Så er Sjællands største kystkonkurrence færdig. – Konkurrencen, der startede i fredags og varede til søndag, har været en helt sindssyg weekend med mange mega flotte fisk til indvejning, fortæller Kristian Skopljak fra Aktiv Fritid, der stod bag arrangementet. – Der har været rekordmange deltagere i år – nemlig 203 personer.

Vi vil gerne rette en kæmpe tak til alle jer, der deltog og gjorde dette års Kystcup til en uforglemmelig begivenhed. Jeres entusiasme og dedikation er virkelig hjertegribende, og det er jer, der gør dette arrangement så specielt. Sæt allerede nu et kæmpe X i kalenderen d. 21. – 23. marts 2025. Tusind tak til alle jer, der har været en del af Kystcup 2024. Vi ses næste år for endnu mere sjov, fangster og fællesskab ved kysten!

– Noget ved det fedeste ved en konkurrence som denne er, at de mange dygtige fiskere fungerer som en slags ambassadører, som med de flotte fisk, de fanger – viser Hr & Fru Danmark, at der faktisk er rigtig flotte fisk at fange derude, supplerer ejeren af Aktiv Fritid – Jesper Ladegaard Nielsen. I alt blev der indvejet hele 8 flotte blankfisk over de 3 kilo. Godt gået, slutter han.

Du kan se vinder- og top ti listen nedenfor

Læs om vinderfisken til Omar Sharfi her.

 

Friluftsland

 

 

Vinderfiskene til Aktiv Fritids Kystcup 2024. Øverst Mads Kentov fra Team Westin med sin pragtørred, der vandt tredjepladsen til konkurrencen.

Vinderfiskene til Aktiv Fritids Kystcup 2024. Øverst Mads Kentov fra Team Westin med sin pragtørred, der vandt tredjepladsen til konkurrencen.

 

 

Liv og glade dage ved præieopverrækkelsen hos Aktiv Fritid i Køge. I midten Omar med vinderfisken.

Liv og glade dage ved præmieoverrækkelsen hos Aktiv Fritid i Køge. I midten Omar med vinderfisken.

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This