– Selvfølgelig kan jeg ikke bare lade nederlaget fra forleden nat ligge og rumstere i baghovedet. Sådan lyder det fra Birgitte Bendtsen efter en nultur på kysten den anden nat. – Derfor pakkede jeg cyklen og drønede, så meget jeg kunne i modvind med trailer bagpå, ud til et hemmeligt spot. Og der stod jeg så – mutters alene – med bølgerne der puffede og nærmest prøvede at vælte mig omkuld.

– På et tidspunkt valgte to sæler at lege i bølgerne lidt ude, marsvinene kom forbi indimellem og havørnen svævede hen over hovedet. Konkurrenter var de alle, men smukke dyr, som jeg værdsætter i naturen, og som jeg ikke mener, at vi mennesker har nogen ret til at dømme/fordømme, selvom de også elsker havørreder. Der skal være plads til os alle.

– Jeg fik da også hurtig flex på linen, og en pæn lille fætter kom på land. Efter et stykke tid rykkede det hårdt i stangen, og en fin fight startede. Denne havørred var noget stærkere end den forrige, og havde ikke tænkt sig at give op. Men pludselig knækkede linen… Jeg var ved at tænke på at stoppe, men vandet lokkede, så jeg fik ny agn på. Der gik et stykke tid, og pludselig havde jeg flex på linen igen. Denne gang fik jeg krabaten, som du kan se på fotoet, med ind og kunne ånde lettet op. Oven på den fine fisk valgte jeg at stoppe og finde min cykel igen, for jeg havde jo trods alt 11-12 smukke 6 friske kilometer hjem.

 

Kizuma line

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This