mar 3, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Drejø byder på et fint havørredfiskeri langs de idylliske kyster.
Det sydfynske øhav er sammensat af en perlerække af hotte havørredøer. Her letter Terkel Broe Christensen sløret for en af de mere ukendte, men også velfiskende øer – Drejø. Følg med på en fantastisk havørredweekend på en lille ø med et utal af fede havørredpladser…
AF TERKEL BROE CHRISTENSEN
FISKERIET PÅ DREJØ er kendt af få, fordi den ligger så langt væk fra alting. Alligevel er det en af de mest oplagte havørredpladser, da den er så let at komme til, uanset hvor man kommer fra. Fra København er der mindre end trefire timer med offentlig transport til man står på den lille ø. En ø, som byder på masser af fantastisk fiskeri i gåafstand. Så har man ikke har bil – ja så er Drejø et rigtig godt mål for en fisketur i en forlænget weekend eller endnu bedre i en hel uge.
Martin Jensen med en smukke gylden havørred fra det lavvandede område ud for Hestemade Huse på Drejøs østside.
Efter havørred langs Drejøs kyst
Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav, syd for Fyn, nord for Ærø og vest for Langeland – alle sammen berømmede havørredøer. Drejø er med sine åbne, stenede kyster under stejle skrænter samt flade kystområder, en af mine favoritøer til havørredfiskeri. Her er højt til himlen, og man kan øjeblikkelig mærke den unikke østemning, der kommer af natur, fortid og ro i det sekund man hopper af færgen. Derfor har jeg også lokket en flok kollegaer med til Drejø efter fyraften. Tre af os mødes i god tid på havnen i Svendborg. Vi skal med M/F Højstene, den lille færge, som betjener Drejø og naboøen Skarø. Kort tid før afgang er sidstemanden Martin endnu ikke dukket op. Da de sidste passager går ombord, og færgen lægger fra land, er Martin ikke med.
Fem minutter senere ringer han og fortæller, at han er kommet i så god tid, at han har taget færgen en afgang tidligere og allerede er i gang med at fiske. Fire havørreder har han haft på land. To af dem er endda gode fisk vel over målet. Opkaldet sætter i den grad gang i fiskefeberen. Derfor står vi også forrest på færgen og nærmest springer i land, da vi rammer kajen i Drejøs lille havn. På havnen står tre lokale gutter, som vi stormer forbi iført waders med rygsæk på nakken og klargjorte stænger. De ser tydeligt vores fiskeiver og grinende råber de: Gem nu nogle havørreder til os. Det lover vi, mens vi trasker op ad vejen mod byen.
Vi når ikke at gå mere end nogle få minutter, før en traktor overhaler os for kort efter at bremse op. Føreren springer ud af førerhuset. – Er det jer, som har lejet lejligheden oppe ved købmanden, spørger han? Vi bekræfter. Det viser sig, at være Johannes, udlejeren, som tilbyder et lift op til byen. Mens vi smider rygsække, mad og fiskegrej op på vognen, fortæller Johannes, at et par af de lokale fiskere har haft rigtigt godt fiskeri de seneste uger.
Oversigtskortet over Drejø kan ses i stor størelse på havnen i Drejø.
Den første fiskedag efter havørred på Drejø
Vi har fire timer til solen går ned – altså omkring fem timers fiskeri. Med dagens vestlige vindretning har vi tre fiskepladser inden for få minutters gåafstand af vores lejlighed. Der er pladsen ved havnen, som er forholdsvis flad og sandet. Det er et sted, der virkelig stinker af revir for de fede tobiser – en af havørredens vigtige byttedyr. Neden for Kirken er kysten mere åben og påvirket af vestenvinden. Endelig kan vi fiske på de store lavvandede arealer nord for havnen ved Hestmade Huse – en østkyst som ligger dejligt i læ for vinden. Martin har fisket neden for kirken, og da han tidligere har haft fine kontakter med fisk, går vi ned til ham. Skønt det er et par timers fiskeri, siden vi sidst snakkede sammen, er der ikke sket så meget. Vi forsøger at finde de fisk, som Martin tidligere har plukket, men på trods af et koncentreret fiskeri, kaster det kun to undermålere af sig, inden vi går tilbage til vores lille hyggelige lejlighed, hvor en stor gryderet med pasta og rødvin venter.
Havørredsnak i huset på Drejø
Midt i maden banker det på vores dør. Det er Johannes. Han vil høre om alt er vel, og om vi har fået fisk. Han bliver bænket og får serveret et glas rødvin. Vi fortæller om aftenens oplevelser på kysten og forsøger samtidig at pumpe ham for viden om fiskeriet på øen. Han fisker ikke selv, men kan fortælle at der er nogle enkelte af de lokale, som fisker og fanger godt med fisk. Desuden er der nogle få grupper af fiskere, som besøger øen hvert eneste år. Ellers er der ganske få, som dyrker øens havørreder.
Endelig tilbyder han os at låne sin traktor, hvis vi har lyst til at udforske fiskepladserne længere væk – fx øens bedste plads, det store rev ude ved Skoven – Næbbesodde, Drejøs vestligste punkt. Traktoren er ikke den nyeste model, så det er nødvendigt med lidt instruktion.
Traktortræf på den vestlige del af Drejø efter en dejlig morgen i selskab med en flok af Øhavets skønheder.
Havørredsucces på Drejø
Vækkeuret ringer kvart i seks, og en time senere er alle mand om bord på vognen, som er spændt efter traktoren – klar til afgang mod Næbbeodde. Det er ikke noget problem, at starte den gamle traktor, og vi triller langsomt ud af byen mellem de gamle smukke bindingsværkshuse. Ti minutter senere er vi fremme ved fiskepladsen.
Vi er så langt mod vest som det er muligt på Drejø, og vinden står lige ind på kysten. Vi kan enten fiske syd for odden, hvor vinden står lige på – eller vandre gennem en lille skov fra P-pladsen mod nord, hvor kysten ligger i læ og fiske her. Vi besluttede at gøre begge dele; Spinfiskerne, Martin og jeg går mod syd ud i vinden, mens de to andre finder fluestængerne frem og går mod nord.
Det blæser alligevel en del. Bølgerne banker imod kysten, så det er svært at stå fast, nårman vader dybt. Trods vinden og de kraftige bølger er vandet fint klart – det er rigtig havørredvand. En perfekt plads man stadig kan fiske, selv om det blæser fra vest. Grunden til at vandet ikke er farvet skyldes, at det er forholdsvist dybt udfor og der er langt til nærmeste kyst. Kun to kast skal der til, før jeg mærker den første fisk. Den hugger på kort afstand, ude hvor bølgerne tipper over i hvidt skum. Jeg fighter den hårdt. Forhåbentlig er der flere. Efter tre minutter ligger den og gisper i blæretangen. Sikke en start. Det er en smuk fisk, der har taget mit blink. Den skal med hjem til panden om aftenen eller bruges som afdrag på traktorleje. Mens jeg leder efter en sten til at slå den ihjel, råber Martin lidt længere henne ad stranden: Fisk! Hans spinnestang er krummet sammen og en kilosfisk vælter sig i overfladen. Vi må være gået lige ned i stimen.
Et kort kast i retning af Martin, og jeg har igen fast fisk – det er ikke til at tro. Min fisk ryger desværre hurtigt af, mens Martin nogle minutter senere kan vade i land med dagens anden fisk. De næste timer går det slag i slag. Der er fisk hele tiden. Enten i form af forsigtige hug, mistede fisk eller landede fisk. Vi når at fiske omkring en kilometer vand, hvor vi er i kontakt med mindst 25 fisk.
Drejø øst. Længst væk i baggrunden ses den sydfynske kyst.
Effektiv afsøgning efter kystens havørreder på Drejø
Vores succes bygger på to ting. For det første – der er mange fisk helt inde, hvor bølgerne bryder. Samtidig flytter vi os, når fiskeriet går i stå, og er ofte heldige at finde fiskene igen ret hurtigt. Det gør vi ved, at bevæge os ret hurtigt hen langs kysten. Et kast og fem-ti skridt. Et kast og fem-ti skridt og så videre. Når vi mærkede fisk bliver stedet affisket med mindst ti kast i forskellige retninger. Sker der ikke noget fortsætter vi langs kysten cirka 50 meter med samme kasteinterval. Herefter vender vi rundt og fisker omkring 100meter tilbage igen. Udgangspunktet er, at er der én fisk, som hugger, er der altid flere. Havørreder trækker oftest i stimer. Nogle gange er der fem fisk i stimen – andre gange er der mange flere.
Martin ringer til vores kammerater. Vi vil havde dem med over for at tage del i løjerne. Men de er ikke til at lokke. Vinden er for hård for fluestængerne, og så er der i øvrigt også masser af fisk hos dem. De har skovlet fisk ind ligesom os. Vi giver os og går om i læ for at drikke lidt kaffe og se deres fisk. Efter lidt hygge og fiskeri vandrer vi tilbage til traktoren. Det er frokosttid, og vi kører tilbage til byen for at spise. Vi har ikke mere end lige sat os, da Johannes dukker op. Folk på øen havde bemærket, at der var fremmede fiskere, men også nye og fartglade folk i hans traktor. Johannes taler om fartbøller, og at traktoren aldrig tidligere har været i femte gear. Han får som planlagt et par havørreder, og det hjælper på humøret. Og så lover vi at køre pænt om eftermiddagen. Mens vi spiser diskuteres det, om vi skal køre tilbage til Næbbesodde, eller om vi skal afprøve en eller flere af øens mange andre pladser.
Vi gennemgår kortet sammen med Johannes. Han peger blandt andet på Mejlhoved Odde, Langesodde og hele vejen rundt om Høllehoved. På den modsatte side af øen mod syd er der også oplagte pladser vest for byen og ved Skoven. Her er kysten åben og med store sten samt noget mere vindpåvirket i vestenvind. Med i alt 16 kilometer kyst hele vejen rundt om øen, er der pladser nok. Også hvis man vil blive en uge.
En mindre Drejøørred kæmper for sit liv. Den slap dog for skrækken og blev minutter senere forsigtigt genudsat.
Flere havørreder på Drejø
Valget falder på et lavvandet område udfor Hestmade Huse til eftermiddagens fiskeri. Vandet her er roligt og spejlblankt, da vi vader ud. Man skal mindst hundrede meter ud før det er dybt nok til fiskeri. Her er masser af tang og sten – et oplagt revir for sultne havørreder. Lars, min ene kollega brokker sig. Han mener, vi skal køre tilbage til vindsiden. Det lave og rolige vand er ikke havørredvand, men han tager fejl. Efter en halv time har Martin igen en fast fisk. Tre-firehundrede meter fra land har en halvmeters fisk taget hans agn. Kort tid senere får han endnu et godt bevis på der er fisk overalt på øen.
Da vi efter nogle fantastiske dages fiskeri på Drejø sidder på færgen på vej hjem, sejler vi tæt forbi Hjortøs vestlige rev Halen. Mens vi betragter Hjortøs gamle, sorte vindmølle rejse sig markant i horisonten som et fyrtårn, forslår Martin at vi slår krydser i kalenderen til en forlænget weekend næste år. Men så skal vi prøve Hjortø. Vi udbryder nærmest i kor: »Vi har en aftale«.
Topsæsoner til havørred på Drejøs kyst
Der er to hovedsæsoner i havørredfiskeriet på Drejø – forår og efterår. Afhængig af hvor kold vinteren har været starter forårssæsonen i marts og fortsætter hen til midt i maj. April vil være det bedste tidspunkt at starte derude. Efterårsfiskeriet starter i september og fortsætter til ind i november.
Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav med et areal på 4,26 kvadratkilometer. Længden er 5 kilometer og bredden 2 kilometer med i alt 69 beboere. Der findes købmand, kro, cafe, museum, kirke og lystbådehavn på øen. Det er også muligt at leje cykler. Der går færge til øen fra Svendborg fem gange dagligt, og overfartstiden er fem kvarter.
Der er flere overnatningsmuligheder på Drejø. Man kan booke Lejlighed, sommerhus eller gård. Kontakt: Johannes Madsen på telefon 61 54 25 73 eller mail: jm@Drejokro-kobmand.dk. Man kan også overnatte på den primitive lejerplads få minutters gang nord for havnen. Her er adgang til rindende vand og toilet. Øens hjemmeside: www.drejo.dk
En fisketur efter havørred til Drejø er let at arrangere
Man behøver ikke en gang en bil for at kunne fiske på Drejø. For eksempel tager det fra København 2-3 timer med tog til Svendborg. Herefter tager det fem minutter at gå til havnen, hvorfra der sejler en lille færge til Drejø. Fra havnen på Drejø tager det 10 minutter at gå til byen. Fra byen tager det igen seks minutter at gå til den nærmeste super kystplads. Næbbesodde der ligger længst væk – fire kilometer fra byen. Det er måske lige langt nok at gå til, men på cykel tager det et kvarter derud. Man skal blot henvende sig til ejeren af første hus på vejen fra havnen. Færgen medbringer selvfølgelig også biler.
Drejø byder på masser af fede fiskepladser, så det er bare om at komme afsted.
jan 3, 2026 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, Nyheder
Nordkysten er en af sjællændernes foretrukne legepladser, når det kommer til kystfiskeriet, og der fanges masser af fisk her hvert år. En vis andel af disse er over årene taget af de dygtige fluefiskere, Kern Lund og Toke Trentemøller. For nogle tilbage siden tog Fisk & Fri med på kysten for at lure deres bedste tips samt pladser af, og artiklen her byder på masser af guldkorn – uanset om du er til spin, bombarda eller flue. Toke (ovenfor) er desværre ikke blandt os længere – æret være hans minde.
AF GORDON P. HENRIKSEN
ÅRET RUNDT er der fisk på Nordkysten. Og året rundt er der lystfiskere. Og det er med god grund. Fra Hundested til Helsingør, ligger suveræne kystpladser som perler på en snor, og de fleste er inden for rimelig afstand fra den mest befolkede del af Sjælland.
Især fluefiskerne er begejstrede for de nordsjællandske pladser, hvor havørrederne kommer tæt på land, og der er masser af badekar, tangbælter, rev og andre spændende fluefiskepladser. To fluefiskere, der har dyrket fluefiskeriet rigtig meget på Nordsjælland, er Kern Lund og Toke Trentemøller, så vi tog på kysten en morgen for at få anbefalet en stribe pladser og få en snak om deres indgangsvinkel til nordkystfiskeriet.
1) Selvom du ikke er fluefisker, kan du sagtens gøre brug af Toke og Kerns pladser såvel som erfaringer og råd. Prøv fx en rejeflue fisket med bombarda. 2) Toke Trentemøller genudsætter en undermåler med et snuptag. Dem er der mange af her ved Tisvilde, men de større fisk er her da også til tider.
Morgenfiskeri efter havørred ved Tisvilde
Vi mødtes lige før solopgang på parkeringspladsen ved Tisvilde: – Morgenfiskeriet kan være rigtig godt, og desuden kan der være flere om buddet, og så gælder det altså om at være først på pladsen, fortæller Toke, mens han hiver fluestangen frem fra bagagerummet.
Inden vi kan komme i gang, skal Toke lige nasse et par af Kerns flotte rejefluer, og det er som at se en knægt i mormors kagedåse, når Toke får lov at plukke et par fluer fra Kerns æske. Jeg skal da også lige have fingrene i fadet og får scoret et par stykker, inden vi rykker ned på stranden. Toke og Kern er begge 100% enige om, at nordkystfiskeri som regel er lig med rejefluer og Kern binder nogle helt fantastiske rejeimitationer, så hvorfor fiske med andet? Kerns fluer har bl.a. vundet Danmarks Sportsfisker Forbunds konkurrence Årets Flue og fået to andenpladser ved Mustad Open, så mon ikke også de kan fange en fisk eller to? Ifølge Kern er de designet ved at bruge de bedste elementer fra de bedste rejefluer. Således kan man se inspiration fra Morten Ølands Speyshrimp, Morten Valeurs STF Reje, Kerns egen Aura Reje og frem for alt Henrik Agerskovs Honey Shrimp.
Kerns rejer er ekstremt realistiske med små gummiben, flotte øjne og som en ekstra lille detalje er Kern glad for at give rejerne en lille klat orange eller rødt materiale omkring rejens mund. – Om det provokerer, ligner rogn, eller bare gør rejen mere synlig er svært at sige, men det virker i hvert fald for mig, fortæller Kern. – Og mig, indskyder Toke, mens han smilende binder en af Kerns flotte rejefluer på sit forfang.
Upside Down Flexireje
Kystfluegrej til Nordkystens havørreder
Grejudrustningen er Toke og Kern også meget enige om. De bruger begge en #6 kyststang og et let synkende, klart intermediate skydehoved. – Den vi begge kører med lige nu, er det nye intermediate skydehoved fra Rio, fortæller Kern. Denne type line er effektiv, når der skal søges efter fiskene og fiskes hurtigt gennem vandet.
Skydehovedet kaster fint, og man kan hive fluerne ind i et højt tempo, uden at de går for højt oppe i vandet. – Det kan godt være, at rejer ikke lige svømmer i det tempo, vi hiver dem ind i, men havørrederne kan lide det, fortæller Toke. Man får dækket mere vand, og så tror jeg, at den korte betænkningstid samt illusionen af et byttedyr, der flygter udløser hugrefleksen hos ørrederne. – Desuden er det meget sjovere, fordi ørrederne også hugger det mere aggressivt og hårdt, tilføjer Kern.
– Den eneste undtagelse er, at jeg enkelte gang kan finde på at fiske små tangloppeimitationer langs med sten og høfder i et langsommere tempo i vintermåneder. Men en hurtigt fisket reje er næsten altid førstevalget, konkluderer han.
Toke render op og ned ad stranden og får prøvet adskillige pladser, hvor mørke pletter tang lokker Toke og måske også ørrederne. – Vi kan også sagtens nå at afprøve flere steder på en dags søgen efter fiskene, fortæller Toke, der tydeligvis har krudt i røven, når det kommer til kystfiskeriet. Og det virker tilsyneladende også. Både Kern og Toke, udnytter perioden i morgenlyset til at lande og genudsætte et par mindre havørreder, mens jeg knipser på kameraet, før vi sætter os for at få en kop kaffe og en sludder om nordkystfiskeriet og pladserne.
Leo Shrimp
Mange små, men også kæmpestore havørreder på Nordkysten
Fiskene heroppe er desværre oftest små, til gengæld er der mange af dem, og der kan til tider være rigtig godt gang i den. Men der fanges dog også store fisk heroppe, og så er de til gengæld rigtig store, fortæller Toke og henviser til bl.a. Kent Billes skønhed af en havørred på 10,3 kilo taget på Hornbæk Plantage en junimorgen i 2004. Både Toke og Kern har haft et par rigtige bamser af nogle fisk følge fluerne ind. – Men vi har stadig den rigtig store til gode, griner de og tager en slurk af kaffen.
Sæsonen heroppe er stort set året rundt, men ligesom så mange andre steder topper fiskeriet i forårs- og efterårsmånederne. Vinterfiskeriet heroppe har sin charme, og her kan være mange små fisk, men de store overspringere er her som sagt også. Sommermånederne er her mange badegæster, men når de går hjem, er der et godt nattefiskeri på mange af de små rev, hvis man er til den slags.
Vejret er desværre mere afgørende end noget andet. Hvis vinden står ind fra nord, kan vi fluefiskere godt pakke sammen, fortæller Toke og Kern der begge foretrækker en let sydøstlig vind. – Nogle kan godt lide vandet er oprørt og går kun ud, når vinden har stået på, men klart og roligt vand generer ikke mig, tilføjer Kern.
De bedste havørredpladser på Nordvestkysten af Sjælland.
De bedste fiskepladser til havørred på Nordkysten
Hemmelige pladser er der ikke mange af heroppe fortæller Toke. – Til gengæld er der rigtig mange pladser. Man fristes jo næsten til at sige, at hele nordkysten er et stort hotspot. I det følgende får du en stribe gode pladser at tage udgangspunkt i, men jeg vil da også opfordre folk til at opsøge flere.
Groft sagt kan man dele nordkystens pladser ind i tre typer: Rev, badekar og tangbælter. Der ligger flere kendte såvel som ukendte rev langs nordkysten og Google Earth er et udmærket sted at lede efter disse, før man tager hen på pladsen. Fisken kan stå på kanterne eller oppe på selve revet, så her skal det hele bare gennemfiskes, fortæller Toke.
Badekarfiskeriet er nok min personlige favorit, fortæller Kern. Rigtig mange stræk langs Nordkysten har en revle, der ligger 20-30 meter fra strandkanten og mellem revlen og kysten kan fiskene til tider lide at trække og guffe bl.a. rejer. Disse pladser er oftest lavvandede og fiskene er småsky og fokuserede på små byttedyr, men de er inden for kastehold, hvilket er ideelle forhold for en fluefisker.
Sidst men ikke mindst er der bare mange gode pladser, hvor bundforholdene tiltrækker fiskene. Blæretang, ålegræs og andre tangbælter meget gerne kombineret med store sten er ofte gode pladser. – Jeg foretrækker klart pladser, hvor tangbæltet går på en stribe langs med land, hvor man kan dække stor set hele bæltet i kastet. For det første trækker og hugger de ofte langs med kanterne, og for det andet tror jeg mere på, at min flue er, hvor fiskene er, hvis tangbæltet ikke strækker sig hundrede meter ud fra kysten. Et sådan område skal bare fiskes med mange kast og et par skridt mellem hvert kast. Finder men først aktivitet, kan man koncentrere sit fiskeri i det område.
På Nordkysten er vi jo også så heldige at have mange pladser, hvor man kan stå oppe på skrænterne og lure de fedeste pladser af, før man går ned og fisker dem igennem, tilføjer Kern.
Efter havørred på kysten ved Knud Rasmussens hus
Parker ved P-pladsen til Knud Rasmussens hus øst for Hundested Havn og gå ned af trappen foran huset. Her er en god varieret bund med forholdsvis dybe partier imellem bølgebryderne. Du kan både gå øst eller vest, da området strækker sig fra havnen og ca. 1,7 kilometer østover. Her er der god varieret bund med store sten og blæretang, i efteråret tages der ofte store fisk her.
Der er fart over feltet når Toke og Kern fisker, men der er da også altid tid til at sætte sig og få en kop kaffe og en sludder.
Kystørredpladser ved Spodsbjerg Fyr og Kikhavn
Parker ved fyret og gå ad stien øst over ca. 600 meter til en trappe ned til vandet. Her kommer der igen et område med bølgebrydere, hvor der er et par små rev ud for et par af dem. Generelt er der ret sandet imellem bølgebryderne, men de små partier med sten og tang ud for bølgebryderne holder tit fisk.
Ved Nøddeboshuse er der flere smårev langs strækket, og imellem revene er der mørke partier. Man kan flere steder gå på sandpartier og fiske de mørke områder af. P-pladser finder du langs Nødebovejen.
Havørred hotspots på kysten ved Hald Strand
Parker på P-pladsen ved Klintevej og gå ned af trappen der. Nede foran trappen er der et område, hvor man kan gå på sand og fiske ud på et mørkt område. Herefter kommer der mod højre nogle lækre områder med bølgebrydere og blæretang. Hele dette område holder tit fisk, og det kan godt betale sig at vandre frem og tilbage langs kysten for at spotte fisk, hvis man i første omgang ikke får noget.
Efter havørreder ved Liseleje og Asserbo strand
Du kan parkere på den store P-plads på Lisehøjvej eller på P-pladsen ved N.R. Olsensvej. Gå østpå mod Tisvilde og fisk i de mørke områder og badekar. Her skal man som altid ved fiskeri i badekar være forsigtig med at vade ud, inden området er fisket af, da der tit står fisk helt inde i strandkanten. Området fisker rigtigt godt når efteråret rigtigt sætter ind, og vandet er ca. ni grader. Området strækker sig ca. seks kilometer østover og ændrer sig fra år til år, hvor der kommer nye badekar og tangområder til.
Kern Lund er sandsynligvis blandt landets dygtigste når det gælder om til at binde rejefluer. Her fremviser han lidt af godterne. Bemærk at der slet ikke er andre typer fluer i hans
nordkystæsker!
Kystpladser ved Tisvildeleje og Kaprifolievej
Parker ved P-pladsen på Kaprifolievej og gå mod vandet af stien. Lige når man kommer ned til vandet er der et stort område, som er interessant og bl.a. indeholder et lille rev midt på det mørke område.
Heather Hills havørredspots
Her kan du parkere på P-pladsen ved Rågelejevej og gå af stien ned til vandet. Området er ret stort, og man kan hurtigt danne sig et overblik over området fra skrænten, inden man går helt ned til vandet. Her kan man med fordel vade strækket igennem, imens man fisker det af. Dette stræk har igennem tiden kastet mange gode fisk af sig.
Havørredfiskeri på kysten ved Udsholt
Her kan man parkere ved P-pladsen på Udsholt Strandvej ved vandet, men vær opmærksom på, at det lille vandløb her er omfattet af et fredningsbælte, så man skal gå et stykke østpå, før fiskeriet kan begynde. Man kan med fordel parkere på P-pladsen i bunden af Fyrrestien, så er du fri fra fredningen. Strækket er ca. to kilometer langt, hvis man bevæger sig østover, og her er der god varieret bund og bølgebrydere længst østpå.
Kystfiskeri efter havørred ved Gilleleje Feriecenter og Gilbjerg Hoved
Parker ved P-pladsen lige vest for Gilleleje Feriecenter og gå ned til vandet af stien. Strækket starter lige neden for P-pladsen og stækker sig ca. to kilometer østover. Den første del man kommer til er skiftevis sand og tangbælter, hvor man kan vade på sandet og fiske ud på de mørke områder. Her er der god dybde, og der bliver periodevis fanget rigtigt mange fisk. Hvis man bevæger sig ca. en kilometer længere østover, kommer Gilbjerghoved strækket, som er utroligt spændende med mange bølgebrydere og dybt vand imellem. Et super område at gå og spotte fisk. – Og husk at fiskene her tit står tæt på land.
Kystpladser på den Nordøstsjællandske kyst
Efter havørred på kysten ved Gilleleje og Nakkehoved
Hvis du vil fiske her, kan du parkere ved Fyrkroen på Fyrvejen og gå ned af trappen. Her er der et par store bølgebrydere lige nedenfor, hvor der tit står fisk udenfor. Resten af området er fuld af halvstore sten med blæretang. Man skal dog med fluestang passe på i hård sydlig vind, da de stejle skrænter laver turbulente vindforhold.
Havørreder langs stranden 7. Tangvej
Parker på den lille P-plads ud til Strandvejen og gå ned til vandet af 7. Tangvej. Lige når man kommer ned, ligger der en stor sten i vandet, som nemt kan nås med fluestang, og der står tit fisk i dette område. Stenen er ca. to meter høj, så her er tale om en plads, hvor der er dybt helt inde under land. Lige til venstre for stenen er der en lille pynt med et rev med mange store sten. Denne plads er utroligt spændende, og der er faktisk ret dybt i dette område. Men de store sten kombineret med blæretang kan gøre, at man tit får bundbid alligevel.
Dette område har igennem tiden været en klassiker men er i perioder mennesketom, og den er helt sikkert et besøg værd. I nordenvind plumrer den dog desværre til.
Storørred langs kysten ved Hornbæk Plantage
Lige øst for Hornbæk ligger Hornbæk Plantage, og her er det nemmeste sted at parkere P-plads nummer tre fra Hornbæk. Herfra kan man gå vestpå mod havnen og fiske i et område med store sten og blæretang. Her bliver der i efteråret altid fanget nogle gode fisk både på spin og flue. Pladsen er dog meget besøgt, og man skal i de gode perioder tidligt af sted for at være sikker på en plads.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009
okt 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
De Vestsjællandske kyststræk fra Reersø til Asnæs byder på et fiskeri efter havørreder, der kan være hektisk, og særligt her i efteråret er der mulighed for at ramle ind i en kystørred af skræmmende proportioner. Følg med til Jammerlandsbugten, hvor et stort efterårstræk er forestående.
AF MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
HAVØRREDEN – eller ørreden i almindelighed – er måske den mest studerede og beskrevne fisk overhovedet. Man kunne derfor tro, at nøglen til at overliste havørreden var tæt på at være fundet, men det er langt fra tilfældet. Dertil er havørreden nemlig stadig, og heldigvis, alt for uforudsigelig. Der er så mange faktorer, der spiller en rolle for dens færden. For eksempel vind, strøm, årstid, bundforhold, fødeemner osv. Så snart man tror, at man har knækket koden, så ændrer forholdene sig, og man kan begynde forfra.
I erkendelse heraf er denne artikel ikke en ’hvordan-tænker-havørreden’ artikel. Den giver dig ikke en facitliste over, hvordan du med sikkerhed fanger din første eller næste havørred. Svarene på disse, for havørredfiskeren, ultimative spørgsmål fremkommer forhåbentlig aldrig. Derimod vil vi i det følgende dele ud af de erfaringer, vi har gjort os på den Vestsjællandske kyst.
I denne del af landet, og på de kyster der findes her, er vi vokset op, og vi har i årenes løb gjort os en del erfaringer her – både med fiskestangen, men også med snorkel, maske og finner. Vi vil forsøge at motivere dig til at komme derud, hvor de store havørreder netop nu trækker forbi i jagten på føde og ferskvand – ved strandkanten – på Vestsjælland.
Sune Refsgaard med en grov blankfisk fanget på en relativt vindstille morgen. Det gælder om at rykke af sted på de dage, hvor den typiske danske vestenvind taber pusten eller søger ind over
landet fra en anden indfaldsvinkel.
Efter havørreder på Reersøs Nordvestrev
Reersø Nordvestrev er både kendt og populær, og ikke uden grund. Parkeringsforholdene er gode, og chancen for en af de helt store havørreder er altid til stede. Ydermere træffes der ofte både mange og store regnbuer, der stammer fra de talrige udslip, som desværre sker fra Musholm Lax.
Man følger skiltene mod stranden, og bilen parkeres på parkeringspladsen ved den lille skov. Derefter følger man et lille stykke af grusvejen tilbage og drejer fra ad den lille sti, der fører ned mod vandet. For enden af stien kommer man til en skrænt med et godt udsyn over pladsen. Vegetationen består især af blæretang på en stenet bund. Til tider kan der være en del strøm, og kombinationen med store glatte sten, gør det svært at vade her. Vi har erfaring med et rigtigt godt fiskeri med vind fra sydøst, omkring et tidevandsskifte fra højvande mod lavvande. Dog er erfaringen, at det bedste fiskeri generelt forekommer i stigende vand, hvor havørreden typisk fanges på selve revet og dets sydside.
De fleste fiskere bevæger sig typisk sydover ud til sydrevet med de høje majestætiske skrænter i baggrunden. Naturen er enestående her, og ofte træffes marsvin, som cruiser langs kysten – et sikkert tegn på, at der er mange fisk på denne plads. Vi har på flere forskellige årstider snorklet her både dag og nat – ligesom resten af de nævnte pladser i øvrigt. Her har det vist sig, at om efteråret er der rigtigt mange forskellige interessante fødeemner for havørreden. Vi har om natten set sild, der svømmer rundt på mindre end to meter vand, voldsomme mængder af hesterejer og kutlinger samt tobisstimer så talrige, at der er større chance for at vinde en jackpot i lotto end, at få en havørred til at klappe kæberne om ens tobisimiterende blink eller flue.
Vi har set havørreder på over fem kilo svømmende på mindre end én meter vand, især ved højvande i mørket – og masser af havørreder, der svømmer helt inde i det inderste badekar ved land, på mindre end en halv meter vand. Faktisk har vi stort set ikke set nogen havørreder opholde sig på mere end et par meters dybde, så husk endelig, hvis du prøver lykken i mørket, at fiske højt i vandet og tag først agnen op helt inde ved stangspidsen. Kast gerne langs med kysten, også selvom agnen landermindre end 10 meter ude.
Går man østover fra Nordvestrevet, kommer man hurtigt til en længere stensætning, der ligger parallelt med stranden og helt ned til vandet. Strækningen kan virke en smule kedelig med sand få meter ude, men man skal ikke lade sig narre. Havørrederne kan træffes helt inde ved stenene endda midt på dagen. Det sker dog helst omkring højvande, hvor man kan være heldig, at få rigtig fine fangster her.
Den vestsjællandske kyst byder på et væld af fiskepladser til havørred. Her bar du nogle af de bedste.
Efter kystørred ved Reersø Badestrand
Reersø Badestrand Øst begynder ved høfderne øst for den offentlige badestrands parkeringstræfplads. Strækket er kendt blandt de lokale lystfiskere på Vestsjælland, men ellers får det ikke meget omtale i andre lystfiskerkredse. Det er et ret langt og afvekslende stræk med blæretangsbælter, små rev og leopardbund. Området fisker rigtigt godt i vind fra østlige retninger.
Om efteråret er her virkelig mulighed for at træffe nogle af de helt store ørreder, der bevæger sig på vej mod Halleby Å. Husk blot at genudsætte farvede havørreder igen, for åens bestand af gydende ørreder er spinkel, og enhver gydemoden fisk er utrolig værdifuld. Der fanges mange blankfisk året rundt, og strækket er helt sikkert et besøg værd, hvis der er optaget på Nordvestrevet. Vi fisker sjældent på pladser, der allerede er optaget af lystfiskere, men kører hellere videre til andre stræk, da der er rigeligt af fiskbart vand på Vestsjælland.
Vores filosofi er, at man skal være opsøgende i sit fiskeri. En plads får derfor sjældent mere end 1,5 time, hvis vi hverken ser fisk i overfladen eller har kontakter. Det er ikke ualmindeligt, at vi affisker omkring fire pladser på en dag. Vi prøver gerne forskellige typer af pladser med varierende bund-, strøm- og vindforhold – hvilket erfaringsmæssigt er en god opskrift på succes.
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet på kysten i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Rasmus Ovesen med en overspringer, som blev fanget blot få meter fra land. I det hele taget er det lettere foruroligende, hvor mange store fisk, der færdes klods op af den vestsjællandske kyst.
Bjergeklint – en fanstatisk fiskeplads til kystens havørreder
Lige neden for Bjerge Campingplads ligger Bjerge Klint, der er en lidt listig plads. Listig på grund af, at det er et meget kort stræk, der er interessant – vel ikke mere end 3-400 meter i alt. Men endnu mere listig, fordi dette stræk til tider har i kvalitet, hvad det ikke har i kvantitet. Vi har tit oplevet fantastisk fiskeri her, med op til flere flotte fisk landet på kort tid. Det skal dog nævnes, at ligesom på Reersø, er der en stor risiko for at støde på farvede fisk her, da strækket ikke ligger langt fra Halleby Å. Som tidligere nævnt har vi også her været under overfladen med snorkel og maske for at studere havørredens pladser nærmere. Det har ikke bare resulteret i meget brugbare oplysninger, vi har også set havørreder på den gode side af 10 kilo.
Den nordlige del af strækket er et typisk tangbælte med et lige så typisk badekar på indersiden. Jo længere sydpå, og jo nærmere selve klinten man kommer, desto flere og større sten dukker der op. Ud for selve klinten er der mange og store sten, masser af blæretang og små pletter med sandbund, hvilket selvsagt er det perfekte gemmested for havørreden.
Vores erfaring er her den samme, som ved flere af de andre pladser i området. Havørrederne kommer, især i skumringen og om natten, gerne helt tæt på kysten. Flere gange har vi, både over og under vandet observeret hav- og regnbueørreder stå på så lavt vand, at rygfinnen ikke har været dækket af vand. På grund af den relativt sparsomme plads, og det til tider rigtigt gode fiskeri, er der en risiko for, at der allerede står folk her, når du ankommer. Pladsen kan ikke bære mere end et par fiskere, så hvis du ser andre her, så overvej, om det ikke ville være bedre at fortrække til én af de andre utallige pladser i nærområdet.
Udover små reje- og tangloppeimitationer, er én af forfatternes yndlingsfluer Hans Henrik Aspes Rævehalen. Med sin beskedne størrelse er den en fortræffelig allroundflue til Vestsjællands kyster.
Havørred ved Græsmarken
Græsmarken er et stræk lige efter Ugerløse Campingplads. Man parkerer på den store græsplæne ovenover vandet, og nordpå findes et rigtigt lækkert stræk der, under de rigtige betingelser, stort set altid holder fisk. De første 200 meter består af et bredt mørkt bælte med blæretang og et muslingerev. Her er det oftest spinnefiskeren, der trækker det længste strå.
Fiskene findes typisk på den yderste tredjedel, og ofte lige i badekarret på grænsen mellem tang- og sandbunden. Bombarda og flue fisker rigtigt godt på dette stræk og især kutlingeimitationer, såsom vores gamle læremester udi i fluefiskeriet Hans Henrik Aspes imitation Rævehalen, har hav- ørrederne en forkærlighed for på Græsmarken. Fluefiskeren kan sagtens være heldig at få fisk på strækket, men det vil typisk være i skumringen, hvor fiskene trækker meget tæt på kysten. Generelt er det vores erfaring, at man ofte skræmmer fiskene, hvis man vader rundt til midt på livet på dette tidspunkt. Prøv at blive i vandkanten og koncentrér fiskeriet inden for de første 20 meter – det har givet os mange fisk på Græsmarken.
Lidt længere nord på kommer et meget tiltalende stræk for fluefiskeren. Her er masser af badekar parallelt og vinkelret på stranden, samt en meget komfortabel kasteafstand til sandrevlen gør, at chancerne for fisk er virkelige gode her. Går man syd på fra parkeringspladsen, findes et længere stræk med en del sand blandet med leopardbund. Leopardbunden strækker sig ikke specielt langt ud, og badekarret parallelt med kysten på kanten af tangskoven og sandbunden, holder ofte trækkende ørreder.
Strækket neden for campingpladsen mellem de to stenhøfder ved parkeringspladsen kan være utroligt godt og holde meget store fisk. Især her i efteråret kan man være heldig, at få kontakt med én af dem. Alle vindretninger fisker fint på græsmarken – på nær nord. Dog må vestenvinden ikke være for hård, da vandet bliver meget uklart og fyldt med møg. Græsmarken fisker især godt i efteråret og foråret, og kan til tider overraske med blanke overspringere om vinteren. Sommeren kan være sløv, men kig i stedet efter multer. I perioder kan der være i hundredvis af dem nede i de små badekar.
1) Særligt fiskeriet i de tidlige morgentimer er giftigt. Her det Sune Refsgaard med en fin blankfisk fanget ved stensætningen øst for Reersø Nordvestrev en tidlig sensommermorgen. 2) Føderigdommen langs de vestsjællandske kyster er overvældende. Her er masser af større fødeemner såsom tobis, børsteorme og ålekvabbeyngel. Alligevel er det gerne små rejefluer og tangloppeimitationer, som lokker havørrederne til hugget.
Fine fiskepladser til kystørred ved Asnæs Vest- og Sydrev
Ved Asnæs Vest- og Sydrev skal man være klar på at gå meget langt. Der findes faktisk en vej, der fører ned på sydsiden af Asnæs, og som ender ved et lille fiskeleje ikke langt fra Sydrevet. Vejen er dog privat, og det er forbudt at parkere på vejen eller ved fiskelejet. Beboerne og den lokale skytte er meget opmærksomme på uvedkommende trafik, og derfor skal der i stedet parkeres ved Havnemark på nordsiden af Asnæs. Fra Havnemark går man vestover mod Vestrevet. Man må regne med en gåtur på cirka 40 minutter for at nå derud. Husk at pakke let – der skal være plads til en grov havørred eller to på vejen hjem…
Vestrevet genkendes ved, at der ligger et stort stykke glasfiber fra en gammel båd 15 meter fra vandkanten. Revet består af mange store sten med blæretang ind imellem. Man kan fange havørreder året rundt herude, og på alle tider af døgnet, men især morgenfiskeriet kan være virkeligt godt. I efteråret kan man tillige være heldig, at få kontakt med en af de store blanke overspringere.
Sydrevet er et relativt lavvandet blæretangsrev, der generelt ikke får den samme pmærksomhed som Vestrevet – måske på grund af den ekstra gåtur. Men tøv ikke med at besøge dette rev. Hvis du er rigtig heldig, kan du fange dit livs fisk her. Ved lavvande kan der vades et stykke ud på revet med god succes. Affisk pladsen fra land, inden du bevæger dig ud. Selv store havørreder trækker ofte tæt forbi land. Perioden omkring højvande og/eller skumring er erfaringsmæssigt det bedste tidspunkt for fluefiskeren.
Spinnetips til havørrederne på Vestsjællands kyst
Spinnefiskeren kan selvsagt dække en større del af revene end fluefiskeren og har det ofte lettere på andre tidspunkter af døgnet. Agn som Stripper, Fladbukken og Sandgrævlingen fisker glimrende på både Vestrevet og Sydrevet. Prøv alternativt bombarda og flue – flydende eller intermediate, det kan på visse dage være udslagsgivende.
Tobis- og kutlingeimitationer er at foretrække for fluefiskeren. Hvorvidt man vil fiske med flydende eller intermediate flueline er et temperamentsspørgsmål, og det kommer også meget an på den enkeltes fiskestil. Husk blot at der til tider skal fiskes henover blæretangen på helt lavt vand. Fanger man ikke havørreder på Vestrevet eller Sydrevet, kan man sagtens være heldig, enten at finde dem i den lille bugt mellem de to rev eller på det lange stræk fra Havnemark og ud mod Vestrevet.
Faktisk er der en reel mulighed for at træffe havørreden på det meste af Asnæsspidsen, så det er bare med at komme ud og gøre dine egne erfaringer på den Vestsjællandske kyst – knæk og bræk.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009.
På en god dag kan det både lade
sig gøre at lande en flot velnæret
havørred og en hårdtfightende
regnbueørred på den vestsjællandske
kyst. Regnbueørrederne
kan med fordel spottes på vindstille
dage, da de gerne trækker
rundt helt inde under land og tæt
under overfladen.
aug 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Flensborg Fjord byder på masser af spændende havørredpladser, der bare venter på at blive udforsket. Her får du en gennemgang af de bedste hot-spots.
TEKST SIMON GAD, FOTOS: RASMUS OVESEN. SIMON GAD OG JENS BURSELL
OMRÅDET omkring Flensborg Fjord har lagt scene til historiske, drabelige slag, hvor der er kæmpet for selvstændighed og løsrivelse. Historiens vingesus hænger over de bølgende bakker, og i sin færden rundt i naturen, bliver man mødt af mindesten over faldne soldater og informationstavler, der hele tiden minder én om områdets betydning. Flensborg Fjord ligger som en naturperle der indbyder til harmoni, dybe tanker, rekreation og afslapning. Tag med rundt langs kysten og få områdets bedste fiskepladser serveret på et sølvfad. Det er bare med at komme afsted.
Kohage er en sikker plads – og især stedet lige omkring bøjen, der ses til højre for spidsen, er et hot-spot, som giver mange gode fisk.
Kysthavørred ved Skelde
Jagten på fiskelykken her i grænselandet, begynder på den historiske halvø Broagerland, som ligger sydvest for Sønderborg. I udkanten af Flensborg Fjord rager den ud og tilbyder nogle meget spændende og naturskønne pladser.
Skelde Mark er en fantastisk idyllisk og indbydende kystplads, som man alene pga. køreturen hertil, bør besøge, hvis man er i området. Som en slange bugter vejen sig over små bakkedrag, gennem sænkninger og langs smukke grøfter, inden man lander på parkeringspladsen umiddelbart oven for kysten. Fra P-pladsen er der fint udsyn både mod højre og venstre langs kysten, og man får med det samme den her boblende, susende fornemmelse i maven, som også kendes under navnet forventningens glæde.
Man kan starte fiskeriet mod venstre hen mod skoven. Her er der tale om en bund med masser af sten i forskellige størrelser, store områder med blæretang og enkelte partier med sand. Det er vanskeligt vadeterræn, så fiskeri langs kysten er anbefalelsesværdigt. Enkelte steder langs kysten er der dog mulighed for at dyrke lidt mere stationært fiskeri, ved simpelthen at vade et stykke ud fra kysten og affiske området med kast i vifteform. Dog skal det nævnes, at fiskeriet omkring de små stenrev, der strækker sig ud fra kysten, kan være rigtig godt, og her bør man ikke i første omgang vade ud, men i stedet lægge kast på henholdsvis højre og venstre side, så agnen præsenteres i området umiddelbart ud for stenene.
Kysten svinger jævnt ud mod toppladsen i området – den store pynt, der som en magnet drager både lystfiskere og havørreder. Strømmene mødes herude og holder på byttedyrene, og der ligger store sten i området, som ligeledes giver strømlæ for vandrende fisk, der tager et hvil, inden de trækker videre. Sørg for at fiske det nære kystvand af, inden du vader ud og giv gerne pynten en del opmærksomhed, da chancen for fisk er stor her.
Vælger man i stedet at fiske mod højre, så er kyststrækningen kendetegnet ved to store pynter, der naturligvis skal tillægges en del opmærksomhed. Fra spidsen af pynterne strækker et stenrev sig ud, og de kan affiskes på samme måde som tidligere beskrevet. På siderne af de to stenrev strækker en sandrevle sig på langs af kysten, og det giver i større udstrækning mulighed for at vadefiske og kaste ud over dybere vand. En mulig metode til at fiske strækket grundigt af, er at vade ud på sandrevlen, der går op mod selve spidsen. Her kan du både foretage kast direkte ud fra kysten, men også lægge kast, der flugter med vinklen på spidsen. Hvis man efter at have fisket spidsen af, vader ned af den modsatte sandrevle og lægger kast ind mod spidsen igen, vil eventuelle standpladser blive gennemfisket fra forskellige vinkler og chancen for at udløse et hug bliver dermed større.
Der kan fanges havørred herude året rundt, men særligt forårsfiskeriet kan være rigtig godt. Hornfisken indfinder sig i månederne maj og juni, og så kan man også være heldig at overliste en tyk efterårstorsk i tangskovene.
Kort over de bedste fiskepladser til lanvørred langs kysten i Flensborg Fjord.
Efter havørred på kysten ved Kragesand
Dette område ligger ligeledes på halvøen Broagerland små 10 minutters kørsel fra den foregående plads. Det er et smukt eng område, hvor der igen parkeres i umiddelbar nærhed af kysten. Fra parkeringspladsen går man tværs gennem denne strandeng, som særligt i sommerhalvåret tilbyder sanserne en bred vifte af indtryk, lige fra den nøddeagtige lidt beske smag af en frisk stilk fra strandkålen, til lyden af sanglærkens sommerhyldest over en.
Når fokus igen er på fiskeriet, så kan pladsen typisk karakteriseres som en rigtig chance plads. Den store vig til venstre for parkeringspladsen er meget sandfyldt og lavvandet samt ikke umiddelbart interessant for lystfiskeren. Men pynten, der strækker sig ud fra engdraget og strækningen mod højre, er til gengæld kendetegnet ved dybt vand, et stort bredt badekar med sten og tangbuske samt en god strøm i overgangen fra det lave til det dybe vand. Fiskeriet foregår fra land, og der fiskes højre om, indtil bunden igen bliver mere sandfyldt og området lavvandet.
En fin lille havørred bliver forsigtigt afkroget, inden den ryger retur.
Rønshoved er en fin fiskeplads til havørred
Nu går turen til den nederste del af Flensborg Fjord, og første stop i jagten på bøjede klinger er her ved Rønshoved. Her er der en fantastisk udsigt ned gennem fjorden med de to Okseøer ude til venstre. Pladsen nås bedst ved at køre af rute 8 mod Kruså, og i Rinkenæs dreje til venstre af Fjordvejen, som man følger fem kilometer, hvorefter man drejer til venstre af Højskolevej og herefter til højre af strandvejen som ender helt nede ved kysten.
Pladsen er kendetegnet ved at være temmelig lavvandet, så spinnefiskere skal ty til let grej med små blink eller bombarda, hvorimod pladsen er skræddersyet til fluefiskeren. Bunden består af muslingebanker, ålegræsbælter og spredte blæretangsbuske på en typisk blød fjordbund. Der kan vadefiskes langt fra land, men det nære kystvand kan også byde på overraskelser. Det skal bemærkes, at den lille Frue Bæk har sit udløb til højre inde i den lille vig, og her er der redningzone 500 m til hver side i perioden fra d. 16. september til d. 15. januar. Når det så er sagt, så er det værd at skrive sig bag ørene, at når fredningen ophører, kan der være et super godt fiskeri ud for og i nærheden af bækken. Det er der tre gode grunde til. For det første så varmes vandet i vigen hurtigere op, og i den kolde tid kan en temperatur stigning på et par grader være det, der gør forskellen. For det andet er det en kendt ting, at ferskvandet lokker havørreden i de kolde måneder og for det tredje samles de få byttedyr, der er aktive i de kolde måneder sig gerne i nærheden af udløb som disse. Derfor er der selvfølgelig også havørreder.
Til venstre for parkeringspladsen er den lille pynt, som strækker sig ud for kysten, et oplagt mål for dagens udfoldelser. Ud for pynten skærer dybdekurven sig tættere på land, og fiskeriet kan med fordel dyrkes fra land. Badekarret umiddelbart inden pynten holder også tit på fisk, og skal prøves inden man vader ud.
Simon med en fin havørred taget på bombarda og en lille rejeimitation.
Fine havørreder på kysten ved Sønderhav og Kohave
De fleste vil ikke umiddelbart forbinde pølser og havørreder med hinanden, men ved Sønderhav ligger en lille grillbar, som har opnået kultstatus særligt blandt motorcyklister, der mødes over en ristet med det hele. Lad det være sagt med det samme: En kystfisker med respekt for sig selv bør ikke se sig for fin til at svinge vejen forbi, når han alligevel er i området. Selve fiskeriet ved Sønderhav er vanskeligt, da der ikke er nogen egentlig strand at fiske fra. Fjordvejen, som går mod Kollund, løber helt ud til kysten, og hvis vandet står højt, er det praktisk talt umuligt at fiske her. Grunden til, at jeg alligevel nævner Sønderhav, er et lille uskyldigt stenrev, som ligger små 500 meter fra grillbaren. Herudfra kan man fint stå og fiske, men fluefiskeren kan have problemer med at få plads til sit bagkast, hvorfor spin er mest hensigsmæssigt.
Ud for stenrevet løber den lille Gårdbæk ud i fjorden, og derfor er det fra d. 16. september til d. 15. januar ikke muligt at fiske her og 500 meter til hver side. Men uden for fredningstiden holder det ferske vand stadig på havørreden, og stenrevet som ligger rimelig isoleret i et område med meget sandbund, fungerer som en magnet for byttedyr, der igen tiltrækker havørreden. Jeg har hørt om flere fisk på 6-7 kilo fra dette lille rev, så det er bestemt et forsøg værd.
Det lille stenrev på spidsen af Rønshoved er en giftig havørredplads.
Det andet hot-spot ved Sønderhav er det store rev Kohage, der rager ud i Flensborg Fjord. Pladsen bør være det egentlige mål for fiskeriet i området, og det er her ens fisketid skal bruges. Der parkeres på en lille plads umiddelbart ovenfor revet, og herfra kan man via en trappe entre kysten og lade sanserne slubre indtrykkene i sig. Når man står neden for trappen, ligger revet ude til venstre for en. Det er oplagt at begynde fiskeriet med det samme og bevæge sig ud mod spidsen. Der er forholdsvis dybt tæt under land allerede her, og derfor kan der ikke dyrkes et decideret vadefiskeri, men det er også godt det samme, da havørreden træffes helt inde under land. Det er et skønt område både for spinne- og fluefiskere, og forholdene indbyder virkelig til havørredfest.
Det første hotspot på strækket er den store bøje, der står små 50 meter fra spidsen. Rundt om bøjen er der dybere og mere strøm, og havørrederne koncentreres undertiden her. Det er uanset hvad en god idé, lige at ligge et kast ekstra ud her. Måske hugger drømmeørreden. Velankommet til spidsen, kan man gribe fiskeriet forskelligt an.
Til venstre for en, går der en lille bugt ind, som er ekstremt lavvandet. Den skal ikke tillægges videre opmærksomhed. Start fiskeriet ret ud for spidsen ved at fiske det nære kystvand af først. Herefter kan der vades et stykke ud på revet, hvorefter man kan fiske højre om – og kaste ud over stor dybde i retning mod Okseøerne. Det er super spændende fiskeri, og der kan fanges fisk året rundt. Sommerens natfiskeri skal fremhæves og efterårstrækket ligeså. Kohage revet ligger uden for fredningszonerne i området og kan derfor fiskes året rundt. God tur til Flensborg Fjord.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010.
Få det fulde overblink over hvordan du fisker efter havørred i bogen “Refleksioner på Kysten, som du kan købe her (REKLAME):
Rød/sorte blink som dette giver godt – især når vandet er uklart.
Med snorkel og svømmefødder
kan du hurtigt lige checke de
aktuelle forhold på pladsen.
nov 30, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Mors er en af mange spændende fiskelokaliteter i Limfjorden. Find en guide til de specifikke pladser her ved at søge på Mors i søgefeltet på fiskogfri.dk.
Limfjorden er et kæmpe område med mange muligheder for lystfiskeren. Her får du Bo Troelsens bud på en stribe af de bedste pladser med fokus på havørred.
TEKST AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN, KARSTEN BECH, CARSTEN RØMMING SØRENSEN OG BO TROELSEN
FOR AT FORSTÅ LIMFJORDENS FISKELIV i dag, er det nødvendigt at gå tilbage i historien – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Her var Limfjorden åben ud til Nordsøen via en åbning i Agger Tange. Lige her kunne vikingerne sejle ind til bl.a. Nissum Bredning, når de kom tilbage fra togter i England.
Allerede i 1100 tallet begyndte åbningen i Agger Tange at sande så meget til, at den til sidst lukkede helt af for gennemsejling. Der skulle gå flere hundrede år, før der atter blev åben for sejlads – samt vandgennemstrømningen gennem Limfjorden og ud i Nordsøen. Det skete i 1825, hvor en stor storm- og vandflod gennembrød Aggerdæmningen, og dannede Thyborøn Kanal. Det forandrede helt Limfjordens vande og fiskebestanden, da der pludselig var gennemstrømning af saltvand – samt passage af fisk fra Nordsøen og ind i Limfjorden.
De bedste havørredpladser i Limfjorden
At nævne alle fiskepladser i Limfjorden, vil af gode grunde ikke kunne lade sig gøre, da Limfjorden har ca. 1000 kilometer kystlinje. Jeg har derfor valgt et lille udvalg af gode pladser. Der fanges hver år både helt og torsk i Limfjorden, så der er bestemt også meget andet end havørred, der kan give fleks på klingen, hvis fiske lykken er med dig.
Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordens mest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings – bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.
Havørred ved Egense Havn
Egense Havn er blandt mine favoritter. Når jeg et par gange om året vælger at køre til Vendsyssel via Hals-Egense i stedet for at tage motorvejen, skyldes det, at jeg altid afsætter et par timer til at fiske på denne smukke plads, der danner Limfjordens udløb i Kattegat.
Hvis man går sydpå fra Egense, finder man nogle dybe render, der er perfekt til fluefiskeri. Her kan der med fordel vadefiskes, men pas på tidevandet, så du ikke bliver fanget. På havnen fanges hele året havørred og fladfisk samt i sommer sæsonen hornfisk, makrel og sild. Her kan flådmedes efter havørred. Fiskeriet er bedst, når vinden er i vest.
Kystfiskeri efter havørred ved Nørredybet
Nørredybet finder du på nordsiden af Limfjorden, langs Lindholm Fjordpark. Det er en af fjordens helt unikke havørred pladser, som hvert år trækker masser af lystfiskere til, på grund af de helt fantastiske havørred fangster der kan gøres her. Du starter fiskeriet vest for Lindholm Fjordpark og vader mod nordvest. Her kan du, når du vadefisker, nå ud over det dybe vand med dine kast. Vær opmærksom på, at der er en særfredning i hele Nørredybet fra Egholm til Ryå’s munding.
Fiskeri er ikke tilladt fra den 1. juli til og med den 15. januar. Du skal også være meget opmærksom på fredningsbæltet på 500 meter, på begge sider af udmundingen af Lindholm Å, hvor fiskeri ikke er tilladt.
Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.
Kystfiskeri i Ålborg Havn og i Nørresundby
I Ålborg havn og Nørresundby, kan der fiskes direkte fra moler og kajkanter. Her fanges havørred, fladfisk og torsk samt til tider sild og hornfisk. Som på alle andre havne, især de store, er der terror sikring. Så husk for din egen skyld at overholde skiltningen, da det kan give masser af ballade at ignorere den.
En fantastisk fiskeplads ved Klitgårds Fiskerleje
Klitgårds Fiskerleje er også en af de pladser, der betaler sig at besøge. Her er en fin varieret sandbund med ålegræs, samt fine muslingebanker, der holder mange føde emner. Et fint sted at vadefiske er også på begge sider af fiskelejet, men vær opmærksom på fredningsbæltet ved Binderup Å. Pladsen er bedst i foråret og efteråret, når vinden er i øst.
Havørred ved Aggersund
Aggersund er også en af de meget kendte fiskepladser i Limfjorden, hvor jeg har tilbragt mange gode timer. På sydsiden kan der fiskes på begge sider af broen. Her kan med fordel vadefiskes øst for broen, hvor der er forholdsvis lavvandet, men vær opmærksom på sejlrenden. Her falder bunden meget brat. Selv om pladsen er mest kendt for fiskeri efter sild og hornfisk, er den bestemt også en fin havørred plads, man ikke bør overse. I Aggersund Nord kan der også fiskes fra begge sider af broen. På vestsiden kan du fiske fra den lange kaj. På østsiden fiskes der direkte fra stranden. Vadefiskeri er muligt med stor forsigtighed, da der hurtigt bliver meget dybt.
Her er det Fisk & Fri’s tidligere praktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.
Efter havørred ved Løgstør og Næsbydale
Det idylliske Løgstør, er med de gamle huse og gader fra 1800 tallet, altid et besøg værd. Her fiskes fra havnen efter havørred, samt fladfisk og i sommersæsonen hornfisk.
Frederik den VII’S Kanal som også kaldes Løgstør Kanal, er en ca. fire kilometer lang kanal, der strækker sig fra Løgstør til Lendrup Strand. Dette er en rigtig fin havørred plads, der er bedst om vinteren. Om sommeren fanges her også hornfisk.
Det fredede Næsbydale er med sine høje skrænter, både et fantastisk smukt stykke natur, og samtidig også en af de meget kendte og benyttede fiskepladser i Limfjorden. Det er en plads jeg har høstet mange fine ørred på. Bunden består af en variation af sten, sand, ålegræs samt gode muslingebanker, og går man fra Næsbydale mod Lendrup Strand, kommer der et langt stykke med god dybde under land, hvor der bliver fanget rigtig mange flotte havørred. Pladsen kan fiskes hele året, men fiskeriet er bedst i vinter halvåret, når vinden er i øst, så der er fralandsvind. Man parkerer på P-pladsen og følger stien ned til stranden. Husk at respektere skiltningen. Der fiskes fra Rønbjerg Havn til Lendrup Strand.
På kysttur ved Rønbjerg Havn og Ertebølle
Rønbjerg Havn er stedet, hvor du kan sejle til Livø. Vadefiskeri er muligt her, og der kan fiskes fra begge sider af havnen. Der ligger et fint stenrev på syd siden af havnen, hvor der hvert år tages mange fine havørreder.
Ertebølle er med sin stenede strand og mange millioner år gamle, høje molerskrænter en af
Limfjordens absolutte top pladser, når det gælder fiskeriet efter havørred. Det er en plads, jeg altid har været fascineret af – både på grund af den smukke og unikke natur, men også på grund af de rigtig gode muligheder for at få en flot hav – ørred på krogen. Hvert år landes der mange flotte havørred her. Pladsen har en utrolig righoldig og varieret bund, som rummer uanede mængder af byttedyr, og da der til lige er dybt under land, så er rammerne perfekte for havørred, forår og efterår, når vinden er i nord/nordøst og forholdsvis svag. Man starter fiskeriet ved Ertebølle Hoved og går mod nord. Der kan parkeres ved Ertebølle Hoved.
Hanklit på Mors kan være en givende plads, når vandet er koldt.
Havørredfiskeri ved Limfjordens perle – Hanklit
Hanklit er med sine majestætiske molerskrænter, nok en af Limfjordens flotteste og også mest berømte fiskepladser. Hanklit er en rigtig god havørred plads, med typisk leopard og sand bund – samt dybe badekar tæt ind under land. Her behøver man ikke at kunne præstere lange kast, for at få fisk. Der kan vadefiskes med forsigtighed. Når du er ved Hanklit, bør du også prøve at gå mod vest, og fiske hen mod Gullerup, eller hvis du går mod øst hen mod Skibsted.
Et langt godt kyststræk i Limfjorden
Fra Vilsund til Thisted er der et rigtig godt fiskeri. Der fiskes langs hele strækket, og begiver man sig ud på den ca. 10 kilometer lange tur helt til Thisted, er der gode muligheder for rigtig fine fangster. På denne strækning er vaders en nødvendighed, da skrænterne visse steder stort set fortsætter ud i vandet.
Næssund er en plads, der bestemt også er et forsøg værd. I strædet mellem Thy og Mors sejler færgen, og her kan der fiskes både mod syd og nord. Det nordlige stykke, er bugtet med fine bundforhold, som med fordel kan vade fiskes. Mod Dueodde i sydgående retning er kysten mere åben. Der kan med fordel fiskes inde i den lille havn, men der kan også fiske på ydersiden af stenkajen.
Kystørred på odderne
Doverodde byder på et fantastisk havørredfiskeri. Kysten her er stenet med forskellige revler, banker og rev. Indimellem er der områder med ålegræs og anden bevoksning. Der findes masser at små vige og tanger rundt på kyststrækningerne, som giver gode muligheder for fangst.
Venø Odde er der dybt under land, og de mange muslingebanker gør denne plads til en rigtig fin havørred plads. Fiskeriet efter havørreder er særlig godt i vinter halvåret. Ved Bremdal fiskes der neden for Strandbjerggård, hvor der er flere fine stenrev. Det er en rigtig god havørred plads efterår og vinter.
Humlum Fiskerleje byder på et rigtig fint havørred fiskeri samt en hyggelig lille campingplads. Her kan med fordel vadefiskes på begge sider af den lille havn, hvor der er rigtig leopardbund, som vrimler med føde emner. Pladsen er bedst forår og efterår, da opblomstring af tang kan besværliggøre fiskeriet om sommeren.
Grisetå Odde, med det gamle fyrtårn, er en fin havørred plads med god varieret bund. Her er dybt vand ind under land, samt nogle steder stærk strøm, så vadefiskeri skal foregå med stor forsigtighed. Her fanges ud over havørred, også fladfisk og i sæsonen hornfisk.
Ved Oddesund foregår fiskeriet direkte fra molen. Der fiskes efter havørred, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Der kan vadefiskes på begge sider af havnen.
En grå Frede er blandt forfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.
Havørred ved Helligsø
Helligsø ligger i noget af det sydligste man kan komme i Thy. Her ligger det kendte Helligsø Teglværk. Fra teglværket og mod vest findes der nogle meget høje skrænter, der tårner sig op blot få meter fra strandkanten. Et rigtig flot område som jeg holder rigtig meget af at fiske i. Stranden og fjordbunden er her stenet, så der skal vades med forsigtighed. Der er udløb af et par mindre vandløb i bugten langs skrænterne, og her findes der ofte havørreder. Der kan med fordel fiskes på begge sider af teglværket, men især syd mod Røjensø Odde kan være rigtig godt. Pladsen fiskes bedst i nordøsten vind.
Kystfiskeri efter havørred på Agger Tange
Agger Tange danner udløbet af Limfjorden til Vesterhavet, og er nok min suverænt bedste fiskeplads i Limfjorden, på grund af den enorme fiskerigdom der findes her, der iblandt store flotte havørred. På Aggertange, ud mod færgen til Thyborøn, ligger der en meget lang mole/høfde, der stræk ker sig over to kilometer ud i Vesterhavet, hvor den danner sikring af Thyborøn kanal. Fra høfden kan opleves fiskeri efter rigtig mange fiske arter. Der kan nærmest hele året fiskes efter fladfisk, torsk, og havørred, men i sommermånederne er her også glimrende fiskeri efter makrel, hornfisk og havbars. Flådmede er en super god metode til at fange havørred og havbars på denne plads, især hvis du agner med tobis eller børsteorm. Høfden findes ved at køre ud af Aggertange, og dreje til højre mod stranden ca. en kilometer før færge – lejet.
I Thyborøn fiskes der direkte fra havnmolen, samt i selve havnebassinet. Der kan også med fordel fiskes fra høfderne, der vender ud mod Thyborøn Kanal. Thyborøn er et rigtig godt sted at fiske, da der her findes en bred vifte af fiskearter som havbars, hav ørred, forskellige slags fladfisk, og i sæsonen hornfisk, sild og makrel, bare for at nævne nogle! Hvis man færdes på høfderne i vinter halvåret, bør det kun ske i godt vejr, og med største forsigtighed.
Læs Bo Jensen fiskeguide til havørredpladserne på Mors i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.
Ulbjerg byder på lange spændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.
Havørredgrejet til Limfjorden
Mit foretrukne spinnegrej til Limfjorden er en 10 fods spinnestang med en kastevægt fra 10 til 30 gram. Dertil et godt fastspolehjul i størrelsen 2500 påspolet en fletline i tykkelsen 0,12-15mm. Mine favoritter i endegrej til Limfjorden er, når det gælder blink Boss, Stripper, Møresilda, Hansen, Abu Toby, Sølvpilen, Filur samt Swingtail fra Innovative Lures. Kystwoblerne er næsten et must i fjorden, da de står for en rigtig stor del af havørred fangsterne. Her foretrækker jeg Fynboen, Hansen Vims, Gladsax og Sandgrævlingen. Hvad angår fluer til fjorden er Flammen, Juletræet, Pattegrisen, Polar Magnus, Grå Frede samt Glimmerrejen i pink og rød, altid i min flueboks når jeg gæster Limfjorden.
Affiskningen af rev og pynter udføres bedst ved at lægge sine kast ud i en vifteform. Start med korte kast, så fisk der står tæt på land ikke skræmmes væk. Man kan med fordel starte med at foretage de første kast flere meter fra vandkanten. Mange bliver ofte ret overrasket over, hvor tæt på kysten fisken egentlig står. På mere lige strækninger er det mest effektivt at lægge sine kast ud for ca. hver femte meter. Glem ikke at kaste på langs af kysten ind imellem, da dette ofte giver fisk. Med denne metode kan man effektivt affiske et stort område på forholdsvis kort tid.
Bagsiden af medaljen ved Limfjordens havørredfiskeri
Bemærk at der kan gå op og ned med fiskeriet fra år til år, da Limfjorden, som de fleste andre danske fjorde, hvert år plages af iltsvind i større eller mindre grad på grund af landbrugets alt for store udledning af kvælstof. Muslingefiskeriet har været ganske hårdt ved bundforholdene, da de med deres skrabere ødelægger bunddyrenes og bundplanternes levesteder.
Det massive ulovlige ruse- og garnfiskeri, som finder sted overalt i fjorden, er især hårdt for bestanden af bl.a. ål. Når man dertil lægger skarvens indhug på smolten, i bl.a. skarv kolonien på Rønholm i Nibe bredning, samt sæler der også skal have deres del af kagen, siger det sig selv, at fiskeriet kan svinge fra år til år.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Ved Strandby kan der gøres blandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.
jan 29, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
En smuk og blank fjordørred er er faldet for den pangfarvede gennemløber fisket på et release-rig – et sikkert valg i de kolde måneder.
Kolding Fjord lægger vand til noget fantastisk havørredfiskeri året rundt. Simon Gad har talt med den lokale ekspert – Erling Maigaard, som her giver dig nogle af den midtjyske fjords hotteste havørredpladser.
TEKST: SIMON GAD, FOTO: JENS BURSELL OG SIMON GAD
KOLDING FJORD indbyder til forrygende havørredjagt året rundt. Her er alt fra vinter- og forårspladser i bunden af fjorden, hvor kystfiskeren satser på vintertrinde grønlændere, mens vinden bider i kinderne og den varme kaffe gør ekstra godt – til fantastiske forårspladser, hvor tobis og sildestimer stortrives og forårsdrømmene kommer ind under land for at jage. Drømme på 4, 5 og 6 kilo bliver hvert forår landet i fjorden, mens sanglærkerne flyver højt og anemonerne blomstrer i de bagvedliggende skovområder. Hertil kommer de strømfyldte sommerpladser i yderfjorden ud mod det dybe Lillebælt, hvor kystfiskerne både tiltrækkes af de stærke ørreder i sommernætterne, men også af tykvommede Lillebæltstorsk i de svajende tangskove og de fine fladfisk på sandbankerne.
Forfatteren på en overskyet dag med fin 2 kilos fisk fra Kolding Fjord. Den tog en rød Snurrebasse i det grumsede vand.
De bedste havørredpladser i Kolding Fjord
Pladsvalget i fjorden er som udgangspunkt dikteret af årstiden. Sæsonen starter som udgangspunkt i bunden af fjorden, og når forårssolen begynder at varme vandet op kommer pladserne længere ude i fjorden efterhånden med. Årstiden spiller som sagt en afgørende rolle, men også vinden betyder noget for hvilke pladser, man skal gå efter.
Kolding Fjord er geografisk placeret, så den fra den østvendte lillebæltskyst skærer sig ind i landet mod vest, og pladserne ligger som perler på en snor ud langs fjordens nordlige og sydlige sider. I forhold til vindene, så kan man nogenlunde regne med, at har man en kraftig sydvestlig vind, så kan fiskeriet på nordsiden være vanskeligt, hvis vandet plumrer for meget op – og omvendt på sydsiden, hvis vinden går i nord. Til gengæld kan man finde pladser, hvor der er læ for vestenvinden, og som fisker godt i disse forhold. Det er også sådan, at lune østenvinde kan vække pladserne i bunden af fjorden. Alt dette og meget andet har jeg snakket med den erfarne koldingfisker Erling Maigaard om, da jeg satte ham stævne ved fjorden til en snak om pladserne, årstiderne, vind og vejr.
Havørredpladser i Kolding Fjord.
Kystørred ved Rebæk i Kolding Fjord
Rebæk er den første plads vi kigger på – en rigtig vinterplads i bunden af fjorden. Pladsen ligger som sagt i bunden af fjorden på sydsiden og en af de mest kendte i Kolding Fjord. Her er som regel velbesøgt, og det er ikke uden grund. Strækket er det første efter helårsfredningen ind mod udløbet af Kolding Å og Dalby Mølle Å, og det siger sig selv, at rigtig mange havørreder drøner her forbi både i forbindelse med gydetrækkende mod åen i efterårsmånederne, og når de skal ud i fjorden igen om foråret.
Fiskeriet kan være helt vildt, når der har været is i inderfjorden. Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fort sætte ud mod højre. Bunden er kendetegnet ved en blanding af blød bund, sten og tang. – Rebæk er et super stræk, som kan give rigtig mange fisk allerede fra januar, konstaterer Erling. – Man skal ikke være bange for at vade lidt dybt, det er min erfaring, at grønlænderne gerne skal tages et stykke fra land. Man kan fiske mod højre og et godt stykke ude kommer et område med siv inde ved land, et område der kaldes Strårup. Her er der særligt godt vinterfiskeri, men man skal være opmærksom på den bløde bund i området. Jeg går enten med en synkende bombarda og gerne med Pattegrisen som flue eller med små livlige blink mellem 6-12 gram på denne plads, slutter han.
Fra Kolding kører man ud mod Marina Syd, hvor der lige herefter kommer en vej mod Rebæk på venstre hånd. Nu følger man bare vejen ned til vandet og parkerer på den store offentlige. parkeringsplads.
Agtrupvig mod vest. Bemærk strømskellet. Det er tit i nærheden af disse, at fiskene går.
Havørred ved Løger Odde
Løger Odde finder man lidt længere ude på fjordens sydside, og her er der chance for fisk året rundt. På spidsen af odden kan man stå lige på kanten af sejlren den og grundet det dybde vand kan der også være en del strøm i området ud for selve odden. Du finder herud ved at køre mod Marina Syd og videre ud af Skamlingevejen til man kommer til en rundkørsel. Her følger man vejen ud mod Agtrup og Stenderup. I Agtrup drejer man til venstre af Løgervej. Denne følges til man kommer til Agtrup Midtskovvej, som man drejer til højre af. Lige efter kommer Mads Kehlets Vej på venstre hånd. Man kører ned til vandet af denne og parkerer på P-pladsen.
Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fiske til venstre ind i den lille bugt ud mod selve odden. – Det her er endnu en super plads, som fisker godt hele året, fortsætter Erling. – Sommerens natfiskeri på selve odden kan være helt forrygende med store zonkerfluer og overfladewoblere.
Erling Maigaard med smuk havørred på knap 3 kilo. En af Erlings ynglingsfluer er Pattegrisen, som også denne havørred faldt for.
Den lille bugt ud mod spidsen kan virkelig holde på fisk, og der er god læ ved vestenvind. Det er særligt forårsfiskeriet efter fine grønlændere, der kan være kanon her. Her ved Løger kan jeg rigtig godt lide at fiske med fluegrejet, og igen er det Pattegrisen jeg sværger til. I sommernætterne er bombarda og overfladefluer rigtig effektive, afrunder Erling.
Agtrup, når man fra Løger Odde ved at gå til højre i stedet for at fiske til venstre ud mod Odden. Det er en rigtig lækker plads, som hvert år giver lystfiskerne fleks på klingen. Det er en plads, der fisker rigtig godt i forårs- og efterårsmånederne i forbindelse med trækkende fisk til og fra åerne.
Men den moderate dybde i vigen betyder også, at vandet hurtigt varmes op på solrige dage, hvilket kan gøre forskellen på succes eller fiasko i vintermånederne. Bunden er kendetegnet ved sandede områder med spredte formationer af sten, tang og ålegræs.
Preben Kaas med fantastisk sommerørred på 81 cm og 6,5 kg fra Løger Odde taget på bombarda og fluen Skumfidus ved midnatstid.
Godt havørredfiskeri ved Løver Odde
Løver Odde er endnu en rigtig spændende plads i det yderste af fjorden, som virkelig kan få fiskebarometeret til at stige nogle hak. Man kører mod Marina Syd og ud af Skamlingevejen, hvor man kommer til en rundkørsel, her kører man mod Sdr. Stenderup, indtil der kommer et skilt mod Løver Odde. Man kan parkere ved en stor offentlig parkeringsplads ved vandet. Når man kommer ned til kysten, kan man vælge at gå til begge sider. Til venstre er der rimelig lavvandet, hvor man fisker fra sandbanker ud over ålegræsbælter, der går på tværs af kysten.
– Bugten vest for Løver Odde kaldes Paradisbugten, og denne er virkelig også super, siger Erling. – Ved vestlige vinde kan det inderste af bugten virkelig være god. Særligt forårets grønlænderfiskeri kan være givtigt herinde.
Vælger man i stedet at gå til højre, kan man gå ud til selve odden, hvor der er meget dybt vand inde under land. Det er også ved odden, at sommerens gerninger i de lyse nætter skal føres ud i livet. Fra odden mod højre, kan der fanges rigtig mange fine fisk ud for Stenderup Skovene, hvor bunden ændrer karakter. Blæretangsskove, sten, muslingerev og spredte sandbanker krydret med det strømfyldte bælt og en god dybde ind mod land, betyder at chancen for en af de helt store sildeædere er god her.
Agtrupvig mod øst. I baggrunden ses Paradisbugten som også er et hotspot i fjorden.
Kystpladserne ved Rønshoved og Midtskov
Rønshoved og Midtskov kommer man ned til ved at køre til Sdr. Stenderup og videre herfra mod Løver Odde. Ved et hvidt hus cirka to kilometer uden for Sdr. Stenderup drejes der til højre af en grusvej, hvor der parkeres på en parkeringsplads i skoven, inden man går det sidste stykke ned til kysten. Strækket her neden for parkeringspladsen hedder Stenderup Midtskov og her er der dybt vand inde under land samt en rigtig lækker leopardbund med tang, sten og sandpletter. Der kan fiskes mod venstre op mod Røns spidsen med chancer for fisk på hele strækket.
– Jeg har set fisk på 6-7-8 kilo blive fanget på disse stræk, beretter Erling. – Fra Stenderup Midtskov og til venstre op mod Røns spidsen ligger nogle små muslingerev, som man skal koncentrere fiskeriet omkring. Ved Stenderup Midtskov har jeg gode erfaringer med aften og natfiskeri med store overfladewoblere og mørke overfladefluer.
Går man sydover, kommer man til skovriddergården, hvor der også virkelig er fint. Jeg synes helt klart det er bedst, hvis der er strøm i vandet på disse pladser – og allerhelst, hvis den er sydgående. Endelig kan jeg bedst lide at fiske i en let pålandsvind her ved Stenderup skovene, og særligt om sommeren er det godt.
Erling Maigaards smukke efterårshavørreder, taget en smuk dag i Agtrupvig da solen stod lavt.
Fint fiskeri ved Stenderup Hage
Stenderup Hage, som kan diske op med en bred palet af arter lige fra havørreder, torsk, fladfisk, hornfisk og makreller er en fantastisk plads, som har alt, hvad et kysthjerte begærer. Her er smuk natur, dybt vand, masser af strøm og varierende bund med muslingebanker, ålegræs, sand, blæretang og sten.
Der er dybt vand ud for selve hagen, og det er også her, der er mest strøm i vandet. Går man mod nord, fisker man på sandrevler ud over vegetationen op mod Gl. Ålbo. Fisker man mod syd, kan man vade et stykke ud og fiske over stor dybde. Det er også her mod syd, at man har de bedste chancer for kysttorskene i månederne april og maj samt oktober og november.
– Stenderup Hage er en super plads, smiler Erling. – Går man mod venstre fra parkeringspladsen vandrer ud mod hagen, skal man virkelig passe på med at vade dybt, for fiskene går meget tæt under land. På hagen er der et fantastisk fint rev, som egentlig holder fisk året rundt. Går man til højre fra parkeringspladsen, kan man engang imellem gå igennem badekarret og komme ud og kaste over en fantastisk fin bund.
Efter at have kigget på pladser i fjordens sydlige del er turen nu kommet til den nordlige del af fjorden. Den første plads vi besøger ligger også i bunden af fjorden, og det er hverken pga. navnet eller naturoplevelsen at man skal vælge denne plads.
Kysttorsken er desværre blevet en mere og mere sjælden fangst – også ved Kolding Fjord, hvor denne er taget.
Havørred ved Svineryggen
Svineryggen ligger i bunden af fjorden på den nordlige side og er ikke ligefrem en naturoplevelse af de store, men det er altså en rigtig giftig vinter og tidlig forårsplads. Bunden er mudret med enkelte muslingebanker og stenformationer, og dybden er meget forskellig. Det kan være meget svært at vadefiske, så fisk fra stensætningen. I dagene hvor isen bryder, er det med at holde sig til på en plads som denne. Foruden fiskeriet i den kolde tid, kan der også opleves fint fiskeri i forbindelse med gydetrækkende fisk i efteråret. I efteråret skal man være opmærksom på fredningsbæltet i forbindelse med den lille Apotekerbæk ved roklubben fra 16/9-15/1.
Man har også mulighed for at prøve fjordfiskeriet langs Fjordvejen, der løber fra Apotekerbækken ved Kolding Roklub og hele vejen ud forbi Kolding Fjord Hotel. Man kan fint fiske fra Roklubben bare man husker fredningen, og så ellers bevæge sig ud i fjorden. Bunden er generelt præget af at være meget mudret med områder med ålegræs indimellem. Men nogle steder på strækket kommer man tæt på sejlrenden, bl.a. ved strandhusene og ved hotellet – og det er gerne her på skrænterne til sejlrenden, at havørrederne trækker rundt.
Kystpladser ved Drejens Odde og Eltang Vig
Drejens Odde – en lang sandtange, som strækker sig ud i vandet mod øst, er det næste stop. Det er en rigtig chance plads, som hurtigt kan affiskes. Her er temmelig sandet ud langs odden, og det er også først for enden af odden, at fiskeriet for alvor bliver interessant. Her kaster man ud over sejlrenden og grundet den store dybde, er det en plads, som kan give fisk året rundt. Der kan parkeres ved. Idrætsefterskolen, og derfra går man det sidste stykke ned til vandet.
Eltang Vig er det sidste område, vi besøger på nordsiden af fjorden. – Der er ingen fredningsbælter herinde i vigen, og der kan virkelig fanges nogle store fisk. I efteråret tages der mange store farvede fisk, der er herinde for at æde sig fede i stimer af hundestejler og kutlinger. Vinteren igennem kan der virkelig fanges fine grønlændere, og vandet opvarmes, hurtigt hvilket sætter gang i fiskene. Det kan være lidt drilsk at vade rundt herinde, da bunden mange steder er meget mudret.
Nogle steder er man faktisk nød til at stå i sivene rundt i vigen og kaste derfra, men anstrengelserne kan virkelig bære frugt, slutter Erling Maigaard og takker for besøget.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
okt 18, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Efterårsfiskeriet efter trækkende havørreder er noget af det sjoveste, man kan foretage sig med vaders på, og i denne periode er de gyldne skønheder talrige langs vores kyster. Her serverer Michael Jørgensen Vestsjællands bedste efterårspladser.
AF MICHAEL JØRGENSEN
DET ER EFTERÅR, og jeg er på Omø med »Fluefiskerne Vestsjælland«– en lille samling flueentusiaster. På grund af en »våd« aften, vælger jeg morgenen efter, at fiske på Ørespidsen, så jeg kan gå tilbage til huset, hvis trætheden kommer over mig.
Da jeg kommer til revet, ser jeg desværre, at der allerede står en lokal spinnefisker på spidsen – lige der, hvor jeg havde tænkt mig at fiske. I stedet for, vælger jeg østsiden, hvor der løber en god sydgående strøm. Badekarret, som har en længde på knap 400 meter, viser sig heldigvis at være fyldt med let farvede og gyldne havørreder. På grund af den gode strøm gennem badekarret, kan jeg lade min Honey Shrimp drive for strømmen langs overgangen mellem sandbunden og den mørke stenbund i badekarret. Netop dét kan havørrederne ikke stå for, og i løbet af et par timer, får jeg 12 flotte halvmeters fisk på gydevandring mod åen, som alle bliver genudsat. Alt dette mens den lokale herre må nøjes med en enkelt havørred.
På vej tilbage mod huset, går jeg langs stranden forbi »Rensningsanlægget«. På stenrevet nord for rensningsanlægget tager jeg lige nogle kast, for at se om der står en enkelt fisk, der vil have min Honey Shrimp. Netop stenrevet plejer at holde fisk, hvilket det også gør denne morgen. Efter få kast, får jeg en fin blank fisk omkring målet, som hurtigt ryger retur. Lige inden overgangen mellem rev og badekar, er der en meget stor fisk, som forsigtigt tager min flue, men efter et langt udløb og et par flotte spring, mister fluen desværre kontakten til den flotte hanfisk,som er væsentligt mere farvet end fiskene på Ørespidsen.
Nok må være nok. At miste en personlig rekord, er mere end min psyke kan klare og morgenmaden trækker, så jeg lægger et sidste hurtigt kast og begynder at rulle linen på hjulet, mens jeg går mod land. Da skydelinen er på hjulet, bliver fluen pludselig taget hårdt og kontant af en fin fisk, og efter en rigtig god fight, kan jeg kane en let gylden havørred på 2,6 kilo – en fantastisk afslutning på en fiskerig morgen.
Havørredfeber på Vestsjælland
De sidste badegæster er knapt væk fra strandene, før havørredfeberen igen raser mod toppen. Sommeren er ofte ulidelig varm og vandtemperaturen sniger sig vel over 20 grader, så det er ikke let at overliste havørrederne på de Vestsjællandske kyster. Men intet er umuligt, hvis man er på rette tid og sted. Derfor håber vi som kystfiskere på perioder med køligere temperaturer og frisk vind, så vandtemperaturen hurtigere kommer ned, hvor havørreden stortrives. De rette pladser er ofte altafgørende i denne periode. Du har allerede læst om Omø ovenfor, og her følger mine resterende favoritspots langs den Sjællandske Storebæltskyst.
Havørred ved Egerup Strand
Egerup Strand nord for Skælskør. Her fisker du over et område med flot leopardbund, hvor der ofte løber en god nordgående strøm. Strækket er omkring 500 meter langt og nemt at affiske, da der er en fin sandrevle at vade på. Egerup er en næsten sikker efterårsplads til både flue- og spinfiskere og med rigelig plads til en del kystfiskere. Ofte er det de første timer efter vandvendingen, som giver bedst, men der er ingen regel uden en undtagelse. Da Agersø Sund er dybt og strømfyldt, så kan der være fisk hele døgnet. Den største efterårsfisk, jeg har kendskab til fra Egerup, vejede næsten 9 kilo, så husk at der skal være frisk line på hjulet.
På Halskov Rev efter havørred
Halskov Rev kender de fleste kystfiskere, men strækket fra Storebæltsbroen og nordover til Lejodden er et for de fleste kystfiskere ukendt fiskevand. Samlet er der cirka 2500 meters fantastisk kyst, med masser af muligheder for at få en frisk havørred med hjem til familien. Når du parkerer ved Revhuset og derfra går under Storebæltsbroen, er du ved foden af Høje Klint. Kysten rundt om klinten er stenet, og ofte løber der en god nordgående strøm fra Halskov rev op langs pynten og hele vejen mod Lejodden.
Stort set hver eneste meter kan give havørreder og med de mange pynter og smårev, kommer strømskellene ofte tæt under land og dermed også havørrederne. Strækket bør affiskes grundigt og afsæt gerne en hel dag, hvis du vil fiske hele området grundigt. Ofte har du det meste af strækningen for dig selv, da de fleste vælger at blive på Halskov Rev eller gå den lange tur til Lejodden. De lokale garnfiskere fra Korsør kender dog godt til specielt Høje Klint, så husk at kontakte Fiskerikontrollen på døgntelefon, hvis der observeres ulovlige garn.
Gode chancer for havørred ved Lejoddden
Lejodden er en plads som næsten altid er god for en fisk eller to. Der kan løbe en god strøm ved både stigende og faldende vand. Oftest er faldende vand bedst på revene på Storebæltskysten, men ved netop Lejodden har jeg ikke oplevet den store forskel på fiskenes villighed til at hugge på agnen, så fisk revet grundigt af – det skal det nok give en fin fisk. På grund af de mange ynglefugle i området omkring Lejodden og Lejsø, har Slagelse Kommune og Naturstyrelsen vurderet, at de skal have fred og ro i yngleperioden, så fra 1. marts til den 30. juni er der forbud for offentlighedens adgang til dette område. Heldigvis rammer dette forbud ikke det gode fiskeri efter havørred om efteråret på Lejodden. Derimod er det slut med at fiske hornfisk på revet – noget som altid har været populært for lystfiskere i Korsør området.
Kystørred ved Knivkjær Strand
Knivkær Strand finder du mellem Lejodden og Tude Å’s munding. Dette er en meget overset plads, og specielt spinnefiskere, bør give pladsen et forsøg på en efterårstur til Vestsjælland. Pladsen har man ofte helt for sig selv, hvilket jeg ikke forstår. Bunden består af blæretang og mange store sten. Når det blæser en frisk vind fra nord, kan man se bølgerne brække over de store sten. Så er det tid til at finde det langkastende skyts frem, for så er de store trækkende havørreder i hugget.
Har du ikke problemer med at kaste langt, så kan det være en fordel at fiske fra strandbredden, da fiskene ofte hugger i overgangen mellem sandrevlen og den mørke bund på ydersiden af revlen. Ved højvande, kan det være svært at fiske på sandrevlen, mens det ved lavvande er fint at vadefiske på hele Knivkær fra sandrevlen.
Fluefiskeren har det ofte svært på Knivkær Strand, på grund af at sandrevlen ligger dybt og flere steder er for bred til, at man har en god fornemmelse af, at dække nok af den mørke bund med de kortere kast med fluestangen.
Kystpladser til havørred på Reersø
Reersø er et område man ikke kan komme uden om, når der tales om efterårsfiskeri efter havørreder. Oftest er det nord- og sydsiden af halvøen, som de fleste kystfiskere besøger. Jeg vil dog anbefale at give vestsiden af Reersø et skud eller to, for det er en helt anden type kyststrækning end de før nævnte pladser – og ofte er du helt alene om at fange havørrederne her.
Veststranden på Reersø har den flotteste leopardbund, med spredte store sten, små pynter og rev. Ofte er der en god strøm langs kysten, som lokker de blanke fisk på ædetogt efter tobiser og sild – samt de massive grå stimer af mysis. Netop tobiserne og sildene ved, at der om efteråret er mange mysis tæt på land, så husk at affiske langs kysten. I efteråret vil du her have rigtig gode chancer for en stor farvet havørred, som er på vej mod Hallebyåen eller Tude Å. Ligesom ved Korsør, så er der desværre rigtig mange ulovlige garn på Reersø, så underret Fiskerikontrollen, hvis du observerer dette. De nemmeste adgangsforhold til Veststranden har du, hvis du parkerer på P-pladsen på nordvesthjørnet. Så kan du affiske hele vejen mod syd til sydvestrevet, der er en klassisk og meget populær plads på Reersø.
Hård vind fra vest og sydvest kan i perioder betyde, at der under disse forhold ikke er mange pladser at vælge mellem på Vestsjælland. Nordsiden af Asnæs, kan dog tåle en del vind og kan fiske rigtig godt om efteråret. Hvis du parkerer ved Havnemarken, er der rigtig mange kilometer lækkert fiskevand.
Vælger du at gå mod vest, så er kysten rå med masser af store sten. Her er desuden mange små rev og pynter samt dybt vand tæt under land. Du kan sagtens få n hel dag til at gå, hvis du vil fiske alle pynter og badekar fra Havnemarken og ud til Nordvestrevet. Du har knap 2 kilometer perfekt kyst, med stor chance for fisk på hver eneste meter.
Mod Kalundborg er kysten knap så rå og stenet, men det er et mindst lige så lækkert stræk, hvor pynter og badekar ligger som perler på en snor: Inden man får set sig om, er man langt fra P-pladsen. Du kan vælge at parkere flere steder på dette stræk og gå på stierne gennem skoven, i stedet for at parkere ved Havnemarken. Vestsjælland byder altså på masser af gode efterårspladser, så det er bare om at komme ud og blive blæst igennem.
Efter havørred på Omø
For at komme til Omø, skal du sejle fra Stigsnæs Havn. Den smukke tur til øen tager ca. 45 minutter og bookes på www.aofaerger.dk. Skulle du have lyst til at ofre et par dages fiskeri på Omø, så er overnatning i Omø Perlens hytter perfekte til lystfiskere. Hytterne ligger ned til vandet ved siden af havnen og er fuldt udstyrede, så der kan laves mad og nydes et godt glas vin efter fiskedagen. I hytterne kan der bo op til seks personer. Du kan læse om hytterne på www.omoe-perlen.dk og de kan bookes på 21467757. Der er i øvrigt et fint badekar nedenfor hytterne, så der kan fanges en god havørred, mens der koges kartofler.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014
apr 13, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Lars Olsen med to fine fisk fra et af Sydvestsjællands utallige badekar.
Det er ingen hemmelighed, at Lars Olsen fanger mange fisk. Men hvad de færreste nok er klar over, det er at hans PR fisk på imponerende 7,8 kilo er fanget på Vestsjælland. Fisk & Fri har været med Lars på tur til det Sydvestsjællandske, og besøgt flere fantastiske fiskepladser fra Korsør i nord til Klinteby i syd.
AF TUE BLAXEKJÆR
LARS OLSEN er helt klart en af kystens skrappe drenge. Udover i denne artikel at åbne for godteposen af fede kystpladser, så fortæller han også om, hvordan han griber sit fiskeri an – og hvad der har været vejen frem til succes for ham.
Find havørrederne – afdæk vandet hurtigt
Efter en dag på kysten eller i ”hælene” på Lars, som nok er en mere passende betegnelse, er det meget tydeligt, hvad han mener, når han snakker om, at der skal dækkes meget vand – og fiskene skal findes.
Da vi efter en rask gåtur langt om længe når frem til dagens første kyststræk, fortæller Lars om pladsen, inden vi i et højt tempo begynder af affiske den. I løbet af halvanden time får vi gået og vadet fire kilometer. Selvom vi ved plads nr. to kan parkere tæt ved vandet, så er historien den samme.
Efter et par timers fiskeri har vi endnu engang tilbagelagt flere kilometer. – Jeg har altid været fascineret af fiskeriet på den åbne kyst, og jeg finder denne form for fiskeri for dejligt udfordrende, fortæller Lars. – Når man står på kysten og spejder ned langs stranden, kan det hele virke uoverskueligt; for hvor står havørreden? Er havørreden i badekarret, langs revkanten eller jager den over mørk bund langt ude? Spørgsmålene er mange, og der er kun en måde at finde ud af det på, og det er ved systematisk at få affisket området.
Systematikken går kort fortalt ud på, at få dækket så meget vand som muligt med ens agn, mens man bevæger sig. Man fisker faktisk mens man går. Får jeg et hug eller ser aktivitet fra fisk, bliver jeg på stedet et par minutter, for bedre at kunne affiske området. Giver det fisk, bliver jeg så længe jeg fornemmer, at der er fisk i området. Fanger jeg ikke noget i løbet af et par minutter er det hurtigt videre.
Ofte oplever jeg, at fiskene hugger på steder, som ikke kan betegnes som hotspots. Det betyder i praksis, at såfremt han kun havde affisket pladsernes hotspots, ville han være gået glip at flere fisk.
Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.
Fisk havørred efter forholdene
– Havde man spurgt mig for tre år siden, ville jeg have sværget på, at jeg aldrig skulle fiske med andet end blink fra 15 til 22 gram, siger han. – Dette er dog en holdning, som jeg gennem de sidste par år har ændret. Man skal selvfølgelig fiske efter forholdene. Fisker jeg på en lavvandet plads, hvor vegetationen står højt, nytter det ikke noget at fiske med et tungt blink, da det alt for hurtigt går i bunden under spinstop. Ligeledes er kontakten til et let blink dårlig, såfremt man fisker i kraftig vind og bølger. Så hvis man ikke kan mærke, hvad der sker ude ved blinket, fisker man ikke optimalt – og derved går man potentielt glip af flere fisk.
Efter jeg er begyndt at optimere mit valg af fiskegrej i forhold til fiskeplads samt vind og vejr, er min fangstrate gået betydeligt op. Et blink på 5 – 10 gram fisker betydeligt bedre i det kystnære badekar end et 28 grams søm.
Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.
Forårsfiskeriet efter havørred på Sydvestsjælland
Sydvestsjælland fisker generelt godt fra marts til maj og igen fra september til november. – Men der kan selvfølgelig fanges fisk året rundt, pointerer Lars, så det er bare med at komme afsted og lære pladserne at kende.
Fiskepladserne på Sydvestsjælland varierer meget, og man kan finde alt fra pladser med god strøm og dybt vand tæt på land – til pladser med store lavvandede områder fyldt med bælter af ålegræs og strømrender. Det er min oplevelse at store dele af Sydvestsjælland er overset som fiskeplads i forhold til den nordlige del af Vestsjælland – og her er det stort set altid muligt at fiske på pladser hvor man ikke skal stå på nakken af andre fiskere. Her får du nogle af mine favoritpladser, griner Lars.
Havørredpladser på Sydvestsjælland.
Havørred på Halvskov Odde og Korsør Rev
– Korsør Rev er en fantastisk plads, som fisker bedst forår, sommer og efterår, siger Lars. – Specielt om sommeren under natfiskeri har man på revet stor chance for at få en af Storebælts grove sildeædere i tale. Pladsen er kendt for en kraftig strøm, som fører masser af fødeemner med sig ind over revet. Det er her, at jeg har fanget min pr fisk på 7,8 kilo – blot 100 meter fra revet. Revet strækker sig langt ud i vandet og går parallelt med Storebæltsbroen.
Dybden på revet varierer fra 70 cm på revryggen til cirka tre meter på siderne. Der er gode adgangsforhold til pladsen, hvor man kan parkere for enden af Storebæltsvej. På denne plads foretrækker jeg at fiske med langtkastende gennemløbere og blink. Pladsen fisker bedst i en nordgående strøm, og den kan fiskes i alle vindretninger med undtagelse af en kraftig vestenvind. Da store dele af pladsen kan fiskes fra land af, er waders ikke nødvendige.
Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.
Kystørred ved Eskild Overdrev
Eskild Overdrev er en god og alsidig forårs- og efterårs plads med parkering på Klintegårdsvej. – Når man kommer ned til kysten fra P-pladsen, skal man fiske mod højre, fortsætter Lars. – Starten af strækket består primært af badekar. Et stykke nede af strækket ændrer kysten dog karakter, og badekarrene bliver afløst af mørk bund, som kommer tæt på land. På denne del af strækket er der flere fine smårev, som ofte holder et par fisk. Her bruger jeg normalt blink på 15 – 20 gram, men på stille dage foretrækker jeg dog fiskeri med lettere blink, når det er pladsens badekar, som står for skud.
Da pladsen er sydvestvendt kan den derfor tåle kraftig vind fra nordvest og nordøst. Blæser det mere end 6 sekundmeter fra vest eller syd lukker pladsen relativt hurtigt pga store mængder af drivende ålegræs. Dette er specielt slemt i efteråret.
Havørredfiskeri på kysten ved Egerup
Egerup fisker godt forår og efterår, og den har gennem tiden smidt flere store fisk af sig. Pladsen er let tilgængelig, da man kan parkere tæt på vandet, afslører han. – Parkeringen foregår på en lille P-plads for enden af en sidevej til Egerupvej. Dette er tydeligt at se på Google Maps.
En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.
Når man står på stranden, skal man fiske mod venstre. Første del af pladsen består af typisk badekarsfiskeri. Da der er megen blæretang i området, er fiskeri med lette blink at foretrække. På pladsen findes der tre mindre, men spændende rev. På den bagerste del af pladsen er det i lavvande muligt at komme helt ud på anden revle. Derfra kan man fiske ud over store mørke områder. Pladsen fisker godt i en nordenvind, men kan fiskes i alle andre vindretninger, så længe vinden ikke er for kraftig.
Kystpladser i Skælskør Inderfjord
Skælskør Inderfjord er en udpræget efterårs- og vinterplads. – Vandet i fjorden er brakt, hvilket tiltrækker havørreden i de kolde måneder, pointerer Lars. – En fordel ved fiskeriet i inderfjorden er, at det næsten altid er muligt at finde læ på en kold og blæsende vinterdag.
Da inderfjorden er rimelig lavvandet, skal vandstanden helst være fra normal til 20 cm over. Det meste af bunden i fjorden er blød og sumpet, så vadefiskeriet bliver hurtigt til en hård og tung omgang. Yderst i fjorden er der nogle strømrender, som absolut er værd at bruge tid på. I inderfjorden foretrækker jeg at fiske med mindre og lette blink.
Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.
Holten byder på fint havørredfiskeri
Kyststrækket ved Holten er en god forårs- og efterårsplads, hvor foråret normalt er garant for store fisk. – Pladsen er let tilgængelig, og der kan parkeres tæt på vandet for enden af Klintevej, som løber parallelt med raffinaderiet ved Stigsnæs, beretter Lars. – En del af pladsen ligger i læ, når vinden kommer fra nord og nordvest.
Pladsen kan fiskes i alle vindretninger, dog ikke i en kraftig sydvestenvind. Om efteråret kan stedet være plaget af store mængder drivende ålegræs, som besværliggør fiskeriet. Man kan fiske begge veje fra P-pladsen. Mod højre er kyststrækningen præget af store sten, og man fisker ud over mørk bund. Mod venstre består fiskeriet hovedsageligt af badekarsfiskeri. På denne plads foretrækker jeg at fiske med blink på 16 – 22 gram.
Efter havørred ved Glænø
Glænø fisker godt året rundt, men kan være meget plaget af drivende ålegræs om efteråret. Pladsen fisker godt i alle nordlige vindretninger. – Da det meste af fiskeriet foregår vadende ude på sandrevlen, må vandstanden ikke være meget over normal, understreger Lars. – Der kan parkeres tæt på vandet på P-pladsen for enden af Glænøvej. Der er rigtig meget vand, som kan affiskes på denne plads, da både den åbnekyst og noret kan holde fisk. Specielt i de kolde måneder, så er noret værd at bruge tid på.
Der er to udløb fra noret, som begge har dybe strømrender. Fiskeriet i renderne er bedst en time før strømvending og så to timer frem. I strømrenderne og på den åbne kyst foretrækker jeg at fiske med blink på 15 – 20 gram, men inde i noret foretrækker jeg normalt blink med en stor bærerevne på cirka 10 gram.
Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.
Kystpladserne ved Klinteby
– Det ikke uden grund, at Klinteby er en velbesøgt plads, siger Lars smilende. – Pladsen holder stort set altid fisk, og den kan fiskes i alle vindretninger. Dog plumrer vandet hurtigt op ved en kraftig eller længerevarende sydlig vind. Klinteby kan ligesom mange andre af Sydvestsjællands fiskepladser være ekstremt plaget af drivende ålegræs fra sensommeren og efteråret igennem. Pladsen er let tilgængelig, og der parkeres lige ved vandet for enden af Ved Strandskoven. Når man står på stranden ved P-pladsen har man mulighed for at fiske begge veje.
Mod venstre begynder forholdene at bliver rigtig spændende efter et par hundrede meter. Strækket er langt, og fiskene kan findes over det hele. Ved normal vandstand er det muligt at komme ud på revlen. Derfra kan man fiske ud over nogle meget spændende tangbælter. Vælger man at gå mod højre, er kysten mere stenet, og den byder på varierende forhold. Nogle steder fisker man ud over bælter af ålegræs, som ligger parallelt med kysten 50 meter ude. Andre steder er der dybt tæt på land, og den mørke bund begynder ikke langt fra strandskyllet.
Det er er en god ide at blive på stranden, når man fisker. Jeg har flere gange oplevet, at fiskene har taget blinket få meter fra stranden. I dette område fisker jeg hovedsagligt med blink fra 15 – 20 gram, men jeg går markant ned i blinkstørrelse på stille dage, samt når jeg fisker i badekarrene, slutter han.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018.
Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.
jan 6, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Den sydlige del af Roskilde Fjord rummer masser af gode muligheder for at fange sig en flot fjordørred. Vi har taget på tur med Claus Bagge Larsen, der har fisket området i over 20 år.
Af JENS BURSELL
Her kan du se et af Clauses yndlingsblink til Roskilde Fjord.
DET ER FORÅR PÅ FJORDEN. Lærkerne synger inde over markerne, og der er en forløsende snert af varme i luften. Vi har allerede været rundt på et par pladser for at finde fiskene, men indtil videre er det ikke rigtig blevet til noget.
– Roskilde Fjord kan være drilsk, og ofte skal der arbejdes lidt for at finde fisken, men når først man har fundet frem til dem, kan man tit have et rigtig godt fiskeri, siger Claus, idet han rutineret styrer sin toptunede fjordfræser hen i den perfekte kasteposition med fjernbetjeningen til den frontmonterede el-motor.
– Her oppe ved Skovrenden mellem Eskilsø og Horns Herred er der en smal passage, hvor en del fisk vandrende fisk trækker igennem forår og efterår fortæller Claus. – Selvom den nyeste forskning viser, at hovedparten af fiskene i den sydlige del af fjorden faktisk er stationære, vil der alligevel altid være en del fisk er pendler frem og tilbage gennem det smalle stræde. Og – når hornene kommer i april kan dette sted være helt suverænt, hvis det er musikål man er ude efter.
STRØMMEN er udadgående, hvilket plejer at være godt her, så det er med fuld tiltro til projektet at vi lægger os inde på skrænten til lavt vand og kaster ud over det lille stræde. Claus skifter blink og sætter en gammel Roskilde Fjord klassiker på – nemlig Isefjord Dræberen. – Det er John Petersen fra Herslev ved fjorden, der igennem mange år har lavet disse blink, og netop denne farve i blå/rød har gennem tiden givet utallige gode fisk fra fjorden, fortæller Claus.
Det skal hurtigt vise sig, at han ved hvad han snakker om, for få minutter efter, at han har skiftet, får han dagens første hug af en fin blankfisk, som efter en kort kamp går i nettet. Isefjord Dræberen er et relativt tungt blink, som er super godt, når man skal affiske hurtigt på lidt større dybde som fx her i Skovrenden, hvor det er fint at kunne komme et par meter ned i vandet – selv når strømmen løber godt.
Vi tager et har hurtige fotos af fisken, og fiskere videre uden den store action. – Lad os lige prøve på den anden side af molehovedet, siger Claus og trækker ankeret op, så vi kan forsøge på kanten af strømlæet bag molen til den lille mikrofærge, der sejler de 150 meter over til Eskilsø.
Ude foran molen sætter Claus den frontmonterede el-motor på spotlock, så vi kan holde den perfekte kasteposition. Næsten simultant kaster vi ud, og allerede efter få omdrejninger på hjulet får jeg et godt hug fra en fin blankfisk lige på skrænten mellem det lave bagvand og renden, hvor strømmen løber. På trods af sin relativt beskedne størrelse fighter den som besat, og selvom den næppe er over 45 centimeter, luner den rigtig godt.
Kombinationen blå og rød kan være uovertruffen i fjorden.
SOLENS STYRKE tager til i løbet af den næste halve time, og godt tilfredse med at have fået et par fine fisk, ankrer vi op for at få os en god gang frokost i den spirende forårsvarme. Med i båden har vi min kammerat Michael Boysen, der også fisker en del på fjorden – og over den varme kaffe, kan vi få meget tid til at gå med at snakke om de mange forskellige gode områder i den sydlige del af fjorden.
Claus er helt klart den, der har fisket mest i fjorden af os tre – og jeg beder ham om hurtigt at gennemgå de bedste områder i fjorden. – Hvis vi starter ved Roskilde og tager turen med uret rundt i den sydlige del af fjorden, kan vi jo starte med de pladser, der ligger tættest på byen, siger han:
SANKT HANS BUGTEN og Kællingehaven, der ligger lige nordvest for vikingeskibene, kan være et rigtigt godt område til fjordørred – især i perioden lige inden hornene for alvor kommer i slutningen af april til starten af maj. Det er især området ved Parcelgården, der er godt og let tilgængeligt, men pas på, hvis du vadefisker, for der er nogle områder med ret blød bund her omkring. Det er dog ikke kun i foråret, at her er fisk. Det er værd at forsøge sig hele året – også om vinteren. I bugten er der et afløb fra Sankts Hans, hvor der kommer ferskt vand ud, der køler om sommeren – og virker som en magnet på fiskene om vinteren, hvor det ferske vand er en tak varmere end fjordvandet.
Denne fine havørred huggede på en gennemløber i naturlige farver – fisket med en er
KATTINGE VIG er et andet kendt område, hvor der kan være godt med fisk. Bugten omkranses af Boserup Skov på sydsiden og det uberørte Bognæs på nordsiden. Ude på næsset yngler havørnen, så der er meget stor chance for at se den imponerende ørn, når man fisker her. Ude i midten er der et dybt hul på 17 meter, som er mere end oplagt om sommeren, hvor mange af fiskene er stationære fjordørred. Husk fredningsbæltet inden i bunden af vigen ved Kattinge Værk.
BOGNÆS PYNTEN på nordvestsiden af Bognæs er et rigtig godt sted, der både holder standfisk samt opsamler en del passerende fisk. Her går et langt stenrev ud, der let kan affiske fra båd. Man kan også sagtens fiske fra land her, men det er en temmelig lang gåtur fra P-pladsen i bunden af Herslev Bugten. Man må nemlig ikke køre i bil på Bognæs, hvilket betyder, at der er meget helt uberørt fiskeri hele vejen rundt om næsset.
AGERNÆS – er den pynt, der er på østsiden af Bognæs. Her er en flot gammel skov, så det er en lækker gåtur derud – og fiskeriet kan være godt ude på spidsen. Lige nord for ligger flakket ”Uglen”, hvor der kan være godt bådfiskeri hen over revet.
HERSLEV BUGTEN kan være god både forår og efterår – og man kan i princippet affiske hele strækket med gode chancer for fisk mere eller mindre overalt – især i marts.
HULLET VED HERSLEV er fjordens dybeste parti og ligger lige ud for Herslev. Dette er især et oplagt sted til bådfiskeri om sommeren. Lige nordvest for dette ligger Langholm og Dybø, der er et godt sted at fiske havørred om foråret, hvis man har adgang til båd, så man kan komme derud.
LEJRE VIG helt nede i sydvestenden er rigtig god – især forår og efterår. Der løber en del ferskvand ud i området, hvilket også gør det til et ret attraktivt område at fiske om vinteren.
LYNDBY STRAND ved vikingeskibene – MFC Viking Tours – er også et godt stræk at affiske fra land, og du kan bare fiske løs eksempelvis fra Lyndby og hele vejen op til Lyndby Strand, hvor der kan være fisk mere eller mindre overalt.
GERSHØJ REVET – lige syd for Gershøj er et langt stenrev, hvor der kan være godt hele året, og man kan let fiske fra land.
SELSØBUGTEN, hvor der rinder en del ferskvand ud fra Selsø, kan også være en rigtig god plads i det tidlige forår, hvor vandet stadig er så koldt, at det ferske vand er særlig attraktivt.
SKOVRENDEN mellem Hornsherred og Eskilsø er som antydet helt klart et besøg værd især forår og efterår, hvor der kan være en del trækkende fisk både i den dybe rende og oppe på kanterne til lavt vand.
SYD FOR ESKILSØ ligger et område, hvor der er rigtig godt til bådfiskeri forår og efterår. Det er især på dybder fra to til fire meter, at man finder fiskene i dette område – og det er godt at trolle syde for øen og over imod Sønderby på Horns Herred.
HULLET UD FOR JYLLINGE er ret dybt – og her kan være godt hele året. Der kan fiskes fra kysten på lavere dybder – men også selve det 16 meter dybe hul er et oplagt sted at forsøge sig fra båd om sommeren, hvor der som nævnt er en del stationære fisk i fjorden.
Gundsøbugten, Salvadparken og Bolund på vej sydpå langs østsiden er alle så kendte pladser, at de næppe behøver nærmere præsentation. Her kan også være fisk hele året, men husk at være opmærksom på fredningsbælterne ved Hove og Maglemose Å.
BUGTEN VED FREDENSBORGVEJ helt nede i sydøstenden af Roskilde Ford er ret mudret at vadefiske, men området fra Veddelev og ned til Roskilde Camping er et oplagt sted at vadefiske, hvor man kan rende ind i ørred hele året rundt. Det samme gælder strækket, der ligger tættest på vikingeskibene, slutter Claus sin gennemgang af den sydelige del af Roskilde Fjord.
På tur med Claus
Claus, der er 44 år, startede sin fiskekarriere med aborrer i de lokale moser omkring Roskilde, hvorefter han senere begyndt at fiske en del predatorfiskeri. I 2013 vandt han den første Brakvands Cup med største fisk – og de sidste 25 år har han fisket en hel masse på Roskilde Fjord efter havørred året rundt. Foe nogle år siden købte han en stor toptunet alubud – ”Alu-baljen” – hvorefter han begydte at guide lystfiskere til både brakvandsgedder og fjordørreder. Med båden, der har alt fra kasteplatform, pedistalstole, moderne marineelektronik, frontmonteret elmotor, 80 hk på hækken samt Talons til at ankre op på de store fjordflats, er der alle muligheder for perfekte fiskemuligheder på den store fjord. Hvis du vil have en guidet tur på fjorden, kan du kontakte Claus på via www.pikeandseatroutguide.com.
Vinterfiskeri
Som sagt er der ørreder i den sydlige del af Roskilde Fjord hele året – også om vinteren. Men den kan dog være drilsk og især på dage, hvor der har været skrap frost natten før kan det sjældent svare sig at tage ud på fjorden, hvis ikke man er parat til at trække en nul-bon.
