KYSTSTRATEGI: FORÅR PÅ KYSTEN

mar 14, 2024 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri

Marts er ifølge kalenderen den første forårsmåned, men det er vandtempera­turerne, der afgør, hvordan fiskeriet efter havørreder skal gribes an over de næste tre måneder. Fire af Fyns skrappeste havørredfiskere giver her deres inputs til, hvordan fiskeriet kan gribes an i denne hektiske periode, hvor havørredfiskeriet rigtigt blomstrer op.

AF DAVID NIELSEN, FOTO: JENS BURSELL, DAVID NIELSEN OG PRIVATE

VANDTEMPERATUREN er alt afgø­rende for, hvordan fiskeriet gri­bes an i marts og de kommende måneder, siger de dygtige fynske havørredfiskere Chris Halling, Peer Petersen, Ulrik Jeppesen og Jack Schultz. For mange havør­redfiskere ligger der en fast køre­plan for, hvordan ørrederne skal fiskes i denne tid, men i denne artikel bliver nogle af disse til­gange udfordret. Læs med og lad dig inspirere til det intense fiske­ri efter sølvtøjet i foråret.

Hvis vi snakker kalender forår, så er det for mig stadig vinter i marts, starter Chris Halling. – Fiskene bli­ver inde på de pladser, jeg nævnte under vinterfiskeriet i artiklen fra sidste nummer af Fisk & Fri. Star­ten af mit forårsfiskeri er altså lig med mit vinterfiskeri. Men plud­selig sker der noget med tempera­turen, og så følger jeg fiskene fra de her huller ud i enten den åbne fjord eller vigene. Det er tæt på vinterpladserne, men vi kommer ud på nogle andre typer kyster med badekar eller tangformationer og blæretang – og her lusker havørrederne ofte rundt i foråret.

Et par gode havørreder på Kent Andersens gennemløber – Hotshot.

                                                                           Chris Halling med en af hans utallige fine havørred taget på flue.

Forår i badekarrerne

Nogle af pladserne ligger direkte uden for de huller, jeg går og fi­sker i, fortsætter han, – og der vil være en trafik ind og ud, ligesom man ser det i åen. Der er fisk, som stadig vil gå derind, fordi der er lækkert og varmt – og fordi, der er masser af mad. Tilsvarende vil der være fisk, som går ud, fordi de er på vej ud på de åbne kyster. Gode steder, der kan nævnes, er Tybrind Vig og Båring Vig. Ved sidstnævnte plads har vi det klas­siske badekarsfiskeri med fisk, der trækker frem og tilbage i de lange badekar.

Badekarrene er typisk et flue­kast brede, men fiskene går man­ge gange på enten inder- eller ydersiden af badekarret, under­streger han. – Derfor vader jeg sjældent langt ud, og fisker så de dybere badekar, der er lige foran én. Det er vigtigt, at man holder sig fire-fem meter fra ba­dekarskanten. Jeg ser mange, der vader direkte på kanten af badekarret, for det får chancen til at fiske til. Jeg fi­sker stadigvæk med fluen Polar Magnus, ind til vi kommer hen i maj, hvorefter jeg skifter over til nogle mindre rejefluer – fx min­dre pattegrise i brune og grønne nuancer.

Mit forårsfiskeri i badekarrerne

Det fiskeri jeg selv dyrker i badekarre­ne foregår kun i en kort perio­de, for lige så snart vi kommer ind i maj, begynder jeg allerede at tænke på natfiskeri, pointerer Chris. – Lige pludselig bliver de her pladser invaderet af hornfisk, og det er på det tidspunkt, at jeg forlader dem. Det er ikke fordi det ikke er sjovt at fange horn­fisk, det er bare ikke sjovt på sy­vende dagen, griner Chris.

I foråret kan fiskeriet eksplodere, og det er en god idé at fiske koncentreret, for hugget kan komme i hvert eneste kast!

På dette tidspunkt starter jeg mit natfiskeri. Her står jeg oftest mutters alene og fisker efter de havørreder, der allerede er truk­ket op i Lillebælt og aggressivt jagter tobis, selvom vandtempe­raturen ikke er så høj endnu. Det jeg kalder Lillebælt er på Fyns­siden fra Strib Nordstrand og ned til Fænøsund. I den periode i maj, hvor temperaturen stadig er forholdsvis lav, vælger jeg nogle af de pladser i Lillebælt, der har mindre strøm end de deciderede sommerpladser. Hård strøm og koldt vand er ikke at foretrække, men der skal være noget strøm. Mit forårsfiskeri er altså et kort overgangsfiskeri mellem mit vinterfiskeri og mit deciderede sommerfiskeri. Den første må­ned render jeg stadig rundt inde på vinterpladserne. Så trækker jeg ud i vigen en måneds tid, ind til hornfisken dukker op, og så starter jeg mit natfiskeri den sidste forårsmåned, så det er en hektisk og travl periode, under­streger Chris.

Børsteorm og badekar – man­ge sidder fast i tankegangen om at finde disse i foråret, mener Chris. Han går sine egne veje og fisker gerne udenfor de pladser, der normalt er markeret som gode fiskesteder. Tager man bogen 117 Fine Fynske Fiskepladser, så er der nogle blå streger på kortene i bogen, der markerer, hvor man bør fiske fra og til. Det er også rigtig fint, men hvis man går 500 meter uden for disse streger, så er der nogle fine stræk, som ikke ret mange mennesker går hen på. Det er spændende at eksperimentere, og jeg har fundet mange pladser ved at gå uden for de blå streger, slutter han.

Hvor tit skal man flytte plads?

Skift plads – skift plads – skift plads! Dette er mantraet for mange havørred­fiskere i foråret, indleder Jack Schultz. Førhen skiftede jeg me­get plads i foråret, men nu hand­ler det mere om, hvorvidt jeg har troen på pladsen. Man kan kom­me til en plads og sige til sig selv, at hvis der skal være fisk her, så er det inden for de 500 meter her. Oplever man hug og ser følgere eller fisk ude af vandet, så er de i området, og så skal man blive her. For mig er det bedre at gå hen over det flere gange og give det nogle pauser, for man ved, at her er fisk – end at køre videre. Du ved jo ikke, om de er på den næste plads du kører til. Sidder du i bilen, fanger du ihvertfald ikke nogen fisk…

Så det handler om at finde den ret­te balance mellem at fiske pladser­ne godt igennem eller flytte plads. De skal have tid til at få deres hug­periode, for de svømmer jo ikke rundt og æder hele tiden.

Wedellsborg Hoved er en af Chris´ favorit pladser om sommeren, men stedet byder også på godt fiskeri i foråret.

Vandtemperaturerne skal være over 6 grader på forårspladserne

Forårspladser fisker først godt, når vandtemperaturen er over seks grader, fortsætter Jack. – På den åbne kyst, skal det være mellem seks og otte grader, før det rigtigt kører. Ofte er vi hen­ne sidst i marts og først i april, før havørrederne når ud til ky­sten, men så er de også hugvilli­ge hele dagen. Det er stadigvæk godt med lidt sol, der kan varme vandet lidt op, og hvor fluer er den bedste agn om vinteren, så begynder blinket at få overtaget, når temperaturen stiger.

Når vi når op ca. ti grader er havørrederne mere til noget, der er lidt vildt og voldsomt i vandet, for de slår sig mere på tobiser som føde nu. På dette tidspunkt har jeg ikke fluestangen så tit i brug mere. Jeg fisker meget på Hindsholm og Langeland. Hin­dsholm har mange gode pladser i foråret, hvor fiskene trækker ud fra Odense Fjord. Der er meget revlefiskeri, og det er her, at fi­skeriet starter først i foråret, in­den fiskene kommer på klinteky­sterne. Det er pladser som Dalby Bugt, Midskov og Bogensø, hvor fiskene først finder føde. Det er også på de sandede stræk her, at børsteormene sværmer.

Længere inde i april og hen mod maj åbner det hele op, og så er klintekysterne, hvor du har dybt vand ind under land, også gode steder at fiske. Her er også god strøm, og det kræver fiskene, når vi begynder at nærme os somme­ren.

Jack Schultz fra Team Daiwa med en flot havørred.

Favoritfluer i det kolde forårsvand til havørred

I det kolde vand er favorit ag­nen fluer som Pattegrisen og kut­lingefluer, forklarer Jack. – Når vi runder de seks til otte grader, er det S-svajs blink som Møre-silda i 10 gram eller små woblere – gerne sammen med en ophæn­gerflue – der fisker godt, da disse kan fiskes relativt langsomt.

I takt med, at vandet når op på de 10 grader, og fiskene bliver mere aktive, så begynder Strip­perblinket at overtage. Det er et vildt blink, der skaber en masse røre og opmærksomhed i vandet. Man kan opleve at have tre føl­gere på blinket, men de vil ikke tage det. Så skal man sætte en diametral modsætning på – fx noget der går snorlige i vandet. Hvis du ikke lige har en flue, så kan du bruge en lille Kinetic wobler – fx Troutrunner, som næsten ikke rører sig og som kan spinnes sindssygt langsomt ind. Det kan ofte udløse et hug i så­dan en situation.

Hvide og vilde agn som Strip­peren tiltrækker fisk på lang afstand, fordi de kan se det. De er nysgerrige, selvom de måske ikke hugger på det. Det er langt sværere at finde fiskene end at fange dem, så at finde dem, er det det hele handler om. Hvis de vil æde, så fanger du dem, vil de ikke, så fanger du dem ikke. Det er så nemt med det. Find fiske­ne – det er det, der kan være det svære, afslutter Jack.

                                                                                                                                       Ulrik Jeppesen med en smuk kystørred.

Mudderpladser ofte gode i kulde

Sumphullerne på Sydfyn hol­der fisk, når vandet er koldt, så derfor fisker jeg der, når for­holdene er til det, griner Ulrik. – Fiskene har ofte helt bestemte trækruter fra sumphullerne og ud på den åbne kyst. Hvis man lærer, hvornår fiskene er på be­stemte lokaliteter i disse ruter, så kan man fiske på flokkene i lang tid. Det er ikke sådan, at de bare stryger ud fra sumphullerne om vinteren. De flytter sig stille og roligt op langs kysten, og lærer man dette mønster at kende, så kan man nogenlunde time sit fi­skeri.

Nogle steder har de ikke andre muligheder end at gå på den åbne kyst med det samme, men andre steder er der nor og vige, hvor de faktisk kan opholde sig i længere tid, end man lige regner med. Den første lørdag i marts åbner Odense Inderfjord for fiskeri. I den efterfølgende periode bruger jeg hovedsageligt agn med bru­ne farver. En af favoritterne er Jægerblinket, og det er efter min mening den bedste børsteormsi­mitation inden for blink. Blinket er aflangt og snurrer om sin egen akse. Det kan fiskes ultra lang­somt, og går som en streg i van­det samtidig med, at det roterer. Det er ligesom at se en børsteo­rm, der svømmer og vrider sig.

Jack og jeg kan godt lide at eks­perimentere lidt, og vi har prøvet at gå over ren sandbund, hvor vi ved, at fiskene blandt andet æder sandorme. Vi fiskede over dybere vand, som der ikke er kutyme for i forårsperioden, og spinner så det brune Jægerblink langsomt ind lige over bunden. Denne strategi kaster mange fisk af sig, og kan måske inspirere til at prøve at gå andre veje end de gængse. Sorte woblere kan være gode over sandbund, hvor havørreden lever af sandorm, og det gør de faktisk i mange fjorde, fortæller Ulrik. Jeg fisker også meget med hvid Snapper no. 3, samt woblerne Troutrunner og Salty, som jeg har malet brune.

I april er mange fisk trukket ud i vigene, og her opleves tit de første solrige forårsdage.

Imitationerne behøver ikke at være perfekte

Man behøver ikke at imitere en børsteorm 100 % for at fange havørrederne, mener Ulrik. – Det er de nævnte agns vuggende/rote­rende gang, som fiskene tænder på i kombination med spin stop, men farven skal være med. Der kommer en periode, hvor havør­rederne er meget, selektive fordi der nærmest kun er børsteorm, og her fisker brune nuancer rig­tig godt. Mine gamle woblere maler jeg i brun og sort. Det er altid den samme ophængerflue, der monteres. Fluen kalder jeg lokumsbørsten, fordi den er så pisse grim. Jeg kan ikke finde ud af at binde fluer, men jeg har skamskovlet så mange fisk på den lille bussemand… De bru­ne farver kører jeg med helt hen til maj. Når vandtemperaturen kommer over otte grader, be­gynder jeg at bruge Stripperen, og den virker bedre, jo varmere det bliver. I overgangsperioden benytter jeg også Hotshot gen­nemløberen. I takt med at vandet varmes op, indfinder tobiserne sig, og så begynder jeg også at bruge tobiswoblere.

Yderkystpladser til havørred i kulden

I de koldeste perioder fisker jeg ofte på yderkystpladser, der har dybt vand længere ude og derfor forsynes med relativt lunt bundvand, forklarer Ulrik. – Men når vandtemperaturen i fjordeneoverhaler yderkystens på grund af megen solskin/stigende dag­temperaturer, så rykker jeg der­ind. Odense Fjord var førhen et eminent vinter- og forårsspot, men dette har ændret sig radi­kalt. Når fiskene forlader inder­fjorden i det tidlige forår, stryger de ret hurtigt ud af fjorden og i Kattegat. Vi ser dem først for al­vor igen, når gydetrækket starter. Men det starter så til gengæld allerede i maj, hvor der er super­flotte fisk på op til tre-fire kilo i flere områder. Sommeren og især efteråret over, kommer der flere og flere fisk i fjorden, og her er de flinke til at blive i de samme områder i længere perioder. De stryger med andre ord ikke di­rekte i vandløbene, som er meget vandstandsafhængige, men bli­ver i stedet på ”opsamlingsplad­serne” i lang tid.

Peer Petersen fisker sine Pattegrise på rørflue med en lille trekrog, hvilket giver ham en langt højere landingsrate, når han fisker bombarda.

Peer Petersen har oplevet man­ge frustrationer i forårsmåneder­ne, hvor havørrederne blev ved med at nappe og trække forsig­tigt i hans Pattegrisflue. – Det var belastende og jeg mistede kon­stant fisk på det, så noget måtte der ske for jeg var ved at blive idiot af det, griner Peer. – Løs­ningen kom da jeg fik ideen til at binde pattegrisen som rørflue. Fluen trækkes på forfanget, og så monterer jeg et par gummi­ stop mellem fluen og en Owner trekrog str. 12. Flådstoppene gør, at jeg kan regulere afstanden til krogen, så den sidder i den lange hale. Montagen kan kun fiskes efter et bombardaflåd og dette set up kroger fantastisk. På ni ud af ti fisk sidder krogen klokkerent lige i saksen. I første halvdel af 2017 stod denne flue for over 50 fisk med to stk. over 70 cm. Det er selvfølgelig klart, at man fanger på det man bruger, men den fisker bare godt, siger Peer. Hvorfor de små trekroge kroger så fantastisk, kan du læse om i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”.

Vind og bølger er godt til kystørredfiskeri

Vind og bølger er at foretrække, fortsætter Peer. – Vandet kan stadigvæk være klart, selvom det blæser med syv til ti meter i sekundet – og fordelen ved at vinden står ind på mig, er at de større fisk også kommer tættere på. De to førnævnte store fisk blev netop fanget i rigtig god vind. Jeg foretrækker badekars­fiskeri i foråret, og i det tidlige forår fisker jeg Nord – Nordvest Fyn og Østkysten. Sidstnævn­te passer godt med at nå en tur inden arbejde ved badekarrene nord for Stokkebækken. Fiskeri­et er rigtigt fint på Bogensekan­ten. Området mellem Bogense og Skåstrup er en bred plads med plads til mange mennesker.

Vi kan have mange teorier om, hvordan vi fanger fiskene her, men jeg har oplevet at fange dem ind over sandbunden med en or­dentlig streamerflue, der imiterer en tobis. Den fiskes i høj hastig­hed på et hurtigt synkende bom­bardaflåd. Det knalder de hårdt på. Jeg fanger mange havørreder mellem hornfiskene, og de lader sig ikke skræmme af hinanden. Det er selvfølgelig lidt træls, når man har spottet en havørred, og det så er en hornfisk der hugger – men sådan er det nu engang.

Når vi når hen sidst på foråret, henlægger jeg mit fiskeri til om aftenen, hvor hornfiskene ikke er så aktive. Så er det primært aften og tidlige morgenture, det gælder. Det kan dog sagtens lade sig gøre at fange fisk midt på da­gen, selvom det er 25 grader. Jeg vader sjældent dybt, højest op til lårene og mange fisk hugger på blot 50 cm vand. De fleste fisk hugger inden for de nærmeste femten meter, så man behøver ikke at være verdensmester i at kaste med fluestang for at fange fisk, slutter han med et grin. 1′

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018

Du kan se flere film om havørredfiskeri med de medvirkende i artiklen på Specineers YouTube Kanal her.

Et lille udvalg af de agn, som Ulrik Jeppesen benytter i forårsmånederne. De mørke farver fungerer super godt i perioden, hvor havørrederne spiser børsteorm.

I starten af foråret benytter Chris Halling fluen Polar Magnus, men denne erstattes længere henne på foråret af fluen Pattegrisen i brune og grønne nuancer.