maj 24, 2020 | Nyheder
Normalt er fisketure for mig en solo ting. Eller med en enkelt fiskemakker ved min side. Sådan lyder det fra Jesper van Vliet Tews. – Det er næsten altid i hjemmevandet ved Roskilde Fjord, at jeg fisker, fortsætter han. – Det er sådan jeg slapper af. Min meditative stund om man vil.
– Denne lørdag havde jeg dog besluttet mig for, at min kone gennem 17 år skulle med på fisketur. At indvie hende i min fiskeverden. Nu skulle hun fange en fisk og mærke suset samt spændingen, når hugget falder. Og chancerne er vel næppe større, end til maj måneds hornfiskefest på de danske kyster.
– Udrustet i neopren og med mit forårs favoritblink Silling på 17 gram i farven ”Min drøm” med enkeltkrog for enden af linen, var min kone, som i øvrigt hedder Anette, med stor entusiasme klar til at komme i gang. Fiskepladsen var lokal – nemlig den østlige side af Roskilde Fjord, og der var en behagelig sandbund at vade på.
– Teknikken var god, og hun fik hurtigt længde på sine kast. Og ikke længe efter, var der fisk på krogen. Musikål, næbdyr eller trompetfisk. Hornfisken har mange øgenavne, men den skuffer ikke. Den er både livlig og sjov at fange, og humøret var i top, da 1 blev til 3. Dagen var allerede en succes, og målet var nået. Og med min ene hornfisk i galgen, var jeg tilmed blevet udfisket. I mine kones øjne, var alt perfekt. Sådan set også i mine. Men det skulle blive endnu bedre.
– Jeg foreslog, at hun kunne forsøge sig med et par spinstop og variere tempoet i indspinningen. Og pludselig faldt havørredhugget. Fisken sprang ud af vandet og tog et langt udløb. Hun havde uden tvivl kroget en rigtig fin fisk, og det var ikke på min stang! Anette fightede nu en havørred, og med lidt justeringer på bremsen, kæmpede hun bravt mod den stærke fisk. Efter en kort og intens fight, fik jeg nettet hendes drømmefisk, som var en flot fjordørred på 63 centimeter og 2,8 kilo. Jublen var stor og stoltheden enorm over min fiskekones bedrift.
– Sikke en dejlig dag ved fjorden. En date i waders, som vi sent vil glemme. Næste tur er lige om hjørnet
maj 24, 2020 | Nyheder
I går var en af de dage, hvor jeg bare havde på fornemmelsen, at jeg ville få noget stort. Jeg var derfor fuld af forventninger, da jeg tog på kysten, fortæller Lasse Nardo Søbjerg Pedersen. – Det blæste og regnede kraftigt, men under overfladen var alting perfekt. Dette var dagen – jeg vidste det bare.
I sådan et vejr begynder fiskene ofte at trække mod åerne, så jeg havde derfor udvalgt mig en plads, som jeg ved, at mange fisk automatisk vil passere. Jeg var på pladsen klokken 21 og fiskede lige 20 minutter, men gav så pladsen en pause, indtil klokken var 23, og det var blevet godt mørkt. Efter blot 30 kast med min 15 grams kystwobler fik jeg et hårdt hug blot 30 meter ude. Der er en del strøm på pladsen, og den brugte fisken selvfølgelig til sin fordel og leverede en tung samt hård fight, inden jeg til sidst kunne lande den flotte havørred. Fisken, der vejede 4,275 kilo, var blot 68 centimeter. Ligegyldigt hvor mange fisk, jeg har fanget i mit liv, så føles det stadig som første gang, når man får sådan en fisk!
maj 18, 2020 | Nyheder
I forbindelse med den epidemi, der har ramt det meste af verden, er det, som nogle af os har mest af, fritid, siger Rasmus Sørensen. – I den forbindelse, og for ikke at gå fra forstanden, valgte jeg at lægge ekstra meget af denne fritid i det, der i de sidste par år er blevet min store passion, nemlig spinnefiskeri efter havørreder ved kysten. På trods af de mange timer jeg har tilbragt ved vandet, har mine fangster dette forår været sparsomme, og jeg har i løbet af de sidste par måneder nærmest kun haft nulture.
– Søndag var heldet med mig, og jeg fangede en ganske fin sølvblank regnbueørred. På trods af den gode fight, og det faktum, at der nu var kød til fryseren, var det ikke helt den forløsning, som jeg havde regnet med. Med blod på tanden begav jeg mig derfor tirsdag aften afsted på endnu en af mine fisketure. Jeg skulle bare lige fiske et par timer ved vandet. Dette kastede tre havørreder omkring målet af sig. Torsdag var jeg igen afsted, og fik endnu en pæn fisk på 43 cm.
– Det var derfor med fornyet håb og store forventninger, at jeg i går, søndag, igen tog mod det der nu var blevet et af mine yndlings spots. Det skulle vise sig at være en god beslutning! Efter 1 times fiskeri med flere gode hug, var der pludselig noget for enden af linen, der kæmpede mere, end jeg nogensinde har oplevet før. Jeg måtte spørge to mænd, der sad og nød udsigten om hjælp til at lande fisken. Det viste sig dog hurtigt, at denne fisk var for stor til mit medbragte net, så jeg så ikke andre muligheder end at køre den så træt, at jeg til sidst kunne kane den ind. Efter 5-10 minutters hård fight med adskillige udløb mod sejlrenden og flere hop fri af vandet, kunne jeg endelig lande det, der skulle vise sig at være en ny personlig rekord: 70 cm og 3,5 kg. Fisken blev fanget på en 15 grams tobis imitation.
maj 16, 2020 | Nyheder
– Asbjørn havde længe haft kig på et par søer, hvor han mente vi kunne fange nogle store gedder, fortæller hans far – Kim Rasmussen. – En tirsdag aften i maj, tog vi af sted, med håbet om den store gedde. Efter at have fisket søerne og nogle tilstødende vandløb af, stod det klart, at det ikke var denne dag, vi skulle tage den store gedde.
– På vej hjem kørte vi forbi Odense å, med noget stille dybt vand i håb om gedde, aborre eller måske en ørred. Efter at have fisket i halvtimes tid, var det tid at gå tilbage til bilen, men Asbjørn mente, at vi skulle fiske på tilbagevejen. Det skulle vise sig at være god ide, for på et sted, hvor vi næsten lige havde fisket, var der pludselig “bundhug”. – DET ER EN FISK, skreg Asbjørn.
– Det stod hurtigt klart, at det ikke var en af de små bækørreder han var vant til at fange i åen: – DET ER EN HAVØRRED. Og Asbjørn ved, hvad han taler om, for han har ikke så få havørreder på samvittigheden, selvom han “kun” er 13 år. Jeg smed min stang fra mig, og kom ham til hjælp. Nu kunne vi se, at det virkelig var en pæn havørred. Den tog nogle tunge hidsige udløb, og Asbjørn var spændt godt for. Uden net og med nogle stejle skranter med siv, var det næsten umulig at lande fisken her, så jeg guidede ham længere hen, hvor skrænten var lidt fladere. Og så var det ellers bare ned på alle fire i mudderet, hvor jeg med nød og næppe fik fisken uden om en træstup i vandet. Med begge hænder på den ene side af fisken, kunne jeg klemme den ind mod skrænten, og så fik jeg nærmest kastet fisken op på land.
– At se en drengs ansigt, når han lige har fanget sin største havørred til dato, er helt ubeskriveligt. Vi råbte og krammede – også selv om det er corona tider. Herefter fik vi taget nogle gode billeder og blev enige om, at en “bifangst” af den kaliber var okay.
maj 14, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Kystområderne i Aabenraa Fjord og langs den sydlige del af Als Fjord byder på et spændende samt varieret havørredfiskeri. Her får du en oversigt over de bedste pladser.
AF BJØRN BIEDENWEG
AABENRAA FJORD er med en maximal dybde på 45 meter en af landets dybeste fjorde. Det var blandt andet derfor, at et af landets største kulkraftværker, Enstedværket, blev bygget i Aabenraa. Dens kul- og oliehavn er Nordeuropas største.
Den store dybde og kraftværkets varme kølevand har tiltrukket diverse fiskearter og havdyr, som normalt ikke forekommer i den sydlige Østersø – fx bardehvaler, delfiner, rekordstore knurhaner, overvintrene multer samt en marlin fundet død i havnen, er blot nogle af de arter, der er blevet observeret eller fanget i Aabenraa Fjord i nyere tid. Kraftværket er nu nedlagt siden 2013, hvilket har haft indflydelse på kystfiskeriet, men derom senere.
Afmærkning af fredningsbælter og Særfredninger
Fredningsbælter i Aabenraa kommune er afmærket ved skiltning på kysten. Dette skal være en hjælp for lyst- og fritidsfiskere til at kunne overholde fredningsregler. Skiltene er sat op ved grænsen til fredningsbælter og giver oplysning om fredningsperioden. – Dette er enestående i Danmark!
For godt 10 år siden har Sportsfiskerforeningen Aabenraa i samarbejde med Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening og Aabenraa Fritidsfiskerforening igangsat projektet ”Afmærkning af fredningsbælter”. Det blev en tidskrævende opgave; Skov- og naturstyrelsen, Fiskeriministeriet, Miljøministeriets afdeling i Ribe og Aabenraa Kommune skulle indvillige, underskrifter fra samtlige grundejere måtte samles og fondsmidler blev søgt. Disse blev siden hen bevilliget af Tuborgfondet, Sydbank og Aabenraa Kommune. Det tog et par år, inden medlemmer fra ovenstående fiskerforeninger kunne gå i gang med at sætte skiltene op. Alt sammen blev muliggjort ved mange timers frivilligt arbejde, hvilket vi er ret stolte af i Aabenraa!
I Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og på Als gælder såkaldte ”Særfredninger”. Dette betyder at halvårs-fredninger er gældende for perioden 16.09.-15.01., hvor almindelige halvårsfredninger gælder til og med 15.03.
Her får du nogle af de bedste pladser i området
Spramshuse
1 – Spramshuse: Fiskepladsen er en af de ganske få revlekyster i Sønderjylland, hvor der kan dyrkes ”badekars-fiskeri” om for- og efteråret. Det vil sige, at du specielt i højvande, nærmest tørskoet kan affiske det inderste tangfyldte badekar. Det er her, hvor havørreden gerne opholder sig i det tidlige forår, når solen begynder at få magt. Pürschfiskeri i lysningen efter blanke ørreder, der efter et natligt ædegilde går helt tæt under land for at få sig en velfortjent dessert i form af tanglopper og -lus, inden de med tiltagende lys forsvinder ud på dybere vand, er noget af det mest intense fiskeri, jeg kender til.
I efteråret er det til gengæld de letfarvede opgangsørreder, der holder til i badekarrene, som er det eftertragtede bytte. Ved lavvande fisker pladsen godt fra første eller anden revle. Parkering foregår for enden af Spramshusevej.
Skarrev
2 – Skarrev: Et par kilometer længere mod sydvest ligger Skarrev, som strækker sig langt ud i fjorden. Ud for revet er der en stor vanddybde, hvilket torske- og bundsnørefiskere benytter sig af. Der er også gode chancer for havørredfiskeri på begge sider af revet, hvor bunden er sandet med enkelte tangpletter. Fisker du mod højre, bliver bunden mere mørk. Blæretang og ålegræsbælter bliver dominerende, og du bevæger dig nu mod Dyrehave, en lille plads, hvor der også kan parkeres langs landevejen. Vær opmærksom på, at der ligger et halvårs fredningsbælte. Hele strækket fra Skarrev og forbi Dyrehave er velegnet til flue- og spinnefiskeri. Vest for Dyrehave skal du være opmærksom på næste fredningsbælte, der her gælder hele året. Ved Skarrev er det muligt at parkere før og efter Strandcampingen.
Aabæk
3- Aabæk: Kør ned ad Avbækvigvej mod Åbækhytten og hold på P-pladsen ved stranden. Her befinder du dig midt i et fredningsbælte, men går du til højre mod spidsen, vil du efter små 500 meter komme til et skilt, der markerer grænsen til fredningssbæltet. Pladsen fisker meget stabil året rundt, da der er ret dybt nær land med tætte tangskove. Vadning kan være lidt vanskeligt på grund af de mange sten i alle størrelser. Mod vest bliver der langsomt mere sandet, men der er fortsat gode chancer for ørred, i sæsonen også torsk og sej. Der kan fiskes helt hen til havnen. Er du mere til molefiskeri efter sild, torsk, fladfisk men også ørred, er det nordlige havnebassin det eneste, der må fiskes fra i Aabenraa.
Sønderstrand
4 – Sønderstrand: Denne fiskeplads har kultstatus blandt havørred- og torkefiskere fra nær og fjern. Enstedværkets varme kølevand har virket som en fiskemagnet i den kolde årstid. Største kysttorsk fanget her på spin var på over 12 kilo og blev taget for 4-5 år siden. Der ligger dog to halvårs-/ særfredningsbælter ved Sønderstrand, der forbyder fiskeriet fra den 16.09 – 15.01. Vi har derfor et decideret ”præmiere-fiskeri” på pladsen. Op til 40- 50 morgenfriske lystfiskere mødes hvert år den 16.01. for at fange grønlændere og store overspringere.
Nu er Enstedværket dog lukket siden 2013 og Aabenraa Fjord forsynes ikke længere fra den tidligere kunstige varmtvandskilde. Det gode vinterfiskeri er ikke nær så godt, som det har været og fiskepresset er ligeledes gået tilbage. Men, tag ikke fejl, – der er fortsat ørreder og torsk at hente.
Bundforholdene virker umiddelbar ret kedelige, der er ren sandbund med ganske få tangpletter. I lavvande kan du nå ud på 3. revle og fiske ud over lidt dybere vand, hvor flest fisk opholder sig. Fisker du med flue, har du de bedste chancer ved ekstremt lavvande.
De gydeklare sild, der hvert forår kommer ind i fjorden, er nok årsagen til, at vi fortsat fanger store havørreder og torsk fra stranden, selvom de ”fryser” lidt mere end tidligere … Har du ikke noget imod baggrundsstøj fra bylivet, prøv endelig fiskeriet ved Sønderstrand. Måske bliver det dig, der bliver spændt for en 7 kilos sildeæder! Der kan parkeres ved et lille bådlaug i den sydlige del af stranden lige nord for kraftværket, hvis rester stadig står eller parkér midt på stykket ved stranden overfor Kallemosen. Brug f.eks. krak.dk som hjælp.
Felsbæk
5 – Felsbæk/Felstedskov: Nordøst for fredningsbæltet ligger der en kystplads, vi lokale kalder for Felsbæk, navngivet efter det fredede vandløb. Området hedder korrekt Felstedskov. Den første del af strækket ligner en ”rigtig” havørredkyst med en blanding af tangskove, ålegræsbælter og sandflader. Her er der fine forhold også for fluefiskeren. Når man nærmer sig en lille bugt mod nordøst, tiltager dybden under land, og det næste stykke er mere velegnet til spinnefiskeri. Efter en halv kilometer begynder forholdene igen at ligne førstnævnte og fluefiskeren kan nemt være ”med” igen. I princippet kan du blot fortsætte derud af mod øst helt til Varnæs Vig, men så skal du have en ret god kondition!
Felsbæk er en typisk ”knald eller fald” plads, – den kan ofte virke fisketom, for så pludselig at vrimle med en god blanding af havørreder, torsk, sej og til tider regnbuer. Parkeringsmuligheder er der to af. Enten kan du holde ved stranden i fredningsbæltet og gå 600 meter mod højre, til du når skiltet, der markerer fredningsbæltet, eller du kører forbi stranden og videre mod øst, hvor du efter en lille kilometer kører op ad en bakke. For enden af bakken kommer der på venstre side en stor gård. Lige inden denne er der anlagt en lille parkeringsplads beregnet til fiskere. Pladsen er dog ikke skiltet. Vejen til vandet foregår ved, at man går ad hovedvejen forbi gårdens sidste bygning, drejer til venstre og følger stien ned til vandet.
Varnæs Hoved
6 – Varnæs Hoved er en af de mest kendte fiskepladser i det Sønderjyske. Hvert år bliver der landet og også mistet store fisk her. For få år siden blev vinderfisken til Go Fishings ”Seatrout Open” forårskonkurrence netop taget på Varnæs Hoved. Det var en flot og blank fisk på over 5 kg, og det kan ikke undre nogen, at den netop blev taget på denne herlige plads. Området har for år tilbage været ret tilsandet, men i de senere år er tangbælter blevet dominerende igen, og pladsen fisker meget stabilt året rundt. Der er tre pynter hhv. rev på Varnæs Hoved. Det vestlige markeres af en lille bådrampe, og i lavvande kan man vade ud på revet og videre mod højre samt fiske fra en sandbanke hen til det nordlige rev. Dette er det mindste af de tre og består i grunden blot af en lille ansamling af muslinger og sten. Revet strækker sig 20-30 meter ud i havet. ”Minirevet” bliver gerne overset, hvilket absolut er en fejl. – Hovedstrømmen går ofte tæt forbi, hvilket tiltrækker flokke af blanke jagende og hugvillige fisk.
Det østlige rev er det største, og der er nærmere tale om en langstrakt pynt, som danner enden af Varnæs Hoved. Dette er en meget spændende plads med spredt liggende store sten, hvor grundig affiskning bestemt kan svare sig. De fleste lystfiskere foretrækker en god kraftig vestlig vind. Parkering foregår på den offentlige P-plads ved Varnæs Hoved. Herfra kan du følge stien mod vest og gå ned ad trappen, der fører ned til stranden.
Naldtang
7 – Naldtang· Vi har forladt Aabenraa Fjord og befinder os nu i Als Fjord. P-pladsen ved Naldtang ligger ud for en sandet bugt. Ved ekstremt lavvande kan du vade ud til ålegræsbæltet og fiske til begge sider, dog bliver kysten ret sandet mod højre. Langt de fleste kystfiskere foretrækker at gå venstre rundt mod Varnæs Hoved, og så snart du runder den første lille pynt, forstår du hvorfor. Her er der perfekte forhold til ørredfiskeren, – små rev med kuperet bund og spredte tangpletter samt sten i alle størrelser ligger som perler på en snor. Efterhånden bliver kysten dybere, og der vades tæt på land. Der kan dog også fint fiskes med flue de fleste steder. Fiskene kan gå meget tæt under land, og lange kast er unødvendige, men det kan være anstrengende at vade mellem alle de store og glatte sten. Hele strækket fisker godt året rundt, da der er gode strømforhold og en god dybde.
Naldtang er et af mine favoritstræk, – måske fordi jeg her fangede min allerførste kystørred på en mild vinterdag for mere end 30 år siden. Den huggede på en 15 grams Trumf i gul med grøn refleksfolie og var kun lige over målet, men hvilken forløsning det var, at få fisken på land efter flere års slid på kysten…
Ballebro
8 – Ballebro er en lille færgehavn, hvorfra man kan sejle til Als. Færgen bliver mest brugt af pendlere, som ønsker at undgå den lange køretur over Sønderborg, når de skal til eller fra Nordals. Pladsen er overskuelig, men ganske spændende. Øst for Færgelejet kan du kaste ind i det dybe havnebassin, hvor fødedyr bliver hvirvlet op hver halve time, når færgen sejler.
Små hundrede meter fra færgelejet befinder der sig et meget lille rev, som bør affiskes grundigt. Herefter bliver det tiltagende mere sandet med enkelte tangbuske. Du fisker her ved et lille å-udløb, der ikke er fredet. Vinter- og forårsfiskeri er det mest givende. Vest for færgelejet er bunden kuperet med gode chancer for ørred året rundt. Du kan fortsætte fiskeriet hele vejen, indtil du når fredningsbæltet ved Blåkrog Å. Hele strækket byder på godt fiskeri. Parkering foregår ved færgen eller til højre langs stranden.
Forfatteren Bjørn Biedenweg ved Snogebæk Hage
9 – Snogbæk Hage er den sidste plads, jeg vil præsentere i denne omgang. Hagen danner overgangen mellem Als Fjord og Als Sund. For at nå ud til pladsen, kan du enten parkere ved en lejrskole, der ligger for enden af vejen ”Snogbækskov” – eller du kan køre ad Snogbæk Nederby mod nord. Hvor asfaltvejen drejer skarpt til venstre, er det muligt at køre mod højre ad en lille grusvej, der ender i en lille skov tæt ved vandet. Her er der plads til 2-3 parkerede biler. Herfra er der 300 meter til Snogbæk Hage. Selve pynten finder jeg ret kedelig, da den er ret sandet, men på begge sider er der rigtig fine forhold. Vandet er forholdsvis lavt med skiftende bund, og det virker som om, at det er et decideret ædekammer for fiskene, der ofte kommer trækkende forbi i flokke. Kysten holder for det meste på fisk, der dog sjældent er store. Undtagelser forekommer dog, for år tilbage fik jeg æren i at lande en blank 5 kilos fisk for en fiskemakker.
Turen til denne del af Sønderjylland ender her og jeg håber, at I får en uforglemmelig oplevelse, når I besøger vores kyster. Vi ses derude!
Her finder du de forskellige pladser:
maj 13, 2020 | Nyheder
– Dagen startede kl. 03, hvor turen ned til vandet gik stille roligt med en kop kaffe og brød. På vejen tog jeg ned til en bette havn for at finde de store fjordrejer til dagens fiskeri, fortæller Thor F. Jensen. – 30 min senere ramte jeg den første plads kl. 04. Den plejer at give godt, når der er lavvandet, og ganske rigtigt var der liv at se i overfladen. Allerede inden jeg havde taget det første kast, var der pæne trykbølger inde over det lave vand, så humøret var højt, inden det første kast.
– Jeg fisker med levende fjordrejer på et fire meter langt forfang bag en flydende bombarda, og der var en del fisk. Jeg fik 13 fisk på de første 13 kast, hvor størrelsen lå fra 39 til 47 cm, men jeg havde jo set større fisk. Og ganske rigtigt – nummer 17 havde solid vægt bag sig. Den gav nogle vilde udløb på det lave vand, og 10 minutter senere kunne jeg forsigtigt få den i nettet og se, hvor bred samt fed den var.
– Jeg fik taget et par hurtige billeder af fisken, der vejede 5,2 kilo – og så skulle jeg da se, om der var flere i den kaliber… Og det var der: Jeg tabte to på 3-4 kilo, men så døde fiskeriet også ud. Men – jeg havde en anden plads i tankerne, som også giver godt med lav vandstand. Jeg fik derfor hurtigt pakket sammen og ramte den anden plads kl. 09. Her var der også lidt fisk, men de var lidt mere spredt ud på pladsen. Jeg så ingen store fisk i overfladen, men kl. 12 faldt det helt store hug. Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en god fisk, men de første 5 minutter gik den bare stille og roligt 20-30 meter ude, indtil den lige var inde og vende, hvor jeg lige så, hvor stor den var.
Så brød helvede løs, og jeg så den først igen 20 minutter senere. Der var mange nervepirrende øjeblikke, hvor man kunne mærke linen kysse lidt sten, men jeg vandt heldigvis til sidst. Jeg må indrømme, at man fangede lige sig selv i at lave en jubel dans, da den var kommet i nettet, slutter han. Og det kan man jo godt forstå, for havørreden vejede 7,6 kilo. Ialt blev det til 20 havørreder den dag ved Limfjordens bredder.
Her kan du se fisken på 5,2 kilo. Den store på 7,6 ses øverst i nyheden.
