okt 5, 2026 | Nyheder
– Oktober er en af årets helt store måneder for fladfiskeri, fortæller Christian Sundfisker. – Fiskene har spist sig fede gennem sommerhalvåret, vandtemperaturen er faldet, og mange steder søger rødspætter, skrubber samt isinger ind på lavere vand for at finde føde.
– Vi fisker hovedsageligt fladfisk fra egen båd i Øresund, og efter en periode med mindre velegnet vejr havde vi længe ventet på en fridag med rolige forhold. Lørdag den 3. oktober så endelig rigtig ud med svag vind, roligt vand og gode muligheder for at komme ud.
– Med taklerne klar og et halvt kilo sprælske børsteorm om bord, stævnede vi ud fra havnen. Mod nord lå tågen tæt. Fra Helsingør og ned over store dele af den østlige del af Øresund var sigten kraftigt reduceret, men mod syd var der heldigvis klart. Det passede godt med vores plan om at fiske ud for Eremitagesletten.
– Starten på fiskeriet gik på en velkendt plads, som normalt holder godt med fisk. Denne dag var det dog svært at få gang i fiskeriet. Vi drev kun omkring 0,6 knob, og selv om vi indimellem mærkede fisk, var huggene meget forsigtige. Derfor prøvede vi flere forskellige ting. Agnen blev kastet ud og jigget hen over bunden, og vi skiftede mellem forskellige tackler samt farvekombinationer. Nu og da mærkede vi små nap, som om fiskene blot puffede til agnen uden for alvor at tage den. Én ting tegnede sig dog hurtigt som et mønster: De fisk, vi fik, foretrak tydeligt røde farver, og langt de fleste tog ophængeren frem for slæbetafset.
Christian Sundfisker og hans kammerat havde 46 pæne fladfisk oppe at vende, hvoraf de fleste var fine rødspætter.
– Efter noget tid besluttede vi at prøve noget nyt: Jeg studerede søkortet og fandt cirka en sømil væk et område, som så interessant ud. På lidt dybere vand lå en smal undervandstange, der hævede sig knap en meter over den omgivende bund. Vi havde aldrig fisket stedet før, men strukturen så lovende ud, så vi sejlede derhen for at give den et forsøg. Det skulle vise sig at blive dagens bedste beslutning.
– Vi startede drevet syd for tangen på cirka 10 meter vand. Hen over området steg bunden gradvist til omkring 9 meter. Gennem stangen kunne vi mærke, at loddet bevægede sig hen over ren og blød bund uden de små dunk, man normalt mærker, når det rammer sten eller muslinger. Herude var der mere strøm, og båden drev omkring 1,1 knob, og kort efter kom de første rigtige hug.
– Forskellen fra den første plads var tydelig. Fiskene tog agnen langt mere kontant, og inden længe begyndte vi at få jævnlige hug. Vi havde tilsyneladende ramt den rigtige kombination af fisk på pladsen, passende drivhastighed, den rette retning og et tidspunkt, hvor fiskene var aktive.
– Drevet kom til at vare næsten en time. Flere gange talte vi om at sejle tilbage og gentage strækket, men hver gang vi overvejede det, kom der nye hug. Flere gange fik vi dobbelthug, og derfor fortsatte vi bare drevet. Langt de fleste fisk var rødspætter, suppleret af enkelte isinger og skrubber. Dagens rette farvevalg var tydeligt. Omkring ni ud af ti fisk huggede på røde eller rød-hvide perletafser. Ligesom et ensfarvet rødt storspættetafs fungerede også særdeles godt denne dag.
– Efter omtrent en time var vi drevet cirka en sømil mod nord. Så ændrede forholdene sig. Vinden tog gradvist til, og samtidig steg drivhastigheden. Da vi sejlede tilbage til starten af drevet for at prøve strækket igen, drev båden nu omkring 1,6 knob. Bølgerne var også blevet større, og næsten samtidig forsvandt de kontante hug. Det var, som om nogen havde slukket for fiskeriet. På det gode drev havde vi haft omkring 30 fisk oppe, men nu blev huggene kun sporadiske. Vi forsøgte både at flytte os og at gå tættere på land, men uden at finde samme fiskeri igen.
– Da vi senere satte kursen mod havnen, havde vi haft i alt 46 fladfisk oppe at vende. Langt de fleste blev genudsat, mens 10 fine madfisk kom med hjem. Turen blev samtidig en god påmindelse om, hvor meget små ændringer kan betyde i fladfiskeriet. En forskel på blot en sømil, en passende strømretning og en ændring fra 0,6 til 1,1 knob var denne dag nok til at gå fra trægt fiskeri til næsten konstant aktivitet. Og lige så hurtigt kunne det forsvinde igen, da vinden tog til og drivhastigheden blev for høj.
– For os blev det en skøn dag på Øresund og en rigtig god start på oktoberfiskeriet. Turen tegner godt for resten af efterårssæsonen, slutter han.
Hvis du er vil med fiskeriet på Øresund to tjek Christians hjemmeside www.sundfisker.dk, hvor han løbende deler min viden om fladfiskeri.
aug 7, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Når sommerferien er slut, er det en tradition med en tur på vandet sammen med den gamle, fortæller Lars Biering. – Vi plejer at køre til Spodsbjerg, hvor vi normalt sætter båden i. Deres slæbested og faciliteter er nemlig rigtig gode.
– Klokken 8 var båd og grej rigget, og vi sejlede ud af havnen samt ned langs kysten for at lave noget fiskeri på Den Flade. Fiskene var sværere i dag med enkelte nap hist og pist, men de var svære at kroge. Strømmen var en smule højere end forudset, og vi havde lidt vind. Drivankeret blev sat, og det hjalp på farten samt fiskeriet. Vi fiskede med et klassisk forfang samt blancherede sandorm, men den ene havde dog mere glimmer og perler end den anden.
– Det gik som det plejede med min far på vandet – jeg blev totalt udfisket, da han bare forstår det fiskeri rigtig godt. Kort sagt – når jeg fanger én, så fanger han to… Sådan er det hele dagen. Ud på eftermiddagen besluttede vi os for at sejle lidt efter makreller, inden turen gik i havn. Her lykkes det mig at fange tre makreller, og den gamle 0… Det gav heldigvis noget revanche i vores lille interne konkurrence. Jeg takker for en god dag på vandet. Det var helt fantastisk.
Fisken deltager både i Daiwa Open 2026 og i vores fiskedrømmerejsekonkurrence sponsoreret af iFish Travel.
aug 5, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Med start før klokken fem søndag morgen og guld i sidespejlet, drog jeg mod Langeland, fortæller Arne Biering. – Første stop var i Vejle, hvor sønnike skulle med. Jeg måtte være chauffør begge veje, for hans brækkede ben tillod ikke, at han tog rattet.
– Cirka klokken otte riggede vi båden til og lagde fra kaj. Medbragt var de blancherede sandorm – det er virkelig nemt. De ligger i små pakker i fryseren, holder fantastisk på krogen og er ikke så slimede som de friske. Og så kan overskuddet fryses ned igen efter turen. De sædvanlige pling-pling forfang fra smykkeskrinet blev monteret – samt rigget med både Gulp og sandorm.
– Jeg har nogle spots rimelig tæt på Spodsbjerg, så vi kunne hurtigt lægge os på 6 meter vand. Der var lidt fralandsvind, så det var et godt sted at starte og så ellers bare drive ud mod dybere vand. Strømmen var desværre en del mere end vejrudsigten havde spået, så vi drev med næsten 1,5 knob, hvilket er i overkanten til godt fiskeri.
– I det næste drev blev drivankeret sat ud, hvorefter vi kom ned på ca 1,2 knob, og så var biddene til at mærke. Der skulle virkelig fiskes koncentreret, men så lykkedes det også med de flotteste rødspætter. Solen skinnede, og alt spillede. Nye drev blev lagt, og baljen blev langsomt fyldt. Vi sørgede for masser af frisk vand til fiskene, så de var fine, da vi sejlede hjem for at lægge dem sammen med rigelige mængder is, så de kunne holde sig hele vejen hjem.
– Til sidst sluttede vi af med lidt makreljagt i renden, og her var ekkoloddet uundværligt. Hvad sønnike ikke kunne med de flade, det gjorde han så med makreller. Det var ret fedt at få kamp fra ham, så noget må jeg have gjort rigtigt… Jeg vil gerne tilmelde fiskene både Daiwa Open 2026 og fiskedrømmerejselodtrækningen, slutter han.
jun 27, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Så har jeg været tilbage til den danske kyst på en havnetur efter fladfisk, fortæller Axel Bek-Nielsen:
– Jeg startede ved vandet klokken cirka 8.30 efter aftensmad, hvor det var stille og roligt. Her stod jeg med min kyststang og rullede forfanget langsomt ind, hvilket resulterede i, at jeg fik to fine fladfisk i god stand. Jeg fiskede ud i aftenen for at se, om jeg kunne få nogle større. På et tidspunkt fik jeg lagt et kast ud over noget tang og begyndte at rulle ligeså langsomt ind med små ryk engang hver femte omdrejning. Pludselig var den der så et kontant hug, som rev line af mit lille str. 2000 hjul.
– Fisken blev dog hurtigt svækket efter få minutter af blyets vægt. Da jeg endelig fik den ind, kunne jeg først se, at den var dårligt kroget – og så lavede den ellers et udløb ind under broens pæle, hvor den fik linen viklet helt ind, så jeg ikke kunne få den op. Og da jeg også havde glemt mit net, var gode råd dyre. Jeg ringede derfor til min bror, som cyklede ned til mig med et net og hjalp mig med at lande den. Det var mirakuløst, at vi fik den på, og krogen faldt ud samtidig med, at han fik den i nettet….
Havørreden var knaldblank og 52-53 cm, hvilket er min største havørred endnu, slutter han og tilføjer, at fisken skal tilmeldes både Westin Cup 2026, som slutter om fire dage – samt vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur til Egypten for to sponsoreret afiFish Travel til en værdi af 33.000 kroner.
Læs om Axels sidste fisketur i Malaysia her.
Se hvordan du filetterer en havørred i denne video på Fisk & Fris YouTube.
Sådan flår og fileterer du en fladfisk.
Axel havde en go´tur med både fladfisk og havørred fra havnen.
apr 27, 2026 | Artikler, Kystfiskeri, Nyheder
Danmarks mole og kajer byder på masser af fiskemuligheder, der med lidt omtanke kan give lystfiskeren unikke oplevelser. Her får du en masse inspiration og praktiske tips til fiskeriet.
AF BO TROELSEN, GORDON P. HENRIKSEN, BO TROELSEN, OG LARS LAURSEN
FISKERIET på de danske havne og moler starter for mig i drengeårene ved molerne på de nordjyske havne. Her fiskede vi efter fladfisk, makreller, sild og torsk, og hvad der ellers kom forbi. Det var helt tilbage i slutningen af de glade tressere, hvor store dele af den danske ungdom rendte rundt i bar røv og hønsestrik, mens de røg alternativ tobak og byttede kvinder i kollektiverne. Men alt det var ikke noget, vi drenge gik op i på havnen i det mørke Vendsyssel Vi havde meget vigtigere ting at gå op i.
Havbarsen tilhører den mere eksotiske del af mole- og havnefiskerens menukort. Den kan fanges på flere måder. Her er det en flådmedet af slagsen til forfatteren Bo Troelsen fra Hanstholm havn.
Molefiskeri med bambusstangen
Min første fiskestang var af bambus. Hjulet var rødt og lavet af hård plastik og slet ikke egnet til det tunge fiskeri på molen. Så efter en del opsparing af lommepengene, der bl.a. blev tjent ved at sælge mine fangster til min mor og vores naboer, blev grejet opgraderet til et rigtigt molehjul med stang til. Det var en ordentlig hammerlakeret sag fra Daiwa, kombineret med en flot glasfiberstang der dog i sammenligning med nutidens stænger nærmest havde en action som en hegnspæl. Men det var grej, der kunne holde til den ublide behandling, de fleste drenge nu en gang udsætter deres ting for.
Hygge og gode fiskeoplevelser på molen
Hele atmosfæren med duften af tjære og fisk, men også fiskeoplevelserne på molen i selskab med min bedstefar og de gamle originale molerotter, står stadig lysende klart i min hukommelse den dag i dag – mere end 40 år efter. Og der er ingen tvivl om, at det var disse oplevelser, som lagde grundstenen til mit lystfiskerliv.
Mange andre, både før og efter mig, har startet et aktivt lystfiskerliv på den måde, og forhåbentligt vil rigtig mange følge efter. Derfor – vil man give sine børn eller børnebørn en oplevelse, som kan åbne deres øjne for lystfiskeriets glæder, så tag dem med en tur på havnen og lad dem opleve glæden ved at fange deres første fisk. Jeg er sikker på, at en ny generation af små lystfiskere vil se lyset.
Ungerne nyder at komme med på fisketur. Men hold rigtig godt øje med dem. De store sten er glatte, og faren kan lure.
På molefiskeri i de danske havne
De danske havne er et stykke kulturhistorie, som tilbyder en hel speciel atmosfære, der er i stand til at skabe et langt lystfiskerliv. Har man først oplevet stemningen på havnen, sammen med den faste stab af havnens lystfiskere, når silden eller makrellerne søger ind i havnene, er de fleste solgt til dette fiskeri. Og selv om man har fattet kærlighed til havnefiskeriet, betyder det jo ikke, at man ikke også kan holde af tørfluefiskeriet i de danske åer. Det ene udelukker ikke det andet. Det gør bare lystfiskeriet mere spændende, rummeligt og alsidigt. Det er bestemt heller ikke umuligt at dyrke fluefiskeri efter havørred, multer og havbars på havne og moler.
Som havne- og molefiskeri kan man kun være taknemmelig over at være født i Danmark. Vi har et utal af havne, store som små, som vi kan boltre os på – selv om terrorsikring og unødvendig bygning af boliger på havnene har indskrænket fiskepladserne. Der findes stadig masser af pladser, hvor vi kan fiske. Hvis man er i tvivl, er det en god ide at undersøge, hvor på havnen man må opholde sig. På havnekontoret kan man altid få oplyst reglerne, og samtidig er personalet som regel også flinke til at give tips om de gode fiskepladser på deres havn.
I Jylland og som jyde er mine foretrukne havne Hirtshals, Frederikshavn, Hanstholm og Thyborøn. På grund af den store arts rigdom hører Skagen, Sæby, Århus, Grenå og Hvide Sande også til blandt nogle af de bedste. Men der findes også et rigtig godt havne og molefiskeri i resten af landet, fx i hovedstadsområdet, hvor der bl.a. kan fiskes ved Slusen i Sydhavnen, Lynetteløbet og Fiskerihavnen.
Få fat i et bundtackle med perler – et såkaldt tysker-rig. De flade er vilde med dem.
Det bedste fiskegrej til mole- og havnefiskeri
Grejet til mole og havnefiskeri behøver bestemt ikke at være det helt dyre toptunede grej. Stænger fra 8’ til 10’ fod, der kan klare en kastevægt på 40 til 60 gram er helt fint. Dertil et solidt fastspolehjul med en god monofilline i tykkelsen 0,30 til 0,40 mm, eller en tilsvarende fletline. Så kan man faktisk klare det meste af den type fiskeri, som foregår på havnen.
Selvom afstanden fra vandet og op til kaj eller molekant let kan være et par meter, er det ikke noget problem at lande fisken, når vi taler om fladfisk, sild, hornfisk, makrel m.m., når bare linetykkelsen er afpasset efter fiskeriet. Men taler vi om større multer, havørred og torsk, som let kan slå sig af krogen på vej op til fiskeren, er et langt teleskopisk fangstnet en god ting at have med.
Husk agnspand eller køleboks når du skal molefiske
Medbring en spand med låg eller køleboks til opbevaring af fangsten – gerne med køleelementer eller isterninger i bunden. Det er en også en god ting at have med. Det sikrer, at fisken holder sig frisk, til man kommer hjem. Husk også affaldsposer, så man kan efterlade stedet i pæn stand efter sig til glæde for de næste, der kommer.
Agn som sandorm, børsteorm, tobis og rejer er de mest brugte til fiskeriet på havne og moler. Det er altid en god idé at sikre sig, hvor man kan købe friske agn som sandorm eller børsteorm, inden man tager af sted på fisketuren. Intet er mere ærgerligt end en fisketur, der går i vasken, fordi der var udsolgt af orm. Jeg plejer altid at sørge for at købe min agn dagen før, eller i det mindste ringe til de steder jeg plejer at købe agn for at sikre mig, at de er leveringsdygtige på dagen.
Som erstatning har jeg også altid en pakke kunstige sandorm og børsteorm af mærket Berkley Gulp liggende som en god back – up. De er næsten fuldt ud lige så gode som den ægte vare, hvis alt andet skulle svigte. Endelig kan man jo også grave ormene selv ved lavvande. Se efter sandpølserne – det er her sandormene ligger. Man kan også købe specielle sandormepumper, der letter arbejdet en del.
Mulighederne for at møde og fange flere spændende fiskearter fra det danske fiskeatlas er netop tilstede, når man dyrker sit lystfiskeri fra moler og havnekajer. Groft sagt kan man fange alt fra gråhaj til skrubber afhængig af udstyr, agn og fiskemetoder. De arter, der normalt bliver fisket mest efter, er fladfisk, sild, makrel, hornfisk, ål, småsej og torsk. Af andre og knap så mangfoldige arter kan nævnes havørred, havbars, og multe som ikke er umulige at fange, bare man indretter sit fiskeri efter det.
Metoderne til fiskeriet på havnen og molerne er ikke indviklede. Godt nok findes der et utal af metoder, men det vil føre for vidt, at komme ind på dem alle. Med det efterfølgende takler og monteringer i baghovedet vil du være rigtig godt rustet til fisketuren.
Fiskeri efter fladfisk i havnen
Fladfisk skal bundmedes. Et fladfiskeforfang er helt klart det, der giver de bedste fangster, helst med et par perler og farverige flydekugler. De går også under navnet »tysker-rig«. Agnet med sandorm, børsteorm eller for dens sags skyld en tobis til de store fladfisk som slet- og pighvarrer, er du på. Metoden er simpel. Man kaster sit forfang så langt ud, som ens evner rækker. Derefter spinnes der stille og roligt ind med mange pauser af et par minutters varighed, indtil man mærker de små nyk, der indikerer, at der er fisk. Så er der baretilbage at give et solidt modhug, og med lidt held skulle der gerne sidde en fisk på krogen.
Her fiskes der efter sild på Hals Havn. Hvis du er fluebinder, laver du selvfølgelig selv dine ophængerfluer. Små fluer med flash og mylar – og så kører det.
Efter sild i havnen og langs molen
Sildefiskeriet foregår bedst med et sildeforfang med et fladt sildesynk i enden. Det flade sildesynk får forfanget til at dale langsomt mod bunden, hvilket er meget effektivt til den form for fiskeri. Man kan dog også bruge et blink eller en let pirk. Når man mærker den første hidsige sitren i linen, stopper man indspinningen et øjeblik, så forfanget nærmest står på skrå i vandet for stram line. Det får ofte flere sild til at hugge på krogen, og man kan hive et forfang ind med fuldt hus. Husk at sildene skal løftes ind over kanten på kajen i et jævnt træk for at undgå, at de falder af på vejen op.
Havnemakreller langs bolværket
Makrel skal fiskes på samme måde. Det vil sige, at det foregår med et makrel- eller sildeforfang monteret med en pirk eller et blink som kastevægt. Alternative metoder til makrelfiskeriet er flåd med sildestrimler eller smalle blink. Makrelfiskeriet er som regel bedst først og sidst på dagen, når der er fralandsvind. Husk en spand eller køleboks til fangsterne, idet makreller hurtigt fordærver i varme på grund af dens fede kød.
De danske havne byder på alt fra fladfisk til hornfisk – ofte i gode mængder.
Efter hornfisk i havnen
Hornfisken fanges bedst ved at benytte lange smalle blink eller et gennemløbsflåd med et par meter line monteret med en enkelt- eller trekrog i størrelse 8, agnet med sildestykker i strimler. Blinkets trekrog kan man roligt udskifte med en silkekrog, der består at fine tråde af kunstsilke i kordeller på en hægte. De tynde tråde gør, at hornfiskenes tænder vikler sig ind i dem. Herved undgår man fejlkrogning, og samtidig får man flere fisk på land end med traditionelle kroge. Da hornfisk jager ved hjælp af synet, skal de fanges i dagtimerne – og helst i klart vejr.
Fiskeri efter torsk, havørred og havbars i havnen
Torsken er heller ikke besværlig. Den hugger på næsten alt fra sand orm til blink. Den fanges bedst på et fladfiskeforfang agnet med sand- eller børsteorm. Har man adgang til nogle små krabber, er de også rigtig gode torskeagn. Et andet rigtig godt våben til torsken er rød-gule kystwoblere. Torskefiskeriet er som regel bedst i aftentimerne, og gerne hvor der er lamper, som lyser ned i vandet.
Havørred- eller havbarsfiskeriet er lidt mere besværligt. Den mest effektive metode er nok et glideflåd agnet med en levende eller død tobis, fisket en til to meter nede. Man kan agne tobisen i underkæben og svinge den forsigtigt ud. Man kaster ikke langt med en tobis på denne måde, men det er heller ikke nødvendigt, da både havørred og havbars ofte træffes, når de afpatruljerer kaj og molekanter. Hvis man ikke kan købe tobis, er det muligt at fange dem selv på de fleste havne. Brug et sildeforfang med små kroge – gerne med kroge i farverne guld eller messing. Anvend en pirk uden krog som kastevægt. De kan også købes som frosne eller vakuumpakkede. Begge dele virker helt fint. Som alternativ kan tobisen skiftes ud med børsteorm eller regnorm, der spinnes langsomt ind. Det er også en metode, der kan få mange af de ovenstående arter ud af starthullerne.
Natfiskeriet på molen med blink er et godt alternativ til flådmede efter havbarsen. De rød-sorte varianter, som denne Herring Inline, er gode i skumringen.
De svære multer i havnene
Multer, der ellers førhen mest var kendt fra landene sydpå, findes på grund af de stigende vandtemperaturer i en del havne i Danmark. Her er en af de sikreste fangstmetoder et let flåd og et forfang på en to-tre meter monteret med en meget skarp krog i størrelse 8 til 12 i enden. Den agnes med brød eller majs. Tilslag gives så snart man mærker hugget eller ser flådet forsvinde under overfladen. Vær beredt på at løsne bremsen på hjulet, når fisken er kroget, for her er en fisk, der kan tage nogle seriøse udløb. Hvis man har spottet et sted, hvor der er multer, kan man med fordel forfodre med brødstykker. Når multerne begynder at æde af brødet kastes den agnede krog ud til foderbrødet.
Desværre er multerne ikke nær så almindelige i dag, som du var da artiklen her blev publiceret første gang i 2011.
Velsmagende fjæsing langs molerne
Fjæsingen kan også høre til fangsterne, når man fisker fra havn og mole. Den kan ikke undgås. Pas på og tag dine forholdsregler, når du afkroger den. Fjæsingen er en ganske udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til hugormens. Det er en meget smertefuld affære at blive stukket. Så brug altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget.
Er uheldet ude, og man bliver stukket af fjæsingen, er det gode råd at komme det stukne sted i så varmt vand, kaffe eller te, som man kan holde ud. Giften fra fisken bliver nemlig inaktiv ved varme. Derefter opsøges læge eller skadestue. Især børn og ældre skal passe ekstra på.
Hold øje med advarselsskiltene på havnen før uheldet er ude.
Sikkerhed under molefiskeri
Den personlige sikkerhed er også vigtig, og det er noget, der altid har lagt mig meget på sinde. Jeg har ofte oplevet, at små børn helt ned til to års alderen balancerer rundt på kajens kanter på egen hånd. Det er at spille hasard med børnenes liv Ind imellem går det galt, og det var jo nok ikke det, der var meningen med fisketuren. Udstyr derfor børn eller børnebørn med redningsvest, og hold et vågent øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter.
En god ting, hvis man fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt monteret med en fløjte. Udover at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude, og du falder i vandet. Jeg bruger altid min flydedragt, når jeg fisker i vinterhalvåret. Respekter den skiltning, der er på de fleste havne og moler. Der er visse områder, hvor der er skiltet med adgang forbudt. De danske havne har regler om terrorsikring, og der vanker bøder, hvis du færdes på forbudt område. En anden skiltning er den, der vedrører færdsel på udsatte steder på havnen, som er ekstra farlige på grund af vind- og vejrforhold. Respekter disse skilte, da der hvert år bliver skyllet lystfiskere i vandet, når store bølger knækker over molerne. Så hvis der står eller bliver sagt: Ingen adgang til molerne, så lyt. Det er for din egen skyld. Og husk, at de store sten på molerne, udover at de kan rokke, også kan være glatte som sæbe.
Afslutningsvis vil min opfordring være at tage børn eller børnebørn med ud på molen eller kajen. Lad dem komme med ud og se, hvor fisken kommer fra. Eller lusk derud alene eller med en god kammerat, når du trænger til fred og ro. Efter et par timer er du som født på ny, og i tilgift har du måske aftensmaden med hjem.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
apr 14, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Spar Lystfiskeri sejler lige nu med det gode skib Øby fra Lautrupkaj i København – og lige uden for hovedstaden er der pt et fremragende fiskeri efter både rødspætter, skrubber og isinger:
– Fiskeriet er faktisk rigtig godt med rigtig mange fine fisk. Og over den sidste uge har vi fået flere rødspætter over kiloet, fortæller skipper Martin Hubert. – Det tegner faktisk til endnu en fin fladfiskesæson, hvor det kun kan blive bedre og bedre, fordi de fisk, der lige nu er til den tynde side, kun bliver tykkere og tykkere som sæsonen skrider frem.
Du kan selv komme med på Spar Lystfiskeris fladfisketure ved at booke her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra kutter i denne video på Fisk & Fris Youtube.
Filetering af fladfisken kan du se, hvordan man gør lettest her.
mar 22, 2026 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri, Nyheder
Rune Weischer med sin PR skrubbe på 1,2 kilo. Fisken blev fanget i oktober på Tippen i Københavns Havn.
Kystmede efter fladfisk er en meget overset samt super sjovt og hyggeligt. Her får du en guide til de sjællandske toppladser, hvor der er bedst chance for at slå dine PR i fladfisk.
AF RUNE FICH WEISCHER
FISKERI EFTER FLADFISK fra kyst og mole er nok den form for fiskeri, som de fleste har startet deres lystfiskerkarriere med og bestemt ikke uden grund. Ved stort set alle danske kyster, findes skrubber og isinger, som uden alt for meget grej, teknik og besvær kan fanges og endda forvandles til et lækkert måltid den samme aften. Selvom fladfiskeriet langs de sjællandske kysterne ikke er lige så godt som det har været, er der dog stadig mange muligheder for at godt fiskeri, hvis man fisker de rette steder. Vælger man at gå skridtet videreog fiske målrettet efter de lidt større fladfisk, kræver det lidt mere planlægning af både grejvalg, teknik og ikke mindst valg af fiskeplads.
Det bedste grej til fladfisk fra kysten
Grejvalget skal ikke nødvendigvis være specielt avanceret og med en spinnestang, en pakke børsteorm og et færdigbundet forfang til 15-20 kroner, er man i fuld gang med fiskeriet. Fisker man mere målrettet, kan det betale sig at købe nogle lidt mere specialiserede stænger og ikke mindst binde sine forfang selv. Selv fisker jeg altid med to stænger. Den ene en surfstang, som jeg fisker 100 til 150 meter ude. Den anden stang er en 10 fod D.A.M »Sumo« stang med en kastevægt på 90 gram, som jeg fisker aktivt med.
Jeg kaster langt ud, og spinner langsomt ind med rigeligt af pauser på et minuts tid. Typisk ligger skrubberne samlet i såkaldte smørhuller og har man først fundet et sådan, kan det på kort tid blive til rigtigt mange fisk. De store skrubber har det dog med at opholde sig alene, så er man efter dem, skal man ikke dvæle for længe ved smørhullerne.
1) En agnnål er nærmest uundværlig når flere orm skal trådes på en lille krog. Bemærk kombinationen af børste- og regnorm, hvilket giver optimal duft og bevægelse. 2) Her er det Torben Søllling med hans PR rødspætte på
1,1 kilo taget på en rød Gulp! Børsteorm.
Medbring rigeligt med orm til fladfiskene
Agn er noget de fleste tager som en selvfølge, da man jo blot køber en pakke orm og så må det jo være godt nok… Man fanger jo også fisk, men vil man gerne fange lidt mere eller lidt større, kan det betale sig at kigge mere på måden man præsentere sin agn. Sand orm vil i næsten alle sammenhænge udfiske børsteorm, men desværre er de vanskelige at holde i live og således dyre for slutbrugeren. Af samme grund er de fleste forhandlere gået bort fra sandorm og børsteormene er da også et udmærket alternativ.
Jeg bruger altid rigeligt med orm på hver krog. Typisk to til tre stykker. For at få dem kroget let og hurtigt, er en agnnål en nærmest uundværlig hjælp. Børsteormene knæk ker let og således vil løse ender blive revet af under kastet. Det er et faktum af en bevægelig agn virker ekstremt tillokkende på fisk af alle arter og for at give agnen den effekt, krydrer jeg børsteormene med et par tigerorm som spræller godt og gør agnen mere levende.
Sådan finder du de store fladfisk
At finde fiskene er noget som forbavsende få tænker over når det gælder fladfisk, men ikke desto mindre er der en hel række ting at tænke over. Isingerne finder man ofte på det lidt dybere og strømfyldte vand, hvilket under molefiskeri vil betyde i selve sejlrenderne.
Anderledes er det med skrubberne som gerne ligger i læ på banker mellem strømskel. På den åbne kyst kan det således betale sig, at kigge efter revle gennembrud, da der på hver side af gennemstrømningen, som regel indfinder sig skrubber i alle størrelser. Rødspætterne hører ikke blandt de mest almindelige fangster fra kysten, men kan bestemt opnås. De findes typisk på banker med hjertemuslinger, så det kan betale sig at holde øje med, hvilke type skaller som ligger i vandkanten. Så se bare at kom af sted. Her får du en række konkrete pladser, hvor der er rigtig gode muligheder for større fladfisk.
Efter fladfisk ved Helsingør
Helsingør er givetvis den mest besøgte moleplads på Sjælland og bestemt ikke uden grund. Her landes alt fra målertorsk til forpustede smukke gylter og specielt fiskeriet efter fladfisk kan være godt. Der er langt mellem de helt store, men til gengæld kan man fange både rødspætte, skrubbe, ising og med lidt held også tunge.
Havnens bedste skrubbeplads er uden tvivl Opmarchbåsene hvor bilerne holder i kø til færgerne. Her fiskes over en sandbund hvis udformning, er stærkt afhængig af dagens vind og vejr. Desuden findes også et lille, men næsten sikkert rødspættespot. I starten af båsene findes en orange trekantet plastboks, som indeholder en redningskrans. Stiller man sig ved denne og kaster ca. 100 meter lige ud (og her er surfstænger en fordel), vil man ramme et rev med hjertemuslinger som altid holder en spætte eller to.
Nordmolen ved lystbådshavnen er et andet hotspot til både skrubber, isinger og spætter. Skrubberne tages på den inderste halvdel af molen, mens isingerne tages på den yderste. Omkring midten knækker molen ca. 30 grader og her findes igen et lille rev med hjertemuslinger, som kan nås med et langt kast i retning af Kullen. Også her holder der som regel et par spætter til.
Fladfisk ved København
Københavns Havn og Tippen skal bestemt også nævnes. Der kan i dag fanges fladfisk over hele Københavns Havn, men helt i særklasse er Tippen yderst på Nordhavnen. Her kan findes både spætter, ising og skrubbe. Typisk fiskes for stenene på molen, hvorfra der kastets ud i Øresund, men vælger man at gå om bag Skudehavnen og fiske direkte ind i Svanemøllebugten, er der her chance for seriøse skrubber over kiloet.
Store fladfisk langs Lolland og Falsters kyster
Lolland og Falster huser også seriøst store fladfisk. Storstrøm og Stegebugt er rigtig gode pladser, men helt suverænt bliver fiskeriet når vi kommer til Lolland, Danmarks bedste storskrubbe destination. Rødby Havn er nok lidt overset i den brede befolkning, man her landes gigantiske skrubber fra havnens moler og er nok et godt bud på en ny kystfanget Danmarksrekord. Således er der fanget skrubber op til 1700 gram i havnen!
Onsevig er nok bedst kendt, som en udgangshavn til det legendariske fiskeri efter såvel fladfisk som sommertorsk i Langelandsbæltet. Udrustet med surfcastinggrejet, kan man fra den åbne kyst, gøre store fangster af skrubber og der er ikke sjældent fisk over kiloet i mellem.
På flere af de bedste pladser går de store flade lidt længere ude, og så er det en klar fordel med surfcasting grej.
Til Korsør og Kobæk Strand efter større fladfisk
Kobæk Strand og Korsør er klassiske pladser, som giver godt med fisk i alle størrelser, de største når ikke helt samme format som i Onsevig, men stederne har sin faste kreds af tilhængere, som også gør glimrende fangster. Bor man på Korsør egnen og er efter en guldnålskrubbe, er der dog også råd for det. Kun 15 kilometer nordpå, ligger Reersø der som bekendt er en fabelagtig plads til ørreder. På de selv samme pladser findes gigantiske skrubber og sjældent specielt langt ude. Man kan glimrende nå fiskene med en almindelig spinnestang, men med en kraftig kyststang kan du affiske et betydeligt større område.
Et godt fiskeri efter fladfisk i Kalundborg Havn
Kalundborg Havn ligger lidt længere nordpå og også her fanges mange fine fisk. Specielt i det varme kølevand fra Kalundbordværket, samles alle repræsentanter fra fødekæden, hvilket i sidste ende giver store rovfisk, herunder de flade. Der er dog lang imellem de helt store, men gennemsnittet ligger langt over middel. Det samme gælder for Røsnæs som nok er en af landets mest klassiske fladfiskestræk gennem tiden.
Fra Sejerøbugten og Havnsø til Sjællands Odde og Gilleleje efter fladfisk
Sejerøbugten og Havnsø er et andet og måske nok lidt glemt sted. De store fisk er her bestemt og tages ofte fra båd, men det er sjældent, at der kommer specielt mange fangstrapporter fra land fra dette område. Bankerne vest for havnen, er ikke dog nogen dum idé at satse på.
Fra Sjællands Odde til Gilleleje ligger et større antal af mindre havne, hvorfra der bydes på et fantastisk spændende og alsidigt fiskeri – også efter de flade. Typisk for nordkysten er dog, at fiskene er af en noget begrænset størrelse, så går du efter en personlig rekord, vil det bedre kunne betale sig, at kaste blikket syd over. Vi ønsker jer stor succes på disse pladser og håber at modtage en masse fangstrapporter på store flade fra vores mange læsere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Se hvordan du filetterer en fladfisk her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra båd i denne video på Fisk & Fris Youtube.
mar 8, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Jesper Larsen er netop hjemvendt fra årets første tur i gummiræseren efter fladfisk på Øresund:
– Jagten på årets første fladfisk startede i går, og vejret er helt perfekt. Dagen inde om fredagen måtte jeg helt ind til Hvidovre Sport for at hente børsteorm hos Poul, da min lokale ormepusher var fuldstændig tørlagt.
– Anyway – det var den perfekte morgen. Gummiræseren blev rigget til, og snart efter var jeg ude på pladserne. Efter lidt søgen for at finde dagens dybde, hvor skrubberne helst ville ligge, blev stængerne rigget til og agnet op. Og så gik det ellers stærkt med hug på hug. Jeg valgte hurtig at klemme modhagerne ind, for nemmere at kunne genudsætte størsteparten af skrubberne, som da dagen var omme talte 69 styks. Det tegner ret godt for den nye sæson.
Se hvordan du fisker fladfisk i denne video på Fisk & Fris Youtube – og du kan lære at filettere fladfisk i denne video.
Fiskene er både tilmeldt Westin Cup 2026 og drømmerejselodtrækningen om en GT-Getaway til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.
Skal du selv ud kan du købe børsteorm hos Hviovre Sport her.
jan 1, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg havde lige overnattet på Marienlyst, og så syntes min far, at det var godt vejr til at fiske på kysten ved Kronborg, fortæller Nikoline Weinholt. – Så vi – mig, min bror og min far – tog ned og smed tre stænger ud efter fladfisk.
– Det var meget svært at fiske der ude på grund af strømmen, som bare tog linerne til siden og ind mod kanten. Men – vi fik dog en skrubbe, som vi ikke engang vidste havde bidt på, fordi den bare hang på som dødvægt. Efter det sad vi bare og fik nul og niks, slutter hun.
Fisken deltager i vores drømmerejselodtrækning, som løber af stablen meget snart i samarbejde med vores sponsor – iFish Travel.
