HAVØRRED TIL ÆDEGILDE PÅ DET LAVE VAND

– Weekenden blev brugt sammen med et par gode venner i Mariager Fjord på flere forskellige pladser omkring Hadsund, fortæller Thomas Ratzlaff. – Samlet set fik vi 22 havørreder i alt med de største på 48 og 54 cm. Menuen stod tilsyneladende på børsteorm, og jeg havde et godt fiskeri på en brunlig SG Sandeel på 15 gram. Mange fisk huggede på knædybt vand, og det var tydeligt, at der var ædegilde på det helt lave… Det var et virkelig spændende fiskeri efter de flotte gyldne fjordørreder, slutter han.

Læs mere om fiskeriet på de lave vand i fjorden lige nu i denne artikel af Karsten Bech fra fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

ELLING Å: BÆKØRRED I STEDET FOR HAVØRRED

– Årets sidste tur til Elling Å for at se om jeg kunne overliste en havørred eller 2. Vejret var ikke ligefrem med mig, da det stort set regnede nonstop, men fiskes skulle der, fortæller Jimmi Olesen. – Efter et kvarters fiskeri var der en fin havørred oppe og vende, men den missede spinneren. Så begav jeg mig længere ind i skoven, hvor jeg vidste, at der var nogle gode huller. Det måtte give en fisk tænkte jeg.

– Efter et par timers fiskeri havde jeg kun fået et par mindre bækørreder på land, og jeg havde ikke set skyggen af havørreder. Så besluttede jeg mig for at gå op på den sidste plads, inden turen gik hjem over. Det er en plads, der plejer at holde en fin fisk. Efter 3-4 kast mærkede jeg et puf til spinneren, hvorefter jeg kørte hurtigt to gange på hjulet – efterfulgt af et kort spin-stop. Pludselig kom hugget fra dybet. Jeg troede et kort øjeblik, at det var en fin havørred, men det viste sig i stedet, at det var en super flot gydeklar bækørred, der havde indtaget pladsen. Efter en kort men adrenalinful fight kunne jeg lande denne her flotte bækørred på 53 cm, som efter et par billeder hurtigt fik friheden igen.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: SKØRSILDEN RYDDER OP

– En kammerat og jeg skulle lige ud nogle timer på kysten forleden, fortæller Mike Alstrøm. – Da vi kom til pladsen så det fint ud, men der var meget tang i vandet. Det skulle dog hurtigt vise sig, at der var godt med fisk på pladsen. Vi fiskede med min hjemmelavede kystwobler Skørsilden og fik en fin overspringer på 62,5 cm. Jeg fik fire havørreder i alt og han fik syv med den største på 47 cm. Skørsilden er en ret ny agn, men den har allerede mange fine fisk på samvittigheden.

Har du selv været ude at fiske, så tøv ikke med at sende din beretning til redaktionen på jb@fiskogfri.dk – eller på sms til 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

 

 

Kystwobleren Skørsilden liger på en prik en lille sild eller brisling

Kystwobleren Skørsilden liger på en prik en lille sild eller brisling.

drømmerejse iFish Travel

SAKSKØBING FJORD: LOLLANDS BRAKKE HAVØRREDER

Flot fluefanget havørred fra den yderste del af fjorden. Fisken leverede et brag af en kamp, før den måtte overgive sig.

Sakskøbing Fjord på den Lollandske nordkyst byder på et spændende og artsrigt fiskeri efter mange arter og i særdeleshed havørred. Pladserne er imidlertid ikke indlysende eller lette at finde, så her giver Tue Blaxekjær dig en grundig pladsguide.

 

TEKST: TUE BLAXEKJÆR, FOTO: RASMUS DITLEFSEN

 

I SLUTFIRSERNE blev jeg som juniormedlem af Sakskøbing Fiskeklub introduceret til fiskeriet i Sakskøbing Fjord. Som knægt brugte jeg meget tid på aborrerne i fjorden, da de var meget nemmere, at få i tale end fjordens havørreder.

Men drømmen om at overliste en af fjordens blankfisk var gennem årene som juniorfisker konstant til stede, og den blev ikke mindre af, at de »gamle« i klubben jævnligt hev nogle rigtig fine havørreder på land. Som juniorfisker lykkedes det mig aldrig, at fange en af de for os knægte forjættede fisk. Min første havørred fra fjorden fangede jeg som 18 årig på en særdeles kold og forblæst februardag. Jeg husker tydeligt, hvordan det væltede ned med slud og hvor lykkelig jeg var for varmen i mine forældres bil, som på det tidspunkt ofte lagde dæk til fisketurene. Min fiskemakker og jeg sad i bilen som et par rigtige »molekonger « og holdt øje med hver vores flåd som langsomt drev med strømmen ude i fjorden. Pludselig gik mit flåd under, og jeg fik travlt med at komme ud af bilen. Efter en kort fight på et par minutter, kunne jeg løfte en fin 50 centimeters blankfisk ud af fangstnettet. Denne episode blev for alvor starten på mit havørredfiskeri i Sakskøbing Fjord.

 

Tradera

 

 

Rasmus med en fin blankoverspringer fra den inderste del af fjorden. Fisken er fanget på en kobber farvet Snurrebasse fra OGP. Specielt i de kolde måneder kan en lille langsomt fisket Snurrebasse nemt ændre dagen fra fiasko til succes.

Rasmus med en fin blank overspringer fra den inderste del af fjorden. Fisken er fanget på en kobber farvet Snurrebasse fra OGP. Specielt i de kolde måneder kan en lille langsomt fisket
Snurrebasse nemt ændre dagen fra fiasko til succes.

 

Lystfiskeri i Sakskøbing Fjord

 Sakskøbing Fjord skærer sig som en smal kile ind i landet, og langs det smalle løb er det småt med åbenlyse kystpladser. Fjorden er fra udløbet af Sakskøbing Å og ud til lystbådehavnen et udpræget havneområde med boldværk, bådebroer, fortøjningspæle og husbåde. Den inderste del af fjorden, hvor den gamle industrihavn ligger, er gennem de sidste mange år blevet renoveret.  Det gamle værft er blevet revet ned, tørdokken er blevet fyldt med jord og er nu græsplæne. Hvor værftet lå, er der nu bygget rækkehuse.

Da jeg i sin tid begyndte, at fiske i fjorden, kunne vi kun drømme om at fiske fra værftets område. Dette er nu blevet muligt. Selvom hele havneområdet gennem en årrække har ændret sig markant er fiskeriet stadig i særklasse. Som i mange andre brakvandsområder, er det altid spændende, at se hvad der sidder for enden af linen, når først hugget er faldet. Artsmæssigt kan der i Sakskøbing Fjord fanges aborre, skrubber, hornfisk, torsk, regnbueørred og selvfølgelig havørred. Det meste fiskeri i Sakskøbing Fjord adskiller sig markant fra almindeligt kystfiskeri idet, man fisker fra land og ikke i waders. Grundet fjordens mangfoldighed i fiskearter egner den sig rigtig godt til fiskeri, hvor familiens yngste skal med. Det er ligeledes nemt at komme rundt, der er god plads og fisker man når der er torsk og aborre inde i havnen, er der stort set altid fangstgaranti.

Fisketeknikker i Sakskøbing Fjord

Under fiskeri med blink kan man med stor fordel sætte en flue på som ophænger. I de kolde måneder er det ikke så få af fjordens havørreder, som har måttet overgive sig til en kobberbasse fisket som ophænger. Flådfiskeri med de billige hvide frostrejer fra Netto er ofte en sikker vinder, når der fiskes efter fjordens hav- og regnbueørreder. Dybden rejen skal fiskes i kan variere meget, men som udgangspunkt er det en god ide, at starte med at fiske rejen mellem en halv og hel meter under flåddet. I de kolde måneder er der ofte mange undermålere inde i fjorden. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt giver tilslag under flådfiskeri så de små fisk ikke kroges for dybt.

 

Arkaluk Andersen med to fine fjordørreder fanget fra kajak. Den gulekajak er siden billedet blev taget udskiftet med en pedalkajak fra Hobie. Pedalkajakken gør at Arkaluk under sejllads har begge arme fri, så grejet nemmere kan passes.

Arkaluk Andersen med to fine fjordørreder fanget fra kajak. Den gule kajak er siden billedet blev taget udskiftet med en pedalkajak fra Hobie. Pedalkajakken gør at Arkaluk under sejllads har begge arme
fri, så grejet nemmere kan passes.

Fiskepladser i Sakskøbing Fjord

Fjorden har mange gode pladser. Her får du nogle af dem:

HULLET er en af de mest fiskede pladser i fjorden, så hvis man vil være sikker på, at få en plads, er det en meget god ide, at være på pladsen, inden det bliver lyst. I sin tid lå Sakskøbing Værft, der hvor man nu står og fisker. På pladsen kan man fiske udover dybt vand eller langs markante skrænter og ujævn bund. Et lille tip til denne plads er, at lære bunden og skrænterne at kende. Når man først har lært skrænterne og bundens kontur, at kende optimerer man virkelig sin chance for rigtig grov havørred. Specielt på dage med udadgående strøm, har havørrederne det med, at samle sig i dette område. Mindre blink og spinnere med kobberblad er en sikker vinder til hullets havørreder.

LANGSIDEN er det område, der strækker sig fra Sakskøbing Å’s udløb og ned til 90 graders knækket inden husbådene. Der er nu kommet en fredningszone her. Tidligere var der her på dette stræk god mulighed for at fange aborre, torsk, regnbueørred og havørred.

VED HUSBÅDENE stod der ofte folk og fiskede på broerne. Husbådene ligger til inde i den inderste del af havnen. Som udgangspunkt havde ejerne af husbådene ikke noget i mod, at folk stod på broerne og fiskede, men der har dog været episoder, hvor lystfiskere ikke har ryddet op efter dem selv eller på anden måde har udvist en ikke acceptabel adfærd i området omkring husbådene. Det er dog ikke tilladt mere. Trist – for fra broerne omkring husbådene var der god mulighed for at fange aborre, torsk og havørred. Det var fra broerne ligeledes muligt, at fiske ud i det største åbne område i Sakskøbing Havn.

Såfremt det er torsk og aborre der fiskes efter, fisker tunge spinnere som ABU Refleks, jigs eller dybtgående blink godt. Fiskes der udelukkende efter fjordens ørreder, vil jeg anbefale fiskeri med en Mepps 4 spinner med kobberblad eller gennemløbere som Snurrebassen no. 2 – 3.

 

Sakskøbing Fjord set fra udløbetaf åen. Billedet er taget en kold vintermorgen lige efter isen havde sluppet sit greb på fjorden. I dagene efter isen var brudt, blev der landet rigtig mange havørreder fra den inderste del af fjorden.

Sakskøbing Fjord set fra udløbet af åen. Billedet er taget en kold vintermorgen lige efter isen havde sluppet sit greb på fjorden. I dagene efter isen var brudt, blev der landet rigtig mange havørreder fra den inderste del af fjorden.

 

SAKSKØBING ROKLUB ligger efter husbådene på vej ud af fjorden. Fjorden er ikke særlig bred ved roklubben, og man har ikke de store problemer med at dække fjorden i dens fulde bredde under spinnefiskeri. Her på denne plads er det en god ide, at kaste på langs med fjorden. På dage med en god udadgående strøm kan en flådfisket orm som driver et par meter fra modsatte bred nemt give et par gode ørreder.

SAKSKØBING LYSTBÅDEHAVN ligger lige inden den snævre inderfjord så småt begynder at brede sig ud. Ligesom de fleste andre pladser i Sakskøbing Fjord foregår fiskeriet her fra land, og waders er derfor ikke nødvendige. Der kan fiskes fra stensætningen eller langs fjordstien og ind mod Sakskøbing by. Hvis man fisker fra stensætningen kan man med fordel lægge ens kast så de fisker parallelt med sejlrenden. Er der udadgående strøm kan flådfiskeri med orm eller levende rejer, som fiskes langs skrænten til sejlrenden, være særdeles givende. Fisker man langs fjordstien, er det en god ide at kaste skråt mod modsatte bred. På den måde får man affisket mere vand, mens man følger stien ind mod byen.

OREBY HAVN tiltrækker hvert forår hornfisken, og i denne periode valfarter lystfiskere hertil i hobetal. Det sker ikke så sjældent, at der under fiskeri efter hornfisk, fanges rigtig grove havørreder fra denne plads. Pladsen ligger lige på grænsen mellem den smalle fjord og smålandshavet. Det er muligt at fiske pladsen fra land og i waders. Vil man vadefiske skal det foregå på højre side af havnen, da bunden til venstre er meget blød. På denne plads er der god chance for havørred, hornfisk og aborre.

 

En håndfuld af Arkaluks udvalgte fluer. Det er ikke så få havørrederfra fjorden som denne samling af fluer har på samvittigheden. Udover at være en dygtig fisker, binder Arkaluk også selv sine fluer.

En håndfuld af Arkaluks udvalgte fluer. Det er ikke så få havørreder fra fjorden som denne samling af fluer har på samvittigheden. Udover at være en dygtig fisker, binder Arkaluk også selv sine fluer.

Lokaltips til Sakskøbing Fjord

Kajak og flydering er populært, da store dele af Sakskøbing Fjord har en meget blød bund som umuliggør almindeligt vadefiskeri. Specielt i den inderste del af fjorden og ude ved Oreby Havn kan fluefiskeri fra flydering eller kajak være meget givende. Fra flyderingen og kajakken kan man nå områder, som ikke kan nås fra land. Man har derudover mulighed for at affiske og afsøge skrænterne fra sejlrenden, hvor fiskeriet foregår på langs med skrænterne.

Arkaluk Andersen har fisket i Sakskøbing Fjord det meste af livet, og kender om nogen fjorden som sin egen bukselomme. Da jeg ikke selv er kajakfisker, har jeg haft en god snak med Arkaluk om kajakfiskeri i fjorden. Ud over tips til kajakfiskeri har Arkaluk været så venlig, at vise nogle af de fluer, som han fisker med i fjorden – fx gode kendinge som Kobberbassen, Polarmagnus, og egne kreationer.

Arkaluk har fisket fra kajak i fjorden de sidste otte år. Udover at fiske fra kajakken, bruger han den også til at komme fra plads til plads. Normalt skal man gå meget langt gennem skov eller langs kysten for, at nå pladserne som findes ud for bl.a. Maltrup Skov eller Krårup. Ved at studere Google Maps kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor potentielle kystpladser som ikke er nævnt i artiklen findes. – Normalt dørger jeg med blink efter kajakken, når jeg skifter fiskeplads, fortæller han. – Når jeg er fremme ved pladsen som skal fiskes, smider jeg ofte anker og fisker pladsen vadende. På mange af mine pladser er det muligt at affiske området fra kajakken. Det meste af mit fiskeri foregår med fluestang, og jeg koncentrerer meget af fiskeriet omkring skrænterne langs sejlrenden. Normalt fisker jeg med en synkeline, og de fleste hug falder, når fluen begynder, at stige op langs sejlrendens skrænter, slutter han.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Lokal fisker med en pæn aborrefra fjorden. Fjordens sortstribede jægere kan fanges det meste af året. Højsæson er dog forår og efterår. I sommermånederne kan større eksemplarer af aborren ofte træffes pelagisk under fiskeri i den yderste del af fjorden.

Lokal fisker med en pæn aborre fra fjorden. Fjordens sortstribede jægere kan fanges det meste af året. Højsæson er dog forår og efterår. I sommermånederne kan større eksemplarer af aborren ofte træffes pelagisk under fiskeri i den yderste del af fjorden.

drømmerejse iFish Travel

SPONTAN KYSTTUR GIR´ GUDDOMMELIG BLANKFISK

– Efter en dag med stor travlhed fik jeg spontant lyst til at tage et feberstop, for at se om jeg kunne fange en havørred, fortæller Henrik Qvirin Reiter. – Jeg havde min stang i bilen, som fra en tidligere fisketur var rigget op til bombarda fiskeri. Fiskeri med bombarda er bøvlet uden waders, så jeg gik på jagt i bilen efter nogle blink. Heldigvis er min bil for det meste lidt af en rodebutik, så heldet var med mig, da jeg kiggede i handskerummet, hvor jeg fandt 4 blink. Så manglede jeg bare lidt forfang og en krog.  I bagagerummet lå nogle grejæsker med grej til letspin efter undslupne regnbuer. Trekrogen fra en bulldog blev afmonteret og som forfang klippede jeg en stump af mit bombardarig, som var 0,25 i tykkelse. Det passede ikke så godt til de blink, jeg havde i bilen. Kun et enkelt var mindre på ca. 16 gram og resten var snurrebasser str. 7, som jeg normalt fisker med på kysten, hvor jeg benytter 0,40 som forfang.

– Jeg startede mit fiskeri med det lille blink og en kobberbasse som ophænger. Efter en time fik jeg en lille fin havørred under målet. Jeg havde lyst til at fiske med de større blink, men grundet tykkelsen på mit forfang var jeg tøvende og fik ikke skiftet. Lidt før solnedgang besluttede jeg, at jeg ville skifte alligevel, og håbede på at det hele ville holde. Valget faldt på slimmodellen i hvid med blåmørk bagside. Første kast blev lagt ud, og jeg nød, at jeg nu kunne kaste næsten dobbelt så langt. Det skulle ikke mere end det ene kast til, for tæt på land bankede det nu voldsomt til blinket! Modhugget blev sat og det klassiske storfiske plasken i overfladen begyndte!

 

Daiwa Open 2025

 

– Til at starte med tænkte jeg, at det måtte være en god fisk, men jeg kunne ikke rigtig vurdere det, før den stak i udløb. Hidsigt stak fisken mod havs, og jeg blev nu mere overbevist om, at den måtte være stor. Så sprang den ud af vandet og bekræftede min fornemmelse! Jeg var ikke rigtig overbevist om, at det ville lykkedes at lande den. Linen var tynd, der var ingen oplagte landingssteder i nærheden og jeg havde ikke noget net med. Hvis det skulle lykkedes var jeg nødt ril at finde et sted langs stensætningen, hvor det var muligt at komme ned til den.

– Heldigvis tog erfaringen over, så jeg kunne bevare roen, og imens fisken kæmpede for livet, balancerede jeg rundt på stenene for at finde et godt sted. Jeg fandt et egnet sted, hvor det var muligt at trække fisken ind mellem nogle store sten, og fightede havørreden fuldkommen træt. Udløbene blev kortere og kortere – og til sidst trillede om på siden af udmattelse. Nu galt det om at handle hurtigt. Den blev trukket ind mellem stenene, hvor jeg satte min fod i vandet bag den, så den ikke kunne komme ud! Et fast greb om halen og vupti op på land til et gok i nødden. Sagligt stod jeg alene på kysten og beundrede denne skønhed af en vildfisk! Ingen krøllede finner, fuldkommen blank og tromle tyk! Tilbage ved bilen blev målebånd og vægt fundet frem. En perfekt havørred på 68 cm og 4,00 kg!

 

Hvidovre Sport

 

 

Henrik Qvirin Reiter med sin guddommeligt smukke balkfisk taget på en spontan tur til kysten.

Henrik Qvirin Reiter med sin guddommeligt smukke blankfisk taget på en spontan tur til kysten.

drømmerejse iFish Travel

EN SMUK ØRRED FRA FJORDEN PÅ FLUE

Begyndelsen af november kan være en gylden tid for kystfluefiskeren, og ofte er der nu godt med fisk at finde i badekarrerne eller på lavt vand i fjordene. En af, dem der har været ude at fiske, er Donald Rosenkilde, der netop på denne tid har det med at fange nogle usædvanlig flotte storplettede skønheder på sin flustang:

– Min kammerat og jeg tog til fjorden for at fiske havørreder, som vi plejer, og jeg havde bundet en ny kreation dagen før, som skulle prøves, og det gav pote. En flot havørred på 68 cm og 2.9kg måtte op og bide græsset. Fluen kan du se nedenfor, slutter han.

Husk, at vi har masser af artikler om fluefiskeri og kystfiskeri på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

Har du selve fanget en flot fisk, så send meget gerne 10-15 linjer om fangsten samt et godt foto eller to til jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

 

Geddefeber

 

Det var på denne hjemmebundne rejeflue at Donald Rosenkilde fangede sin smukke fjordørred

drømmerejse iFish Travel

LINEKLUDDER ENDER MED HAVØRRED

– Jeg tilmeldte mig en fisketur med FFFD til Møn allerede i februar med et håb om en god naturoplevelse med fluestang neden for Klinten, men sådan gik som bekendt ikke pga af stormflodens eskapader. Sådan lyder det fra Morten Arre Nielsen. – Men til gengæld har jeg netop haft min debut som kystfluefisker i Hvidovre Sportsfiskerforening. Jeg blev nemlig hægtet på Per N fra foreningen, som er rutineret Mønfisker. Han viste mig rundt på øen fra morgenen af, inden det første fiskeri startede ved Ålegårde.

– Da jeg havde vadet 3-4 skridt ud fra kysten og begyndte at lægge line ud, drillede det lidt med linen og jeg troede, at jeg havde fået bundbid. Så trak jeg irriteret i linen, hvorefter reaktionen kom med det samme. Efter en fin fight landede jeg min første kystørred i år. Det står lidt sløjt til med fangster, så indtil videre er det fisk nummer tre. Selvom der ikke bliver noget fiskeri neden for Klinten, tegner det til at blive en fantastisk oplevelse i hyggeligt selvskab med medlemmer fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerfiskerforening, slutter han.

Husk at der er masser af fede artikler om kystfiskeri med både flue og spin på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED-REVANCHE PÅ ØLAND

For nylig her i efteråret var jeg kørt en tur til Øland med min gode kammerart og fiskemakker Kasper Henderson, fortæller David Sølling Johnsen. – Jeg tog derover i forsøget på at få revanche fra min tur i foråret, som desværre ikke var så vellykket mht. fiskeriet. Og det lykkedes heldigvis at få revanche! 

– Jeg fangede bl.a. denne store blankfisk, som du ser på billedet, der huggede på helt kort line! Det var meget intenst, og fisken var utrolig stærk. Den gik med det samme fri af vandet flere gange og tog et ordentligt udløb. Nerverne var helt uden på tøjet, men heldigvis endte det lykkeligt. Fisken huggede på Westin Sømmet 22g i farven Dull Sunrise. Den blev naturligvis fanget på mit ynglings setup, som består af min Westin W10 10,2′ 10-34g og et Stella FK C3000, hvorpå jeg har monteret min Westin W10 13x Coastal Braid. 

– Fiskeriet på Øland kan være svært, og forholdene derovre kan være hårde. Så jeg var meget tilfreds og taknemmelig for at kunne afslutte denne tur med et pragteksemplar af en kystørred. Vi vender helt sikkert tilbage igen næste år i forsøget på at fange en endnu større svensk havørred, slutter han.

Læs meget mere om kystfiskeriet efter havørred på Øland i denne store artikel på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Tradera

 

Så bliver de ikke meget flottere!

drømmerejse iFish Travel

SUPER HAVØRREDFISKERI PÅ DET LAVE VAND

– Forleden holdt jeg øje med vejrudsigten hele dagen, for der skulle være opklaring sent på eftermiddagen, fortæller Jonas Kærlin. – Jeg tog chancen, pakkede og kørte ud, da yr.no havde lovet, at det skulle holde op med at regne.

– Det så da også lovende ud, da jeg kom, og skyerne var på vej nordpå. Godt ude på et lavvandet område, vendte skyerne pludselig og et ordentlig tordenbrag rullede lige over hovedet på mig. Kort efter – og med syre i benene, der kunne smages helt oppe i halsen, sad jeg og ventede stormen af under et træ…

– Da tordenvejret var godt inde over land begav jeg mig ud igen, og her havde jeg et fantastisk fiskeri på stimer af havørreder på det lave vand. En enkelt fisk over målet kom med hjem. Det er fantastisk at nyde efteråret på kysten. Jeg fiskede med en Ag1 stang, ALX 2500, fireline 0,17 og 0.30 Trilene forfang. Og så med vores nye “hemmelige” gennemløber, som jeg endnu ikke kan løfte sløret for.

 

Daiwa Open 2025

 

Jonas måtte løbe for livet, da et tordenvejr pludselig brød løs over kysten.

Jonas måtte løbe for livet, da et tordenvejr pludselig brød løs over kysten.

drømmerejse iFish Travel