Har du set den? spurgte han, da han stod ved min side. – Ja, den er fin. Den er ikke lige så stor som din var, svarede jeg. Jeg havde dog klart undervurderet, hvor stor den egentlig var. Da den var i nettet, udbrød min kæreste: – Den er større end du tror! Og han havde ret! Den var 92 cm, hvilket er en ny personlig rekord!

Laksen blev fanget med en Greys Gr50 8′ et Penn Spinfisher 2500 og en sort/orange kondomspinner med kobberblad.

 

Garmin Quatix

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This