– Endelig var det blevet tid til Farum Lystfiskerforenings tur til Øland, fortæller Niels Jørgen Matthiesen. – Efter en del afbud kom vi fem mand afsted. Vel ankommet til øen valgte vi hurtigt en plads tæt på huset, og der skulle kun gå tre kast, før Leon havde en superflot 2,5 kilos ørred på. Der skete dog ikke mere på pladsen efter han havde taget den flotte fisk.

– Dagen efter valgte Mikkel og jeg at køre sydpå. Han skulle introduceres for listefiskeriet og svenskerfluen. Det viste sig at være en god idé. På første plads fandt vi fisk helt inde mellem de inderste sten. Da dagen var omme, havde Mikkel fået tre og jeg fået to havørreder lige omkring målet.

– Den næste dag valgte vi at lade turen gå sydpå igen, og nu ville de andre også med. Vi delte os op på to pladser, og det viste sig at være den dag, der ville give flest fisk. Vi fangede pænt med fisk gennem hele dagen. Brian toppede med en superflot 2,5 kilos taget på blink. Da dagen var ved at være omme, havde Mikkel, der skulle introduceres for svenskerfluen fanget syv i alt, Leon tre, Brian syv og jeg otte superstærke Ølandsørreder. I alt fik vi altså 25 fisk til fem mand. Det må siges at være en absolut godkendt tur. Vi glæder os allerede til næste års Ølandstur.

 

Mads havørred hemmelighed bag danske lystfiskeri fiskegetn

 

En ud af mange flotte havørreder som Farum Lystfiskerforening fangede på deres tur til Øland

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This