aug 25, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Drømmer du om torsk, sej, lange og helleflynder mellem Smølas mange øer og skær, er der nu god grund til at kigge frem mod 2027. iFish Travel har netop lagt næste års populære Norgesture online. Destinationen er Smøla på den norske vestkyst. Her venter klassisk norsk havfiskeri efter blandt andet torsk, sej, lange og helleflynder.
Smøla ligger omgivet af en enorm skærgård med omkring 5.000 øer, holme og skær. Det giver et meget varieret fiskeri, hvor der fiskes på alt fra 12 meter vand inde i skærgården til 200 meters dybde på pladserne længere ude. Samtidig betyder skærgården, at der ofte kan findes fiskevand i læ, når vinden gør det vanskeligt at komme ud på de mere åbne pladser.
Fiskeriet spænder vidt. Sejen kan fiskes aktivt med relativt let grej, mens fiskeriet efter større torsk og helleflynder stiller helt andre krav til både grej og fisker. På dybere vand kan der desuden fiskes målrettet efter lange og brosme. Netop variationen er en af styrkerne ved Smøla, hvor der både er noget at komme efter for den erfarne havfisker og for dem, der skal prøve norsk havfiskeri for første gang.
Kør selv til Smøla for 5.995 kroner
Den billigste udgave af turen koster 5.995 kroner pr. person. Her står deltagerne selv for transporten til og fra Smøla, mens pakken inkluderer fem overnatninger og fire fiskedage i båd.
Kør-selv-turen er især oplagt for dem, der gerne vil have bilen med og dermed rigeligt med plads til fiskegrejet.
Med fly og transfer for 9.490 kroner
For dem, der hellere vil springe den lange køretur gennem Sverige og Norge over, tilbyder iFish Travel også en samlet løsning med fly.
Her er prisen 9.490 kroner pr. person, inklusive fly fra København og transfer fra Kristiansund til fiskecentret på Smøla. Dermed starter turen i København, og transporten videre til fiskecentret er en del af pakken.
Uanset hvilken løsning man vælger, er der lagt op til fire intensive fiskedage i den norske skærgård.
Norgesturene for 2027 kan allerede nu ses og bookes på ifish.dk, hvor der også findes mere information om turene til Smøla.
aug 21, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Carsten Kappel Bøgh har været på kystnært fluefiskeri i Norge med masser af action:
– Jeg har i lang tid drømt om at fange større lubber på lettere fluegrej fra pontonbåd, for når jeg på tidligere ture til Norge har fisket fra land, så er de største blevet mistet, fordi de er gået i bunden. Lige nu er jeg derfor i et sommerhus ved Kristiansund i Norge, som er vores base, hvorfra vi søsætter havkajak og pontonbåd. Det har været stille og grå dage, hvilket er perfekt vejr til netop dette fiskeri. Og lubber har der mange af, men kun overraskende få makrel samt lidt små mørksej og torsk.
– Vi har fisket dybder ned til 20 meter, hvor min flue – en Clouser Minnow – kom vel maksimalt 10 meter ned. Men det var helt perfekt, fordi det betød også, at lubberne nemt kunne klare C & R. De største Lubber lå på 60-70 centimeter, og de fik min #6 fluestang til at bøje helt ned til korken. Det var et virkelig sjovt fiskeri med masser flex på klingen, slutter han og tilføjer at beretningen skal deltage i fiskedrømmerejselodtrækningen om en GT-tur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.
aug 10, 2026 | Nyheder
Alfred Weinholt fisker røven ud af bukserne – og gør det godt. På sit seneste fiskeeventyr har han lige været i Norge for at fiske efter alt godt fra havet. Og det blev en fantastisk tur:
– På førstedagen kørte min far og jeg samt min fars ven Carsten op til Lofoten Havfiskecamp oppe i Nappstraumen, fortæller han. – Den er ejet af Johan Mikkelsen, og de har guidede ture samt professionel hjælp til at lære båden at kende. Vi pakkede ud og riggede alting klar, så vi egentlig bare kunne hvile den første dag efter den 27-timers lange køretur. Senere gik jeg ned og spurgte om nogle fiskerester til min ruse, og så smed vi den ud over natten for at få friske agn til vores medefiskeri.
Alfred med sin nye PR-torsk og til højre hans far med en massiv rødspætte.
Sej og en ny PR-torsk
– Vores første rigtige fiskedag startede med, at vi sejlede ud og ledte efter nogle små-sej til agn. Herefter sejlede vi i små 15 minutter ud på en knold, og så var det ellers ud med makrelforfangene. Med det samme sagde det bare smask hos os alle tre, og vi fik tilsammen otte sej i båden, hvorefter v sejlede videre til en flynder plads. Her fik vi smidt tre sej i vandet, og så stod vi og kastefiskede, imens vi ventede på de store flynderhug. På kast fik jeg en lille torsk og Carsten fik også en, men ud over det, var der ikke så meget, der huggede. Men – lige pludselig begyndte den ene agn stang at bøje, så jeg gik over og satte krogen i en stor fisk. Den fightede helt vildt, og hver gang jeg trak noget ind, så hev den bare mere ud. Til sidst gad den dog ikke mere og svømmede med op. Jeg troede først, at det var en flynder, men det viste sig sgu til at være en ny PR-torsk på 14,4kg. For mig var det en helt vild ny PR, da den gamle ”kun” var på 2,8kg fanget i Øresund for tre år siden. Min far fik dog også en fin brosme og lange som det sidste på dagen, og de endte som aftensmad.
– På den anden fiskedag var vejret ikke særligt godt, så vi blev inde og ville fiske nogle laks og ørreder fra kysten inde i Nappstraumen. Her prøvede vi to pladser men fik ikke noget, så vi tog tilbage til hytten og spiste noget aftensmad med tanken om måske at prøve kysten igen efter maden. Vi tog dog ikke ud pga vejret og blev bare hjemme, hvor vi benyttede lejligheden til at pakke grejet perfekt til morgendagen, da det skulle blive godt vejr. Vi hev også rusen op, men den var propfyldt med 45 krabber, som havde spist to hele små-sej, så alt var væk.
Fine makreller og brosmer
– De tredje fiskedag medefiskede med sej og kastede samtidig med nogle shads efter flynderne. I starten pissede det ned, og vi blev inde i styrehuset, indtil det stoppede. Nærmest lige med det samme, da vi kom i gang, fik jeg et massivt hug, og igen troede jeg, at det var en helleflynder, men det var endnu en kæmpetorsk på 11,2kg – denne gang på en Westin Crazy Daisy i guld. Efter det fik vi et par mindre torsk på medegrejet, og så vi sejlede hen for at få nogle flere agnfisk. Det blev så til seks pænt store makreller imellem 600 og 850g. På dem fik vi et par sej, som blev skåret op og sendt ned efter flynderne. Vi fik to torsk mere på omkring 6,5kg, og en der var lidt mindre samt en lidt større. Vi fik også tre ret store brosmer på ca. 2-3kg stykket, hvorefter vi tog hjem og spiste nogle dejlige bøffer med bearnaisesovs.
Både Henrik, Carsten og Alfred er medlem af havfiskeklubben Børsterne.
Alfred med turens næststørste torsk.
– Fjerde fiskedag var jeg syg, så vi tog den med. Vi sov længe, fik noget godt mad og så pakkede vi over i den anden båd. Sent om aftenen sejlede vi dog ud, efter jeg havde hvilet på en Panodil. Vi tog ud for at fange rødspætter, isinger og skrubber. Fiskeriet startede meget fint med et ordentlig hug, og imens jeg havde min fisk på, fik min far også en. Det var to fine rødspætter, med min som ny PR på 1,24kg. Det var en meget fin spætte, min fars var dog lidt større. Vi fik også en del fladfisk imellem de 750- og 1100g.
– På den femte fiskedag var jeg også syg, så der tog vi den også med ro og sejlede ud efter sej på shads. Og som første gang jeg prøvede, var det supersjovt. Vi sendte shadsene ned på 80 meter og speedjiggede dem hurtigt op. Man kunne bare mærke alle de små hug, og lige pludselig sagde det smask, da en af dem blev hængende. Fisken tog udløb, og den hev næsten stangen ud af hænderne på mig, da jeg ikke forventede, at de var så aggressive. Og da den kom op, var det en fin sej på lige knap de 2kg.
– Så sendte jeg shaden ned igen, og på vej op fik jeg et mega hug. Den trak, så jeg næsten faldt oppe på dækket, men jeg fik det under kontrol, og det var en meget fin sej på 5,05kg, der var ny PR. Vi sejlede derefter over til vores torskeplads og fik hurtigt fem torsk på 2-5kg i båden. Så spurgte de gamle mig, hvor jeg ville hen og fiske, og jeg sagde “over at fiske nogle flere sej”, så de sejlede hen på pladsen igen. Jeg fyrede bare ned til bunden, og fik straks et hug fra en torsk.
– Den næste jig jeg satte på, var en neutral farvet shad fra Westin. Den fik på første kast endnu en fisk, der tog udløb, og da den kom op, var det endnu en fin sej – denne gang på 4,86kg. Men det var stadig en flot fisk. Lige efter fik Carsten en kæmpesej på 8,1kg. Derefter sejlede vi tilbage over til torskepladsen for et sidste træk, inden vi sejlede ind. Pludselig fik min far et kæmpehug, og den trak bare line ud, og da han fik lidt ind, tog den mere ud. Det viste sig at være en lubbe på 6,1kg, der var ny PR til ham. Mens vi sejlede ind, var der en god smule strømsø, og jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs, da vi sejlede i det, men så huskede jeg “nårh jo, Carsten er min kaptajn, ingen panik”. Og det gik godt.
Alfreds far Henrik med en flot lubbe fra Nappstraumen.
En dejlig havtur med lubber og torsk
– Den næste dag sejlede vi ud efter torsk igen, da vi bare skulle fylde vores kvote. Vi tog det første træk med tre mistede fisk og en lille torsk på 2-3kg ombord. Derefter begyndte jeg at kaste med min guld Crazy Daisy igen, da jeg fik skiftet halen. Den fangede godt med torsk på 1-3kg, men lige pludselig fik jeg en smasker, som tog et dejligt udløb. Den stoppede dog lidt efter, så jeg kunne trække den op. Det viste sig at være en fin lubbe på 3,4kg og ny PR – igen. Så sejlede vi tilbage en tur til en anden top og fik nogle gode hug der, og igen, på vejen ned fra toppen, fik jeg endnu en, der tog udløb på kastestangen. Den gad bare ikke at komme op, og jeg skulle hive med flere kræfter end de andre fisk på dagen. Det var en mega fintorsk på 8,7kg.
– Vi sejlede lidt mere rundt, og min far fik en lille bitte havkat på omkring kiloet på pirken fra et makrelforfang. Jeg syntes sgu den så grim ud med de der tænder. Vi fiskede lidt mere og fik et par fine torsk mere, og så sejlede vi ind efter en dejlig tur.
– På den sidste dag skulle der pakkes – samt selvfølgelig lige fiskes lidt. Her tog vi ud efter fladfisk igen, og det gik fint. Vi købte to kilo skalrejer, da det var det eneste, som de ville spise, og så sejlede vi ud på de samme spots. Det startede fint med et dobbelthug til min far og jeg. Min var en lille rødspætte på 700g og hans var lidt større på lige over kiloet. Derefter fik jeg to fisk på omkring kiloet; Carsten en fin én på lige over 1200g og min far en på lige under.
– Så pakkede vi det sidste, og lagde alt ud i bilen, hvorefter vi spiste noget dejligt mad, inden vi kørte hjemad. Alt i alt et super fiskeri med to torsk over 10kg, tre fine sej, samt to lubber, en masse brosmer, nogle fine fladfisk og to fine langer, men desværre ingen helleflyndere denne gang. Alt i alt kan denne Camp klart anbefales, hvis man er erfaren sejler og holder øje med tidevandstabellen, slutter han.
Den fine historie er tilmeldt både Daiwa Open 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur for to til Egypten til en værdi af 33.000 kroner sponsoreret af iFish Travel.
aug 5, 2026 | Nyheder
Steffen Dantoft har netop været i Norge for at fiske lidt vest for Havyøsund – og fik denne super smukke fisk klokken 00.30 under midnatssolen:
– Den var lige under en meters penge, og voldsom tyk. De var svære at få til at hugge, og vi havde mange oppe på loddet, men forklaringen var nok, at de var spækket med tykke tobis.
Uanset hvad, så bliver omgivelserne ikke bedre, slutter han og tilføjer at han gerne vil være med i både Daiwa Open 2026 og vores store fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel, hvor vindren får en GT-Getaway tur til Egypten for to til en værdi af over 33.000 kroner.
– Læs om de gigantiske storflyndere, der også netop er taget af danskere fra Skagen Havfiskeklub i samme område i denne Fisk & Fri nyhed fra i går aftes.
Tjek alle vore artikler om havfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
aug 4, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Danske Carsten Kramer fra Skagens Havfiskeklub er netop kommet hjem fra Norge, hvor han har fået to megaflyndere på hhv 236 og 215 cm – førstenævnte tæt på tangering af verdensrekorden på spin, der er 237 cm:
– Vi var på Havøysund i Norge, og klokken cirka 17,30 var der lidt stille, fortæller han. Jeg besluttede derfor at jigfiske med en SG Sandeel på 140 gram i blå, og så skete det i tredje kast inde ved båden, hvor jeg fik det ondeste mega hug. Cirka fire timer sener kom der et monster op fra 40 meter vand – en gigant helleflynder på 236 cm og omtrent 200 kg. Jeg var fuldstændig færdig oven på den fight! Den blev fanget på kastestang og et Slammer 560 hjul med 0.30 spunden line. Dagen efter fik jeg minsandten endnu en kæmpefisk på 215 cm og cirka 160-170 kilo. I alt fik vi ni helleflyndere på båden, hvor jeg selv var skipper. Den tredje og fjerdestørste var 156 og 137 cm, slutter han.
Turen, som Carsten var afsted på, var en tur som han vandt for førstepladsen ved DM i havfiskeri i Skagen i 2024. Turen blev udsat fra 2025 da alle både var optaget sidste år.
Den sensationelle fangst deltager både i Westin Cup 2026 og lodtrækningen om vores fiskedrømmerejse til Egypten for to efter GT sponsoreret af iFish Travel.
feb 27, 2026 | Nyheder
Nordnorge og området omkring blandt andet øen Hitra er kendt for det vildeste havfiskeri efter eksempelvis kæmpestore langer og helleflyndere samt andre trofæfisk i den salte afdeling. Og det er lige nu, at der er højsæson, hvor der fanges en del langer i 25-35 kilos klassen.
Forleden fangede tyskeren Daniel Baldzun på en tur med guidefirmaet hitra.com en gigantisk lange på intet mindre end 184 centimeter og hele 42 kilo, der huggede på en lille kulmule fisket på 120 meters dybde. Den officielle norske rekord fra 2012 blev fanget af Wolfgang Götz på samme sted med samme guides og var 46,7 kilo samt 182 centimeter lang. Der er taget lystfiskerfangede langer i Norge op til 190 centimeter.
Læs mere om hitra.com her.
184 cm var den gigantiske lange fra Hitra i Nordnorge.
dec 6, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Trolling efter gedder
Henrik S. Lund med en flot gedde på 12,6 kilo og 118 cm fra Rügen. Sigten var god, så det var de naturlige farver, der gav fisk. Her er det farven Magic i sølv/blå, der normalt fisker godt i klart vand.
De ligner noget fra en fjern galakse, men det er tankevækkende, hvor mange store fisk, der bliver taget på gummiål, i forhold til hvor få der fisker med dem. Her får du opskriften på en sikker succes til storgedderne, der – på trods af mange år på bagen, stadig sparker røv.
TEKST: HENRIK S. LUND, FOTO: HENRIK S. LUND, CHRISTIAN MØLLER & JENS BURSELLL
FØRSTE GANG jeg så en gummiål troede jeg simpelthen ikke på, at denne slaskede gummi agn kunne fange gedder. Det forekom mig meget mystisk, at denne agn kunne være så attraktiv for gedderne. Der er ikke nogen lokkende gang fra side til side eller et stort spinnerblad, der skaber vibrationer i vandet – kun en lang slasket gummi hale, der bevæger sig stille og roligt, når agnen blev trukket gennem vandet.
Al min tvivl blev dog gjort til skamme, hvorefter en for mig ny super agn, der af og til udfisker alt andet, blev en fast plads i min grejkasse. Det hele startede med, at min fiskekammerat Christian Møller havde været en tur til Rügen, hvor han havde fanget et par fine vintergedder, ved kastefiskeri med ålene. Så måtte jeg jo krybe til korset og konkludere, at de faktisk kunne fange fisk. Det endelige gennembrud for mig, kom dog først i Norge.
Et kig ned i Henrik S. Lunds softbaittaske med et pænt udvalg af Alien Eels i alle regnbuens farver. Mon ikke der skulle være en enkelt der passer…
Geddesucces med Alien Eel i Norge
Vi havde haft rigtigt godt fiskeri de første fem dage, men på sjette dagen gik alt dødt. Vi fiskede i en smal kanal med vanddybder fra 4-8 meter, hvor det omkringliggende område kun var 1½ meter dybt. Jeg koncentrerede mig om at båden fiskede optimalt midt i kanalen, mens Christian prøvede forskellige farvekombinationer af woblere. Af ren desperation søsatte han en alien eel lige bag båden, der ikke nåede at være i vandet i mange minutter, inden der sad en gedde på den.
Det var satans! Her lå vi og trollede med fem forskellige wobler ude, og så huggede gedden på den latterlige ål! Ud med ålen igen og fem minutter senere fik vi endnu en gedde! Inden vi så os om, fiskede vi med Alien Eels på alle stænger, og fangede bunker af gedder. På sidste dagen huggede desuden turens største gedde på 12,4 kilo på en alien eel, fisket på en paravane fire meter nedeover 6 meter vand (en metode der her mange år efter ikke er tilladt i Danmark).
Det var noget der gav stof til eftertanke. Den anden tur, hvor ålen igen viste sit værd, var en sommer trolletur i brakvand til Rügen. Fiskeriet foregik over 6-15 meter vand, hvor downriggeren skulle vise sig at gøre en forskel. Vi fiskede med wobler ud til siden og alien eels på downriggerne. Første større fisk blev godt nok fanget på en wobler, men så stod ålene også for resten af de større fisk på denne tur – der i blandt turens største på 12,6 kilo. Fiskene blev trollet ved en fart på hele 3 knob eller 5,4 km/t, og selv ved denne forholdsvise høje fart, fiskede ålene effektivt.
Christian Møller tager ingen steder uden et solidt arsenal af Alien Eels – her skal han til at søsætte en ål på Rügen.
De tyske gedder var vilde med Alien Eels
Turen, hvor jeg for alvor blev overbevist om gummiålenes effektivitet, var på efterårets geddeekspedition. Vi var kørt til Tyskland for at prøve et helt nyt vand, der dog skulle vise sig, at blive en rigtig hård nød at knække. Fiskeriet var utroligt svært, og syv dages fiskeri gav kun 19 gedder. Vi prøvede alt! Forskellige områder af søen, varierende dybder og agn, diverse farver og forskellige hastigheder, men vi kunne ikke finde noget, der syntes at virke.
Den andensidste dag blev ålene fundet frem, og sikke en start de fik. Efter bare fem minutters fiskeri krøllede Christians stang, der fiskede ålen på et paternoster rig, med et 100 grams lod på 13 meter vand helt sammen. En kort intens fight fulgte, hvorefter en rigtig god gedde viste sig under båden i det klare vand. Ved overfladen kunne jeg hurtigt nette en flot gedde, der viste sig at veje hele 15,6 kilo.
Sidste dag startede vi med at fiske samme metode som den foregående dag med patarnoster rigs og Alien Eels tæt på bunden i et andet område af søen, men hele formiddagen gik uden resultater. I desperation begyndte vi at trolle pelagisk over 40 meter vand, men dette gav ikke noget, før vi igen nærmede os lavere vand: Over 18 meter vand kom der hug på den ene paravane, der fiskede en Alien Eel fire meter nede. Igen var der tale om en større gedde på 12,3 kilo. De næste 2½ times fiskeri, inden mørket sænkede sig, gav yderligere tre hug, alle på alien eels med gedder op til 9,7 kilo. Her var endelig noget fiskeri, hvor vi følte at vi ramte dent helt rigtige teknik.
På årets tre store fisketure i 2009, til tre vidt forskellige vande i henholdsvis maj, juli og november havde vores Alien Eels stået for de største gedder på alle ture med de fire største på 15,6-12,6-12,4 og 12,3 kilo, hvilket understreger samtidig at de der ål altså kan noget som en wobler ikke kan.
Henriks makker Christian Møller, med sin personlige rekordgedde på 15,6 kilo og 120 cm fra Tyskland, taget på Alien Eel.
Sådan fisker du med Alien Eels og gummiål
Gummiål kan fiskes på rigtig mange måder, men overordnet er det dog vigtigt at sigten i vandet helst ikke er under 1 meter, og vandet må heller ikke være for koldt. Generelt bruges der skrappe farver, hvis sigten er under 1½ meter og mere naturlige farver, hvis sigten er over, men der er ingen regel uden undtagelser. Farten skal være over 2 km/t før halen begynder at gå rigtigt, og vi har i varmt vand om sommeren fisket ålene med hastigheder helt op til 6 km/t, og stadig fanget gedder på dem.
Savage-Gear har lavet to forskellige Alien Eels: En på 124 gram og 30 cm samt en lille udgave på 56 gram og 20 cm. Der ud over findes der en lettere variant der kaldes Shallow Runner på 100 gram og 30 cm, samt 40 gram og 20 cm. Vær opmærksom på, at Shallow Runners ikke kan tåle så meget fart som den almindelige ål, inden den begynder at tilte. Den er lettere, og øjets placering gør, at denne agn fisker meget højt i vandet, hvor i mod 124 grams modellen går noget dybere ned.
Til vores fiskeri bruger vi udelukkende de store ål. Den mest simple måde at fiske en alien eel er at kaste den direkte ud efter båden, og hvis man firer 25 meter line ud, og sejler 3 km/t vil den tunge model fiske 4-5 meter nede. Hvis man vil have den endnu længere ned, kan den fiskes på et paternoster rig med fx et 200 grams lod. Endelig kan den også fiskes på en down rigger, hvilket vi har haft stor succes med. Her ved man meget præcist i hvilken dybde ålen fisker, selv om farten ændres lidt. En anden god metode til at få noget spredning på sine agn, er at fiske med planer boards til hver side af båden. Her fires der først 20-30 meter line ud, inden planer boardet fæstnes på linen, hvorefter den køres ud til siden. På denne måde kan vand der ikke oversejles med båden dækkes effektivt.
De amerikanske Bull Dawgs, der oprindeligt blev udviklet til muskies og gedder, har dannet forbillede for mange af de europæisk
designede gummiål, der findes på det danske marked.
Alien Eel – upside down
Ålen kan også fiskes på en lidt speciel måde, man kunne kalde upside down, hvor den forreste krog simpelthen afmonteres, og linen i stedet hæftes her. Det bevirker, at ålens krop virker som en stor ske, og trækker ålen dybere ned end ellers. Gummiål er i stand til at klare utrolig mange fiskesituationer, når først man bliver fortrolig med den. Til kastefiskeri kan ålen også være super effektiv, da den i modsætning til en wobler, vil kunne fiskes på vanddybder fra 0-10 meter, og meget aktivt ned i huller eller op over skrænter.
Ålene har gennem det sidste århttps://fiskogfri.dk/gigantgedder-i-tyskland/ gang på gang bevidst, at den kan være uhyggelig effektiv, og at det er en agn som gedderne hugger ekstremt aggressivt på. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de fiskere, der ligger og troller efter gedder kun med wobler. Hvad kunne de ikke fange, hvis de udskiftede et par af deres wobler med de her ål, der ligner noget fra en anden planet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Læs om geddefiskeri i Norge her.
Læs om geddefiskeri i Tyskland her.
Endnu en gedde, der uden betænkelighed inhalerede ålen. Når man fisker med ål, bliver de ofte slugt i én mundfuld – måske fordi gedderne ved, hvor svært det kan være at få slugt en modvillig ål, når man kun har fået fat i halen…
nov 6, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Trolling efter gedder
Christian »Jokeren« Møller med en vægtig gedde fra et af Norges mange storgeddevande.
En del danske geddefiskere drager hvert år til Sverige for at fiske gedder, men de færreste af dem der ved, at der også i Norge er et fint geddefiskeri. Det er en skam. For i de større søer i det sydlige Norge er der chancer for at fange virkelig store gedder. Følg med geddeeksperterne Henrik S. Lund og Christian Møller på en rejse til Norges storgeddevande for nogle år tilbage – og bliv inspireret til en geddetur nordpå.
AF HENRIK S. LUND
NORGE forbinder de fleste lystfiskere endnu med arter som laks, torsk, sej og helleflyndere. Men sandheden er at gedder burde være med på denne liste. Norge byder på et væld af mindre søer, som stort set aldrig har set skyggen af en geddefisker, og de helt store søer har først for små tyve år siden fået lidt opmærksomhed. Nogle steder er gedderne enorme og det samme er potentialet for fiskeriet.
Geddernes store ædegilde
Hvert år omkring midten af maj, lige efter gydningen er færdig, starter gedderne i de store norske søer et sandt ædegilde. I denne periode er de aggressive og sultne, og de befinder sig derfor sjældent langt fra stimer af byttefisk. Som ulveflokke omkring byttedyr, er gedderne samlet i små områder, og ofte består grupperne kun af større gedder over 6-7 kilo. Og hvis du er heldig at finde en sådan ulveflok, vil du have en rigtig god chance for at opleve dit bedste geddefiskeri nogensinde.
En fantastisk dublé til Henrik S. Lund. Disse to fisk på henholdsvis 10,5 og 11,3 kilo huggede samtidigt i en lille vig, der for en kort periode skulle vise sig at holde på rå mængder af storgedder.
Storgedder på de norske søer
Fiskeri på større søer involverer flere udfordringer og problemer. Største problem er ofte at finde de områder, hvor fiskene befinder sig. En rigtig god metode til at få dækket noget vand og finde de hotte områder af søen er ved at trolle. Lige efter gydningen er det især på de lavere vanddybder fokus skal ligge, og hvis der fiskes højt i vandet, kan dybder fra 1-6 meter dækkes uden hele tiden at skulle skifte agn. Det kan faktisk ikke blive for lavt, hvilket også vil fremgå af historien om vores bedste og mest intensive fiskeri, som jeg vender tilbage til senere.
Udfordringen med at trolle med store woblere og gummidyr på bare en meter vand er, at de fleste vil gå i bunden. Her er en wobler som den 25 centimeter lange 4-play wobler effektiv. Fisket 25-30 meter bag båden, vil wobleren gå 90-120 centimeter ned, men fisket 2-3 meter efter en paravane vil wobleren gå helt oppe i vandsøjlen. Og selvom der i området, man affisker, er vanddybder ned til 6-7 meter, er det ofte muligt at rejse gedder helt fra bunden. Men for at dette skal kunne lade sige gøre, er det afgørende at sigtbarheden i vandet er god.
Visse dage vil gedderne dog ikke forlade bunden for at hugge, og så må man ned til dem for at fremprovokere hugget. Gummidyret Alien Eel er som skabt til dette. Hvis ålen trolles med en fart på cirka tre km/t vil den gå tre til fem meter ned afhængig af afstanden til båden. Det smarte ved en agn som Alien Eel er, at en sænkning af farten vil betyde, at den går dybere, og dette er specielt anvendeligt, når der fiskes over varierende vanddybder, som fx dybere kanaler og huller. Så kan man sætte farten op igen når man kommer hen over det lave.
De norske gedder var helt vilde med denne Alien Eel fra Savage Gear.
Historien om vores vildeste geddefiskeri i Norge
Beretningen om vores bedste geddefiskeri nogensinde starter tidligere i år. De sidste tre år i maj har min kammerat Christian og jeg fisket i et stort norsk vand. I år var forholdende perfekte og vandet meget klart pga. mangel på regn. De første to dages fiskeri havde givet 12 gedder over 6,5 kilo op til ni kilo, men de lidt større fisk over ti kilo manglede. Vi havde observeret stimer af brasen i en større vig, der dog var meget lavvandet, men hvis byttefiskene var der, hvorfor skulle gedderne så ikke være der?
Dag tre startede vi fiskeriet i denne vig, hvor den maksimale dybde viste sig at være bare to meter, og fiskeriet foregik derfor også med 4-plays på alle fire stænger fisket super højt i vandet. Efter 30 minutters fiskeri faldt det første hug, men desværre bommede vi fisken. 15 minutter efter bankede begge stænger i min side af båden sammen, og begge gedder blev siddende. Farten på båden blev sænket, mens jeg fightede den første gedde samtidig med, at den anden gedde lod sig trække stille med bag båden.
Fighten havde indikeret, at der var tale om en større fisk, og ved bådsiden fik vi bekræftet dette, da Christian hurtig landede turens største gedde. Mens gedden gik i nettet ved bådsiden, startede jeg fight nummer to. Efter en god fight på det lave vand, dukkede der endnu en rigtig god gedde op, som Christian sikkert landede i nettet, der nu indeholdte hele to store gedder. Den sidste gedde var faktisk endnu større end den første gedde. De vejede og målte henholdsvis 10,5 kilo og 115 centimeter og 11,3 kilo og 116 centimeter – hvilket dobbelt hug!
Gedderne blev selvfølgelig genudsat efter fotograferingen, og så blev der tid til en kort fejring. Vi fik hurtigt vendt båden og sejlede igen hen over området, der lige havde produceret dobbelthugget. Denne gang bøjede der igen to stænger sammen, men nu var det Christians tur. Det ene hug viste sig at være en fem kilos fisk, men den anden fisk skulle vise sig at være noget ganske særligt: En utrolig lang men noget slank gedde. Sikkert i båden kunne vi konstatere, at Christian lige havde landet sin længste gedde nogensinde på hele 127 centimeter og 12,2 kilo. Hvilken super gedde – og den tredje gedde over ti kilo i båden på under en time!
Veltilfreds og begejstret kan forfatteren genudsætte endnu en storgedde fra et af Norges mange storgeddevande. De fleste af disse vande ligger i den sydlige del af Norge, da vækstbetingelserne
længere mod nord er mindre gunstige.
Vi fortsatte fiskeriet hen over samme lille område på bare halvanden meter vand og landede i de efterfølgende to timer gedder på 7,2-8,0-9,1-9,6 og 11,3 kilo inden et uvejr tvang os til at søge ly i land. Efter uvejret vendte vi tilbage til området igen, men gedderne var væk. Det lykkedes os dog at lande gedder på henholdsvis 8,0 og 8,2 kilo, inden det blev mørkt. Om aftenen studerede vi GPS’en og kunne her se, at alle større fisk var blevet fanget i et ganske lille område på bare 150 gang 50 meter, hvilket virkeligt gav stof til eftertanke.
I de følgende dage prøvede vi flere gange i vigen men fangede ikke flere gedder i området. Denne episode understreger fint, hvor vigtig det er at være opsøgende og fiske koncentreret lokalt, når fiskene er fundet. Man ved nemlig aldrig, hvornår fiskene forsvinder eller hugperioden ender. Vi fandt dog også gedderne andre steder i søen på noget dybere vand. Blandt andet fangede vi turens største gedde på 12,4 kilo og 122 cm ved at trolle store Alien Eels i dybere huller ned til otte meter med metoden beskrevet tidligere.
Seks dages fiskeri resulterede i ca. 150 gedder med 27 over meteren op til 127 centimeter og fem gedder over 10 kilo op til 12,4 kilo. Vi kunne have fanget langt flere gedder, men det var som om, at de større gedder og de mindre gedder (under fem kilo) opholdte sig forskellige steder i søen, så vi undgik områder med alt for mange små gedder. Turen lærte os, at et godt fiskeri kan være ovre, lige så hurtigt som det starter, og at de større gedder ofte står samlet.
Især store pangfarvede 4 Play woblere fra Savage Gear fisket efter paravaner gav de to danske fiskere rigtig mange fisk på deres geddeekspeditioner til Norge.
De bedste storgeddesøer i Norge
Norge er et stort land, og det er helt normalt, at man under en uges geddefiskeri er den eneste båd på vandet. Dette understreger ikke blot landets størrelse men også potentialet, og selvom det let kan virke uoverskueligt at skulle vælge et sted at starte, så er det bare med at klø på. De fleste steder er en båd en nødvendighed, og har du ikke selv mulighed for at medbringe båd, er der som regel ved de største søer udlejning af både, hytter osv.
Nedenfor har vi givet vores bud, på en række af de bedste destinationer vi har fisket. Inden du bevæger dig ud på de norske søer, er det dog vigtigt lige at nævne, at vejrforholdene deroppe ændrer sig hurtigere, end vi er vant til herhjemme. Så masser af varmt og regntæt tøj samt det nødvendige sikkerhedsudstyr er selvfølgelig et must.
TYRIF OG STEINFJORDEN er tilsammen Norges femtestørste sø, og det er et imponerende syn der møder én, når man kører det sidste stykke langs vejen højt oppe over søen. Middeldybden er hele 97 meter og den maksimale dybde er 295 meter! Og med et overfladeareal på 136 km2 er der nok at gå i gang med. Har man svært ved at finde fiskene i Tyriffjorden, så er Steinsfjorden en oplagt mulighed, her er der gode chancer for mange fisk, og dagsfangster på 20-60 fisk er ikke sjældne.
RANDSFJORDEN er Norges 4. største sø, og den byder på dybder op til 120 meter. Søen er meget klarvandet og indeholder en stor mængde gedder i mellemstørrelser. Der er lidt langt imellem de store fisk, men der ingen tvivl om, at de er der. Mens man venter på madam Grum, kan man have noget sjovt fiskeri på jerkbaits og trolling.
MJØSA er Norges største sø, og detskal være sagt med det samme – den er stor! Hele 117 km lang og 15 km på det bredeste. Den maksimale dybde er 449 m og middeldybden er 155 m. Blandt de lokale Nordmænd er det egentlig, det fantastiske søørredfiskeri søen er mest kendt for, men søens gedder bliver meget store, og alene i den uge vi besøgte søen i maj, blev der fanget gedder på 14 og 16 kilo. Under fiskeri efter søørred vel at mærke!
GLOMMA og Øyern er Nordeuropas største floddelta, og dette enorme område huser en af Norges bedste bestande af storgedder. Finder man dagens medicin, så er der næsten ingen grænser for, hvor vildt et fiskeri man kan opleve. Glomma og Øyern kan dog også være meget lunefulde, og den store flod Glomma, som udløber i Øyern, er meget sårbar over for nedbør, og søen kan til tider blive totalt umulig at fiske i. I Øyern skal man endvidere være forberedt på, at man skal bruge lidt tid på at finde fiskene. De kan stort set være alle steder, og vi har fanget store fisk på både 20 centimeter og 20 meter vand.
RØGDEN er ikke fisket meget, men har bestemt potentiale. Der er allerede landet nogle rigtig flotte fisk derfra, og det er kun et spørgsmål om tid, før der landes en rigtig stor fisk fra dette vand.
STORA LEE ligger ligeledes på grænsen mellem Norge og Sverige, og området byder på masser af muligheder for at kombinere fiskeri med familieferien. Selvom området er velbesøgt, så er der masser af store gedder at komme efter. God geddejagt nordpå!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Læs mange flere geddeartikler i artikelarkivet her.
sep 25, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Jesper Larsen er lige nu i Norge, hvor vi løbende følger hans spændende kystmedefiskeri direkte fra klipperne i Vestlandet:
– I går ankom jeg til et nyt sted, hvor jeg riggede sømrokkestængerne klar og kastede taklerne ud. Jeg kastede yderlige to stænger ud med mindre agn, og disse to bidrog med både en fin hvilling, nogle makreller – lidt sej og en flot grå knurhane. På sømrokke stængerne var der travlt pga de evige plageånder på denne plads – nemlig sultne taskekrabber i hundredevis. De fleste ryger af på vej ind eller i selve løftet, men et par blev hængende og bidrog til min frokost.
– Dagens første sømrokke huggede klokken 12, og den næste blot 25 minutter senere. Den vejede 4.8kg og blev efterfulgt af en mere efter allerede et kvarter. Lidt senere fik jeg en håndfuld gylter på ophængerflue samt to fine sej. Og sådan fortsatte det med god action – inklusiv en flot sømrokke på 6,9 kilo.
– Sømrokkerne er ikke kræsne, hvis blot agnen er frisk. Så dagens sej – makreller og knurhanen – blev til sømrokke agn samt krabbe buffet… Makrel er en kongeagn til mange fiskearter, men krabber & slimål kan på få minutter tømme krogen. Sej og knurhaner holder længere som agn. Det har været en super god dag på dette spot, så jeg har valgt at blive en dag mere her. Pladsen er utrolig smuk, og man kan drømme sig helt væk i al denne skønne natur. Og – så har jeg lyst til at udforske fiskeriet efter de mindre arter i morgen, slutter han.
Rapporten deltager naturligvis i lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel i 2026.
– Mit typiske setup til både sømrokke og havål er diverse glidebomme med 1m forfang, fortæller Jesper. – Jeg bruger et almindeligt lod der kan rulle, da det afsøger bunden bedre for fisk, da loddet så hele tiden arbejder med tidevand og strøm. Til sømrokke bruger jeg kroge str. 4/0-6/0 gerne cirkel. Til havål anvender jeg str.8/0-10/0 og gerne stor agn f.eks. 1/2-1 makrel.
En flot bergylte til Jesper Larsen på hans roadtrip til Norge. Øverst ser du Jesper med en af gårsdagens flotte sømrokker.
