mar 10, 2020 | Nyheder
Nogle gange skal der arbejdes hårdt, hvis man skal have en af de helt store havørreder i nettet. Det måtte Lars Spring og hans kammerat tjekken Tomas sande, da de drog ud på en fire dages kystørredtur i jagten på den helt store overspringer.
– Det var min første tur i år, så jeg skulle lige tune mig lidt ind på fiskeriet, fortæller han. – På førstedagen fiskede vi Hindsholm på Fyn, og de næste to dage foregik sølvjagten på den sydlige del af Langeland. Og man kan vist roligt sige, at der var langt imellem snapsene, for på de første tre dages intensivt fiskeri, fangede vi kun en sølle undermåler.
– På den sidste dag på vej hjem til Århus fandt vi dog fiskene på Sydvestfyn, fortsætter han. – Jeg gik og spandt med min Sandeel hurtigt ind, da jeg pludselig så et ordentligt plask 10 meter ude til siden for blinkets bane. Et splitsekund efter rejste vandet sig i en voldsom bule efter blinket, og da jeg nærmest pr. refleks lavede et perfekt timet spinstop, huggede fisken med det samme. Da pladsen var fyldt med store sten og tang, måtte jeg holde den hårdt, og det viste sig at være en god strategi, for inden længen kunne jeg efter en hård og tung fight kane den grove havørred op på stranden. Fisken var 67 centimeter og blev estimeret til cirka 4,5 kilo. Alle pladserne, vi fiskede, var med god strøm og bølger, for det er ret tit der, at man finder de helt store. Den flotte havørred er nu fileteret og skal snart på grillen, slutter Lars sin beretning til Fisk & Fri.
Har du fanget en drømmefisk ligesom Lars, så husk at sende os en sms på 30 70 02 36 eller en mail til jb@fiskogfri.dk, så vi kan dele din glæde med fiskogfri.dk´s brugere.
feb 19, 2020 | Nyheder
Martin Damgård kan bare det der med at få de fynske havørreder til at hugge. – Her den anden dag begav jeg mig afsted mod et lille spot på Sydfyn, som jeg havde udtænkt mig ved middagstid, fortæller han. – Da jeg ankom stod der dog allerede to mand.
– Nå men hva´ gør jeg så? Heldigvis kom jeg i tanke om et andet lille spot ikke så langt derfra, som jeg ikke havde fisket i årevis, og det viste sig at være et helt godt andetvalg. Jeg startede mit fiskeri med en SG Sandeel på 19 gram i orange og affiskede det knædybe vand foran mig. Og med en god vestenhyler på +10 ms gik der ikke mange kast, før wobleren landede i et område, hvor der var fisk. Det tog blot 10 omgange på hjulet og – smask – så tog en fuldfed overspringer på 2,5 kilo “ålen”.
– Den næste time gik med en god stime blankfisk, der jagtede sandeelen intenst på det lave vand. Jeg endte med at tage to fisk med hjem – en på 58 cm og 2,5 kg samt en mindre blank på 48 centimeter. Begge fisk var proppet med rejer, slutter han.
Har du selv fanget en flot fisk langs kysten, i søen, ved åen eller i havet – så kontakt redaktionen på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk
jun 16, 2015 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Enebærodde, som er Fyns største hedeområde, byder på fantastiske naturoplevelser – også for havørredfiskeren. Her er et rigt fugle og dyreliv og for friluftsmennesker – med eller uden fiskestang – er Enebærodde et must at besøge.
AF SIMON GAD
(mere…)
dec 20, 2012 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Lokalviden er afgørende, og vil man have succes som lystfisker er det essentielt, at fiske på de bedste pladser på den bedste årstid. Her får du Østfyns hotteste havørredrevirer serveret på et sølvfad.
Af Simon Gad
(mere…)
dec 19, 2012 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Hindsholm på Nordfyn byder på et væld af spændende kystpladser. De mange rev og pynter er ideelle til sommerfiskeriet, og er man til lidt hornfisk eller flade, så er mulighederne bestemt også gode her. Her fortæller Simon Gad dig nøjagtig, hvor det hele foregår.
Af Simon Gad
(mere…)