jan 17, 2020 | Nyheder
Ja – du hørte rigtigt. Fisk & Fri har tidligere skrevet en del om natfiskeri efter gedder – og som du har kunnet se her på sitet de sidste uger, så er sandarterne heller ikke blege for at hugge i vintermørket.
Normalt har folk, der arbejder i dagtimerne, svært ved at komme ud på søerne og åerne i vinterhalvåret, hvis ikke det skal være i weekendener, hvor der ofte er lige lovlig mange, som fisker. Men – tager du ud i mørket, er der masser af muligheder, for så kan du jo bare tage af sted efter fyraften – præcis lige som du plejer at gøre på de dele af året, hvor der er noget mere lys at give af.
Det siger sig selv – det kræver stamina, godt tøj og en god thermokande med masser af varme drikke. Samt måske et stormkøkken i båden til at forsøde tilværelsen i mørket med. Men – dine anstrengelser vil ofte kunne være det hele værd, hvis du spiller dine kort rigtigt.
At gedderne til fulde er aktive i mørket er denne fine gedde på cika ni kilo et eksempel på. Fisken blev taget af Peter Franke fra Jylland for et par dage siden. Fisken huggede på helt almindeligt spinnefiskeri med en 11 centimeters Rapala wobler. Der er altså meget mere ude i mørket end bare glubske sandarter, der venter på at netop din agn kommer forbi.
Kom ud i mørket og fang nogle gedder – og send os en rapport til fiskogfri.dk, inden du lægger din fangst på facebook. Kontant Jens Bursell på jb@fiskogfri.dk og telefon 30 70 02 36, hvis du fanger noget stort, som er værd at skrive hjem om.
jan 15, 2020 | Nyheder
Morten Sussemiehl Pedersen på 14 år fra Lem i Jylland er helt vild med at fiske gedder. For et par dage siden var han ude med sin gode kammerat i en lille lokal mergelgrav for at fiske gedder. – Planen var at fiske med død agn, og inden længe havde vi kastet alle vores tre døde skaller ud på bunden og sat stængerne i stangholderne, fortæller han. – Vi hyggede os godt med vores kaffe – samt sad og snakkede, men der skete ikke så meget til at starte med.
– Efter lidt tid besluttede vi os for at kombinere med spinnefiskeri, og inden længe havde vi fået to gedder på 59 og 64 centimeter på spinnestængerne. Pludselig hylede den ene bidmelder, og så kan det nok være, at vi fik benene på nakken i en vis fart. Vi sprintede for fuld tryk derudaf for at nå stængerne, og da vi kom frem, løb linen stille og roligt af hjulet i et jævnt tempo. Jeg gav den lige et øjeblik ekstra, hvorefter jeg tog stangen og gjorde modhug.
– Fisken føltes helt vild tung – næsten som om der var bundhug. Fisken var helt vild og tog en del line, så det var en super spændende fight. Efter lidt tid kom fisken dog ind, og jeg fik min kammerat til at gøre klar med nettet. Først kom hovedet ind – og derefter resten af den store krop.
Da fisken var sikkert i nettet, var der vild jubel. Vi måtte lige stå og kigge lidt tid på gedden i nettet, før vi for alvor sandede, hvor flot fisken var. Imens min kammerat holdt gedden i nettet under vandet, gjorde jeg afkrogningsmåtten klar – og vel ude på denne kunne vi konstatere, at fisken var 112 centimeter. Vi vejede den til 10,0 kilo efter, at vejeslyngens vægt var trukket fra. Vores ben rystede, og vi var bare helt væk af glæde, men holdt hovedet koldt og genudsatte storgedden efter et par hurtige fotos, slutter Morten, der nok snart skal ud og besøge den hemmelige geddesø igen.
jan 12, 2020 | Nyheder
Hvis i har lyst til en god fiskehistorie, så får i den her, fortæller Michael Balle Stougaard, som er den yderst stolte far til Bastian. – Min søn Bastian, har lige fanget denne store gedde på 93 cm og 7,8 kilo – helt på egen hånd. Bastian er 11 år, og han er meget interesseret i at fiske og gå på jagt. Den anden dag var han ude at fiske med sin kammerat nede ved søen. Jeg har næsten lige sat dem af ved søen, da han ringer til mig, og er helt vild. – Far, Jeg har fanget en stor gedde, den er virkelig stor! – og sådan forsatte han. Det var virkelig en kæmpestor oplevese for en lille dreng på 11 år, og faktisk nok en endnu større opleves for mig som far, slutter Michael sin beretning om drengenes spændende fisketur.
Fisk & Fri er altid interesseret i at få dine fangstrapporter, før du lægger dem på fx facebook og instagram, så tøv ikke med at sende en mail til jb@fiskogfri.dk, hvis du har gjort en god fangst, der er værd at dele med andre ligesindede her på sitet. Send venligst altid fotos som vedhæftede filer – ikke som fotos, der er indsæt i et word doc eller indlejret i mail. Send gerne fangsten samme dag fangsten sker!
jan 6, 2020 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Tre tips til mosegedder
Netop nu er der virkelig godt gang i mosegedderne – og da de små lavvandede moser ofte er dem, der først kommer låg på, når isen lægger sig – er det nu, du skal give det underholdende fiskeri fra land i netop disse vande en chance, inden Kong Vinter sætter en stopper for dit fiskeri.
Små lavvandede moser og søer er der tusindvis af rundt omkring i landet – og ofte kan disse små perler byde på et særdeles underholdende fiskeri efter især mindre fisk og til 5-6 kilo. Men – man kan selvfølgelig også være heldig at ramme ind i en af de helt store mosbegroede mosegedder.
1 – Fisk højt over grøden
Eftersom frosten ikke for alvor har holdt sit indtog – så står grøden stadig højt i de fleste mindre søer. Og – når der fiskes fra land indebærer det ofte – at der på trods af årstiden ofte skal fiskes ret højt i vandet, for at undgå at få grøde med ind i hvert eneste kast.
Samtlige af vores velkendt geddeagn virker godt til dette fiskeri, men da der som sagt ofte skal fiskes højt, vil det ofte være ultra langsomt synkende eller flydende hardbaits som er de letteste at fiske med under disse forhold. Softbaits kan selvfølgelig også anvendes, men så vil der typiske være tale om agn fisket uden vægt på shallow-rigs – og ofte i rimelig fart, så man ikke kommer for langt ned i vandet.
2 – Glem ikke klassikerne
Når det drejer sig om mosegedder, kan du have alt det moderne isenkram i boxen du måtte ønske dig, men du finder hurtigt ud af, at de gode gamle klassiske blink og spinnere faktisk ofte slår alt andet med hestelængder, når du fisker i de små lavvandede moser fra land. De kaster godt – og så fisker de simpelthen bare temmelig ofte røven ud af bukserne på alle andre mosegedde agn.
Skal du fiske rigtig højt er der ikke meget, der slår den højtgående spinner Mepps Aglia i fx sølv og bronze – fisket 10-30 centimeter under overfladen lige over grøden – eller grøde resterne. Fisk gerne relativt hurtigt med høj stangføring, så spinneren af og til trækker en svag kølvandsstribe på overfladen. Ofte er det netop dette, der skal til for at få fiskene til at gå amok – og det bliver først rigtig spændende, når en endnu større kølvandsbølge rejser sig lige bag ved din spinner og knalder kæberne sammen om spinneren. ABU Reflex spinnerne er også super gode til dette fiskeri – typisk i fx 18 gram – men de går noget dybere end Aglia´en.
Blink som fx ABU Atom og Utö kaster også suverænt i forhold til vægten – og kan fiskes i stort set alle dybder. Skal de fiskes højt over grøden, skal der dog både fart og højt hævet stangspids til for, at man undgår for mange problemer med grøden.
3 – Pas på når du vader
Når du fisker fra land i de lavvandede moser, skal du passe ekstremt meget på, når du vader, for der kan mange steder være et uhyggelig tykt mudderlag, som kan være svært at komme fri af, hvis først du begynder at synke. Mærk dig derfor forsigtigt frem med fødderne for hvert skridt du tager – og hold dig så vidt muligt så tæt på land, at du altid kan gribe fat i grene eller lignende, hvis mudderet bliver for dybt eller blødt.
Et rigtig godt tips til mosefiskere er at anskaffe sig et Restube bælte, hvor du kan trække i en snor, der udløser en CO2 patron, som blæser et stavformet flydeelement op, som du kan klamre dig til, hvis uheldet er ude.
Vil du vide mere om fiskeriet efter gedder – kan du læse meget mere i den nye bog ”Geddefeber”, der kan fås i alle landets grejhandlere og boghandlere.
nov 19, 2019 | Nyheder
Netop nu er der virkelig godt gang i mosegedderne – og da de små lavvandede moser ofte er dem, der først kommer låg på, når isen lægger sig – er det nu, du skal give det underholdende fiskeri fra land i netop disse vande en chance, inden Kong Vinter sætter en stopper for dit fiskeri.
Små lavvandede moser og søer er der tusindvis af rundt omkring i landet – og ofte kan disse små perler byde på et særdeles underholdende fiskeri efter især mindre fisk op til 5-6 kilo. Men – man kan selvfølgelig også være heldig at ramme ind i en af de helt store mosbegroede mosegedder.
1 – Fisk højt over grøden
Eftersom frosten ikke for alvor har holdt sit indtog – så står grøden stadig højt i de fleste mindre søer. Og – når der fiskes fra land indebærer det ofte – at der på trods af årstiden ofte skal fiskes ret højt i vandet, for at undgå at få grøde med ind i hvert eneste kast.
Samtlige af vores velkendt geddeagn virker godt til dette fiskeri, men da der som sagt ofte skal fiskes højt, vil det ofte være ultra langsomt synkende eller flydende hardbaits som er de letteste at fiske med under disse forhold. Softbaits kan selvfølgelig også anvendes, men så vil der typiske være tale om agn fisket uden vægt på shallow-rigs – og ofte i rimelig fart, så man ikke kommer for langt ned i vandet.
2 – Glem ikke klassikerne
Når det drejer sig om mosegedder, kan du have alt det moderne isenkram i boxen du måtte ønske dig, men du finder hurtigt ud af, at de gode gamle klassiske blink og spinnere faktisk ofte slår alt andet med hestelængder, når du fisker i de små lavvandede moser fra land. De kaster godt – og så fisker de simpelthen bare temmelig ofte røven ud af bukserne på alle andre mosegedde agn.
Skal du fiske rigtig højt er der ikke meget, der slår den højtgående spinner Mepps Aglia i fx sølv og bronze – fisket 10-30 centimeter under overfladen lige over grøden – eller grøde resterne. Fisk gerne relativt hurtigt med høj stangføring, så spinneren af og til trækker en svag kølvandsstribe på overfladen. Ofte er det netop dette, der skal til for at få fiskene til at gå amok – og det bliver først rigtig spændende, når en endnu større kølvandsbølge rejser sig lige bag ved din spinner og knalder kæberne sammen om spinneren. ABU Reflex spinnerne er også super gode til dette fiskeri – typisk i fx 18 gram – men de går noget dybere end Aglia´en.
Blink som fx ABU Atom og Utö kaster også suverænt i forhold til vægten – og kan fiskes i stort set alle dybder. Skal de fiskes højt over grøden, skal der dog både fart og højt hævet stangspids til for, at man undgår for mange problemer med grøden.
3 – Pas på når du vader
Når du fisker fra land i de lavvandede moser, skal du passe ekstremt meget på, når du vader, for der kan mange steder være et uhyggelig tykt mudderlag, som kan være svært at komme fri af, hvis først du begynder at synke. Mærk dig derfor forsigtigt frem med fødderne for hvert skridt du tager – og hold dig så vidt muligt så tæt på land, at du altid kan gribe fat i grene eller lignende, hvis mudderet bliver for dybt eller blødt.
Et rigtig godt tips til mosefiskere er at anskaffe sig et Restube bælte, hvor du kan trække i en snor, der udløser en CO2 patron, som blæser et stavformet flydeelement op, som du kan klamre dig til, hvis uheldet er ude.
maj 23, 2016 | Nyheder

DTU Aqua vil vide mere om brakvandsgedderne ved Sydsjælland og Møns kyster. Derfor skal der nu mærket et stort antal brakvandsgedder – og du, kære læser, kan være med til dette vigtige arbejde ved at melde dig under geddefanerne.
Af Lene Jacobsen, DTU Aqua
Hvad er fangstjournalen?
Hvis du fisker efter brakvandsgedder, vil vi gerne opfordre til at du melder dig som Fokusfisker og indrapporterer dine fangster via Fangstjournalen som findes både som browser-version til PC, se fangstjournalen.dtu.dk, og som mobil app. App’en downloades via Appstore eller Googleplay. Fangstjournalen er et smart redskab til alle lystfiskere, hvor man kan holde styr på sine fisketure, gemme billeder, se fangststatistik for området samt meget mere. Man kan vælge at holde sine fangster hemmelige, så ingen andre kan se, hvor og hvad man fanger, men man kan også ”prale” – og vise fotos til andre af sine fangster. Men vigtigst af alt, bidrager man med data til en bedre fiskepleje. Læs mere og se videoer om, hvordan du bruger fangstjournalen på din telefon på fangstjournalen.dtu.dk.
Hvordan gør jeg, når jeg tager ud og fiske efter brakvandsgedder?
- Start fangstjournal app’en ved fiskepladsen, tryk ”start fisketur” og vælg herefter dit fiskested fra listen – så er du klar.
- Når du fanger en gedde: indtast fangst, herunder længde og evt. vægt. Dermed registreres der også en GPS position af geddens fangststed. Herefter genudsættes gedden skånsomt.
- Hvis gedden er mærket: registrer nummeret på mærket (fx: D0341), og skriv det i det særlige mærkefelt. Herefter genudsættes gedden skånsomt.
- Når fisketuren er slut så husk at afslutte din fisketur i Fangstjournalen – ellers når dine data ikke frem til os.
Hvis du fisker med redskaber og gedden er død i redskabet eller du finder en død gedde med et mærke, vil vi gerne have, at du indsender mærket til os med oplysninger om gedden. Mærket sendes til
DTU Aqua, att. Lene Jacobsen
Vejlsøvej 39
8600 Silkeborg
DTU AQUA beder derfor lystfiskere, der fisker i området, om at melde sig som fokusfiskere og registrere deres fangster af brakvandsgedder – både med og uden mærker på. Disse oplysninger vil være med til at give viden om den enkelte geddes vandringer og adfærd samt viden om størrelsen på geddebestanden.
Mærkningen foregår i første omgang i Stege- og Jungshoved Nor samt i farvandet ud for de to områder, dvs. Stege Bugt og Bøgestrømmen. Mærkningen er gået i gang i marts 2016, og sker i samarbejde med en gruppe frivillige lystfiskere – de såkaldte Mærkefiskere, der er oplært af DTU Aqua i at mærke gedder.
Her kan du melde dig som Fokusfisker: www.fiskepleje.dk/brakvandsgedder
GEDDERNE får et lille aflangt gult mærke – et såkaldt Floy-tag – placeret lige under rygfinnen. Mærket har et unikt nummer, så vi kan genkende den enkelte gedde. Gedden, som fanges på stang -bliver målt og vejet. Geddens nøjagtige fangststed bliver registreret med en GPS position. Efter mærkningen, der tager få minutter, bliver gedden skånsomt genudsat. Indtil videre er der mærket over 300 gedder. Mærkningen vil fortsætte i en længere periode for at få mærket rigtig mange gedder, og sikre det bedst mulige grundlag for undersøgelsen.
BLIV FOKUSFISKER. Som Fokusfisker deltager man i projektet og registrerer sine fisketure og fangster. Til gengæld vil man som Fokusfisker få jævnlig information om projektet. Fokusfiskerne skal indrapportere deres fangster i den helt nye Fangstjournal, som DTU Aqua har udviklet, se faktaboksen. Selvom man ikke ønsker at være fokusfisker, vil DTU Aqua stadig gerne opfordre til, at man registrerer sine fisketure i området og fangster af både umærkede og mærkede brakvandsgedder i Fangstjournalen.
Når vi får mange indrapporterede fisketure med fangster af både mærkede og umærkede gedder, kan vi vurdere tætheden af gedder i de enkelte områder – og efterhånden også beskrive, hvordan geddebestanden klarer sig. Det vil være vigtig viden i forhold til at forvalte bestandene og vurdere effekten af den nuværende 5-årige beskyttelse af gedderne i disse områder. Fangsterne af de mærkede gedder vil desuden give os en masse spændende viden om andre sider af geddernes biologi – fx vandringer og vækst. Alt sammen vil gøre forvaltningen af bestandene mere præcis, hvorved bestandene på sigt kan øges, så fiskeriet bliver endnu bedre end i dag.
Lære mere
Projektet er finansieret af fisketegnsmidlerne og foregår i samarbejde med Fishing Zealand og flere kommuner i området. Hvis du vil læse mere om undersøgelsen, så scan koden eller se her: fiskepleje.dk/brakvandsgedder. Her finder du også et link til at melde dig som Fokusfisker. Du er også velkommen til at kontakte seniorforsker Lene Jacobsen, DTU Aqua på lj@aqua.dtu.dk eller tlf: 35883132.
VIDEN MANGLER. Mærkningen foregår som en del af et større projekt omkring brakvandsgedder og –aborrer, som DTU Aqua gennemfører i disse år. Der har været stor fokus på især brakvandsgedderne de senere år, men der er ikke ret meget dokumenteret viden om brakvandsgeddernes biologi og adfærd i Danmark. Eksempelvis har vi ikke meget viden om, hvor brakvandsgedderne gyder i de enkelte områder – fx hvorvidt de gyder i det brakke vand i områder langs kysten eller søger op i ferskvand for at gyde. Vi ved heller ikke, hvor langt en brakvandsgedde vandrer omkring, og derfor er det også vigtig at holde øje med gedder med mærker på andre steder end i de områder, hvor gedderne er mærket.
aug 25, 2015 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri
Af Gordon P. Henriksen
Sortmundet kutling er en invasiv art, der breder sig med faretruende hastighed i de sydsjællandske og Bornholmske farvande. Den er en trussel mod vores eksisterende populationer af bl.a. rejer, fladfisk og ikke mindst de hjemmehørende kutlinger. En af måderne til at begrænse denne eksplosive vækst er øget prædation fra rovfisk, som gedde, aborre og havørred. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi sikrer sunde bestande af rovfisk i vores brakke vande.
(mere…)
jul 30, 2015 | ABORRE, Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri
Danmark har massevis af små lækre skovsøer der er mere end oplagte til en familiefisketur med uforglemmelige fiskeoplevelser. Følg med Bo Troelsen på en tur i det grønne.
Af Bo Troelsen
(mere…)
okt 24, 2014 | Nyheder

Simon med sin flotte præmiegedde på 94 centimeter.
Da Simon på fem, forleden var med til Vestjysk Mesterskab i geddefiskeri, var det med stor succes. Her følger beretningen om gedden på hele 94 centimeter der skulle gå hen og hente 1. præmien hjem til Tarm.
-Vestjysk Mesterskab eller VM i gedde fiskeri, som vi kalder det, blev afholdt lørdag d. 11. oktober, hvor vi skulle til Grindsted Engsø med Skjernådalens Lystfiskerforenings junior klub, Vildfisken, indleder Simons far, Josua Adamsen.
(mere…)