KINETIC FISKECUP 2021: STORØRRED NAPPER SALTY INLINE

– Jeg har netop været på kysten alene kun bevæbnet med et par favorit agn i lommen, fortæller David Sølling Johnsen fra Mertz Jagt og Fritid. – Det skulle vise sig at være en rigtigt god idé, fordi efter en halv times fiskeri får jeg et voldsomt hug på min Salty Inline efterfulgt af flere vilde udløb. En kæmpe havørred har hugget min gennemløber og går fuldstændig amok for enden af min line.

– Fisken kæmper hårdt, og flere gange får jeg den helt ind tæt på, men den går simpelthen amok og tager 10-20 meter udløb tilbage igen. Nettet ligger derhjemme, og jeg er max presset nu. Jeg står helt alene med denne store stærke sommerfisk. Heldigvis – imod alle odds – lykkedes det til sidst at få håndlandet fisken alene, hvorefter en kæmpe havørred kommer på land, og et jubelbrøl af en anden verden kunne høres i hele området. På vej tilbage til bilen møder jeg heldigvis en mand ved kysten, som hjælper mig med at forevige drømmefisken med et par gode billeder. Havørreden var en ny PR på 74cm og 4,390kg. En helt fantastisk aften som jeg aldrig vil glemme. Og en meget nervepirrende fight med fisken, som jeg tilmelder Kinetic Fiskecup 2021.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

En sommermorgen med gang i havørrederne

– Sommerfiskeriet har været svært her på Sjælland, beretter Mads Brinkløv Kentov. – Efter næsten fire uger med høje temperaturer og badevand, som var fisketomt, tog jeg en tidlig morgentur efter koldt vand inde ved kysten.

– Det viste sig at være helt rigtigt, og den lange køretur til Møn betød pludselig ikke noget. Vandet boblede af fisk, og jeg fik 8 fisk i nettet samt beholdt to til en omgang rygning. Fiskene var bomstærke sommerfisk og tog Salty inline på 26g fra Westin. Havørrederne tog hårdt og sprang ud af vandet til den helt store opvisning. Men lige så pludselig det hele startede, lige så hurtigt var de væk igen. Men jeg var nu  godt tilfreds med sådan en skøn morgen, slutter han.

Har du selv været på kysten, så tøv ikke med at sende os et par linjer til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: OP PÅ CYKLEN IGEN

– Selvfølgelig kan jeg ikke bare lade nederlaget fra forleden nat ligge og rumstere i baghovedet. Sådan lyder det fra Birgitte Bendtsen efter en nultur på kysten den anden nat. – Derfor pakkede jeg cyklen og drønede, så meget jeg kunne i modvind med trailer bagpå, ud til et hemmeligt spot. Og der stod jeg så – mutters alene – med bølgerne der puffede og nærmest prøvede at vælte mig omkuld.

– På et tidspunkt valgte to sæler at lege i bølgerne lidt ude, marsvinene kom forbi indimellem og havørnen svævede hen over hovedet. Konkurrenter var de alle, men smukke dyr, som jeg værdsætter i naturen, og som jeg ikke mener, at vi mennesker har nogen ret til at dømme/fordømme, selvom de også elsker havørreder. Der skal være plads til os alle.

– Jeg fik da også hurtig flex på linen, og en pæn lille fætter kom på land. Efter et stykke tid rykkede det hårdt i stangen, og en fin fight startede. Denne havørred var noget stærkere end den forrige, og havde ikke tænkt sig at give op. Men pludselig knækkede linen… Jeg var ved at tænke på at stoppe, men vandet lokkede, så jeg fik ny agn på. Der gik et stykke tid, og pludselig havde jeg flex på linen igen. Denne gang fik jeg krabaten, som du kan se på fotoet, med ind og kunne ånde lettet op. Oven på den fine fisk valgte jeg at stoppe og finde min cykel igen, for jeg havde jo trods alt 11-12 smukke 6 friske kilometer hjem.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

FLOT HAVØRRED NAPPER MEPPS SPINNER

– Jeg havde inviteret tre venner til at komme hjem til mig, så vi kunne få en lille fiskeuge sammen, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – To af gutterne kom den 1. august og efter en hurtig bid kage, tog vi til åen. Vi ville bare lige nå at fiske et hurtigt stræk, før aftensmad, fordi vi ikke kunne vente.

– Da vi kommer ned til vandet, aftaler vi at fiske i frøhop, så vi hurtigere kan få dækket noget vand. Jeg sætter de to andre af ved noget vand, jeg virkelig tror på og går selv længere nedstrøms. Jeg ved fra tidligere erfaringer, at det er noget svært og sumpet vand, jeg går ned til, men troen er høj. Jeg fisker først med en FC Compact spinner, men jeg skifter efter 5 kast til en Mepps 4, og der skal ikke mange kast til, før en stor havørred hugger 1,5 meter fra fødderne af mig.

– Det går hurtigt op for mig, at det er en stor fisk, og jeg råber derfor til de andre. De er desværre allerede for langt væk til at kunne høre mig, så jeg må klare det selv. Fisken går dybt og gummibenene begynder at sætte ind, hvilket ikke gør det nemmere. Jeg får dog efter en relativ kort fight nettet fisken sikkert, og ådalens fugle letter hurtigt på grund af mit glædesbrøl, slutter han. Havørreden var 73 cm lang.

Har du selv været ude at fiske, så tøv ikke med at sende en lille historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 20 70 02 36. Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

KLUDDER OG HÅRDT HUG PÅ FLUEN

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan var det også for Villads Falkenberg i nat, da han var ude og fluefiske efter havørred på den sjællandske kyst. – Strømmen var helt perfekt, og jeg havde netop lagt min flue ud, da jeg fik en solid gang kludder på linen. I mens jeg forsøgte at få knuden op, lå fluen – en flydende sort Pattegris med skum-ryg – og ”dead driftede” derude i mørket. Og det var åbenbart lige det, der skulle til for at udløse lidt action:

– Pludselig strammede linen hårdt op, og så kan det eller nok være, at jeg febrilsk forsøgte af løse situationen… Men fisken ville den modsatte vej med det samme, så jeg måtte droppe det svære forsøg på at løsne knuden i mørket med en fisk for enden af linen… I stedet fulgte jeg efter havørreden, da den ”tog udløb”. Lidt senere blev den dog træt, og det hele endte med, at jeg kunne håndlande/kane den flotte havørred ind. Havørreden var 60 cm lang, slutter han.

 

drømmerejse iFish Travel

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED I SIDSTE KAST

– Jeg har netop været på makreljagt på Egernsund en varm juniaften med min mand, skriver Vicky Andersen. – Efter at have fanget 15 makreller og klokken var gået hen og blevet 22:30 på en hverdag, hvor den stod på arbejde dagen derpå, begyndte min mand at pakke sammen. De indfangede fisk skulle jo også renses inden sengetid. 

– Som i alle kender det, skal man jo lige have et sidste kast inden hjemturen. Og som sagt – så gjort. Jeg har næsten halet med mit makrelforfang helt ind med et Savage Gear Seeker ISP blink(flou UV red Black) hængende i enden af mit ophæng, da jeg pludselig tror, at jeg får bundbid. Jeg giver et lille modhug, og mærker pludselig, at der noget stort for enden af min line. Jeg går en smule i panik, for jeg har intet net med og min mand er oppe ved bilen. Jeg får fisken kæmpet ind til broen, hvor jeg står, og løfter stangen forsigtigt op, samtidig med at jeg griber makrelkrogene længere nede med venstre hånd, hvorpå jeg løfter fisken op på broen. Det stunt gav en 60 cm og 2,8 kilos super flot ørred.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

NYE FREDNINGSTIDER PÅ GEDDE OG HAVØRRED

Så er de nye fredningstider for fisk og krebs i ferskvand offentliggjort. De træder i kraft fra og med i dag.

For danske lystfiskere er det mest betydningsfulde uden tvivl, at man har valgt at starte fredningstiden på gedder allerede d. 15 marts i modsætning til tidligere, hvor geddens fredning først trådte i kraft den 1. april. Gedden er stadig fredet indtil den 1 maj, hvor geddepremieren stadig vil kunne afholdes efter de urgamle traditioner.

I ferskvand er fredningstiden for havørred udvidet, så den gælder fra 16. november til og med den 28/29 februar.

Læs mere om de nye fredningsbestemmelser her.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

EN MORGENFRISK HAVØRRED

– Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker lystfiskeri, og særligt havørredfiskeri, siger Stefano Cirus. Der er noget i det, som fangede mig for cirka fem år siden, og fra den dag har jeg dyrket denne fantastisk sport i min fritid. Sidste tur var faktisk en stor succes med en pæn havørred på 70 cm til mig samt flere fisk for mig og min makker Filippo. I weekenden var jeg og Filippo så igen på havørredjagt langs den sjællandske kyst.

– Da vi ankom på pladsen, konstaterede vi, at der faktisk var god strøm, som var hvad vi satsede på. Fiskeriet startede lige inden solnedgang, og efter en timers fiskeri fik Filippo en flot havørred på lidt over målet og et par hornfisk, men der var kun hornfisk til mig. Det blev hurtigt mørkt, men desværre kom der ingen andre fisk på krogen.

– Da klokken var omkring et om natten, valgte vi at holde en pause for at sove i et par timer, da vi godt vidste, at vi skulle fokusere fiskeriet i de tidlige morgentimer. Alarmen ringede kl. 3, og efter en dejlig kaffe på kysten, kunne fiskeriet starte igen i den smukke solopgang. Der var god strøm og let gang i vandet. Nu startede fiskene med at bide. Desværre var det ikke de største, og jeg fik to undermålere, som blev hurtigt genudsat. Men efter dem, mærkede vi intet mere.

– Jeg kunne ikke forstå, at der ikke var større fisk med de gode forhold, så tog jeg en chance og besluttede at affiske et område med lavt vand, hvor jeg ved, at der kommer fisk helt tæt på land. Med det samme så jeg noget aktivitet på overfladen, mens jeg kastede og kastede min tobisimitation wobler, men de ville bare ikke have den. Så skiftede jeg til rotationsblink i rå fisket på hurtigt indspinning. Efter cirka 10 kast fik jeg et solidt og tungt bid. Jeg gav modhug med det samme, og havørreden viste hurtigt sin kaliber. Det var en stor og stærk fisk, som gav en spektakulær fight med flere udløb og spring fri af vandet. Efter en fantastisk fight kunne jeg lande dette smukke og tykke eksemplar af farvet havørred på lidt over 70 cm, som efter et par billeder fik sin frihed. I kan følge vores fiskeri på instagram @fishingchroniclesdenmark.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2021: STORØRRED I STEDET FOR MAKREL

Fiskeriet er altid fuld af overraskelser, og sådan var det også for Mike Hansen, da han forleden tog ud for at fiske langs den sjællandske kyst:

– Jeg var egentlig taget ud efter makreller og hornfisk, men så i lige det allersidste kast, sagde det BANG. – Det var et rigtigt godt hug, og det var let at mærke, at det ikke var en makrel men en havørred. Den tog et par udløb, og så vfar jeg helt sikker på,k at det ar en større fisk, men jeg troede egentlig ikke, at den var så stor. Da jeg så den, begyndte jeg at ryste, for det var helt klart min største havørred nogensinde. Jeg måtte kæmpe noget med den for at få den i nettet, for den var stor, men til sidst lykkedes det. og jeg fik den til sidst i sikkerhed mellem netmaskerne. Nu skal den skal den bare nydes på grillen en sommeraften.

Fisken, som  vejede 5,07 kilo og var 75 cm lang, huggede på en lyserød 22 grams gennemløber.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

Har du selv været på kysten og har fanget en fin fisk, så husk, at vi meget gerne modtager en beretning og et godt foto på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

drømmerejse iFish Travel