nov 4, 2020 | Nyheder
– Søndagen blev brugt på for en gang skyld at sove lidt længe, men heldigvis ikke for længe til at kunne nå er par timer på kysten, fortæller Andreas Peter Rasmussen. – I fralandsvind og 15 grader, lykkedes det at lande tre flotte havørreder. Der var to stålblanke op til 50 centimeter og denne flotte hunfisk på små 3 kilo, som selvfølgelig kom retur igen.
– Fiskene blev fanget på en realistisk rejeflue fisket helt langsomt. Vi havde fat i en håndfuld mere, men med den langsomme indtagning på fluestangen hang de desværre ikke fast, da de virkelig var forsigtige. Nu er det rigtig startet der ude, slutter han.
Har du selv været ude på kysten med fluestangen, hører vi meget gerne om dine oplevelser. Send os din historie med et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
nov 2, 2020 | Nyheder
– Endelig var det blevet tid til Farum Lystfiskerforenings tur til Øland, fortæller Niels Jørgen Matthiesen. – Efter en del afbud kom vi fem mand afsted. Vel ankommet til øen valgte vi hurtigt en plads tæt på huset, og der skulle kun gå tre kast, før Leon havde en superflot 2,5 kilos ørred på. Der skete dog ikke mere på pladsen efter han havde taget den flotte fisk.
– Dagen efter valgte Mikkel og jeg at køre sydpå. Han skulle introduceres for listefiskeriet og svenskerfluen. Det viste sig at være en god idé. På første plads fandt vi fisk helt inde mellem de inderste sten. Da dagen var omme, havde Mikkel fået tre og jeg fået to havørreder lige omkring målet.
– Den næste dag valgte vi at lade turen gå sydpå igen, og nu ville de andre også med. Vi delte os op på to pladser, og det viste sig at være den dag, der ville give flest fisk. Vi fangede pænt med fisk gennem hele dagen. Brian toppede med en superflot 2,5 kilos taget på blink. Da dagen var ved at være omme, havde Mikkel, der skulle introduceres for svenskerfluen fanget syv i alt, Leon tre, Brian syv og jeg otte superstærke Ølandsørreder. I alt fik vi altså 25 fisk til fem mand. Det må siges at være en absolut godkendt tur. Vi glæder os allerede til næste års Ølandstur.
okt 31, 2020 | Nyheder
– Der var fuldstændig stilhed denne morgen, da jeg trådte ud i vandet for at fiske det lave vand, fortæller Henrik Qvirin Reiter. – Der var heller ikke meget aktivitet fiskemæssigt den første time før solen stod op, men i takt med at det lysnede, begyndte ørrederne at trække, så jeg kunne se dem. Denne skønhed som du ser på fotoet ovenfor afslørede sig selv på blot 30 cm vand ved nogle små ringe i vandet. Jeg kastede til den, og lige i det bombardaflåddet og fluen kom forbi, satte jeg farten op. Der rejste sig en ordentlig trykbølge, og hugget faldt kontant efter et kort stop. Hvilken forrygende fighter! – og så blev morgenstilheden spoleret. Fisken blev genudsat.
– Har du selv været ude at opleve efteråret på kysten, så send os en lille historie og et godt foto – gerne vandret – til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
okt 31, 2020 | Nyheder
Kystfiskeriet efter havørred kan være drilsk, og ofte kan det virke som om, at fiskene lige inden opgangen i åerne kan være nærmest humørsyge. Den ene dag vil de intet – og den næste dag hugger de vildt aggressivt. Og nogle gange giver deres aggressivitet sig ikke udsalg i reelle hug, men snarere angreb – eksempelvis ved, at de dasker til agnen med halen.
Med appen Fangstjournalen, der betales af vores Fisketegnsmidler, fører DTU Aqua statistik på de indberetninger, der kommer fra de danske lystfiskere. Via App´en kan man blandt andet se hvor mange havørred, der fanges pr. times fiskeri på kysten. Her vil det nok overraske mange, at der ifølge de over 26.000 fangstindberetninger indberettet til Fangstjournalen faktisk fanges flere havørreder pr times fiskeri om efteråret end om foråret, der traditionelt regnes som den bedste tid på kysten. Om efteråret fanges nemlig i omegnen af 0,3-0,4 havørred pr times fiskeri, mens der om foråret fanges cirka 0,2 havørred pr times fiskeri.
En af dem, der har oplevet det gavmilde efterår på kysten, er Sven Riber Hougaard, som skriver: – Efterårsfiskeriet er noget helt særligt, og det er noget, som jeg altid vil holde af. Jeg har igen været en dejlig tur på kysten, hvor jeg havde fire fine fisk oppe og vende. Den største var omkring 60 centimeter, som du kan se på billedet ovenfor. Alle fisk blev taget på fluestangen og genudsat igen.
Har du også selv været ude og lufte fluegrejet, så hører vi meget gerne om dine bedrifter. Send os en lille historie og et foto til jb@fiskogfri.dk.
Seneste data fra DTU Aquas app Fangstrapporten viser, at der fanges flere havørred pr time om efteråret. Denne smukke fisk, blev taget af Sven Riber Hougaard på fluestangen.
okt 31, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Når vandtemperaturen når ned på 8-10 grader i det sene efterår, kan der være masser af fisk i de dybe ”badekar” mellem revlerne på den åbne kyst. Her giver Tue Blaxekjær dig opskriften på, hvordan du fanger dem.
AF TUE BLAXEKJÆR
DER ER GODT GANG I BØLGERNE, og min fiskemakker, som står på anden revle må kæmpe for at holde balancen. Selv sidder jeg inde på stranden for at få en bid mad. Med et bliver madroen afbrudt, idet en stor fisk vælger at springe helt fri af vandet 10 meter bag min makker. Den kraftige vind og bølgernes brusen gør, at jeg ikke kan råbe min makker op. Jeg skynder mig at sluge det sidste af min mad, for derefter at kæmpe mig ud mod revlen via det store stenrev. På vej ud affisker jeg badekarret på langs, og der skal ikke mere end tre kast til, før jeg står med fast fisk.
At badekarsfiskeri kan være uhyre effektivt, er der ingen tvivl om, og specielt i løbet af vinteren og i det tidlige forår bliver der fanget mange fisk i badekarrene. Men under de rette forhold er fiskene faktisk at finde inde i badekarrene hele året.
Fiskeri efter havørred i badrkarret
Badekarret er det dybe vand, som findes mellem kysten og første revle eller revlerne indbyrdes. Det er dog ikke altid, at et badekar skal findes mellem strandens revler. Jeg vil her beskrive de mest normale badekar – samt hvilke karakteristika man skal holde øje med for at finde dem.
Når du affisker badekarrerne er det ofte en god idé at tage et par kast, inden du går ud. Ofte står fiskene lige ude foran, så de let blvier skræmt.
Det klassiske og mest almindelige badekar er at finde mellem land og første revle eller første og anden revle. Som oftest kan et sådant badekar genkendes på et bælte af mørk bund som løber i badekarret på langs med kysten. På yder og indersiden af badekarret vil man kunne se de rene, lyse sandrevler. Det der gør denne type badekar interessant set med en kystfiskers øjne er, at havørreden bruger badekarret som spisekammer samt trækrute.
Som udgangspunkt bryder havørreden sig ikke om at svømme synligt rundt over ren sandbund. Den foretrækker at svømme rundt over mørk bund eller i grænseområdet mellem mørk og lys bund. Som kystfisker er det b.la. denne adfærd der udnyttes, når vi fisker efter badekarrenes havørreder.
Badekar uden synlige revler
En anden type af badekar – og et, som man normalt støder på ved meget stenede kyststrækninger med mange rev, er en type af fordybning, som ikke så let lader sig afsløre, da det ikke er omgivet af visuelt synlige sandrevler. Men – ved at være opmærksom på, hvordan vandet opfører sig, er det muligt, at danne sig et billede af, hvordan dybdeforholdene er, og om der er afgrænsede områder med dybt vand kystnært. På dage med kraftig pålandsvind, fortæller bølgerne, hvor på kysten de hemmelige badekar er. Typisk lader badekarret sig afsløre ved at bølgerne bryder brusende henover det lavere vand som findes på ydersiden af badekarret. Når bølgerne når ind over badekarrets dybe vand lægger de sig. Denne type af badekar skal typisk findes i forbindelse med pynter samt mindre rev på steder, hvor kysten slår et knæk.
Fisk & Fris Tue Blaxekjær giver den gas i et lille badekar ved Falster.
Fisk efter havørreden på langs af badekarret
En metode jeg gennem de sidste par år har haft stor succes med er, at affiske badekarrene på langs, mens jeg vader på badekarrets yderside. Det skal dog siges, at det ikke er alle steder, at dette kan lade sig gøre, da badekarrene på flere pladser er for dybe til at man kan komme igennem dem uden at blive mere våd – end hvad sjovt er. Ved at gå på den yderste revle, har jeg mulighed for, at affiske badekarret parallelt med kysten i bagvandet fra bølgerne, efter de er knækket ind over den revle, som jeg går på.
Havørreden elsker at jage i det oprørte vand som findes lige efter bølgerne har brudt ind over revlen. Udover at hvirvle en masse smådyr op som havørreden spiser, er tobis og andre småfisk et let bytte for havørreden i det oprørte vand. Et godt råd er at fiske så tæt på revlekanten som overhovedet muligt, da havørreden trækker rundt på denne i sin jagt på føde.
Havørreden trækker langs badekarret
Hvis vi som hovedregel går ud fra, at havørreden primært trækker rundt langs kanten af badekarret, er det umiddelbart åbenlyst, at det er der vores agn skal fiske. Ved traditionelt badekarsfiskeri bliver langt de fleste kast placeret 45 til 90 grader vinkelret på kysten. Det betyder i praksis, at vores gennemløber kun kortvarigt befinder sig i området nær badekarrets yderste kant. Står vi derimod på badekarrets yderste revle og fisker på langs med badekarret, vil vores gennemløber fiske i havørredens primære jagtområde, stort set konstant under hvert kast.
Som udgangspunkt vil jeg helst undgå, at vade for meget rundt i badekarrene, når jeg fisker, da det specielt på stille dage, skræmmer fiskene. Fisker jeg på en stille dag i et badekar, hvor det ikke er muligt, at komme ud på badekarrets yderste revle, affisker jeg det som hovedregel fra land, hvor jeg ligger mine kast så skråt som muligt i forhold til, at kunne affiske ydersiden af badekarret.
Er der derimod gang i vandet, hvor store bølger brusende bryder ind over kysten, har jeg ikke noget imod, at vade direkte ud i badekarret og så affiske det fremefter – vadende. Bølgerne laver så megen larm og uro i vandet, at havørreden ikke lader sig skræmme. Jeg har i grumset og oprørt vand flere gange oplevet, at havørreder stiller sig op af mine ben, som om de var et naturligt skjulested.
Christoffer Clausen med en fin havørred fra badekarret, der huggede på en Snurrebasse str. 3.
Sådan fisker du efter havørred i mindre badekar
En god metode til at affiske mindre badekar, som ligger i forbindelse med rev og pynter, er at placere sig i vandet på den side af revet eller pynten, som vender væk fra badekarret. Ved at placere sig som beskrevet, undgår man at skræmme fiskene, og man har samtidig mulighed for at fiske ens agn hen over revets lave vand.
Jeg har flere gange kunnet iagttage, hvordan en havørred er fulgt efter min gennemløber op af badekarret, for først at hugge midt på revets lave vand. Står man midt på revet eller revkanten tættest på badekarret, ser man højst en skygge svømme retur til badekarrets trygge dyb, hvorved man har frarøvet sig selv chancen for fisk.
Havørredfiskeri i de dybe render
En udvidelse af det traditionelle badekarsfiskeri, er fiskeriet i de dybe render som ofte løber langs med store rev, der går ud fra kysten. Specielt på dage med en svag til jævn pålandsvind kan fiskeri i disse render virkelig være givende, idet der ofte løber en god udadgående strøm i dem.
Strømmen i renderne bliver skabt ved, at vandet fra bølgerne skal retur til havet. I det sene efterår er der to gode grunde til, at fiske i disse render. Dels er vandet på solrige dage en smule varmere end vandet er på ydersiden af rev og revler. Den anden grund til, at renderne er spændende er, at strømmen fører tanglopper, rejer samt andre af havørredens føde fødeemner med sig. Da renderne ofte er smalle består tricket i at placere sig på behørig afstand fra kanten af dem, så man ikke skræmmer havørreden. Man skal dog stadig stå så tæt på renderne, at det er muligt af affiske dem på langs.
Set oppefra er badekarrene som oftest mørke med den lyse 1. revle på ydersiden (tv).
Med bombarda og flue efter havørred
Specielt under fiskeri med bombarda og flue, kan det være en god ide, at lade strøm og bølger gøre arbejdet. Helt enkelt fortalt går det ud på, at man stopper sin indspinning, hvorefter man lader strøm og bølger føre sin bombarda enten ind eller ud. Det er dog yderst vigtigt, at man hele tiden har en god kontakt til bombarda ´en, så man hurtigt kan registrere hug.
Netop fordi man ikke spinner ind, føles et hug markant anderledes end normalt. Hugget opdages normalt ved, at bombardaen stopper i strømmen eller måske ligefrem skifter retning. Indtil man bliver fortrolig med denne form for fiskeri, er et godt råd, at give modhug ved hver eneste mistanke om hug. Til denne form for fiskeri bruger jeg typisk et intermediate bombardaflåd på 15 – 25 gram afhængig af vind og vejr. Jo kraftigere vind og bølger er, desto tungere bombarda. På fluesiden er kobberbassen, STF rejen eller en kutlingeimitation mine fortrukne fluer.
Til denne form for fiskeri foretrækker jeg ubelastede fluer. Fordelen ved at fiske med en ubelastet flue er, at den svæver i vandet og ikke går i bunden som en tungt belastet flue ville gøre det.
Valg af blink og flue til havørred
Som badekarsfisker er det vigtigt at have et bredt udvalg af endegrej med. I nogle situationer er det vigtigt, at man kan fiske dybt og hurtigt, hvorimod man andre gange skal fiske højt og langsomt. Min favoritgennemløber til dybt og relativt hurtigt fiskeri er OGPs Bornholmerpil på 24 gram i farven blå krystalina. Skal jeg derimod fiske højt og langsomt, foretrækker jeg en Snurrebasse i no. 2 eller 3 samt Skruen på 10 eller 15 gram.
Til fiskeri i det brusende bagvand foretrækker jeg helt klart at fiske med Bornholmerpilen. Dette gør jeg, fordi dens greb i vandet er minimalt, hvilket betyder, at den ikke bliver trukket ind mod kysten af strøm og bølger på samme måde, som et stort pladeblink ville gøre det.
okt 29, 2020 | Nyheder
– Nu er det min tur til at dele min fiskeglæde, fortæller Battal Avci. – Jeg har fisket i 20-25 år. Det har mest været efter sild/makreller og de lidt små fisk, men de seneste 5-10 år har jeg gerne villet fiske efter havørreder, og det gik jeg så i gang med. Jeg har aldrig haft succes med dem, på trods af, at jeg har prøvet utrolig mange spots – eksempelvis ved Djursland, Vejle, Aabenraa, Horsens,Randers og Moesgård. Jeg har fisket et hav af gange men uden held.
– Først tænkte jeg: Gør jeg noget forkert? Det synes jeg egentlig ikke, at jeg gjorde. Jeg har altid fisket med blink direkte på hovedlinen, men det gav ikke gevinst. Så valgte jeg at fiske med gennemløbere, og i går tog jeg så igen til Moesgård, hvor jeg primært fisker. Her ville jeg give det endnu et forsøg, for det kunne simpelthen ikke passe, at jeg ikke skulle kunne fange en havørred.
– Nå men efter 10-15 minutters fiskeri et godt stykke ude skete der noget mystisk med stangen, der pludselig bøjede. Jeg vidste jo ikke, hvilken følelse det var at fange sådan en fisk, for det er jo ikke en sild. Men så kunne jeg se, at det var en havørred, som hoppede op og viste sig. Det var næsten som om, at den sagde ”her er jeg jeg – jaaaa du fik fat i mig :-)”. Jeg var super glad og fik den ind på land. Den var dog ikke særlig stor – blot cirka 30 cm, men hold op hvor er jeg glad. Fisken røg selvfølgelige retur igen.
– Dagen efter tog jeg igen forbi Moesgård og tænkte, at de store havørreder måte være derude. Efter et godt stykke tid fik jeg endnu en havørred ganske tæt på land ikke særligt langt ude. Jeg fik den ind, og den var cirka 25-28 cm, så den blev sat ud igen. Nu fik jeg for alvor blod på tanden, for jeg havde en følelse af, at den store måtte være meget tæt på mig.
– Efter godt to timers fiskeri skiftede jeg spot, og efter et par kast på det nye sted kastede jeg langt ud, imens jeg snakkede med en kammerat uden at kigge ud på vandet. Pludselig sagde det bare BANG- – Jeg har bid, råbte jeg. Først troede min kammerat ikke på det, men da fisken hoppede, kunne han godt se, at det var en større fisk, som tog flere udløb. Nøjjjj – det var en fed oplevelse. Jeg bad min kammerat om at lægge stangen fra sig, så han kunne hjælpe med landingen, for jeg havde nemlig hverken waders eller net. Da fisken kom helt tæt på land, skulle jeg til at tage fisken op, men den valgte at hoppe op og tage endnu et udløb.
– NEEEEJ tænke jeg – nu skal jeg have dig ind, og det lykkedes til sidst, men mine sko blev plask våde. Jeg var bare helt oppe at køre: Endelig havde jeg fået den fisk, som jeg havde fisket så mange år efter. Den flotte havørred var 57 centimeter. Og nu tror jeg snart, at jeg skal have mig et par waders, slutter han.
okt 27, 2020 | Nyheder
– Endelig havde jeg en fridag efter en lang arbejdsweekend var veloverstået, fortæller Fredrik Bov. – Og fridagen skulle som vanligt bruges på den fynske kyst!
– Vel ankommet til pladsen mødte perfekte forhold mig med en god sidevind, som satte fint gang i vandet. Allerede efter de første kast blev min Hotshot gennemløber angrebet af mindre havørreder. Tiden gik, og lidt småfisk kom op at vende, for selvfølgelig at komme retur igen. Herefter fiskede jeg en badekarsstrækning, og lagde et kast på langs med badekarskanten. Jeg mærkede et par slag til min Hotshot – gjorde et spinstop, og da jeg satte i gang igen, faldt et tungt hug med det samme. Fisken fulgte med ind, indtil vi så hinanden, og så begyndte udløbene ellers, så fighten for alvor kunne sættes i gang! Denne gang vandt jeg, og til sidst kunne en smuk hanfisk på 74 cm og 4159 gram glide i nettet. Fisken var ny PR, så det blev ikke bare en god fridag.
okt 24, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Sjællands Nordvestkyst er et af de smukkeste steder i hele kongeriget. Og sammenligner man med whiskeybæltets nordkyst eller de populære syd/østkyster, er nordvestkystens hot-spots nærmest mennesketomme. Til gengæld holder de havørred! Tag med på en tur fra Gniben til Korshage.
AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ
JEG SKAL IKKE forsøge at foregøgle nogen noget. Nordvestkysten er ikke et ørredparadis, hvor man bare tager hen og flår store, blanke havørreder op ad vandet. Nordvestkysten er de fleste steder både svær at vade og at få hul på. Der er længere mellem fiskene end andre populære lystfiskermål. Til gengæld er gennemsnitsstørrelsen over middel. Udfordringen er større og triumfen, når det lykkes, tilsvarende stor.
Vil du have de bedste chancer for en blank, så følg strømmen til Stevns. Kan du kun fiske med sandbund under vadestøvlerne, så kør til nordøstkysten. Er du ligeglad, om ørreden, du fanger er regnbue eller havørred, så tag til Sjællands Vestkyst. Men er du til øde kilometer i hårdt vadeterræn, strande uden plastic-efterladenskaber, hundeluftere og garnfiskere. Kan du lide bølger der rykker, og fisk der trækker…? Så skal du måske overveje, om din næste tur skal gå til Sjællands Nordvestkyst.
Tobias med et par flotte havørred fra den nordvestsjællandske kyst.
Havørred på Gniben
Sjællands nordvestligste punkt er kendt og elsket af mange lystfiskere og med god grund. Det er uhyre fristende at stille sig ud på spidsen, kaste agnen ud lige der, hvor vandene mødes, og hvor strømskellet gennem årtusinder har bygget på Sjællands Rev, som strækker sig kilometervis ud i vandet. Og det kan bestemt også være givtigt. Spottet holder fisk hele året, og en sommernat kan man stå i mørket høre fiskene springe som forårskåde rålam hele vejen rundt om én. Desværre kommer man ofte til at gnubbe skuldre med andre lystfiskere. Der er dog ingen grund til at fortvivle. Gniben har masser af andre spots at byde på, hvis moderrevet er overrendt.
Skilderhuset: Kør tilbage til hegnet og over fæ-risten. Der ligger en stor parkeringsplads lige udenfor søværnets hegn. Smid bilen og gå ned på kysten, der vender mod øst. Lige nede på stranden giver en fin sandbund godt fodfæste, mens et lækkert, tykt tangbælte lidt længere ude meget ofte holder gode fisk. Til tider endda kystlaks. Giver stykket med sandbund ingenting, går du sydover. Bunden bliver nu vanskelig at vade på. Glatte runde sten med alger på toppen gør fiskeriet udfordrende, men strækket holder fisk. Du kan fortsætte sydover et par kilometer, indtil du igen får sand under fødderne. Herefter dør fiskeriet ud.
Vestkysten: I princippet strækker dette stykke sig helt ude fra spidsen og ned til Odden Færgehavn. Selv stopper jeg dog i reglen, når jeg kommer ned omkring Strandmågevej. Eller også starter jeg dér og går så langt nordpå, som jeg orker. Det er ikke noget let stykke at gå. Det tager det meste af en anstrengende dag, selvom det ikke er længere end et par kilometer. Langt det meste af bunden er fuld af sten og blæretang afløst af giftige smårev med endnu flere sten og endnu mere tang. Der er dybt vand helt inde under land og ofte krappe bølger. Det er det rene guf for havørreder. Særligt har jeg haft succes på dette stykke i den kolde tid. Husk kaffe og varmt tøj!
Her kan du se nogle af de bedste pladser til havørred på den nordvestsjællandske kyst.
Efter havørred på kysten ved Ebbeløkke
Dette stræk hører også til de velkendte spots på Sjællands nordvestkyst. Det holder fisk hele året, men jeg søger det oftest sommer eller vinter. Alligevel er det meget sjældent overrendt. Sikkert fordi de fleste lystfiskere kommer langvejs fra, og når man nu alligevel er kørt så langt, kan man næsten lige så godt fortsætte til Gniben. Men snyd ikke dig selv for dette stræk.
Nyd synet oppe fra parkeringspladsen, inden du forcerer skrænten ned til kysten. Her er så smukt, at det næsten gør ondt i øjnene. Lige til venstre finder du et fint lille rev, som næsten altid holder en fisk eller to. Sjældent de helt store. Men et par småfisk kan være gode at stive selvtilliden af på, inden man giver sig i kast med nogle af de mere vanskelige stykker af kysten – som så til gengæld giver gode chancer for en tung, blank. Du kan fortsætte til venstre. Der er flere små rev nordvest for parkeringspladsen, og de kan alle holde fisk.
Prøv med et lille, livligt blink. Men drømmer du om den store, skal du til højre og øst på. Et par store sten på stranden 200 meter øst for revet markerer, at her sker der noget nyt. Her er der et stort fedt tangbælte helt inde under land, som strækker sig længere ud i vandet, end du kan kaste. Fisk det af på kryds og tværs! Der kan gå store fisk helt inde under land. Stenbunden gør stykket vanskeligt at vade, men det kan lade sig gøre, hvis man husker, hvordan pindsvin efter sigende elsker (meeeget forsigtigt).
Ud for kysten på to-tre meters dybde ligger en hel del meget store sten. Med tiden lærer du præcis hvor, indtil da, må du holde øje med overfladen. De giver lidt uregelmæssigheder i overfladen med bølgerne. Kast efter dem. De holder fisk. Strækket med det fede tangbælte er vel 150 meter rundt om en stor, blød pynt. Herefter bliver kysten lidt mindre barsk og lidt mere lavvandet. Du behøver dog ikke at vende om. Du kan fortsætte østover på ørredholdigt vand, helt indtil Fiskervejen, som er det næste spot på listen. Er I to, og har I hele dagen, kan i med fordel parkere en bil i hver sin ende af strækket og gå det hele.
Endnu en havørred taget på den nordvestsjællandske kyst.
Find havørrederne med Fiskervejen
Når du parkerer ved Fiskervejen, står du fem meter over vandet, og du vil sandsynligvis først undre dig over, at der ikke er en lystfisker at se i miles omkreds. Dernæst vil du være i tvivl om, hvilken vej du skal gå, når du kommer i vandet. Lækker bund med indbydende tangbælter strækker sig østover så langt øjet rækker. Mod vest lokker et fedt rev med store sten og labre strømforhold og dybe badekar på siderne.
Er du ligesom mig, vælger du revet. Og når du når hen til det, opdager du, at der ligger flere mindre rev så langt, du kan se med dybe badekar imellem. Fisk det hele af, men kæl lidt ekstra for det store rev. Kanterne kan holde meget gode fisk, og er de hugvillige, kommer du næsten med garanti ikke længere den dag.
Brug en stor agn, der går højt i vandet. Jeg har selv mest succes med blanke eller rå agn på dette spot. Men hvide blink og tobis-woblere kan også være løsningen. I de dybe vintermåneder, kan der være ræson i at prøve noget vildt og farverigt. Jeg har selv i irritation over at tydeligt tilstedeværende fisk ikke ville hugge på noget som helst, smidt et skrigende pink skeblink på og BANG! Fast fisk i første kast. Dette spot er også særdeles velegnet til fluefiskeri.
Efter kystørred ved Klint
Klint er ikke for svage sjæle. At fiske Klint er hårdt arbejde, men efter min ydmyge vurdering, et af de bedste vinterspots i hele kongeriget. Store onde stenrev med dybt vand på siderne og fede, fede tangbælter.
Kør til Klint Havn, kør forbi og fortsæt gerne ud ad grusvejen. Der er en bom, men den er i reglen åben. Første store rev ligger dog lige vest for havnen, og det er bestemt værd at fiske af. Derefter ligger der tre rev til med nogle hundrede meters mellemrum. Det kan være lidt svært at se præcis, hvad der er hvad, for hele stykket er bare én lang stenstrand.
Forbered dig ved at kigge på Google Maps, så er du godt med. Personligt kan jeg bedst lide revet ud for det gamle grusbrud. Du er ikke i tvivl, når du ser det. Der står en gammel betonmur nede ved stranden. Gå i vandet ud for den og fisk hele revet af – forsigtigt! Fiskene går helt ind under land her, så fisk af, inden du giver dig til at plaske for meget rundt. Chancerne for en stor, blank ørred er i den grad til stede på dette spot. Til gengæld er det forfærdeligt at vade på. Måske det sværeste på hele nordvestkysten, og det siger faktisk ikke så lidt. Nu ville det jo være fedt, hvis jeg kunne sige, at de andre rev ved Klint er næsten lige så gode, men lettere at gå på. Det kan jeg desværre ikke. De kræver alle, at man holder tungen lige i munden. Men gør det alligevel. Det er ikke rev, der holder mange småfisk, men de store er derude!
Brug store, højtgående agn. Spin i raskt tempo og lav masser af lange spinstops. Fisken hugger gerne splitsekundet inden, du hænger fast i bunden.
Havørredfiskeri ved Øvej
Spottet her er lidt mindre end de andre, og det fiskes mest af lokale og sommerhusgæster. Men tag ikke fejl; Det holder fisk. Og i hvert fald på den ene side af pynten, er det endda både let at fiske og relativt let at få hul på. Det giver næsten sig selv, at det lille rev ude på spidsen holder fisk. Der er ret dybt på venstre side af revet og stykket et par hundrede meter mod venstre holder tit en fin fisk eller to.
Ved lavvande skal det ikke anbefales at forsøge at kaste hen over revet, da det er en notorisk blinktyv. Store sten med kraftig tangbeplantning lige under overfladen, venter blot sultent på en uerfaren lystfiskers dyrtkøbte agn, Går du til højre for revet, bliver bunden leopardplettet og lidt halvblød.
Fisk gerne stykket grundigt af. Det holder ofte stimer af småfisk, og der kan sagtens gå en god fisk i mellem. Giv hele hele spottet en times tid eller to. Kaster det ikke noget særligt af sig, så kør videre.
Jeg fisker det selv primært med mindre skeblink eller anden livlig agn, som ikke går for dybt i vandet. Strækket til højre for pynten er lidt fjordagtig, og jeg bruger derfor samme agn. Det kaster tit en fin fisk af sig i efteråret og på vinterdage med sol.
Når turen går til Dybesø eller Korshage efter havørred
Korshage hører uden tvivl til de mest kendte spots på nordvestkysten, og det er langt fra sikkert, at du kan have det for dig selv. Det er der selvfølgelig en grund til. Der bliver hvert eneste år landet MEGET store fisk omkring Korshage og Dybesø. Men de fleste lystfiskere tager hjem derfra med tomme hænder.
Det skyldes efter min opfattelse, at de fleste fisker det forkert. Man parkerer på pladsen, går ned til vandet, fisker mod højre, og når revet på pynten er fisket af, går man hjem med kolde tæer og en lang næse. Jeg har bedst erfaring med at tage benene på nakken og acceptere den trælse spadseretur en kilometers penge vestover ned mod det enlige sommerhus, der ligger helt ud til vandet. Lige inden jeg når til huset, går jeg i vandet og fisker tilbage mod bilen. Det er et skønt og let stræk at gå.
Mestendels med sand inde mod land. Men ikke langt ude, løber nogle fine tangbælter med store sten og nogle besynderlige variationer i bundens højde, som gør, at der ofte går nogle virkelig interessante strømskel tæt på land. Særligt om vinteren holder dette stræk tit stimer af gode fisk. Ved parkeringspladsen går jeg faktisk oftest på land og går først i vandet helt henne ved revet. Og så fortsætter jeg rundt og ned ad østkysten. Her bliver det faktisk igen virkelig interessant, for der er store badekar HELT inde under land. I et af dem, blev der taget en havørred på 98 centimeter. Lidt mindre kan naturligvis også gøre det. Fisk badekarrene grundigt af med en let wobler helt oppe i overfladen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018
okt 24, 2020 | Nyheder
– Jeg tænkte, at en morgentur inden arbejde kunne være givende, fortæller Anders Salling Sørensen. – Men da jeg så vinden, kom jeg lidt i tvivl. Jeg besluttede mig for at tage afsted alligvel, men pakkede kun spinnesættet, vadejakke og to gennemløbere.
– Da jeg ankom på pladsen, holdt der tre tyske biler, en polsk og en dansk, så jeg tænkte – hmmmmm… gad vide, om der var plads til mig? Jeg tog dog vadejakken på og snuppede stangen med. Da jeg kom ned til vandet, kunne jeg godt se, at der manglede 30-40cm vand, men nu var man jo kommet så langt, så gennemløberen skulle da luftes. Efter en 30 minutters fiskeri, hvor jeg kæmpede hårdt med lavvande og ålegræs, havde jeg et par følgere, som kun blidt puffede til gennemløberen.
– Jeg fortsatte ned af kysten og fandt et lille spot, hvor der var en lidt dybere rende, så jeg ikke fik ålegræs på, og efter tre kast havde jeg en god fisk efter, som vendte på 30-40cm vand. Jeg så ikke størrelsen, men en kæmpee hvirvel i vandet. Her begyndte adrenalinen at køre, og jeg blev tændt til jagtmode. Den var efter blinket 5-6 gange mere, hvor den enten ramte forbi gennemløberen eller der ikke var vand nok, men så fik den endelig fat, og hold nu op den var sur. Den huggede rigtig hårdt og vendte med det samme samt gik amok, hvor den tog et mega udløb på 30-50m. Og her begyndte gelebenene at vise sig.
Efter en hård kamp frem og tilbage fandt jeg et sted, hvor jeg – hvis jeg timede bølgerne rigtigt – kunne få kanet fisken op. Nu kunne jeg se, at den blødte kraftigt. Jeg fik fisken på land, hvor jeg jublede. Jeg ville hurtigt have krogen ud og fisken sat ud igen, da den er farvet, for jeg har det bedst med at kun hjemtage blanke fisk. I det samme knækkede linen, da den havde kørt op af dens skarpe tænder. Og så kunne jeg se, at krogen havde ødelagt to rækker af gællestavene. Jeg valgte derfor at aflive fisken.
Alt i alt en helt fantastisk morgen på Møn, hvor jeg kunne tage på arbejde efterfølgende med et kæmpe smil på munden.
