KINETIC FISKECUP 2024: FINE GEDDER FRA LAMMEFJORDSKANALERNE

Der er nu kun lidt under en måned til gedderne bliver fredet – og der er godt gang i fiskeriet rundt omkring. Nogle af dem, der har været ude er Joachim Kappel-Boysen og Henrik Kjeldsen.

– Over det sidste stykke tid har vi været en del i Lammefjordskanalerne på Vestsjælland for at fiske efter gedder, og sidste år fik vi fisk op til 95 cm, fortæller Henrik. – Her i år har vi indtil videre fået gedder op til 81 cm. I mandags ville vi så prøve igen, men vi havde kun fra klokken 13 til 15.30, da vi begge var arbejdsramte. Vi ankom til vandet klokken 14.45, og var klar præcis klokken 15, hvorefter de første kast blev lagt. Allerede i fjerde kast var der et lille puf til wobleren. Jeg tog et nyt kast over samme spot, hvorefter en fin gedde på 81 cm måtte op og deltage i en fotosession. Vi var startet cirka 600 meter fra bilerne, så nu ville vi fiske os ned med dem. Vi forsøgte med både flue- og med spinnestangen hver gang vi havde gået lidt. Jeg fik en lille gedde på maksimalt 50 cm til at tage fluen men den slap igen. Joachim fik to gedder op til 80 cm på en geddewobler, og havde en ret pæn fisk oppe, der desværre huggede forbi wobleren. Jeg er ikke verdensmester til at fluefiske, men alligevel fik jeg et hug af en 80-90 cm fisk, som jeg i to sekunder havde på. Stangen flexede, og jeg så fisken gå opstrøms med fluen i munden, men måske havde den kun fat i halen. Da det begyndte at regne, tænke vi på kaffe og arbejde, så bilerne blev startet og snuden vendt hjemad.

Alle fiskene er selvfølgelig genudsat, så de har blot været kortvarigt oppe til et foto: Hurtigt op med gumminettet og så ellers hurtigt ud igen. Fluen har som antydet givet kontakter, men ingen fisk på land endnu. Men det kommer der forhåbentligt snart, slutter han.

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2024. Læs meget mere om konkurrencen og de mange fede præmier her. Hver måned er der præmier for 2500 kroner lækkert fiskegrej fra Kinetic Fishing. Første gang vi finder en vinder er for januar-februar heatet, som vælges primo marts.

 

 

En flot gedde fra Lammefjords Kanalerne

Joachim Kappel-Boysen og Henrik Kjeldsen har fået flere fine gedder som fx denne fra lammefjordskanalerne hen over vinteren.

 

 

KINETIC FISKECUP 2024

NYT STUDIE: SOFTBAITS SKADER MERE END AGFISK

Et nyt studie fra DTU Aqua – ”Anatomical hooking location and bleeding occurrence in northern pike (Esox lucius) caught in recreational catch-and-release angling in a lake with reduced prey fish availability” – betalt af blandt andet fisketegnsmidlerne, har søgt at kaste lys over hvilken påvirkning ernæringstilstand hos gedder har på, hvor dybt de sluger agnen – samt hvilke typer af agn, der skader mest målt på graden af blødning – en faktor, der i forbindelse med catch & release ofte er tæt koblet til dødelighed.

Kort ridset op viser studiet, at når man fjerner en stor del af byttefiskene fra søen – i dette tilfælde skaller, så sker der det meget lidt overraskende, at det går ud over geddernes ernæringstilstand. Dette havde dog ingen indflydelse på, hvor dybt gedderne i forsøget slugte de agn, som de blev præsenteret for.

Det andet hovedresultat kommer muligvis som en overraskelse for folk, der ikke selv fisker meget med agnfisk, men er næppe overraskende for folk, der er vant til at fiske med agnfisk med moderne teknikker, hvor modhugget normalt falder lynhurtigt: Man oplever sjældent dybe gællekrogninger med agnfisk, når man kroger med det samme. Sådan var det også i forsøget her, hvor der var markant dybere krogninger og mere blødning ved fiskeri med softbaits, på trods af at de blev fisket på strakt line i modsætning til agnfiskene der i praksis blev fisket på slæk line på grund af vinklen mellem flådtaklet og hovedlinen.

I artiklens diskussion virker det lidt som om, at man forsøger at bortforklare resultatet med at ”softbaitsne blev fisket langsomt på en måde, der skulle øge chancen for dybe krogninger” i forhold til andre studier. Den holder næppe – dels fordi den teknik, der beskrives til softbaitfiskeriet i undersøgelsen er helt normal – men også fordi forskerne glemmer især to oplagte faktorer, der taler for, at graden af forskel på dybe krogninger og blødninger på softbait vs agnfisk faktisk kan være underestimeret, hvis der skal perspektiveres til det fiskeri, som de fleste dyrker: 1) De kroge der blev anvendt til softbaitsne i forsøget var markant mindre end dem, som de fleste geddefiskere normalt anvender på samme størrelse agn. 2) Hvis begge typer af agn var blevet fisket ens på samme grad af strakt line – havde graden af dybere krogninger og blødninger sandsynligvis været endnu lavere på agnfisken– bl.a. fordi gedder helst sluger agnen med hovedet først, hvilket de har lettere ved at gøre under et flåd fisket med de fakto slæk, som i forsøget. Dvs – havde begge de to forskellige typer af agn være fisket identisk på strakt line, havde dette yderligere nedsat risikoen for dybe krogninger på agnfisken af to forskellige årsager.

I dette tilfælde er det let at argumentere for, at resultaterne sandsynligvis er retvisende – men blot underestimerede. Men – det er måske mere held end forstand. Man kan undre sig over, at man bruger så mange af lystfiskernes penge på et studie, der bl.a. skal vise forskellig impact af agn set i en catch & release sammenhæng – uden at gøre sig den umage at fiske agnene på sammenlignelig vis, så man reelt set kan bruge resultaterne til noget rent kvantitativt. Det havde været super let, hvis man havde tænkt over, hvad det var forsøget skulle kaste lys over og indtænke det i sit forsøgsdesign – evt med hjælp fra erfarne søfiskere, der har kendskab til de forskellige måder, som dette let kunne have været gjort på. Eksempelvis kunne man let have dørget softbaits under flåd, så resultaterne var sammenlignelige. Eller man kunne have spinnefisket agnfiskene. 

Artiklen specificerer i øvrigt heller ikke, om der fiskes med død eller levende agn – en faktor, der har stor betydning for, hvor dybt og hurtigt agnen sluges – og dermed hvordan teknikken set i en C & R sammenhæng skal evalueres i forhold til andre teknikker. Gedden ved godt, at en levende agn skal sluges hurtigt og helt – ellers slipper den måske væk. Omvendt med en død agn, for den svømmer ingen steder.

Redaktionen har forelagt DTU Aqua disse problemstilliner – uden respons.

Et væsentligt resultat fra undersøgelsen, som man dog i meget høj grad vil kunne bruge til noget, er det – som sagt næppe overraskende resultatet, at det går ud over geddernes fysiske tilstand, når man som i studiet fjerner en stor del af fødegrundlaget. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at nedsat vækst kan føre til nedsat reproduktion (se referencer i artiklen her), hvilket sammen med øget kannibalisme er med til at forklare det store dyk, man meget ofte ser i rovfiskepopulationerne efter en biomanipulation. Både DTU Aqua og DSF har i mange år – direkte eller indirekte –  støttet og opfordret til brugen biomanipulationer – tilsyneladende uden skelen til de  mange potentielt negative konsekvenser før søens rovfiskepopulationer og økologiske balance. Det bliver spændende at se, hvorvidt undersøgelsens resultat vil ændre DTU Aqua og DSF´s syn på biomanipulation? Det må vi da håbe, hvor hvis ikke man rent forvaltningsmæssigt bruger undersøgelsernes resultater til noget – hvorfor skulle man så bruge penge på dem ?

Læs det fulde studie her.

 

Friluftsland

FINE FYNSKE GEDDER PÅ SPIN

– Forleden, da klokken var 7, ringede vækkeuret, for turen gik nemlig til Fyn efter gedder, fortæller Jens Hansen. – Efter to timers kørsel ankom vi til søen, hvor vinden rev godt i både mig og min far – samt min gode kammeret Victor. Nå men fiskes – det skulle der.

– Vi startede i et af hjørnerne af søen med nogle jerkbaits. Allerede i femte kast var der fisk på, og efter nogle minutter kunne vi lande en fin første gedde på 5kg. Strategien med agn, som gik højt i vandet forsatte med at give gedder, og efter tre hårde fisketimer havde vi i alt fanget 14 gedder, og havde haft fem mistede. Ale gedderne lå mellem 2-5kg, slutter han.

Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

Husk vi har masser af artikler om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

GrejXperten

 

 

Viktor med en af de fine gedder taget på spin. Øverst Jens Hansen med en af sine gedder.

Viktor med en af de fine gedder taget på spin. Øverst Jens Hansen med en af sine gedder.

KINETIC FISKECUP 2024: GODT BLÆS PÅ VINDEN OG EN NY GEDDE-PR

– Forleden fik jeg spurgt min gode ven Niels, om vi ikke skulle ud og fiske nogle gedder på flue, da det havde været alt for længe siden sidste gang, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – Han var 100% klar, men da dagen nærmede sig, begyndte vejrudsigten at se mere og mere dyster ud. Den sagde nemlig 10m/s med vindstød op til 18 m/s, så planerne blev ændret fra fluefiskeri fra flydering til noget spinnefiskeri fra robåd.

– Efter en rimelig tumultagtig morgen med en båd, der var væk, og nogle årer der også var væk fra den båd, som var væk, kom vi alligevel på vandet. Da vi sejlede ud for at finde fiskene, havde vi to stænger med gummidyr bag ved båden. Der gik egentlig ikke særligt langt tid, før vi havde den første kontakt, som jeg selvfølgelig bommede. Vi prøvede at sejle tilbage igen, hvor vi herefter smed anker. Forankringen var dog ikke stærk nok til at holde os på plads, så vi drev i stedet langsomt, hvilket egentligt viste sig at være effektivt nok. Niels mærkede fisk, jeg havde en følger og der gik ikke lang tid, før at vi havde den første fisk i båden. Vi prøvede strækket en gang til uden held.

– Så drev vi videre med vinden langs skrænterne, og lige før vi noget til tange nummer to, så jeg en stime agnfisk på min mobil. Jeg når lige at sige til Niels, at der er skaller under båden og booommm!!! Så falder der et tungt hug nær overfladen. Hverken Niels eller jeg havde net med, hvilket ofte ender ud i, at vi netop skal bruge et net. Jeg får råbt, at det er en god fisk, og Niels får gjort klar til at nette med en vejeslynge. Gedden kommer heldigvis fint ind på siden af båden, hvor jeg nemt lige får taget gællegreb. Jeg fisker normalt ikke særligt meget spin efter gedder, så der går noget tid før jeg opdager, at det nok er en PR- gedde på spin. Vi får målt fisken til 106cm og 8,2kg hvilket bekræftede teorien om, at det var PR på spin. Efterfølgende fanger vi ikke mere, men vi fik kæmpet med nogle bølger og noget vind, og det blev alt i alt en god dag på vandet i godt selskab, slutter han og tilføjer, at gedden blev fanget på det Kinetic grej, som han vandt for en af sine flotte fisk sidste år i Kinetic Fiskecup 2023.

Du kan læse meget mere om Kinetic Fiskecup 2024 og alle præmierne her. Hver måned trækkes der præmier for 2500 kroner – første gang 1 marts.

 

Friluftsland

 

 

Kinetic Fiskecup 2024

NY VIDEO: ISFISKERI EFTER GEDDER MED FORSHAGA AKADEMIN

Isfiskeri efter gedder med død agn er en super spændende metode, som kan dyrkes – også når man er flere eller mange sammen. Så længe isboret er skarpt, søen er stor nok, og der er god plads til alle, så er det bare med at få boret nogle huller og hygge sig med sine kammerater med bål og mad mens I venter på hug. I denne video er Jens Bursell taget med eleverne fra svenske Forshaga Akademin for at fiske gedder på isen. Undervejs får du en masse praktiske tips til fiskeriet – samt inspiration til en spændende uddannelse målrettet en professionel karriere i sportfiskeribranchen. Glæd dig til en fantastisk dag på Djubsundsviken med godt selskab og masser af flex på klingen.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis – her.

 

GrejXperten

KLAR TIL ISFISKERI?

Der har nu været hård frost i nogle dage, og isen har lagt sig mange steder på de danske søer. Langt de fleste steder kan isen dog endnu IKKE bære, men med de temperaturer vi har haft – og ser i vejrudsigten, så vil den mange steder typisk øges med 1-2 centimeter i døgnet. De fleste søer har lige nu ikke mere end 2-5 centimeter is, hvilket er alt for lidt til sikker færdsel, men holder vejrudsigten, som den ser ud lige nu, er det ikke utænkeligt, at der nogle steder måske kan være udsigt til isfiskeri om en uges tid eller lidt mere

Generelt frigiver kommuner ofte udvalgte søer med en istykkelse over 13 cm. Der er typisk tale om mindre søer uden gennemstrømning, men også dele af enkelte større søer bliver nogle gange frigivet. På søer, hvor færdsel er frigivet, vil der normalt være skiltet med det – og man kan risikere en bøde på 1000 kroner for at færdes, hvor isen ikke er frigivet.

Gå ALDRIG på isen uden sikkerhedsudstyr, dvs som et minimum issyle hængende lettilgængeligt om halsen, så du kan komme op, hvis du falder i en våge – samt fx en varm flydedragt. Det aller bedste og mest sikre er selvfølgelig en tørdragt – gerne kombineret med CO2 vest eller lignende. Det er også altid en god ide at have reb med på isen, så man har mulighed for lettere at trække en kammerat op.

Tjek altid selv isens tykkelse i kanten med dit isbor, inden du går længere ud. Isen er ofte lidt tyndere i kanten tæt på land, fordi det ofte er her kildevæld med 7-8 grader varmt vand, løber ud tæt på isen. Vær altid opmærksom på isens udseende – især hvis du pludselig kommer til et område, hvor den ændrer sig markant. Går du fx på ”sort” blankis og kommer til et område med lysere eller grålig is, som ikke er snedækket  – kan det være tegn på en mere porøs og potentielt farlig is. Eller – går du på snedækket is – kan et mørkere parti indikere en våge med fugtig og porøs is under sneen. Har du planer om at isfiske på din lokale sø, så er det altid en god ide at holde løbende  øje med tilfysningsmønsteret. Vågerne er ofte de samme steder – og holder man øje med isen, mens den kommer – vil man også vide, hvor de mest usikre områder er, fordi man har set vågerne – ofte holdt åbne af fulge –  inden de til sidst frøs helt til.

Hvis du ser nogen gå igennem isen ring da 112 med det samme – og gå derefter i gang med at gøre det du kan, uden at bringe dig selv i fare. Hvis du også selv går igennem isen, er der ingen til at hjælpe.

Hvis du vil vide mere om isfiskeri, så tjek denne lille quickguide til geddemede på isen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis. I videoen viser vi også det vigtigste is – og sikkerhedsstyr.

Se også denne lille video om, hvordan du lettest kommer op fra en våge uden sikkerhedsudstyr.

Læs også sikkerhedsråd om færdsel på is her.

På fotoes ses Søren Beck genudsætte en massiv isgedde. Hvis fisken skal genudsættes, og der er dagsfrost, er det vigtigt at fisken kun kommer få sekunder over vandet for at undgå frostskader på fiskens øjne og gæller. I de få sekunder fisken er oppe for at blive fotograferet, har du lidt 2-5 grader varmt vand i en flaske, som du konstant hælder oven fiskens øjne og gæller. Indtil du er klar med kamera, kan fiskens opbevares i en våd sack under isen. Undgå fiskeri i hård dagsfrost koldere end minus to grader – og det mest optimale er, når temperaturen er 0 eller lidt over. Fotografer kun fisk, når det er absolut nødvendigt, hvis der er frost – og som sagt – kun i få sekunder og med konstant overhældning af vand.

 

SPIN OG DØRG: GEDDER ER VILDE MED ØRRED

Ørreden er et næringsrigt, saftigt og velsmagende bytte for sultne rovfisk som gedder og sandart – og nogle af de allerstørste rovfisk er blevet så store, netop fordi de har spist masser af ørreder…

 

AF RASMUS OVESEN

 

SOM DE FLESTE ANDRE ROVFISK er gedder og sandarter mere eller mindre altædende væsener, som kaster sig frådende over stort set alt, der ser spiseligt ud. At de fouragerer nådesløst på et bredt spektrum af forskellige byttedyr er imidlertid kun en del af sandheden om disse rovfisk. For selvom de er nødt til at jage kontinuerligt og opportunistisk for at holde sig i live, så er der bestemte byttedyr, som de udvikler en særlig forkærlighed for. Ørreden er ét af disse byttedyr, for selvom den ikke er decideret let at fange, så er den både velsmagende og næringsrig.

 

 

Roy Vanstreels med en flot geddetaget på en regnbueimitation.

Roy Vanstreels med en flot gedde taget på en regnbueimitation.

 

Rovfisk er vilde med ørred

 Ørreder er selvfølgelig ikke altid til stede i alle gedde og sandartvande, men hvis de er, så kan du være sikker på, at både gedderne og sandarterne vil have lagt mærke til dem. Og i de vande, hvor ørreder er talrige – enten i sæsonen eller helårligt – så vil både gedderne og sandarterne have en decideret veludviklet smag for netop disse. Særligt gedder kan angribe, sluge og fordøje ørreder af betragtelig størrelse er generelt af sekundær betydning – yngel, smolt og opgangsfisk og nedfaldsfisk er alle i søgelyset.

 Men hvor finder vi egentlig disse ørred-elskende gedder og sandarter? Svaret er: Der, hvor ørreden er tilgængelig som fødeemne – og det er flere steder, end man umiddelbart skulle tro. Ørreden er nemlig en talrig fisk, og alt hvad den behøver, for at kunne overleve er tilgang til vandløb med nogle brugbare gyde- og opvækstforhold. Resultatet er, at man kan støde på ørrederne og ørredelskende rovfisk – i ganske mange strømvande samt i hovedparten af alle de søer, der har forbindelse til vandløb.

Her kan enten være tale om sæsonbetonede ørredvandringer igennem søerne, eller stationære bestande af søørreder, som fx i Glenstrup Sø, Hald Sø, Knudsø, Mossø, Julsø og Silkeborg Søerne. I disse søer vil man ofte finde gedder og sandart ved ind og udløbende, hvor de ligger og venter på at gøre udfald mod forbipasserende ørredsmolt.

 

3D Trout Rattle Shad (tv) er en klassisk gummi shad, der ligner en regnbueørred på en prik. Westins nye ørredimitation – Tommy The Trout (th), er opbygget som et hybrid swimbait. Fronten er af hård plast med woblerske og bagenden af gummi er en klassisk leddelt swimbaitkonstruktion, der giver en yderst livagtig gang i vandet. Bagenden kan skiftes via Westins geniale Slide Lock system.

3D Trout Rattle Shad (tv) er en klassisk gummi shad, der ligner en regnbueørred  på en prik. Westins ørredimitation – Tommy The Trout (th), er opbygget som et hybrid swimbait. Fronten er af hård plast med woblerske og bagenden af gummi er en klassisk leddelt swimbaitkonstruktion, der giver en yderst livagtig gang i vandet. Bagenden kan skiftes via Westins geniale Slide Lock system.

 

 

Også sandart elsker ørred – isærde lidt mindre af slagsen.

Også sandart elsker ørred – især de lidt mindre af slagsen.

Gedder og sandart er super dygtige til at jage ørred

 Studier fra danske søer har vist, at gedder – og især sandarter – er utroligt dygtige til at decimere bestandene af migrerende ørredsmolt. Disse juvenile ørreder stikker til havs, når de er omkring 1-5 år gamle og mellem 15 og 30 centimeter i længde. Fulde af livslyst og viljestyrke søger de nedefter i vandsystemet, men rejsen er fuld af farer. I nogle vandløb har studier nemlig vist, at op imod 90% af den udtrækkende smolt bliver spist, før den når havets salte vover. End ikke kønsmodne ørreder, som typisk måler et sted mellem 40 og 45 cm, kan vide sig sikre.

Når de fra juli og frem til november – efter ét til to år i saltvand – søger tilbage i opvækstvandløbet for at gyde, er sø-passagerne fortsat farefulde. For selvom sandarterne formentligt lader dem være i fred, så gør gedderne det absolut ikke – og særligt ikke, når ørrederne fra slutningen af december og frem returnerer; afkræftede og trætte efter den overståede gydning.

 

I Put and Take søer er der en godgrund til, at gedderne bliver større end sædvanligt – og hvad kan være mere oplagt end en regnbueimitation netop her?

I Put and Take søer er der en god grund til, at gedderne bliver større end sædvanligt – og hvad kan være mere oplagt end en regnbueimitation netop her?

Brakvandsrovfisk med hang til ørred

De fleste brakvande huser sunde bestande af ørreder, og brakvandsgedderne har en særlig forkærlighed for dem – både når det gælder havørreder og undslupne regnbueørreder. Brakvandsgedderne kan findes helt til havs – for eksempel i Østersøen samt i laguner, fjorde og i områder, hvor større vandløb tilflyder de åbne kyster. Ørrederne, som jo selv er grådige rovfisk, elsker de brakke områder, fordi fødemængderne her er rigelige. Her jager de hundestejler, rovtanglopper, kutlinger, rejer og lignende inde over relativt lavt vand. Men indimellem ender de dog med selv at blive til bytte.

Brakvandsgedderne er nemlig dygtige jægere, og i det brakke vand har de masser af muligheder for at lægge sig i baghold i blæretangen, ålegræsset eller bag store sten. Fra deres skjul kaster de sig over de intetanende byttefisk i lynsnare og eksplosive manøvrer, hvor byttefisken forsøges støvsuget ind i geddens enorme mund.

Er der tale om større ørreder, som ikke uden videre kan inhaleres, så vil gedden ofte forsøge at angribe ørredens forreste parti, og herefter vende den, så den kan nedsvælges. Dette er dog lettere sagt end gjort, for en stor ørred stritter imod med enhver muskelfiber i kroppen. Og slækker gedden sit tag alt for meget, er der en betragtelig risiko for at ørreden undslipper.Måske er det derfor, at store gedder ind imellem bliver set med nedfaldsørreder på op mod 60-70 centimeter fastklemt i kæberne – ørreder de forsøger at slå bevidstløse i overfladefilmen. Gedden bryder sig virkelig ikke om at give slip, når den har fået fat i en ørred – det er helt sikkert!

 

Små woblere som denne kan værevirkelig gode smoltimitationer – her en godbid fra Salmo.

                                                                                         Små woblere som denne kan være virkelig gode smoltimitationer – her en godbid fra Salmo.

Ørredkunstagn – den perfekte lokkemad i strømvand

 Strømvandsgedder og –sandarter forekommer i en hel del typiske ørred-vandløb – og du kan være helt sikker på, at gedderne og sandarterne i disse vandløb er velnærede og i god form. I modsætning til deres artsfæller i søerne og brakvandet, så trækker strømvandsgedderne og –sandarterne ikke specielt meget rundt i søgen efter føde. I stedet finder de sig skjulesteder, hvor de opholder sig i længere perioder. De bryder sig ikke om at kæmpe mod strømmen, og derfor finder de som regel nogle standpladser, hvor strømmene er moderate: for eksempel bag grødebuske, udhængende rodnet, langs brinkerne, ved grøftegravninger og der, hvor vandløbet enten breder eller retter sig ud. Af hjemlige vandløb med sådanne forhold kan eksempelvis nævnes Gudenåen, Nørreåen, Skals Å, Odense Å, Tryggevælde Å, Susåen, Halleby Å og Tude Å.

Strømvandsgedder og –sandarter anvender som oftest bagholdstaktikker i jagten på føde. Åerne fungerer som transportveje for store mængder byttefisk, og stimer af skaller, aborrer, brasen og rimter vil derfor defilere forbi med relativt jævne mellemrum. Som en følge heraf, finder både sandarterne og gedderne sig til rette på pladser, hvor de kan gøre lynsnare og pludselig udfald – uden at blive set først. Også bækørreder og havørredsmolt vil passere intetanende forbi, og når de gør det, vil det som oftest resultere i et lynsnart bagholdsangreb.

Med fixerede øjne og sitrende finner vil strømvandets rovfisk vente på, at angrebsvinklen er helt rigtig, for så at sætte af i et målrettet angreb. De er udmærket klar over, at deres chancer for at nedjage en ørred i åbent vand er relativt minimale, men hvis de overrumpler dem, så har de gode muligheder for at sikre sig lidt solid næring.

 

Denne gedde kunne ikke modståden nye 3D Trout Rattle Shad fra Savage Gear.

                                                                                           Denne gedde kunne ikke modstå den nye 3D Trout Rattle Shad fra Savage Gear.

 

Efter gedder i ørredsøer

Put and take søer er endnu et habitat, hvor især gedder med en forkærlighed for ørreder kan findes. Af åbenlyse årsager myldrer disse søer med saftige regnbueørreder, bækørreder og kildeørreder, og mens enkelte af dem muligvis er for store, til at gedderne reelt har en chance for at tilvejebringe dem, så er de fleste det ikke. En tre-kilos gedde kan sagtens inhalere og fordøje en ørred på ét kilo, og gedder i 10 kilo+ klassen burde få enhver Put & Take ørred til at frygte for sit liv.

Udsatte ørreder er dog langtfra de mest kløgtige, forsigtige eller velkonditionerede fisk derude. Som regel er de overfodrede, i underkanten bevidste om potentielle farer og – i tillæg – fysisk hæmmet af forkrøblede finner og haleror. Af disse grunde, sporer gedder i Put & Take vande sig særdeles ofte ind på ørrederne og udvikler i denne henseende nogle specifikke jagtteknikker. Enten gør de brug af klassisk bagholdstaktik og lægger sig tålmodigt på lur i nærheden af ørredernes trækruter i søen, eller også udvælger de sig et potentielt bytte, sniger sig ubemærket ind på det og sætter angrebet ind, når vinklen og afstanden er favorabel. De kan være utroligt kalkulerende, koldblodige og tålmodige, når det gælder udsætningsørreder, for de ved, at udbyttet er stort. Efter at have inhaleret en ørred af anstændig størrelse, kan de nemlig fortrække sig, finde et godt leje langs søbunden og bruge de næstkommende dage på at fordøje byttet i fred og ro.

 

Ikke alle ørredimitationerbehøver at være lige naturlige. Til venstre SG 3D Trout Rattle Shad i guldørred variant og th Westin Tommy The Trout i en psykedelisk version, der er oplagt til uklart vand

Ikke alle ørredimitationer behøver at være lige naturlige. Til venstre SG 3D Trout Rattle Shad i guldørred variant og th Westin Tommy The Trout i en psykedelisk version, der er oplagt til uklart vand.

Ørredimitationer til gedder

Fiskeri efter gedder med smag for ørred kan være superspændende, og det involverer nogle ganske betragtelige chancer for at kroge en rigtig monsterfisk. Gedden kan blive op mod 20 år gammel, og i de vande, hvor der findes ørreder, er særligt de største og mest erfarne gedder optaget af at jage dem. Et godt udvalg af ørredimitationer og lidt basal lærdom om, hvordan de skal fiskes, vil derfor optimere dine chancer for at fange en vaskeægte trofægedde.

Ørredimitationer er ikke noget nyt, og gode eksempler er Westins Tommy The Trout og Savage Gear’s 3D Trout Rattle Shad eller Line Thru Trout– som er ultra-livagtige 3D scanninger af en rigtig ørred. Fordelen ved at bruge softlures og jigs frem for woblere er først og fremmest, at man med lethed kan fiske dem i hele vandsøjlen. Du kan fiske dem for fuld fart lige under overfladen, jiggende langs bunden eller forførende henover grøden. De kan rigges på et væld af forskellige måder for at gøre dem grødefri eller forbedre krogningsprocenten ved fx at tilføje stingerkroge. Og sidst men ikke mindst er agnenes konsistens en klar fordel. De føles akkurat som rigtige ørreder, og derfor kan man ofte få gedden eller sandarten til at hugge på ny, hvis ikke den kroges ved først givne lejlighed.

Hardbaits kan dog også bruges. Særligt balsa woblere, let-synkende jerkbaits og intermediate woblere kan være fordelagtige. De kan fiskes med pludselige fartudbrud efterfulgt af kortvarige svæv, hvilket som regel vil tirre rovfiskene til at hugge. Agnen vil ganske ofte blive samlet op under selve »svævet«, så husk at bruge uelastisk fletline, have kontakt med agnen og fiske koncentreret.

 

Ørredimitationer er særligoplagt i alle vande, hvor der enten er naturlige eller udsatte ørredbestande.

   Ørredimitationer er særlig oplagt i alle vande, hvor der enten er naturlige eller udsatte ørredbestande.

Sådan fiskes ørredimitationer til gedde og sandart

 Fiskevandet bestemmer i høj grad, hvordan du skal fiske din ørredimitation. I strømvand giver det for eksempel god mening at fiske ørredimitationen tæt inde langs brinkerne i moderat tempo. Særligt når rigelige mængder grøde mindsker rovfiskenes udsyn – hvilket er et normalt scenarie sommermånederne igennem. Her er præcise kast og nøjsom indspinning langs åens åbne passager nøglen til succes. Huggene vil da som oftest falde prompte og resolut, da rovfiskene her er vant til at have ganske kort betænkningstid!

I store, klarvandede søer og brakke vande forfalder rovfiskene som regel til et mix af bagholdsangreb og forfølgelse. Befinder de sig pludselig i nærheden af en ørred, vil de som regel forsøge at spore sig ubemærket ind på den og angribe. Den potentielle nytteværdi forbundet med at nedsvælge en næringsrig ørred mere end retfærdiggør nemlig energiforbruget og indsatsen, som selve jagten kræver. Som følge heraf kan man i større søer og brakke vande veksle mellem relativt langsom indspinning og pludselige, men korte, fartudbrud. Den langsomme indspinning vil vække rovfiskenes interesse og forhåbentligt lokke dem ind på tættere hold. Og når først de er inden for nær rækkevidde, er et pludseligt fartudbrud som regel nok til, at det afgørende angreb sættes ind.

Når mellemlagene eller de øvre vandlag affiskes, hvilket især kan være relevant i sommermånederne, så kan du sagtens fiske dine ørredimitationer med høje hastigheder. En ørred, der svømmer intetanende i åbent vand uden mulighed for at finde skjul, kan for forfølges. Og her kan gedden og især sandarten udvise imponerende tålmodighed. Som følge heraf, kan man godt sætte lidt fart på sine ørredagn, når der fiskes i de øvre vandlag. Dette har endvidere den positive sideeffekt, at man lettere får afdækket en masse vand og får lokaliseret fiskene – noget som er særligt vigtigt i brakvand og på større søer. Endvidere tvinger den øgede fart på agnen, gedderne og sandarterne til at angribe i relativt høj fart, hvilket frarøver dem muligheden for at inspicere – og potentielt afvise – agnen.

I Put and Take søer giver det mening at fiske dine ørredimitationer langsommeligt med små finessenøk. Koncentrer dig gerne om de områder, hvor de udsatte ørreder viser sig i søen, og prøv eventuelt at få agnen til at imitere en såret eller forkrøblet ørred. Prøv for eksempel ørredimiterende jerkbaits, og fisk dem med lange kunstpauser, hvor de hænger i vandet. P&T gedder er ikke altid lige lette at lokke til hugget, så agnen skal præsenteres præcist, så gedden antager den for at være et let bytte. Desuden skal man være opmærksom på, at det til enhver tid kræver lidt held at ramme en Put & Take gedde, som ikke allerede er propmæt. Deres fødetilgang er nemlig ganske stor. Når det endelig lykkes, har du dog gode chancer for at fange en rigtig velpolstret monstergedde.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014

 

 

 

Mads Grosell – manden bag 3DTrout Rattle Shad og andre fedde ørredimitationer – med en flot gedde, der ikke kunne stå for fristelsen.

Mads Grosell – manden bag 3D  Trout Rattle Shad og andre fedde ørredimitationer – med en flot gedde, der ikke kunne stå for fristelsen.

 

 

I mange søer og vandløb ædergedderne sig helt naturligt tykke og fede i udtrækkende smolt, så hvad kan være mere oplagt end en decideret smoltimitation fx denne 4Play Lip Lure.

I mange søer og vandløb æder gedderne sig helt naturligt tykke og fede i udtrækkende smolt, så hvad kan være mere oplagt end en decideret smoltimitation fx denne 4Play Lip Lure.

 

 

Haps! Der er ingen tvivl om, atdenne gedde godt kan lide en saftig ørred til morgenmad, men her blev den snydt...

Haps! Der er ingen tvivl om, at denne gedde godt kan lide en saftig ørred til morgenmad, men her blev den snydt…

GEDDER OG SANDART: EFTERÅR PÅ DE SVENSKE SØER

– Efterårsfiskeriet efter gedder her i det sydlige småland er begyndt at røre på sig, fortæller fiskeguide Christian Krintel fra Swedfishing. – De første indikationer kom i starten af oktober, da Björn fra Tyskland havde booket sin tredje tur i år. Målet var mindre sandart på kastefiskeri. De var sløve, men lige pludselig flexede min klinge grundigt, da en gedde på 8.5 kg inhalerede den lille sandartjig, der langsomt hoppede hen over bunden. Det samme skete ugen efter, da fem forskere fra Lunds Universitet havde booket en tur. Det blev da til et par sandart til stegepanden i løbet af den kolde formiddag, men blodet kogte grundigt, da Shahram uden at blinke sagde “I have a really big fish!”. Og det må man da sige, at han havde. Den lille lette sandartstang flexede nemlig grundigt, og små 20 minutter senere kunne vi fotografere en fantastisk flot gedde på 9.8 kg, som selvfølgelig fik lov at svømme videre

– I løbet af de sidste par weekender løb så de første reelle geddeture af stablen, og med vandtemperaturer på 7 grader var fiskeriet var mildest talt sløjt, hvilket Jeppe og sønner i lørdags fik at mærke med kun et par hug tæt på båden. Med 10 både på søen den dag, var det dog en lille trøst at høre, at alle havde haft det rigtigt svært. Dagen efter var det Rene og hans makker Jesper, der begge er hardcore geddefiskere, som skulle prøve noget nyt. Det var stadig sløve fisk, men mens vi brugte LiveScopet til at lede efter byttefisk, så jeg et godt signal. Både Jesper og Martin kastede på den, men den afviste blankt, og først da den 3 meter fra båden fik min Giant Pigshad med UV farve lige ned oven på sig, vendte den rundt og huggede uden tøven. Det viste sig at være en bomstærk mørk pelagisk gedde på 7.6 kg, der efter en kort fotosession fik lov at lede efter bedre mad. Herefter fandt vi en kæmpe sandart, som vist fik set det meste af, hvad diverse skandinaviske grejbutikker kan tilbyde af gummi, inden den tonsede afsted langs bunden. Dog bød en gedde mere på 7,6 på en oplevelse, da den igen afviste alt, hvad gutterne kastede efter den, men gerne gumlede på min BullTeez. Hen på aftenen var der lidt mere aktivitet, og der blev landet yderligere fisk – men alle af mindre størrelse. 

– Jeg har lidt åbne datoer på geddefiskeri for 2-5 personer i sidste del af november og december dog med den risiko at vandet kan fryse til is, slutter Christian, der kan kontaktes via swedfishing.com. 

 

Hvidovre Sport

 

På geddefiskeri med swedfishing.com

 

ABORRER OG GEDDER – ET PAR GODE DAGE I MOSEN

– Her forleden fik jeg en megafed bi-fangst på en geddetur, fortæller Casper Vinther. – Jeg fiskede egentligt efter gedder og kastede med et gammeldags gedde Atomblink, som sad langt nede i skuffen på den. Aborren blev fanget i en mose i det sønderjyske, hvor min far og jeg har været på tur to gange inden for det seneste døgn.

– Det blev i alt til 13 gedder og 1 aborre. Mosen er lavvandet, derfor har det sat gevaldigt skub i gederne efter, at temperaturen er faldet. Gedderne var konstant på jagt efter småfisk, så fiskene brød overfladen jævnligt, og derfor var det nemt at opsøge gedderne. Alle fisk blev nænsomt genudsat, og de huggede på ALT. Der blev fanget på wobler, blink, spinner, døde skaller og døde sild, slutter han.

Er du vild med mosefiskeri efter gedder, så tjek denne video på Fisk & Fris YouTube, hvor det er gratis at abonnere. Lige nu kan du som abonnent på youtube kanalen vinde en mega fed spinnestang fra Sportex – der også er fortrinlig til det lette mosefiskeri efter gedder og aborrer. Læs mere her.

 

 

 

Casper Vinther med en fin gedde, der huggede under fiskeri med et Atom blink.

Casper Vinther med en fin gedde, der huggede under fiskeri med et Atom blink.