GEDDER FRA ISEN

– Søndagen gik med endnu en tur på isen – denne gang sammen med Jens Nordmark, også kendt som Jagten på The Big One, fortæller Mads Davidsen, prostaffer for Savage gear.

– Planen var at jagte gedder, hvilket passede mig perfekt, da jeg endnu ikke havde fanget min første gedde i 2026. Vi havde udset os en sø, som vi ved holder rigtig mange gedder. Det er dog ikke nødvendigvis de helt store, men det gør ikke så meget, når det er isfiskeri. Vi ankom til søen omkring kl. 08.00 og begyndte at undersøge isen. Der var minimum 20 cm is alle de steder, vi målte, hvilket jo var helt fantastisk.

– Vi fik hurtigt sat nogle stænger med døde skaller. Vi bruger korte Abu Garcia-stænger, som er super velegnede til isfiskeri, da det er vigtigt at være tæt på det hul, fisken skal op igennem. Allerede efter 10 minutter fik Jens bid. Mens jeg var i gang med at afkroge hans gedde, fik han hug på sin anden stang også. På kort tid havde han derfor fanget de første par gedder – en på ca. 75 cm og en på ca. 85 cm. Det var en helt perfekt start på dagen.

 

Jens Normark med turesn største gedde fra isen fanget på en død skalle.

Jens Normark med turens største gedde fra isen fanget på en død skalle. Øverst Mads med en af sine flotte gedder.

– Kort efter fik Jens igen hug, men mens vi var på vej hen til hans stang, begyndte min bidmelder også at hyle. Nu havde vi begge fisk på samtidig – og så ved man bare, at fiskeriet kører, som det skal. Vi fangede jævnligt fisk i løbet af dagen, selvom der også var et par perioder med lidt stilstand. Ventetiden blev brugt på at fange lidt aborrer, og Jens fik også en god håndfuld skaller op gennem isen, så vi havde ekstra agn.

– Dagen endte med i alt 20 gedder – 12 til mig og 8 til Jens. Jens fangede dagens største fisk på lidt over 90 cm. Alt i alt en rigtig god dag med masser af fisk, slutter han og minder om at passe på, hvis I bevæger jer ud på isen. Gør det med omtanke, og husk sikkerhedsudstyr som fx issyle, så der ikke sker uheld. Husk også at tage hensyn til fiskene – hold dem så vidt muligt i vandet, så de undgår frostskader.

Rapporten deltager som alle andre rapporter i vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-Getaway tur til Ægypten.

Du kan følge Mads på Instagram her og på TikTok her.

 

Friluftsland

 

Geddesjov på isen:

drømmerejse iFish Travel

ABORREBONANZA PÅ ISEN

– Isen er på mange søer efterhånden blevet rigtig tyk, så jeg besluttede mig sammen med Danny Vitting, at prøve kræfter med isfiskeriet – og sikke nogle dage, vi har haft! Sådan lyder det fra Mads Davidsen – prostaffer for Savage Gear.

– Turen startede hjemme hos mig med at rigge de små, korte isfiskestænger til, så alt var klar til tre dages fiskeri. Herefter kørte vi til den sø, jeg havde planlagt at fiske i, men til vores store overraskelse var der en stor våge i søen. Vi blev hurtigt enige om, at den sø ikke var sikker at gå ud på – for sikkerhed frem for alt, når man isfisker. Vi fandt derfor en anden sø – en mindre skovsø, og det skulle vise sig at være et heldigt valg. Allerede da jeg skulle vise Danny, hvordan man fisker aborrer fra isen, fangede jeg flere med det samme. Det var super fedt, for så vidste vi jo, at fiskene var hugvillige.

– Danny kom hurtigt i gang og fangede ret hurtigt en del aborrer. De fleste var mindre fisk, men jeg fik et par stykker på omkring 36–40 cm, hvilket egentlig er rigtig fine aborrer. Da vi nærmede os eftermiddagen, fik Danny pludselig en rigtig god aborre på. Da den kom op af hullet, var vi ikke i tvivl – det var personlig rekord for ham! Aborren målte 51 cm og havde en estimeret vægt på mindst 1,7 kg. En helt fantastisk fisk, og et stort tillykke til Danny med den. Efter denne succes valgte vi, at dag 2 også skulle foregå på samme sø, da vi på dag 1 havde haft over 130 aborrer oppe af hullerne i isen.

– Vi startede i samme område af søen, men til vores store forbløffelse virkede det næsten helt dødt, og vi fik kun et par enkelte små aborrer. Derfor blev vi enige om at prøve andre steder i søen. Vi fandt et område, der var en del dybere, og her var alle fiskene åbenbart denne dag. Her fangede vi rigtig mange aborrer, men de fleste var dog helt små. Jeg fik også en håndfuld fine fisk, med de største på 41 cm og en helt oppe på 50 cm. Faktisk endte vi med at have fanget over 300 aborrer denne dag, så det var et helt fantastisk fiskeri, som vi slet ikke havde forestillet os.

– På tredjedagen startede vi igen på samme sø. Efter 2½ time og cirka 130 aborrer senere blev vi enige om, at vi havde fanget rigeligt med aborrer. Så vi tog en hurtig beslutning og pakkede sammen for at tage et andet sted hen og prøve efter gedder.

– Her satte vi to stænger hver med døde skaller for enden. Der gik kun omkring 10 minutter, før jeg havde et hug, men desværre slap gedden skallen. For mit vedkommende skete der ikke mere, men Danny fangede derimod tre gedder. Det var en helt perfekt afslutning på tre dages isfiskeri, slutter Mads, som du kan følge på Instagram her.. Fiskene blev tasget på vertikalfiskeri med softbaits – og den største aborre huggede på en Savage Gear Flying Minnow.

Husk at have styr på sikkerheden, hvis du vil isfiske. Vær altid to afsted og husk som et absolut minimum issyle, så du kan trække dig op, hvis du går igennem isen.

 

Friluftsland

 

Læs mere om sikkerhed på isen her.

drømmerejse iFish Travel

RØDDING: PÅ ISFISKEEVENTYR I LAPLAND

At fiske fra isen efter rødding er en fiskeoplevelse langt ud over de sædvanlige. Følg med Martin Falklind og hans familie til svenske Abborrträsk ved Arvidsjaur. Her er der dygtige guides, god mad, bløde renskind og opvarmede samekåter – samt masser af hugvillige storrøddinger.

 

TEKST: MARIA ÅLANDER, FOTO: MARTIN FALKLIND

 

SKOV, SKOV OG ATTER SKOV. Så simpelt kan en tur gennem Norrland beskrives. Men bagved den grønne mur af skov gemmer sig tusindvis af praktisk talt uberørte fiskevande, og bag ved de store skove – langt ude vestpå – åbner landskabet sig op.

De lokale, der igennem generationer har dyrket garnfiskeri i Norrland, bliver ældre og ældre – og der er ikke kommet nye til. Det betyder, at en stor del af fiskeriet med net er ophørt. Søerne har derfor stået urørte, hvilket selvsagt har gavnet fiskepopulationerne – både i antal og snitstørrelse.

 

Friluftsland

 

Martin Falklind med en gudeskønrødding taget på mormyscka fisket under et lokkeblink.

Martin Falklind med en gudeskøn rødding taget på mormyscka fisket under et lokkeblink.

 

Kæmpestore røddinger på isfiskeri

Det er en februaraften, da Martin ringer fra sin foredragsturné i Norrland. Han lyder desperat: – Jeg skal være i Arjeploug i morgen, men nu sidder jeg hjemme hos nogle fisketosser langt ude i ingenting. De har tvangsindlangt mig på at fiske imorgen tidlig, og det virker ikke, som om jeg har noget valg. Jeg ved ikke engang, hvor jeg er. Alt er mørkt og hvidt.

Klokken ni næste morgen ringer telefonen igen, men denne gang har piben fået en helt anden lyd: – Jeg har fanget den største pimpelrødding i hele mit liv, jubler Martin i den anden ende af røret. – Det var lige før, jeg ikke kunne få den op af hullet. Den vejde lidt over to kilo, men jeg havde ikke nogen vægt. Og jeg som troede, det bare var varmluft, da de sad der og blabrede løs om kæmperøddinger… Han snubler over ordene og kan knapt nok få luft. – Jeg har fået flere over kiloet – du må straks booke hele familien på nattoget i påsken. Jeg må løbe nu, hvis jeg skal nå mit foredrag. Bip, bip, biiip… Jeg booker nattoget, og vi får langfredagens sidste pladser.

 

Sonny Holmberg passer godt påsine vande – og supplerer bestandene i mange af søerne med hjemmeavlede fisk. Det betyder, at der altid er rigeligt med flotte fisk i søerne.

Sonny Holmberg passer godt på sine vande – og supplerer bestandene i mange af søerne med hjemmeavlede fisk. Det betyder, at der altid er rigeligt med flotte fisk i søerne.

Klar til et pimpeleventyr på isen i Lapland

Klokken 4.30 stopper toget på Jörn station. Familien er knapt nok vågne, da vi hopper ind i Sonny Holmgrens bus, for inden længe af stige af og blive bakset ind under et stort renskind på en snescooter. Langsomt begynder vores søvndrukne hjerner at suge indtrykkende fra det snedækkede landskab til sig, og lidt efter lidt forstår vi for alvor, at vi er meget langt hjemmefra.

Vi er på vej til det vildeste isfiskeeventyr i vildmarken uden for byen Abborrträsk i svenske Norrbotten. Et svagt lys gennemskærer mørket, og snart breder en liflig duft sig i den iskolde luft. Efter en god gang kaffe og varm chokolade er vi pludselig lysvågne. Sonny skruer godt og grundigt op for forventningerne, når han med uspoleret entusiasme fortæller om storrøddingerne i søen. Martin forsøger af pædagogiske årsager at nedtone historierne en anelse, så børnene ikke skal tro, at der er garanti for fangstsucces. Men det preller af på Sonny, som lover røddinger i både et- og to-kilos klassen. Ifølge ham er der uendeligt mange og grotesk store fisk – og ordet fangstgaranti mangler på ingen måde i hans vokabularie. – Jeg kan godt forstå, at du forholdt dig lidt skeptisk over for denne mand, hvisker jeg til Martin. – Det lyder jo som de rene røverhistorier. Er du sikker på, at det ikke var en tilfældighed, at du fik så godt med fisk sidst?

Røddingsucces på isen

Fiskeriet begynder med, at vi saver hul i isen for at få vores undervandskamera ned på fiskepladsen. Med lidt held kan det jo være, at et par røddinger lægger vejen forbi. Derefter borer vi hul til børnene og lægger dem på hvert sit renskind, hvorefter vi koncentrerer os om at få styr på undervandsudstyret.

– Jeg har hug, råber Andrea pludselig, og snart efter er hun i færd med at bakse en fire hundrede grams rødding op igennem hullet. Fiskelykken er total. – Du skal nok få en, der er større, siger Sonny undskyldende, mens Martin og jeg kigger undrende på hinanden. For det første er det en utrolig flot fisk, og for det andet er det hendes livs første rødding! Det kan meget vel blive den eneste fisk vi får. Det er sket før. Der er ikke noget der hedder fiskegaranti…

Tjärnheden er navnet på området, vi fisker i. Det er et dødisområde, hvor gamle afsnørede isblokke fra dengang indlandsisen trak sig tilbage, har dannet massevis af søer. Området er næsten et hundrede kvadratkilometer stort og rummer intet mindre end 365 småsøer – eller tjärn, som de hedder på svensk. Så der er et nyt tjärn at fiske i hver eneste dag året rundt…

 

En flot rødding hilser på JohanFalklind med lidt luftakrobatik og en skylle iskoldt vand.

En flot rødding hilser på Johan Falklind med lidt luftakrobatik og en skylle iskoldt vand.

 

Hvidovre Sport

Livesending med sky røddinger under isen

På computeren oppe på isen, kan vi gennem undervandskameraet se, at vandet er fyldt med små bananlignende dyreplankton, som fiskene elsker. Nogle tjärn er rige på gedder og aborrer, mens andre er propfyldte med rødding og ørred. Og så er der også dem, hvor der slet ikke er noget at komme efter. Sonny og hans søster Sara har nogle søer som de selv forvalter. Her har de naturligvis gjort, hvad de kan for at sikre, at der er masser af fisk. Blandt de mange tiltag er eget fiskeopdræt, som han bruger til at supplere bestandene i søerne. De fleste fisk genudsættes, men af og til griller vi en fisk eller to.

Spændingen er intens, for med hjælp fra vores virtuelle glasøjne nede på bunden, kan vi se alt, hvad der foregår under isen. Sonny sænker sit røddingblink ned med en enkelt maddike på krogen, mens Martin filmer – og som en anden sportsreporter refererer han levende alt, hvad han ser. Snart ser han en skygge nærme sig: En nysgerrig rødding har direkte kurs mod blinket. Fisken cirkler først rundt på to meters afstand, men kommer gradvist nærmere.

– Hæv blinket og lave et par nyk, råber Martin til Sonny. – Nu taber den interessen, nej nu vender den. Sænk lidt, Vibrer, vibrer mere, VIBRER. Nu tar’ den, nu, nu, nu ….NEEEEJJJJ. Den vender, den er væk. Snart står vi alle rundt om skærmen og skiftes til at kigge på, hvad der foregår under vandet. Det er mildest talt vildt spændende. Og som vi står der, får vi den ene a-ha oplevelse efter den anden. Mængder af fisk passerer forbi kameraet, men de fleste nøjes med at kigge. Hvis ikke lige det var fordi, at vi transmitterede live fra kameraet ved bunden, ville vi måske havde troet, at der ikke var nogle fisk i søen.

 

Sara og Sonny tager godt håndom sine gæster – og der er altid lidt god mad og varme drikke. Her tager Andrea en lille pause og fornyer energireserverne.

Sara og Sonny tager godt hånd om sine gæster – og der er altid lidt god mad og varme drikke. Her tager Andrea en lille pause og fornyer energireserverne.

Nye agn giver mere interesse fra røddingerne

Mange røddinger er rigtig interesserede, men lige præcis som vi tror, de skal til at tage, svømmer de væk. Nogle fisk tager på selve blinket, men da krogen sidder nedenfor med en maddike, nytter det ikke noget. Andre fisk er helt fokuseret på at æde direkte fra bunden – og kigger slet ikke op. Vi sætter derfor maddiken på en mormyska istedet – og det er tydeligt, at interessen stiger. Nu begynder røddingerne at hugge. Røddingerne er utroligt nysgerrige og elsker nye ting. Så længe vi varierer vores agn, kommer huggene, men fisker vi for længe med det samme – og med for monotone bevægelser, så sker der intet. Da vi har svært ved at variere  os særlig meget mere, laver vi den vildeste disco agn: En blinkende lysdiode, der skramler mod blinket plus en mormyscka med masser af maddiker.

Da agnen når bunden, går der blot ti sekunder, inden fisk fra nær og fjern stimler sammen under hullet – og kappes om at hugge efter disco-kuglen. De maser og skubber til hinanden for at komme til – og det gentager sig, hver gang vi sænker ned. Efter sjette gang daler interessen, men totalt set er der ingen tivvl om, at disco-taklet er det, der har vakt mest interesse hos fiskene.

På anden dagen bruger vi ikke nær så meget tid med UV-kameraet og fisker i stedet på god gammeldags manér ved at kigge ned i hullet, mens vi ligger på hvert sit store renskind og nyder aprilsolen bage på ryggen. Den afslappede fiskestil gør, at man kan blive umanerlig døsig, men man når aldrig rigtig at falde i søvn, inden der er hug…

Fiskene er blændende smukke og kæmper godt, men tager sjældent line. To tre udløb er som regel toppen. I løbet af weekenden slår alle deres PR på isfisket rødding. Den flotteste fisk – en knaldrød hanrødding på omkring to kilo får 11-årige Andrea. Det er næsten en lidt for god start på isfiskekarrieren… Det her er røddingfiskeri, når det er aller bedst.

Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 1/2011

Se vores film om isfiskeri efter gedder med Forshaga Akademin her.

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

SÅ ER ISEN FRIGIVET EN DEL – MEN LANGT FRA  ALLE – STEDER

For at isen kan bære sikkert til skøjteløb og isfiskeri plejer man at gå efter at den skal være mindst 13-18 cm tyk, og det er den efterhånden ved at være på en del mindre lavvandede søer uden vandgennemstrømning. Dette – kombineret med, at vejrudsigten de fleste steder melder om frost så langt øjet rækker – betyder, at man godt så småt kan begynde at finde isfiskegrejet frem.

Husk altid at tjekke, om den sø, hvor du vil isfiske på er frigivet – dels for din egen sikkerheds skyld, og dels fordi det koster en bøde på 1000 kroner at færdes på ikke frigivet is. De fleste kommuner oplyser om frigivne søer på deres hjemmesider og enkelte steder kan man finde større oversigter over frigivne søer som fx nedenfor. På de større søer er det pt typisk kun afgrænsede og afmærkede områder til skøjteløb der er frigivet – eksempelvis Arresø i Ramløse Havn og Buresø ved badebroen i østenden. 

Husk som et absolut minimum at bære issyle, så du kan komme op af en våge, hvis du falder i. Læs mere om sikkerhed på isen her.

Hvis du vil vide mere om isfiskeri, så tjek denne lille quickguide til geddemede på isen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis. I videoen viser vi også det vigtigste is – og sikkerhedsstyr. Se også denne video om isfiskeri efter gedder i Sverige med ForshagaAkademin.

Du kan købe isbor og diverse isfiskeudstyr hos eksempelvis Hvidovre Sport.

Læs sjællandske mediers oversigt over søer, hvor isen er frigivet – her.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

REGNBUEØRRED: MED ELEKTRIKERRØR I PUT AND TAKE´EN

Isen er langt pt ikke tyk nok til isfiskeri – og den varierer mange steder virkelig meget – især med søer, hvor der er strøm og kildevæld. Et godt eksempel er Poppelsøen, hvor Henrik Carl forleden var på snigpremiere, for at tjekke istykkelser.

– Isen varierede imellem 10 og 2 centimeter, så det gav sig selv, at normalt isfiskeri var helt udelukket. Men – det var der råd for, for med mig havde jeg et par elektrikerrør. Et hul i isen helt tæt på bredden blev hugget, hvorefter jeg satte plasticrørene sammen med gaffatape. For enden kilede jeg en lille tvedelt gren ind, som jeg kunne bruge til at skubbe mit bobleflåd med Powerbait ud under isen – blot fem meter fra land. Og så var det ellers bare at vente.

– Faktisk var isen så tynd og klar, at jeg kunne se bobleflåddet under isen, så det var næsten som normalt flådfiskeri – næsten. I alt gav turen ni fine regnbuer, som dem du ser på billedet, så der er stadig muligheder for at komme ud at fiske, selv om isen er for tynd at gå på, slutter han. 

Poppelsøen åbner officielt, når isen bryder, hvilket du kan holde øje med på deres Facebook eller Poppelsøens hjemmeside her.

Rapporten deltager naturligvis i vores fiskedrømmerejselodtrækning 2026 om en superfed rejse sponsoreret af iFish Travel, som vi offentliggør inden for en uges tid.

Læs mere om sikker færdsel på is i denne artikel på fiskogfri.dk

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

ISFISKERI? – SLÅ KOLDT VAND I BLODET

Der har nu været frost i noget tid, og isen har lagt sig de fleste steder på de danske søer. Langt de fleste steder kan isen dog endnu IKKE bære, men med de temperaturer vi har haft – og ser i vejrudsigten, så vil den mange steder måske øges med 0,5-1 centimeter i døgnet, de steder hvor der er dagsfrost. De fleste søer har lige nu ikke mere end 4-5 centimeter is, hvilket er alt for lidt til sikker færdsel, men holder vejrudsigten, som den ser ud lige nu, er det ikke utænkeligt, at der nogle steder lokalt måske kan være udsigt til isfiskeri, hvis kulden holder en uges tid eller tre mere.

Generelt frigiver kommuner ofte udvalgte søer med en istykkelse over 13 cm. Der er typisk tale om mindre søer uden gennemstrømning, men også dele af enkelte større søer bliver nogle gange frigivet. På søer, hvor færdsel er frigivet, vil der normalt være skiltet med det – og man kan risikere en bøde på 1000 kroner for at færdes, hvor isen ikke er frigivet.

Gå ALDRIG nogensinde på isen uden sikkerhedsudstyr, dvs som et minimum issyle hængende lettilgængeligt om halsen, så du kan komme op, hvis du falder i en våge – samt fx en varm flydedragt. Det aller bedste og mest sikre er selvfølgelig en tørdragt – gerne kombineret med CO2 vest eller lignende. Det er også altid en god ide at have reb med på isen, så man har mulighed for lettere at trække en kammerat op.

Tjek altid selv isens tykkelse i kanten med dit isbor, inden du går længere ud. Isen er ofte lidt tyndere i kanten tæt på land, fordi det ofte er her kildevæld med 7-8 grader varmt vand, løber ud tæt på isen. Vær altid opmærksom på isens udseende – især hvis du pludselig kommer til et område, hvor den ændrer sig markant. Går du fx på ”sort” blankis og kommer til et område med lysere eller grålig is, som ikke er snedækket  – kan det være tegn på en mere porøs og potentielt farlig is. Eller – går du på snedækket is – kan et mørkere parti indikere en våge med fugtig og porøs is under sneen. Har du planer om at isfiske på din lokale sø, så er det altid en god ide at holde løbende  øje med tilfysningsmønsteret. Vågerne er ofte de samme steder – og holder man øje med isen, mens den kommer – vil man også vide, hvor de mest usikre områder er, fordi man har set vågerne – ofte holdt åbne af fulge –  inden de til sidst frøs helt til.

Falder du i, brug piggene til at komme op og mav dig frem indtil du er på sikker is. Hvis du ser nogen gå igennem isen ring da 112 med det samme – og gå derefter i gang med at gøre det du kan, uden at bringe dig selv i fare. Hvis du også selv går igennem isen, er der ingen til at hjælpe. 

Hvis du vil vide mere om isfiskeri, så tjek denne lille quickguide til geddemede på isen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis. I videoen viser vi også det vigtigste is – og sikkerhedsstyr. Se også denne video om isfiskeri efter gedder i Sverige med ForshagaAkademin.

På fotoes ses Søren Beck genudsætte en massiv isgedde. Hvis fisken skal genudsættes, og der er dagsfrost, er det vigtigt at fisken kun kommer få sekunder over vandet for at undgå frostskader på fiskens øjne og gæller. I de få sekunder fisken er oppe for at blive fotograferet, har du lidt 2-5 grader varmt vand i en flaske, som du konstant hælder oven fiskens øjne og gæller. Indtil du er klar med kamera, kan fiskens opbevares i en våd sack under isen. Undgå fiskeri i hård dagsfrost koldere end minus to grader – og det mest optimale er, når temperaturen er 0 eller lidt over. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt, hvis der er frost – og som sagt – kun i få sekunder og med konstant overhældning af vand.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

ISFISKERI I JÄMTLAND: NÅR DEN SIDSTE KULDE SKAL NYDES

– Mens foråret pibler frem i Danmark, er der stadig mulighed for isfiskeri langt mod nord. Johnny Jensen har været et smut i Jämtland med sin kammerat Kim – samt sin søn Emil og hans kammerat Lasse – for at nyde det sidste af vinteren:

– Jeg har netop været afsted på den årlige isfisketur til Østersund, og det var noget anderledes, end vi er vant til, fortæller han. – Temperaturen var bare lige omkring nul punktet, men til gengæld blæste en kraftig, iskold vind og der var is-regn ind i mellem. Så, som sædvanlig, var kvaliteten af tøjet helt afgørende.

– Vi fiskede i Sulsjön, Näkten og Indalsälven i nærheden af Østersund. Fiskeriet var primært efter fjeldørred og helt, men vi fangede også nogle flotte aborrer. Det blev ikke til nogle store fisk, men trods vinden så var det mega hyggeligt fiskeri i smukke omgivelser. Og når trangen kom over os, så grillede vi hotdogs, som smager helt utroligt godt ude i det fri.

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

136 CM: GIGANT ISFISKEGEDDE FRA SVERIGE

Det kan være svært at forestille sig her i Danmark, hvor foråret pibler frem lige nu, men i de mellemste dele af Sverige, er der stadig is i en grad, så man kan fiske fra den. Team Vikapojkarna stillede for nylig op med to hold til den svenske konkurrence Ice Pike Open, og efter en hel masse timer på isen fik de det vildeste hug:

– Pludselig sprang flaget på ismede indikatoren op, så jeg på god afstand kunne se, at der var hug på min agnfisk, som var en skalle. I det samme jeg krogede fisken, kunne jeg godt mærke, at det var en rigtig god fisk, men at den var så stor, som den viste sig at være, opdagede jeg først, da den efter en lang og helt vild fight kom op igennem hullet. Vi fik hurtigt målt, vejet og fotograferet den store fisk, som var hele 18,4 kilo fordelt på 136 centimeter. Vi fik hurtigt genudsat fisken, som svømmede uskadt væk i dybet, hvorefter et glædesbrøl rungede ud over de midtsvenske skove.

Du kan se, hvordan man kan isfiske gedder som beskrevet ovenfor i denne video med Forshaga Akademin – samt på en lidt anden måde i denne isfiskevideo med Jens Bursell på Fisk & Fris Youtube.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: ISFISKERI EFTER GEDDER MED FORSHAGA AKADEMIN

Isfiskeri efter gedder med død agn er en super spændende metode, som kan dyrkes – også når man er flere eller mange sammen. Så længe isboret er skarpt, søen er stor nok, og der er god plads til alle, så er det bare med at få boret nogle huller og hygge sig med sine kammerater med bål og mad mens I venter på hug. I denne video er Jens Bursell taget med eleverne fra svenske Forshaga Akademin for at fiske gedder på isen. Undervejs får du en masse praktiske tips til fiskeriet – samt inspiration til en spændende uddannelse målrettet en professionel karriere i sportfiskeribranchen. Glæd dig til en fantastisk dag på Djubsundsviken med godt selskab og masser af flex på klingen.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis – her.

 

drømmerejse iFish Travel