mar 1, 2021 | Artikler, Miljø og debat
Tangeværket har siden 1920 blokeret for passage af vandrende laksefisk
Gudenåen er med sine 150 km fra udspringet i Tinnet Krat på den jyske højderyg til udløbet i Kattegat nord for Djursland, Danmarks længste vandløb. Her får du et overblik over vandløbets turbulente historie som en optakt til del 2 af artiklen, hvor vi går i dybden med det politiske spil, som udfolder sig lige nu.
AF STEEN ULNITS, FISKERIBIOLOG, FOTO: STEEN ULNITS OG HENRIK LETH
GUDENÅEN er dertil det eneste danske vandløb, som på sit nedre løb lever op til betegnelsen “flod”. Åen er således Danmarks nationale vandløb. Det vandløb, som gennemløber den største del af det jyske Hovedland. Et vandløb, som har været afgørende for mennesker i Jylland og deres adgang til dets oprindeligt mørke og skovklædte indre.
Da Skipper Anders Gylliam i 1736 og på opdrag af selveste Kong Christian VI kortlagde Gudenåens forløb, kæmpede han sig hele vejen fra Randers og op til Ry. Så langt kunne man komme ad åen dengang. Det var en opstrøms rejse på mere end 100 km. Ingen ringe bedrift i de dage. Kongen var meget interesseret i tømmer fra de store skove ved Silkeborg, for det skulle bruges til at supplere hans krigsflåde.
Vor nationale digter H. C. Andersen besøgte Gudenåen i 1850 – endda med en fiskestang i hånden. Han berettede da om et vellykket medefiskeri, hvor han “gemte ormene i en træsko”. Men allerede i H.C. Andersens tid var tingene ikke som i gamle dage. Så tidligt som i 1767 kunne man i et historisk skrift om Gudenå-laksen læse, at: “Nu omstunder gaar de ei nær så stærkt som tilforn, og fangsten tager mærkeligen af”.
Vi kender også til årsagen bag denne tidlige tilbagegang: De mange og ofte store laksegårde langs Gudenåens nedre løb. Det var store fangstindretninger, som ofte dækkede hele åens bredde. De var så effektive, at gamle laksegårde ofte måtte lukke, hvis nye kom til nedstrøms. Kun få laks og havørreder passerede forbi laksegårdene på deres opstrøms gydevandring.
Nogle slap dog forbi. Det ved vi fra statsbiolog Otto Poulsens omhyggelige registrering af fangsterne på statens laksegård ved Frisenvold. Og nogle lykkedes det hvert år at gyde – trods udgravninger af Gudenåens hovedløb. Det skete for at muliggøre sejlads opstrøms og nedstrøms med store fladbundede pramme, som kunne sejle mursten opstrøms til byggeri i Silkeborg. Og tømmer nedstrøms tilbage til Randers.
Helt galt gik det dog først for Gudenå-laksen, da man anlagde Tangeværket i 1920’erne.
Det er på strækkene ved Bjerringbro at langt de fleste laks fra Gudenåen fanges, hvilket nok primært skyldes at laksene stopper deres vandring her, fordi de ikke kan passere Tangeværket.
Tangeværket bygges ved Gudenåen
I årene efter Første Verdenskrig var forsyningssikkerheden naturligvis i højsædet. Elektrificeringen af Danmark var netop påbegyndt, og man så sig derfor om efter mulige kilder til elproduktion. En af disse kilder var vandkraften, som ganske vist var ringe i lille Danmark sammenlignet med de store broderlande Sverige og Norge.
Men lidt har jo også ret. Et antal egnede lokaliteter blev udpeget i Jylland, hvor alle de store vandsystemer jo ligger. Den mest prominente og produktive af disse lokaliteter var Ans, hvor Gudenåen har sit største fald og derfor også den stærkeste samt mest velegnede strøm til vandkraft.
Byggeriet gik i gang i 1920, hvor man påbegyndte bygningen af en stor jorddæmning tværs over Gudenåen, som på traditionel vis blev stemmet op til et vandkraftmagasin.
Tange Sø var en realitet i 1924, hvor elproduktionen tog fart. Størsteparten af strømmen fra turbinerne i det nye og dengang højteknologiske Tangeværk gik til det nye sygehus i Aarhus, som helt naturligt blev en af de store andelshavere med 33% af andelene.
Man var udmærket klar over, at spærringen af Gudenåen ville have en negativ effekt på vandrefiskene, der ikke længere kunne nå deres opstrøms beliggende gydepladser. Og derfor byggede man en beskeden fisketrappe, som fiskene kunne benytte på deres opstrøms gydevandring. Trappen kom imidlertid aldrig til at virke. Den fik alt for lidt vand til, at vandrefiskene ville benytte den.
Man var på det tidspunkt endnu ikke klar over, at problemet gik begge veje – at også nedtrækkende ungfisk på deres vej mod fjord og hav ville blive let bytte for gedder, sandarter og knuder i den kunstige Tange Sø. 80-90 % viste sig at gå tabt her. Nedtrækkende voksne ål på vej tilbage til gydepladserne i Sargassohavet blev tilsvarende kværnet i turbinerne.
Det var lykkedes bygherrerne bag Tangeværket at skabe den myte, at Gudenå-laksen for længst var udryddet – med pramdragningens oprensning af åen som en af de væsentligste årsager til tilbagegangen. Fisketrappen var derfor primært tiltænkt havørredbestanden, som havde halvdelen af sine gydepladser i Gudenåen opstrøms Tangeværket og i de mange mindre tilløb her.
I 17-1800 tallet var Gudenåen en vigtig færselsåre ind til det jyske søhøjland. Af samme årsag blev åen grundigt kortlakgt allerede i slutningen af 1700-tallet.
Gudenå-laksen uddør
Faktum var imidlertid, at Gudenå-laksen slet ikke var uddød på dette tidspunkt. Den var blot i stærk tilbagegang, men havde stadig sine sidste og vigtigste gydepladser på de godt ti km af Gudenåen, hvor strømmen var stærkest og forholdene bedst egnede til gydning. Uheldigvis nøjagtig den strækning, der blev oversvømmet, da Gudenåen blev stemmet op og Tange Sø fyldt med vand til turbinerne.
Havørredbestanden i Gudenåen halveredes ved etablering af Tangeværket, da fiskene nu kun havde adgang til halvdelen af deres oprindelige gydepladser. Gudenå-laksen blev derimod endegyldigt udryddet med bygningen af Tangeværket. Statsbiolog Otto Poulsen publicerede i 1935 en udførlig statistik over fangsterne af laks og havørred i statens laksegård ved Frisenvold.
Statistikken fortæller, at der i 1915 blev fanget 1,5 tons vilde Gudenå-laks i Frisenvold. At 1921 var det sidste år med naturligt produceret lakseyngel i Gudenåen. At laksefangsterne kulminerede med 3,5 tons så sent som i 1923.
Statistikken fortæller også, at den uigenkaldeligt sidste Gudenå-laks vendte tilbage fra Nordatlanten og blev fanget ved Frisenvold – i 1928. Fire år efter bygningen af Tangeværket. Efter 10.000 år med en naturlig bestand af storvoksne Gudenå-laks.
Tangeværket blev pålagt at betale for kompensationsudsætninger af de manglende havørreder, som værket havde forårsaget. Men af uransagelige årsager blev værket altså aldrig pålagt at erstatte den laksebestand, som beviseligt eksisterede, inden Gudenåen blev stemmet op til Tange Sø.
Det er rigtig mange penge, som Tangeværket her slap for at betale. Kompensation for en tabt laksebestand gennem nu snart 100 år. Millioner af kroner.
Pramdragning var tidligere en almindelig transportform til forskellige handelsvarer på Gudenåen.
Tange Sø skal tømmes
Ved et dekret fra 1920 gav Kong Christian den Tiende Tangeværket ret til opstemning af Gudenåen med tilhørende elproduktion i 80 år. Retten til at stemme Gudenåen op med Tangeværket udløb således i år 2000.
Alskens dispensationer og lovændringer har dog gjort det muligt at fortsætte driften siden da, men nu strammer skruen for alvor til. EU’s Vandrammedirektiv fra selvsamme år 2000 kræver, at medlemslandene og dermed også Danmark forpligter sig til at skabe en “god økologisk tilstand” i alle vandsystemer. Og det skal ske inden 2028.
To interesseorganisationer har indsigelsesret i forhold til miljøloven: Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).
Med Ella Maria Bisschop-Larsen som præsident var DN’s mening om Tange Søs fremtid klar: Søen skulle naturligvis tømmes, da den udgjorde en miljøskadelig prop midt i det 150 km lange vandsystem. Samtidig var Tangeværkets tilladelse til at stemme Gudenåens vand op jo også udløbet.
Dengang var DSF også på søtømmernes side. Der blev imidlertid skabt forvirring om DSF’s holdning, da den daværende formand Verner Hansen i et indlæg i Altinget den 19. januar 2017 pludselig plæderede for en løsning, der lod 95 % af Tange Sø ligge. En løsning, som samtidig indebar, at hele Gudenåens vandføring skulle ledes uden om Tange Sø i en ny kunstig og kostbar kanal.
Den nuværende formand Torben Kaas understreger imidlertid, at DSF i dag atter går ind for en tømning af Tange Sø og retablering af den oprindelige Gudenå frit løbende i den gamle ådal fra sidste istid. Og at det er den holdning, man skriftligt har meddelt miljøminister Lea Wermelin.
Lokalt og på de indre linjer arbejdes der imidlertid med en noget anden dagsorden. Det er intet nyt i inderkredsen, at DSF’s lokale medlemsforening Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) har meget nære relationer til Tangeværket, som man jo lejer sit lukrative fiskevand af. Det er heller ingen nyhed, at det bedste fiskevand på Gudenåen ligger helt oppe under Tangeværket.
Gudenåen og den skjulte dagsorden?
BSF er heroppe under turbinerne begunstiget af, at værket jo stopper fiskene på deres opstrøms vandring mod de gydepladser, som ikke længere findes. Som sæsonen går, koncentreres flere og flere laks og havørreder derfor på BF’s fiskevand, som følgelig bliver ekstra attraktivt for medlemmerne.
Det sås tydeligt ved forrige års fiskekonkurrence, hvor ni ud af de ti største laks blev fanget oppe ved Bjerringbro – på BF’s attraktive fiskevand. Kigger man fangststatistikken for samme år igennem, viser det sig, at omkring to tredjedele af hele årets fangster også gøres heroppe.
De mange millioner, som kommunerne langs hele åen gennem årene har lagt i opdræt og udsætning af laks, kommer således primært BF’s medlemmer til gode. Ventelisten for at blive medlem er derfor tilsvarende lang.
BSF har reelt længe modsat sig en tømning af Tange Sø og retablering af Gudenåens frie løb. Uanset at man måske udadtil tilkendegiver noget andet. Man er helt enkelt bange for at miste det bedste og mest lukrative fiskevand i Gudenåen. Retableres Danmarks nationale vandløb, vil medlemmerne i den meget lokale BF forening fange færre fisk end hidtil. Andre foreninger vil til gengæld få flere.
Under alle omstændigheder gik formanden for Gudenåens Ørredfond (GØF) forrige år aktivt ind i den årlige Gudenå-konkurrence, hvor Foreningen til Fjernelse af Tange Sø ellers var inviteret. Og bortviste den. Næppe helt tilfældigt: Formanden for GØF er også næstformand for BSF, der her hypper egne kartofler i stedet for at pleje de øvrige Gudenå-foreningers interesser.
Men heller ikke nok med det. Miljøminister Lea Wermelin søger lige nu at løse den gordiske knude ved Tange Sø, som hendes forgænger Ida Auken desværre ikke fik hugget over, da hun ellers havde chancen.
Lea Wermelin har bedt Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at være tovholder i en ny følgegruppe omkring den kommende løsning af problemet. Med nøje udvalgte medlemmer til at diskutere sagen. En klog og tilsyneladende demokratisk beslutning. Men måske også kun tilsyneladende. Læs mere i næste artikel om søslaget i det midtjyske.
mar 1, 2021 | Nyheder
Så er det i dag, at fiskeriet efter laks åbner i landets største vandløb – Gudenåen, og allerede her i de første dage er det muligt at fange en super flot blanklaks, selvom vandet stadig er temmelig koldt. Årets første fiskeri er kun for medlemmer af foreningerne, men der åbnes for dagkortsalg den 27 marts i Langå og den 1. april i Bjerringbro Sportsfiskerforening.
Det tidlige fiskeri efter laksen er meget ofte noget med at fiske dybt nede over bunden, fordi fiskene ikke i nær så høj grad stiger til agnen, som når vandet er mere varmt om sommeren. Det tidlige laksefiskeri er derfor normalt noget med at finde synkelinen eller de tunge og dybtgående agn frem. Fiskeri med bundtakel og agn bumpende hen over bunden kan også være super effektivt.
Vi hører meget gerne om dine fangster, så hvis du får en god laks her i dag, så tøv ikke med at sende en beretning om turen samt et par gode fotos her til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Du kan læse meget mere om Gudenåen og situationen der med Tange Sø senere idag, hvor vi starter en artikelserie i to dele skrevet af fiskeribiolog Steen Ulnits.
okt 30, 2020 | Nyheder
På Aalestrup Naturefterskole har de i den forgangne uge været på deres anden liniefagstur til Gudenåen. Måske husker du første liniefagstur til Gotland, som vi også brage nyheder fra her på fiskogfri.dk
– Ugen igennem har de unge fisket med arme og ben efter gedder og laks, fortæller Jakob Kjær Madsen, der er lærer for børnene. – Og der er gået rigtig, rigtig mange kilometer ved vandet.
– Loui, der kommer fra Sjælland, er blevet noget forelsket i laksefiskeri. Han er stort set kun hjemme i ferierne, og ellers besøger han sine nye fiskekammerater i weekenderne. Særligt dem med et laksefiskeri i baghaven besøger han rigtig gerne. Han er ved at være ret skrap til laksefiskeri. Selvom han fik sin første laks i sommers, så er han helt solgt og allerede en dygtig fisker. Onsdag var Loui med et par af gutterne på en lang fisketur ved åen, hvor de skulle fiske adskillige kilometer tilbage til spejderhytten, hvor eleverne bor hele ugen. “Uheldigvis” fangede Loui en laks på 93cm efter kort tid, som han så måtte slæbe rundt på resten af dagen. Han var noget træt da de nåede hytten…
– Ømme skuldre og waders der stinker af fisk til trods, har Loui valgt at blive ved Gudenåen i weekenden med gutterne og lige få det sidste fiskeri med.
okt 26, 2020 | Nyheder
– Jeg har netop været ude på årets sidste tur til Gudenåen, fortæller Simon Holm. – Sammen med mine drenge Joshua på 10 år og William på 8 år fik vi pakket grejet, og campingvognen blev sat på krogen. Målet var Langå Camping, hvor vi hurtig fik sat campingvognen af, for at nå en kort tur inden det blev mørkt. Det blev desværre ikke til nogen laks, men vi så en del fisk og liv i overfladen.
– Vi hyggede i campingvognen og fik snakket om, at i morgen skulle den altså være der, for forholdene var helt perfekte. Der var god vandstand og en masse vejrskift i løbet af dagen. Vi stod tidligt op, og var ved åen før det blev lyst. Det var en magisk morgen, hvor tågen lå som en dyne over engen, og der var masser af liv i åen. Klokken blev dog næsten 14, før forventningen om laksen blev til virkelighed.
– Jeg havde set en laks et par gange midt i åen, hvor jeg havde forsøgt med flere forskellige FC Spinnere, men uden held. Efter cirka 20 minutter skiftede jeg til et 30 gram Delfin-blink i sølv/rød. Efter få kast angreb en fin laks mit blink, som med det samme tog et fint udløb og var fri af vandet i to omgange, hvilket var til stor begejstring for mine drenge. Efter 7-8 minutters kamp fik jeg laksen ind på brinkenp som var meget grødefuld. Heldigvis havde jeg waders på og kunne med forsigtighed vade ud i grøden. Jeg havde heldigvis et langt skaft på nettet, og landede på tredje forsøg en fin hanlaks på 3kg og 71 cm. Alt i alt en god afslutning på sæsonen ved Gudenåen.
okt 22, 2020 | Nyheder
– Min søn Anders fra Outdoor Sporting og jeg fandt lige et par timer til fiskeri, tirsdag eftermiddag, fortæller Henrik Frederiksen. – Stængerne stod klar efter sidste tur, hvor laksene i Gudenåen ved Langå havde chikaneret os på det kraftigste. De sprang om ørerne på os ved solnedgang, men ville ikke noget som helst.
– Vi havde cirka 15 minutters kørsel til Langå, og strategien blev lagt nøje, da vi kun havde 1 ½ time til fiskeri. Vi parkerede ved skoven, og var straks efter ved åen. Planen var at gå nedstrøms og spinnefiske opstrøms tilbage.
– Anders var først på plads og startede. Da jeg kom derned, kastede jeg et par gange uden at mærke noget. Anders spurgte om vi lige skulle bytte stang, for han mente, at jeg lige skulle prøve hans Vendetta stang, som vi normalt ikke bruger til laksefiskeri.
– I første kast lod jeg spinneren synke 4-5 sekunder, hvorefter der var fisk første gang, jeg drejede på hjulet. Den gik tungt og dybt i de første minutter og kom derefter mod min bred og op til overfladen, hvor vi kunne se, at spinneren sad perfekt. Og det var en fin fisk. Herefter fulgte 10 minutter med fighten frem og tilbage – både dybt og i overfladen. Anders gjorde nettet klar, og den kom sikkert på land. Der var stor jubel over laksen der var 74 cm og vejede 4,0 kg. Gudenåen havde leveret, hvad vi vidste den gemte på, og der er mange flere derude…Det er sikkert sidste gang Anders lader mig prøve hans stang. Gudenåen kan absolut anbefales. Der er godt fiskeri, dejlig natur, og det er nemt at komme til.
okt 1, 2020 | Nyheder
Jonas Hougaard Vammen fra Lystfisk.dk har netop fået en kæmpelaks i Gudenåen:
– Her i dag har jeg haft fri fra grejbutikken – og det blev selvfølgelig fejret med manér ved Gudenåens brinker, fortæller han. – Jeg havde prøvet en del forskellige pladser uden held, og tog så til sidst ned til Grå Zone mellem broerne ved Lilleåens udløb ved Langå. Jeg fiskende med orm på et bundtakel, og pludselig sagde det bare DUNK ovre ved modsatte bred. I et øjeblik troede jeg, at det var bunden, men efter 2-3 sekunder begyndte det at bevæge sig derude… Og så brød helvede løs. Fisken fightede som besat i 20-25 minutter, og jeg måtte løbe over stok og sten ned langs åen for at følge med storlaksen. Det endte med, at jeg cirka 400 meter nedstrøms Lilleåen, satte alt på ét bræt, pressede laksen maksimalt, hoppede i vandet og sprang igennem 3-4 meter grøde, for at håndlande bæstet. I tumulten knækkede min stang, men hvad gør det, når man arbejder i en grejbutik…
Laksen, der var 15,6 kilo og 120 centimeter lang, kom med hjem. Planen er, at den enten skal røges – eller også vil jeg lave en afstøbning af den.
sep 1, 2020 | Nyheder
– Jeg valgte at tage til åen en dag senere end planlagt, og jeg kom først afsted ved 11 tiden, fortæller Jimmi Jensen. – Jeg ville lige have en lille tur til åen denne dag, inden vores søn kom op i campingvognen på Langå Camping. Jeg spurgte kæresten, om hun havde lyst til at komme med ned en tur til åen, men jeg havde regnet med, at hun ville svare nej. Men lige denne dag sagde hun ja.
– Så får jeg pakket grejet, og vi går afsted mod åen. Vi ser en flok, der allerede er i gang med at fiske på det samme stykke, jeg ville gå på, så jeg tænkte, at chancen nok ikke var så stor denne dag, men der skulle prøves alligevel. Jeg fisker derfor opstrøms med spinneren stille og roligt. Og der skulle ikke mange minutters fiskeri til, før jeg fik et godt hug. Jeg mærkede et ordentligt ryk i stangen, og da fanden tog ved fisken, var jeg slet ikke i tvivl om, at der var laks på.
– Fedt tænkte jeg – og så med masser af tilskuere… Fisken kæmpede som en gal, og den tog flere udløb op af åen. Jeg havde selvfølgelig ikke nettet med som altid, så jeg kaldte på hjælp, da jeg kunne se, at det var en stor fisk. Men hjælpende hænder var der også nok af. Første gang fisken skulle i nettet var den halvvejs i, men så valgte den at stikke af igen. Adrenalinen kørte på højtryk, fordi den her fisk skulle jeg bare have ind, da jeg tydeligt kunne se, at det var en ny PR til mig. Efter noget tid, fik jeg endelig fisken på land, og jeg var helt oppe at køre! Ikke kun over, at det var en fin fisk, men også fordi, jeg syntes det var vildt, at det kunne lade sig gøre så hurtigt, når alle det andre havde fisket der nede i tre timer, inden vi ankom og intet havde mærket. Utroligt det kunne ske efter blot 15 minutter fiskeri samme sted. Fisken blev målt og vejet til 91cm og 6,260kg. Den blev fanget på en FC Compact spinner på 22g i sort/orange.
Jimmi Jensen med sin fine PR laks på lidt over seks kilo fra Gudenåen.
maj 18, 2020 | Nyheder
– Sidste år var jeg heldig at lande en smuk, blank forårslaks d. 29. Marts, fortæller Niels Lynggaard. – Derfor har jeg også haft høje forventninger til forårsfiskeriet i Gudenåen, men har måtte sande, at de blanke forårslaks ikke ligefrem springer i armene på én i Gudenåen.
– Jeg har nok været afsted cirka 15 gange i år af forskellig varighed, fortsætter han. – Og jeg har været rigtig grundig på samme stræk, som jeg fik den fine 2019-laks på, hver gang jeg har været afsted. Jeg har været afsted fra morgen til aften flere gange og besøgt både Langå og Bjerringbro’s vand.
– Normalt fisker jeg udelukkende med spinner, opstrøms, måske mest fordi orm/reje fiskeriet er lidt for passivt/langsomt til min smag. Der skal ske noget, og jeg skal ud over noget vand. Det har været lidt sløjt med fangsterne på Langå’s vand her i maj, og det har virket lidt som om, at fiskene var svømmet videre op ad åen.
– Jeg havde sat vækkeuret til klokken 4.30, og havde ambitioner om at være rigtig tidligt ved åen, men sov lige lidt for længe og vågnede først klokken 6. Da jeg havde en aftale om halv-sen frokost, var jeg lige ved at droppe fisketuren, da alle de mange 0-ture var begyndt at æde af troen på “projekt blank forårslaks”.
– Heldigvis tog jeg afsted alligevel. Da jeg stod ved åen klokken 7.15, var forholdene rigtig fine. Men jeg måtte alligevel hanke op i mig selv og gentage for mig selv, at “I dag bliver det til laks” for at holde troen i behold. Jeg startede fiskeriet 50 meter nedstrøms der, hvor jeg havde fået min forårslaks sidste år. Og faktisk har jeg også mistet laks på samme sted to gange sidste år, så jeg har altid en spænding i kroppen, når jeg nærmer mig “mit sted”…
– Jeg satte samme spinner på, som jeg fangede på sidste år. En hjemmelavet kondomspinner på 22 gram i sort med fluo-rød bagkrop, sølvblad og en syleskarp Owner krog. Jeg fiskede grundigt og målrettet op til mit sted. Her lagde jeg flere kast opstrøms mod modsatte brink, et par kast op i midten af strømmen og et par kast ved egen brink. Men de var intet hug. Jeg gik fem meter længere frem og tog et par kast til.
– Jeg mærkede egentlig ikke hugget. Men linen blev pludselig strammere, og jeg hævede stangen. Dunk-dunk-dunk… Den var god nok, det var fisk. Og så tog den fat! Min bremse står altid hårdt, men denne her tog bare et langt, solidt udløb. Shiiiit… Jeg fik bakset nettet af ryggen og hevet håndtaget ud. Jeg fik presset laksen tættere på, med lidt strammere bremse, men endnu en gang tog den et solidt udløb og bremsen hvinede bare derudaf. Jeg overvejede, om jeg skulle følge efter, da den prøvede at komme ind under brinken.
– Heldigvis fik jeg den presset ud af brinken og vendt igen. Den svømmede nu nedstrøms mod mig så hurtigt, at jeg troede den var smuttet. Men da jeg fik strammet op, var den der heldigvis endnu. Nu var den presset helt nær og buldrede lidt rundt i overfladen. Den var stor – rigtig stor.
– Da jeg mente, den var klar til landing, trak jeg den tæt på brinken. Den snød mig og lykkedes med at komme ind i sivene ved brinken under mig. Laksen fik held til at trække line rundt om nogle siv, og begyndte så igen at trække line af hjulet – samt svømme opstrøms. Min line pegede direkte ned foran mig rundt om sivene, mens jeg kunne se laksen tre meter til højre rive og flå i linen. Jeg troede ærlig talt, at det var enden på historien, da det er opskriften på en katastrofe! Jeg gav nogle korte ryk for at komme fri, mens jeg overvejede, hvad jeg skulle stille op. Heldigvis kom jeg fri af sivene, og jeg kunne presse laksen ud foran igen. To minutter senere var den helt klar til landing og kunne trækkes direkte hen over mit laksenet samt glide pænt ned i nettet.
– Sikke et drama! Jeg måtte lige sidde et par minutter og sunde mig, før jeg ringede hjem for at rapportere om min forløsning. Jeg havde fisket ca en halv time og fightet i 10-15 minutter. Mens jeg sad på brinken viste endnu en pæn laks sig i overfladen, men jeg var færdig for i dag. Laksen var 93 cm, og vejede 7,915 kilo – inklusiv spinneren, som sad helt inde i gabet på laksen.
– Skønt når det lykkes, og ekstra fedt at det var samme sted som sidste år på samme spinner. Mon jeg kan gentage succesen i 2021?
maj 17, 2020 | Nyheder
Det er lige nu, bækørredfiskeriet topper, inden bevoksningen ved de små vandløb bliver så veludviklet, at det er svært at fiske. Men pas på bukkejægerne, der lige nu går amok. En af dem der har været ude, er Thomas Skov:
– På dagens tur i Gudenåen stødte jeg på en lidt sjælden gæst under mit fiskeri efter bækørreder, fortæller Thomas Skov. – I et dybt strømhul huggede en stor stalling på en sort/rød prikket Vibrax spinner str. 2. Jeg var ikke i tvivl om, at det var en god fisk, men først, da den kom op fra dybet, gik det op for mig, at det var en stalling og ikke en bækørred.
– Jeg fik desværre ikke vejet fisken, men målebåndet sagde 51 centimeter, som jeg senere fandt ud af kun er to cm fra Danmarks Rekorden. Turen blev sluttet af med en smuk bækørred på 45 centimeter, slutter han.
Har du selv været ude at fiske, så hører vi meget gerne om dine oplevelser her på fiskogfri.dk. Send din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
