GEDDECUP I SCT. JØRGENS SØERNE 1. MAJ

Geddepremieren står for døren, og det fejrer Fiskeklub København med Geddecup i Sct. Jørgen søerne søndag d. 1. maj. Alle er velkomne – og det koster 50 kr. at deltage. Sport Dres er samarbejdspartner og har sponsoreret præmier til de tre længste gedder på dagen.

Kribler det i fingrene for at få luftet woblere og jerkbaits efter geddefredningen, så skal du ikke vente meget længere. Søndag d. 1. maj er det nemlig geddepremiere, og holder du til i København, har du mulighed for at skyde sæsonen i gang i Sct. Jørgen søerne i det indre København. Det er Fiskeklub København (www.fiskeklubkbh.dk), der i samarbejde med Sport Dres står bag arrangementet.

Det vil være tilladt at fiske i de to Sct. Jørgen Søer fra kl. 10-13, og der vil være præmier til dagens tre længste gedder.

Program:

– Kl. 9.00 – Indskrivning for deltagere

– Kl. 9.30 – Velkommen + regler for konkurrencen v. Fiskeklub København

– Kl. 10.00 – Startskud

– Kl. 13.00 – Fiskeriet slutter

– Kl. 13.30 – Præmieoverrækkelse og tak for i dag

Der må kun fiskes med en stang pr. person og kun med kunstagn.

Deltagerloft på 100 pers.

Arrangementet er åbent for alle.

TILMELDING VIA MOBILEPAY: 3362EK Mærk overførslen med ”Navn + Geddecup”.

Pris:Ikke-medlemmer: 50 kr. Fiskeklub København-medlemmer: 1 kr

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

ENDELIG EN GEDDE OVER 15 KILO EFTER 30 ÅR

Leif Krause er en virkelig dygtig og aktiv specimenfisker, der har givet den fuld gas ude ved de sydsvenske vande i mange år. – Endelig efter 30 års geddefiskeri lykkedes det mig at fange en gedde over de magiske 15 kilo, fortæller han til fiskogfri.dk. I løbet af årene har jeg fanget næsten 45 gedder over 10 kilo med topfisk på 14,15 på spin i 1993 og 14,36 kilo på flådtrolling i april 2009. De mange ti´ere er generelt taget på spin, woblertrolling, flådtrolling med agnfisk, sink-and-draw, ismede og flådmede. Nogle storgedder op til 13,4 kilo er også taget på aborrefiskeri med 0,20 mm line. Men – drømmen om en 15 kilos gedde har indtil for nylig blot været en drøm. Lige indtil en rimte fisket under et flåd overlistede den 125 cm lange 16,44 kilos gedde, som du kan se ovenfor. Den sydsvenske gedde blev naturligvis genudsat, så den kunne sikre de fremtidige generationer, slutter han.

Gedden er i Danmark fredet i ferskvand lige nu og indtil 1 maj kl 00 i ferskvand og indtil 16 maj kl 00 i brakvand

Husk at du kan læse en hel masse artikler om geddefiskeri på Fisk & Fris artikelarkiv her – og vil du gå endnu mere i dybden kan du købe bogen “Geddefeber” her.

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

BRAKVANDSGEDDERNES HISTORIE

Jørgen Henriksens 17,5 kgs gedde fra Præstø Fjord fra marts 1965.

Sydsjælland og øerne har gennem tiden budt på et fantastisk fiskeri efter brakvandsgedder. Følg med Peter Rasmussen, der er født og opvokset med brakvand i blodet – på en odyssé gennem brakvandsfiskeriets historie.

 

PETER RASMUSSEN

 

BESTANDENE AF BRAKVANDSGEDDER omkring Sydsjælland og øerne har med al sandsynlighed svinget en hel del siden den sidste istid. Siden 1970 har bestanden haft svært ved at etablere sig igen, men har dog haft et par opsving undervejs. Hvorfor vi ser disse relativt kortvarige perioder med flere gedder end ellers, får du her et bud på – og et interview med en lokal erhvervsfisker giver et hint. I starten af 1980’erne, da jeg var omkring 12 år, tog min far en solrig sommerdag hele familien ud på Storstrømsbroen for at fiske.

 

 

Vi havde stået ude ved buerne og pilket torsk i et par timer, havde fået nogen stykker, og var så småt på vej hjem igen, da vi sporede en vis uro hos de øvrige fiskere på broen. Et kig ud over gitteret afslørede en kæmpegedde, der i overfladen luskede af sted fra Masnedøsiden mod Falster. Det adstadige tempo, som den lagde for dagen, viste med al tydelighed, at den ikke følte sig truet på nogen måde – det var en gigant. Og hvis man ellers kan tillægge en gedde den slags tilbøjeligheder vil jeg sige, at det nærmest virkede som en magtdemonstration. Nu må jeg hellere være forsigtig med størrelsesbedømmelsen, min alder dengang taget i betragtning, men halvanden meter lang og 15- 20 cm over ryggen er ikke helt i skoven. Ingen fik den på krogen, hvilket måske var meget godt – da en sådan situation sandsynligvis ville have afstedkommet en temmelig stresset lystfisker, der 30 meter over vandet og med omkring halvanden kilometer til land, næppe ville have kunnet afslutte sin historie med et håndgribeligt bevis.

 

 

Masser af brakvandsgedder for 50-80 år siden

Fiskeriet efter brakvandsgedderne var specielt godt fra 1940’erne og frem til 1970. Det har sikkert også været fantastisk før den periode, men jeg har ikke kendskab til beskrivelser af det. Der var gedder i farvandet fra Stevns hele vejen sydover, op til Dybsø Fjord og ned i Guldborgsund. Der var erhvervsfiskere, som havde specialiseret sig i geddefiskeri, og navnkundige Per Thuesen, skipper på turbåden Bonavista, arrangerede geddekutterture i Bøgestrømmen mellem Sydsjælland og Nyord. Der var kort sagt gedder nok til alle, og erhvervsfiskerne landede tonsvis af dem. Men brakvandsgedderne forsvandt.

Et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Storstrøms Amt fra december 2001 fortæller: – I vinteren 1969-70 pressede en længerevarende hård nordvestenstorm vand fra Kattegat ind i de indre danske farvande. Umiddelbart derefter drejede vinden i sydøst, hvor den blev i en lang periode, hvilket medførte hård frost. Vinden og frosten i kombination underafkølede vandet, så der blev dannet iskrystaller (nåleis) i vandet. Denne blanding af høj saltholdighed og iskrystaller fik katastrofale følger for geddebestanden. De erhvervsfiskere, der var på vandet den dag, beretter, at de sejlede rundt og samlede gedderne op, der lå og flød hjælpeløse rundt i overfladen. Geddebestanden kollapsede og er aldrig rigtig kommet sig 100 % siden. I PRÆSTØ FJORD berettes der om gedder op til 20 kilo, som drev i land, hvor de efterfølgende lå og rådnede langs bredderne. Stanken i Præstø by blev til sidst så ram, at gravemaskiner blev sendt ud for at fjerne kadaverne. Men de forsvandt ikke helt, og de lokale geddefiskere fortalte, at der stadig var gedder, man skulle bare kæmpe lidt mere for at finde og fange dem. Sporadiske fangstmeldinger og mindre artikler om dem dukkede op hist og her i de forskellige fiskemagasiner. Der var korte opblomstringsperioder, hvor de ”pludselig” optrådte i større tal, og det er formentlig i forbindelse med disse, i nyere tid kortvarige, genkomster, at historien om migrerende gedder fra svenske og tyske bestande er begyndt. Dorte Bekkevold fra DTU Aqua undersøgte genetikken for gedder i de nordlige områder, og skrev på den baggrund en artikel i 2014 med den mundrette titel: ”From regionally predictable to locally complex population structure in a freshwater top predator: river systems are not always the unit of connectivity in Northern Pike Esox lucius”.

Den korte konklusion på artiklen er, at gedder ikke migrerer, men derimod er nogle hjemmefødninge, der helst ikke vil ud og opleve verden. Ligesom med de med den lokale nulevende bestand, og selvom Østersøen er et åbent farvand og tanken om migrerende gedder fra vore nabolande er nærliggende, så er det altså ikke den slags overvejelser en gedde bruger sin tid på. I så stort et farvand som Østersøen er geddebestandene ganske lokale og blander sig genetisk ikke meget med hinanden. Således kan en gedde fra Öland skelnes genetisk fra en gedde fra Rügen.

 

DTU Aquas velkendte diagram, der viser mængden af kommercielt fangede brakvandsgedder. Som det ses, blev der taget 140 tons i 1969!

DTU Aquas velkendte diagram, der viser mængden af kommercielt fangede brakvandsgedder. Som det ses, blev der taget 140 tons i 1969!

 

Friluftsland

Geddefabrikker

I begyndelsen af 2010´erne begyndte de såkaldte geddefabrikker at rumstere: Manglen på vådområder på Sydsjælland og øerne, hvor gedderne havde mulighed for at gyde i vand med lav eller ingen saltholdighed, gjorde, at man måtte se sig om efter alternativer, hvilket er indlysende, når man ser på de landvindinger, der er fortaget gennem tiden – landvindinger i lige præcis de områder, hvor gedderne sandsynligvis førhen har gydt. Som det kan set på kortets markerede områder, er der inddraget mange hundrede hektar vådområde til landvinding. I samme periode blev nærmest alle vandløb gravet dybere for øget afvanding, hvor det sænkede bundniveau betød, at enge ikke længere blev oversvømmet i foråret. At vådområder, der er tilknyttet brakvandsområder, har betydning for brakvandsgeddernes ynglesucces er påvist flere steder i Sverige, og herhjemme er det nærmest ”old news” – se blot følgende citat fra fiskeribiolog Åge Vedel Tåning, der på vegne af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser skrev et advarende brev i 1957 til Statens Landvindingsudvalg i forbindelse med en projekteret inddæmning af Sivet i Præstø Fjord: ”Det valgte projekt vil medføre, at hele vandløbet – Orup Bæk – må afskrives som opvækstvand for ål, og det vil også gå tabt som gydeområde for fjordens store bestand af brakvandsgedder”. De vidste det godt.

Brakvandsgeddefiskeriet i de gode gamle dage

Landvindingerne blev naturligvis ikke færdiggjort samtidigt, men over én kam stod de færdige omkring 1960. Dér var vådområderne væk, og historien om dette arbejde, samt hvad der foregik i kulisserne, er fremragende beskrevet i Kjeld Hansens bøger. Fred være med fortidens synder, vi har alle lov og ret til at blive klogere – og rette op på fejltrinene. Igennem nogle år – i slut 00’erne og start 10’erne – turede jeg rundt hernede på Sydsjælland for at indsamle materiale om fordums brakvandsgeddefiskeri. Med udgangspunkt i de ældre erhvervsfiskere opsøgte jeg historierne fra dengang, og tilbragte mange timer i hyggeligt selskab med kaffe, kage, røverhistorier og diktafon. Samtidig med dette pløjede jeg mig igennem utallige videnskabelige artikler for at lære om forudsætningen for brakvandsgeddens trivsel. Undervejs dukkede nogle nøgletal op: Æggene kan klare op til 7 promille salt, hvis mere end det, går de til grunde. Ynglen kan klare op til 11 promille og de voksne gedder max. 15 promille. Ét af spørgsmålene, som jeg stillede på min tour gik på, hvor gedderne gydede i nyere tid? Én erhvervsfisker fortalte mig, at det gjorde de langs kysterne. Han havde set hvordan de slog ”kolbøtter” inde i sivene om foråret, og at man efterfølgende kunne se æggene, der klæbede på sivene. En anden fisker havde gjort den skarpe og meget opmærksomme observation, at de år, hvor der havde været hårde vintre, og hvor sneen havde ligget længe samt var smeltet sent i geddernes gydeperiode, der havde der været god ynglesucces for gedderne. Her kunne han observere markant mere geddeyngel.

 

Der vises tænder. Fotograf Jørn Toxværd efter en god tur på fjorden sidst i 1960'erne.

 

Succesfulde geddegydninger efter isvintre

Det gav god mening med førnævnte nøgletal i mente: Ved den øgede ferskvandsafstrømning i foråret efter isvintre, var der succes med klækningen. Det var værd at undersøge, og jeg begyndte nu at kigge på, hvornår der havde været isvintre. Det kom der følgende ud af: Jeg koncentrerede mig om de isvintre, jeg selv kunne huske, nemlig dem i 1982, -85, -86 og -87, samt 2010, -11 og -12. 2012 er dog ikke kategoriseret som en isvinter, men fra medio januar til medio februar styrtdykkede temperaturen, og en dyne af sne lagde sig over området hernede. I midtfirserne var jeg teenager og havde fokus andre steder, men der blev fanget mange og store gedder i Præstø Fjord, som Niels Vestergaard bl.a. beskrev i en artikel i F&F dec. 1987. I 1993 var det slut, hvilket kunne læses i F&F i maj på Lokalrapportsiden for Sydsjælland, hvor en saltslåning satte ind. Gedderne var væk – igen.

Da brakvandsgeddefiskeriet sidst var vildt

Så gik der en hel del år igen, før der var en enkelt isvinter i 1996, og så kom vintrene fra ’10 til ’12 og lagde, i mine øjne, grunden til det fantastiske fiskeri, som vi netop har oplevet for et par år tilbage. Og fiskeriet var fuldstændig sindssygt! Min egen bedste fisk fra den periode var et veltrimmet muskelbundt på 100 cm rent taget under indian summer fiskeri sidst i september 2011. Og det fortsatte de næste år. Der var fangstgaranti og specielt aftenfiskeriet hen imod skumringen var vanvittigt. Der var gedder, der huggede eller fulgte efter i hvert kast, og man kunne blive helt mæt af at fighte fisk. Det blev bare ved og ved som en anden Duracell-kanin. Når man i dagslys sejlede afsted i jollen i raskt tempo hen over det lave vand, kunne man se gedder, der skød til højre og venstre og efterlade en karakteristisk siltsky på bunden. Drømmetilstande. Drømmefiskeri.

Når jeg forklarer, eller rettere prøver at forklare, følgende idé til andre, så har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, at folk efter cirka 20 sekunder får det der ”hvad-snakker-du-om” blik i øj – nene. Også selvom det umiddelbart er personer, som har et godt grundlag for forståelsen af det, og også selvom logikken i det er lige ud af landevejen. Synes jeg. Hvorfor var der så mange ged – der i farvandene hernede frem til 1970, når nu gyde-/vådområderne var væk i 1960? Hvis man kigger på tabellen over isvintre på (længere nede), vil man se, at efter de meget hårde vintre under krigen, kom isvintrene næsten som per – ler på en snor frem til 1970. På trods af en stor saltslåning i 1951 kom gedderne tilbage, så man op gennem 1960’erne fangede enorme mængder: Min påstand er, at den relativt jævne forekomst af isvintre og den deraf følgende øgede afstrømning af ferskvand i foråret, sikrede bestanden.

 

Tidligere brakvandsområder

I Morten Stenaks bog: “De inddæmmede landskaber” findes dette kort. Landvindingerne af Røddinge-Askeby Sø og Borre Sømose, begge på Møn, fremgår ikke af kortet.

 

Den store saltslåning i brakvandet

Saltslåningen i 1970 bankede gedderne helt i bund, gydeområderne var landvandet og udeblivelsen af isvintre op gennem 1970’erne gjorde, at gedderne ikke kunne få fodfæste. Så kom 1980’er-isvintrene og et opsving et par år senere, og senere igen 2010’er-isvintrene med endnu et opsving. Nu er det ikke just en videnskabelig undersøgelse, jeg har foretaget. Med kun to perioder i nyere tid med en sammenhængende række af isvintre, er mængden af empiri ikke ligefrem overvældende. Så min konklusion kan sagtens behæftes med usikkerhed. Men – da begge perioder er blevet efterfulgt af ret markant tilvækst i brakvandsgeddebestandene, så vil jeg mene, at det med over – vejende sandsynlighed kan konkluderes, at han havde ret, ham erhvervsfiskeren med sin skarpe observation om øget gydesucces blandt brakvandsgedderne i forbindelse med isvintre.

Geddefangsterne i det brakke er nu igen klinget af, og vi har ikke haft isvintre siden 2012. Stege Nor er epicentret for brakvandsgeddebestanden, og har med al sandsynlighed været det siden 1960. Blandt andet Brakvandscuppens faldende fangsttal indtil den stoppede vidner om tilbagegangen, og bestanden i mit lokale geddevand, Præstø Fjord, er blot en skygge af sig selv. Når jeg tænker på, hvor mange gedder der var dengang i 2013-14 år siden, og på hvordan det er nu, så fortæller det mig noget om, hvor stor en rekruttering, der er behov for – blot for at kunne bevare status quo. Spørger du mig vil de sløje tilstande fortsætte, med mindre vi får isvintre eller får genetableret vådområderne.

 

 

Flere vådområder for at sikre brakvandsgedderne

Isvintre, der skal være med til at sikre fremtidige geddebestande ved Sydsjælland og øerne, er desværre næppe værd at satse på, når vi tænker på den globale opvarmning. Flere vådområder er derfor fremtiden, hvis der skal sikres en permanent bestand af brakvandsgedder til glæde og gavn for alle. Og så skal der lige tilføjes de øvrige gevinster ved vådområder, som optag af næringssalte og øget fugleliv, planter, blomster, insekter – biodiversitet. Det er den ene naturperle efter den anden, der kunne genopstå for ganske overskuelige midler, og det er temmelig små penge, der kræves for blot at kunne tilbagelægge nogle af de mange hektar indvundet land. Det kræver kun velvillige lodsejere samt, at der bliver taget en beslutning om at afsætte disse midler, så man atter kan se kæmpegedder demonstrere deres magt i Storstrømmen.

 

drømmerejse iFish Travel

GEDDE GIR´ VARMEN EFTER KOLD NAT

Så blev det endelig marts, og årets første overnatning skulle blive en realitet for mig og mine to kammerater, fortæller Nicklas Martzak. – Grejet blev pakket til både karper og gedder – og da vi kom frem fik vi henholdsvis kastet og sejlet stængerne ud med god optimisme.

– Fiskeriet så lidt dødt ud i løbet af dagen men omkring spisetid, fik vi et par hug, som dog ikke resulterede i fisk.  Vi hoppede derefter i poserne for at få varmen, da temperaturen fik sneget sig ned på -3. Omkring klokken otte om morgenen hører vi en one-toner der bare kører derud af på bidmelderen, og efter en stabil fight med et par hårde udtræk kommer fisken til syne og glider lige så stille i nettet. Vi er ellevilde – for nattens kulde var bestemt ikke det værd uden fisk! Fisken blev taget på deadbait på bunden. Gedden var ni kilo og 100cm. Knæk og bræk – slutter han.

Vil du vide mere om de mest effektive takler til deadbaitfiskeri efter gedder, så tjek videoen her på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Hvidovre Sport

 

 

drømmerejse iFish Travel

ENDNU EN DANSK STORGEDDE FRA HOLLAND

For et par dage siden fik Rasmus Christiensen fra Team Westin en fantastisk hollandsk gedde på intet mindre end 20, 18 – og nu har han igen fået en kæmpefisk på sit natfiskeri med LiveScope.

– Fiskeriet fortsætter hernede i Holland, og selvom jeg vist har fået mere end hvad jeg kunne have håbet på, så stopper jeg selvfølgelig ikke. Efter et par dage med dårligt vejr, kom jeg på vandet igen. Det var ikke de bedste forhold, men det kunne lige lade sig gøre. Jeg kæmpede med at få fiskene til at hugge, men havde hentet nogle fisk på lavere vand. Jeg fiskede så et par timer, inden jeg søgte på det lave, hvor jeg vidste der stod lidt fisk. Og da jeg kom der ind, tog det ikke længe, inden jeg krogede en stor fisk. 124cm og 14,9kg. Fisken var halvt udleget men med sit store hoved og brede bygning havde den lidt vægt i sig endnu. Fisken tog igen en Westin Twinteez i farven bass orange. Efter fisken var genudsat, blev vejret dårligt og jeg måtte sejle ind. Nu venter der én nats geddefiskeri mere i hård vind og store bølger. Men det er nogen gange det, der skal til, slutter han.

Se hvordan Rasmus fisker og bruger sit LiveScope til at finde fiskene i denne video på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Geddefeber

 

Rasmus Christensen med sin 20,18 kilos gedde fra Holland.

Rasmus Christensen med sin 20,18 kilos gedde fra Holland.

drømmerejse iFish Travel

FLOT GEDDE FRA VÅGER I ISEN

– Lørdag klokken 02:45 ringede uret, og så var det ellers afsted ud af døren for at hente min gode fiskemakker Mads Davidsen, beretter Jakob Kromann Batz. – Der var en meget lang køretur i sigte, og til vores meget store ærgrelse var den sø, som vi ville fiske totalt frossen, da vi ankom. Det eneste sted, der var bare lidt plads til, at vi kunne fiske var ved en lille åbning, hvor der var trukket noget grundvand fra markerne ud og tøet isen op.

– Vi var ved at opgive, da vi til middag ikke havde haft så meget som snerten af et bid. Men lige inden vi gav op, dykkede mit flåd og jeg kunne med glæde få trukket denne flotte gedde op af vandet. Fighten gik let, da mine kraftige Savage Gear MPP Baitfish stang ikke sådan lige giver efter. Det var en fordel, da fisken søgte under isen. Kort tid efter fangede Mads også en flot gedde på omkring 80cm, og vi kunne vende hjem uden det var en nul tur for nogle af os, slutter Jakob.

 

Friluftsland

 

 

 

  • Insta: ox_predatorfisher
drømmerejse iFish Travel

GROVE GEDDER PÅ AGNFISK

– I går havde min kammerat og jeg aftalt at tage en fridag fra arbejde for at tage ud efter grove gedder, og det skulle vise sig og være en rigtig god idé, siger Mads Davidsen. – Vi havde aftalt at mødes ved mig klokken 04.30, da vi havde et par timers kørsel. Herefter startede vi fiskeriet cirka klokken otte, men fiskeriet startede lidt svært.

– Der gik et par timer, inden det første hug kom – og en fin fisk på den gode side af 90 cm kom i nettet. Jeg fik yderlige to fisk den næste time, men så døde fiskeriet i en periode. Vi valgte derfor at flytte plads, og allerede efter 10 minutter fik min kammerat Frederik en ny længde PR. Det var en flot gedde på 95 cm, så stort tillykke med den. Og han fik hurtigt en mere på cirka 90 cm.

– Nu blev det så min tur til et hug mere, og denne gang var det en lidt bedre fisk på 103 cm. Allerede nu var turen reddet, men kun 20 minutter efter kom der endnu en flot fisk på lige under meteren og igen kun en halv time efter kom turens højdepunkt. Pludselig huggede en 10 kilo+ gedde, og da den kom i nettet, kunne vi godt se det, at var en god fisk. Vi fik den målt og vejet til 112 cm og 10,3 kg, så det var en super fed tur, med en masse flotte gedder – med to over meteren og yderligere 5 mellem 90 og 100 cm. Alle fiskene huggede på skaller.

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

NY PR GEDDE PÅ SOFTBAIT

Det er de færreste gedder med respekt for sig selv, der kan modstå et forførende, langsomt vrikkende softbait, og sådan var det også forleden, da Nick Sibbert var taget på fisketur ved den lokale sø:

– Jeg ankom til spottet omkring klokken 9 og ville starte med at fange nogle aborrer, beretter han. – I løbet af lidt tid fik jeg et par rigtig flotte aborre på omkring kiloet fanget på dropshot. Efter et par timer uden særlig meget aktion, besluttede jeg mig for at tage geddestangen og se, om jeg kunne være heldig. Jeg havde kun kastet et par gange, da det bare sagde smask, og med det samme kunne jeg bare se, at det her var en ny PR. Gedden havde bare inhaleret min 20 cm Pig Shad, så den var kroget godt – og inden længe, blev den landet. Heldigvis havde jeg en med, der kunne give mig en hånd med nogle gode billeder og det er jeg meget taknemmelig for. Alt i alt en super fed dag.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

GEDDER I SØHØJLANDET

– Det ustadige vejr med kraftig vind samt spredte hagl- og regnbyger, kunne ikke stoppe mig fra en lille tur i båden i det lokale vand ved Søhøjlandet, fortæller C. – Fiskeabstinenserne var simpelthen for store, grundet en længere pause fra fiskeriet. Vandet var uklart og mørkt, så valget af agn faldt på en Gunki Gunzilla 19 cm i farven UV Brown Perch, som med sin lyse nuancer og sin store brede vibrerende hale gør meget væsen af sig.

– Der gik ikke lang til, før den første pæne gedde fulgte med helt hen til båden og i sidste øjeblik forsøgte at gå til angreb. Fighten sluttede dog lige så hurtigt den startede, og jeg måtte sande turens første nederlag. På ganske kort tid havde jeg kontakt med yderligere tre fisk, men igen uden det sædvanlige kontante hug, hvor man bare kan mærke, at den sidder. Et så stort nederlag, kunne jeg ikke komme hjem med, så i et desperat sidste forsøg trak jeg agnen langsomt på to meter vand. Et enkelt spinstop og BANG, så var der fight for alle pengene. Et pragteksemplar i god fysisk form med de flotteste farver blev landet, kærligt beundret og nænsomt genudsat. Pludselig var turens nederlag lykkelig glemt og endnu en fantastisk naturoplevelse i hus, slutter han.

Reklame: Du kan læse meget mere om geddefiskeri i bogen ”Geddefeber” som du kan købe her.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel