Jonas Hougaard Vammen fra Lystfisk.dk har netop fået en kæmpelaks i Gudenåen:

– Her i dag har jeg haft fri fra grejbutikken – og det blev selvfølgelig fejret med manér ved Gudenåens brinker, fortæller han. – Jeg havde prøvet en del forskellige pladser uden held, og tog så til sidst ned til Grå Zone mellem broerne ved Lilleåens udløb ved Langå. Jeg fiskende med orm på et bundtakel, og pludselig sagde det bare DUNK ovre ved modsatte bred. I et øjeblik troede jeg, at det var bunden, men efter 2-3 sekunder begyndte det at bevæge sig derude… Og så brød helvede løs. Fisken fightede som besat i 20-25 minutter, og jeg måtte løbe over stok og sten ned langs åen for at følge med storlaksen. Det endte med, at jeg cirka 400 meter nedstrøms Lilleåen, satte alt på ét bræt, pressede laksen maksimalt, hoppede i vandet og sprang igennem 3-4 meter grøde, for at håndlande bæstet. I tumulten knækkede min stang, men hvad gør det, når man arbejder i en grejbutik…

Laksen, der var 15,6 kilo og 120 centimeter lang, kom med hjem. Planen er, at den enten skal røges – eller også vil jeg lave en afstøbning af den.

 

Grejxperten

    Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This