– Når sommerferien er slut, er det en tradition med en tur på vandet sammen med den gamle, fortæller Lars Biering. – Vi plejer at køre til Spodsbjerg, hvor vi normalt sætter båden i. Deres slæbested og faciliteter er nemlig rigtig gode.

– Klokken 8 var båd og grej rigget, og vi sejlede ud af havnen samt ned langs kysten for at lave noget fiskeri på Den Flade. Fiskene var sværere i dag med enkelte nap hist og pist, men de var svære at kroge. Strømmen var en smule højere end forudset, og vi havde lidt vind. Drivankeret blev sat, og det hjalp på farten samt fiskeriet. Vi fiskede med et klassisk forfang samt blancherede sandorm, men den ene havde dog mere glimmer og perler end den anden.

– Det gik som det plejede med min far på vandet – jeg blev totalt udfisket, da han bare forstår det fiskeri rigtig godt. Kort sagt – når jeg fanger én, så fanger han to… Sådan er det hele dagen. Ud på eftermiddagen besluttede vi os for at sejle lidt efter makreller, inden turen gik i havn. Her lykkes det mig at fange tre makreller, og den gamle 0… Det gav heldigvis noget revanche i vores lille interne konkurrence. Jeg takker for en god dag på vandet. Det var helt fantastisk.

Fisken deltager både i Daiwa Open 2026 og i vores fiskedrømmerejsekonkurrence sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This