– Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker lystfiskeri, og særligt havørredfiskeri, siger Stefano Cirus. Der er noget i det, som fangede mig for cirka fem år siden, og fra den dag har jeg dyrket denne fantastisk sport i min fritid. Sidste tur var faktisk en stor succes med en pæn havørred på 70 cm til mig samt flere fisk for mig og min makker Filippo. I weekenden var jeg og Filippo så igen på havørredjagt langs den sjællandske kyst.

– Da vi ankom på pladsen, konstaterede vi, at der faktisk var god strøm, som var hvad vi satsede på. Fiskeriet startede lige inden solnedgang, og efter en timers fiskeri fik Filippo en flot havørred på lidt over målet og et par hornfisk, men der var kun hornfisk til mig. Det blev hurtigt mørkt, men desværre kom der ingen andre fisk på krogen.

– Da klokken var omkring et om natten, valgte vi at holde en pause for at sove i et par timer, da vi godt vidste, at vi skulle fokusere fiskeriet i de tidlige morgentimer. Alarmen ringede kl. 3, og efter en dejlig kaffe på kysten, kunne fiskeriet starte igen i den smukke solopgang. Der var god strøm og let gang i vandet. Nu startede fiskene med at bide. Desværre var det ikke de største, og jeg fik to undermålere, som blev hurtigt genudsat. Men efter dem, mærkede vi intet mere.

– Jeg kunne ikke forstå, at der ikke var større fisk med de gode forhold, så tog jeg en chance og besluttede at affiske et område med lavt vand, hvor jeg ved, at der kommer fisk helt tæt på land. Med det samme så jeg noget aktivitet på overfladen, mens jeg kastede og kastede min tobisimitation wobler, men de ville bare ikke have den. Så skiftede jeg til rotationsblink i rå fisket på hurtigt indspinning. Efter cirka 10 kast fik jeg et solidt og tungt bid. Jeg gav modhug med det samme, og havørreden viste hurtigt sin kaliber. Det var en stor og stærk fisk, som gav en spektakulær fight med flere udløb og spring fri af vandet. Efter en fantastisk fight kunne jeg lande dette smukke og tykke eksemplar af farvet havørred på lidt over 70 cm, som efter et par billeder fik sin frihed. I kan følge vores fiskeri på instagram @fishingchroniclesdenmark.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This