– Vi startede fiskeriet tidlig morgen klokken 4.45 på stykket opstrøms for udløbet af Idom Å i Storåen, fortæller Rasmus Jacobsen. – Det var en perfekt morgen med helt vindstille og dis over åen. Jeg fiskede dybt med en kondomspinner, som min far havde lavet aftenen før. Den var gul og med hamret kobberske. Jeg havde derfor allerede siddet fast i bunden flere gange.

– Efter cirka halvanden times fiskeri, havde jeg endnu et “bundbid” helt tæt på egen bred. Jeg trak i stangen for at komme fri, og der ser jeg, at det er fisk. Fisken følger med til overfladen, og jeg kan nu se, at den er stor. Laksen laver et voldsomt udløb og plasker i overfladen. Herefter følger 20-30 minutters fantastisk fight. Jeg når at tænkte på kvaliteten af den krog, jeg har på, og den knude jeg bandt i mørket, men det hele holdt heldigvis, så min far til sidst kunne gaffe fisken. Vi vejede den ind til 17,6 kg og 119,5 cm, hvilket var ny personlig rekord – og endnu en fantastik oplevelse ved Storåen.

Har du selv været ude ved lakseåerne med succes, så send os din historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland tilbud klatreudstyr

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This