KINETIC FISKECUP 2024: I VANDET FOR DRØMMEØRREDEN

– Da jeg forleden ankom med mine to kammerater til vores spot på Falster, var vi egentlig kommet lidt sent afsted og overvejede at droppe det, da vejret var dårligt, fortæller Frederik Boysen. – På pladsen mødte vi to andre fiskere, som vi snakkede kort med, og de fortalte, at de kun havde fanget småtteri.

– Vi skiftede tøj og gjorde grejet klar for at give det en chance. Til at starte med fiskede vi omkring 45 minutter uden nogen aktivitet, så jeg gik op og skiftede til en ny farve i hvid/brun og forsøgte igen. Jeg kastede 3-4 gange, før jeg pludselig mærkede et ordenligt hug i stangen. Først troede jeg, at det enten er en sten eller en tangplante jeg havde fat i. Men så begyndte den pludselig at lave et meget voldsomt udløb, og jeg kæmpede et godt stykke tid for at få den med ind. Jeg var næsten sikker på, at den ville knække linen, for fisken havde svømmet rundt om en sten med tang på, så jeg ikke rigtig kunne hjule ind. Jeg måtte derfor vade længere ud i vandet, som nu gik mig til navlen. Her kunne jeg se den store flotte havørred, som lå op langs stenen. Jeg kunne ikke hjule ind, og begge mine kammerater stod meget længere inde og fiskede, så jeg forsøgte at tage den med mit eget net. Det resulterede i, at jeg trådte langt ned i et hul og fik hele overkroppen under vand. Men den skulle med ind i nettet – koste hvad det vil, og det kom den også. Havørreden var 4,7 kg og 74 cm lang, hvilket er min nye rekord, slutter han. Fisken lod sig overliste af en Fladen Twitchy Mitch på 16 gram i farven Sweet Banana.

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse meget mere om her. 

 

Friluftsland

 

Kinetic Fiskecup 32024

 

STADIG MASSER AF KYSTREGNBUER PÅ SYDSJÆLLAND

Sådan lyder meldingen fra Casper Bjerregaard Larsen: – Selvom om de undslupne burhøns er lidt mere spredte nu end i den første uges tid efter udslippet, er der stadig godt med fisk at fange, hvis man ikke er bange for at være opsøgende. Jeg drog i går med min kammerat Daniel Schultz ud for at finde nogle af de undslupne regnbuer. Som altid skal man være opsøgende, hvilket også var tilfældet i går. Den første plads gav én enkelt, og den næste plads var fyldt med ålegræs samt fedtemøg. Men – på den tredje plads var fiskeriet derimod meget bedre! Fiskene viste sig sjældent, så det var blindfiskeri med bombarda, der var opskriften! Både mikroblinket Fidusen, Powerbait og flue for enden af forfanget gav godt med fisk, slutter han.

Her på redaktionen har vi også hørt om folk, der har fået stabilt med fisk på Nordfalster, men som de andre steder skal der også her arbejdes lidt for at finde fiskene..

På Fisk & Fris YouTube kan du få en masse inspiration og fisketips til, hvordan du skal lure kystregnbuerne.

Kystregnbuer på mikroblink

Kystregnbuer – sådan fanger du dem på flue

Kystregnbuer på flue

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

Som du kan se var der dømt lange arme til Casper Larsen og hans kammerat Daniel (øverst) da de forleden tog til Sydsjælland efter kystregnbuer.

                                        Som du kan se var der dømt lange arme til Casper Larsen og hans kammerat Daniel (øverst) da de forleden tog til Sydsjælland efter kystregnbuer.

 

Kystregnbuer på Sydsjælland

HAVØRREDFERIE I DANMARK MED DOBBELT PR

– Vi har netop haft en uges helt igennem fantastisk fiskeeventyr, fortæller Nicklas Harboe. – Kalenderen sagde uge 40, og der var et stort kryds i kalenderen med teksten FISKEFERIE. Turen var egentligt først tiltænkt at skulle afholdes på Bornholm, men vi endte med at rejse mod Møn.

– Ugen startede rigtig godt ud, med den første undermåler hurtigt fanget, efterfulgt af en rigtig flot målsfisk. Senere på dagen ramte jeg noget helt fantastisk fiskeri med en håndfuld rigtig flotte fisk over halvmeteren. Herefter fortsatte ugen egentlig meget stille og roligt med noget lækkert fiskeri, hvor der bliver fanget en god blanding af målsfisk og undermålere.

– Vi blev ramt af en kraftig Vestenvind midt på ugen, der desværre gjorde vores fiskeri meget besværligt, eftersom kysten mudrer op og fiskene trækker ud. Det betød, at vi brugte en dag på Falster og Stevns, hvor vi fandt rigtig fine fisk på Falster, men desværre blankede den på Stevns. Efter nogle svære dage var der igen mulighed for at fiske på en meget begrænset strækning på den ene side af øen. Vi greb chancen for at finde noget fiskbart vand, og det skulle også vise sig at være den rigtige beslutning.

 

Jans Lystfiskershop

 

– Morgenen startede med nogle flotte fisk op mod 60 cm, men efter nogle action-fyldte timer døde det helt ud. Vi skiftede til nogle nærtliggende pladser, som desværre ikke gav pote, og nu var gode råd dyre. Jeg havde en rigtig stor fisk, der hjemsøgte mig, fra et par dage tidligere på den plads, vi besøgte fra morgenstunden. Derfor endte vi tilbage på den plads, som vi startede på, men bølgerne var meget høje og forholdene så meget svære ud. Jeg kunne dog se, at der var en klar kant, der sagtens kunne holde fisk, og det var også lige der, hvor vi så den store fisk tidligere. Jeg skiftede min flue til en FF Nutria reje i en lidt større kaliber, så jeg var sikker på, at den kunne ses på kanten mellem det klare og uklare vand..

– Vinden var hård, og mine kast var ikke ligefrem perfekte, men lige pludselig stoppede fluen. Og så skal jeg da ellers lige love for, at mit hjerte sprang et slag over, og på et splitsekund kunne jeg mærke adrenalinen brede sig i kroppen. Det var den; fisken der havde hjemsøgt mig. Den havde taget fluen, og efter en fantastisk fight med en del meget nervepirrende, men rigtig fine udløb samt en landing i høje bølger, kunne jeg skrive en ny personlig kyst rekord på cv’et.

 

Michael med sin flotte havørred fra Stevns

Michael med sin flotte havørred fra Stevns

 

– Efter den fantastisk flotte fisk var landet og hurtigt fotograferet var lykkerusen enorm, og jeg er utroligt glad for, at jeg havde godt selskab at dele øjeblikket med. Herefter tog fiskeriet en drejning til det værre, og vi gik to dage, hvor vi blankede fuldstændig uden at lande en eneste fisk. På en af de sidste fiskedage, var der igen blæst op fra vest, og pladserne på øen lukkede fra en side af, så vi måtte finde andre alternativer. Da vi sad om aftenen og snakkede muligheder samt fiskepladser, fandt vi en koldtvands lomme, der skulle ramme Stevns kyst om morgenen dagen efter.

– Planen blev hurtigt lagt og kursen sat til dagen efter. Da vi ankom til pladsen, var der en lille smule grums i vandet, men det var stadig meget fiskbart, og forholdene meget gode. Vi gik et godt stykke ned af kysten, så vi kunne fiske hele lommen, mens den var inde. To timer inde i fiskeriet, lykkedes det min makker at kroge en rigtig fin fisk. I første omgang havde vi skudt den til sidst i 60´erne, men da fisken lige pludselig begyndte at tage udløb og gå meget tungt, kunne vi godt fornemme det var en større fisk. Efter en rigtig flot fight, kunne jeg se den store smukke fisk glide ind over netrammen, og efterfølgende se smilet samt glæden brede sig i min fiskemakkers ansigt. Sikke en smuk fisk og hvilken fantastisk oplevelse. Alt i alt en fantastisk tur til Møn, som jo altså også delvist blev på Stevns og Falster.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

KINETIC FISKECUP 2023 – EN FLOT PUTGEDDE PÅ FLUE

– Forleden var jeg taget til dejlige Marielyst Fiskesø på Falster for at fiske en smule, fortæller Dennis Johansen. – Der har været godt gang i den, og flere har fanget godt de sidste dage, så jeg skulle prøve samme sted i den lille sø, som er forbundet med resten.

– Det blev til to kast, og så havde jeg den ørred, jeg ville have med hjem til køkkenet. – Herefter blev det tid til at prøve og eksperimentere med fluer, som jeg normalt ikke bruger til ørred. Jeg prøvede eksempelvis nogle af dem, jeg har lavet til aborrer uden held. Med tilladelse fra ejeren ville jeg også prøve efter gedder, da jeg havde set en på 1-2 kilo nede i det ene hjørne.

– For enden af forfanget bandt jeg en sort/hvid/orange flue med flash i str. 4/0, som jeg selv har bundet. Jeg fik dog ikke noget i hjørnet, så jeg besluttede mig for at gå tilbage til den lille sø, da ørred fiskeriet var gået i stå der. Jeg lavede et godt kast, og på det andet lange træk, hvor fluen gik som et ”glide bait” kom ”bundhugget”. Jeg så straks, at det var en af de større gedder, og efter nogle gode træk mod bunden, fik jeg presset den ind, hvor der var lavere, hvorefter jeg kunne håndlande den, idet nettet jeg var blevet tilbudt var alt for lille. Den blev hurtigt vejet til ni kilo. En fisk der var virkelig sjov at fange på ens 20år gamle stang på en hjemmebundet flue. Jeg vil gerne tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2023, slutter han.

Du kan også selv deltage i Kinetic Fiskecup 2023 – med chance for at vinde nogle af de mange præmier fra Kinetic Fishing. Læs mere her.

 

Friluftsland

 

Det var denne geddeflue, der sikrede Dennis den store gedde.

Det var denne geddeflue, der sikrede Dennis den store gedde.

 

Kinetic Fiskecuo 2023

FEM KILOS BLANK HAVØRRED FRA FALSTER

– Lørdag morgen drog jeg mod Falster, og det skulle vise sig at være en god ide, skriver Jimmy Bruun Nielsen til Fisk & Fri. – Efter at have gået et godt stykke på store sten med morgenstivhed i kroppen, begyndte jeg at gå i vandet og affiske kysten, og ret hurtigt fik jeg en fin grønlænder. Umiddelbart var det ikke verdens fedeste at vade på spottet med lavvande og MEGET glatte sten, som egentligt ret hurtigt afgjorde, at jeg ville skifte spot til en lidt mindre udfordrende bund. Men så opdagede jeg, at jeg alligevel var nået så langt, at det var ganske kort til Killer-Spottet, og jeg tænkte, at når jeg nu var nået helt derud, så fortjente det et par kast!

– Efter det tredje kast fik jeg kontakt, og i fjerde kast var der også hug! Og så kom det voldsomme og afgørende hug i femte kast – halvvejs inde. Jeg fiskede med min 10,5 fods Airspin stang og et 4000 hjul, og der var maximum flex og hjulet hvinede ved udløbene. Undervejs i fighten tænkte jeg flere gange, om det var laks, fejlkrogning eller noget helt andet, men da den viste sig i overfladen, kunne jeg se, at det var en stor og blank! Det var  en intens fight, som varede omkring 10 minutter – og landingen var mindst lige så dramatisk, med to mislykkede forsøg før det lykkedes.

– Jeg tog et par kast efterfølgende, inden jeg drog tilbage til bilen og fik en sagesløs kok til at tage billeder af fisken. Resten af dagen bød på fremragende fiskeri med i alt 7 fisk i hånden – alle blanke og over målet. Alle fisk blev genudsat på nær den store, som var 75 cm lang og havde en kampvægt på 5 kilo! Fiskene huggede på gennemløbere – hhv Hotshot og Sillingen, slutter han.

Husk du kan finde massevis af spændende og dybdegående artikler om havørredfiskeri i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

Friluftsland

HAVØRRED: EN KONGE DAG PÅ KYSTEN

Jan Beir Rasmussen kører meget godt med sølvtøjet for tiden. Vi har netop fået denne melding fra den gæve kystfisker:

– Igen blev vi ramt af hård vind på kysten, så jeg begyndte at studere lidt på GoogleMaps i et helt nyt område, som jeg aldrig har fisket før på Falster. Jeg tænkte det burde holde lidt fisk og ganske rigtigt. Allerede i tredje kast så sad der en god 50’er solidt plantet på mit S blink fra Grizzly. Jeg fik seks fisk på pladsen, og en solid trykbølge satte et punktum for første spot. Herefter åbnede jeg GoogleMaps og trak et nyt lod. Og det sku vise sig at være en klog beslutning.

– Jeg fiskede roligt og afsøgende mod en pynt i det fjerne. Det var planen at fiske helt derud, men det nåede jeg dog aldrig, da jeg blev ramt af det rene bonanzafiskeri. Allerede efter kort tid hakker den første fisk på 60cm mit S blink.  Og inden jeg ser mig om er der en endnu større følger, som jeg finder efter et par kast efter – BUM. Efter en rigtig god fight kan jeg lande en flot blank havørred på 65cm, og kan slutte dagen med 21 fisk i hånden. De 3 største var 65-62-60cm, og det var jo ikke så ringe endda. Så det fyraften!

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

80 CENTIMETER sølvtøj og en god stak sølvskæl på Falster

– I dag onsdag d.22 januar valgte jeg at tage på østkysten af Nordfalster kl 12.00, fortæller Arne Jensen. – Det blæste 8 m/s fra vest, og vandet var rimeligt klart, hvilket jeg ikke altid syntes er godt, fordi jeg fortrækker let grumset vand. Det er nemlig under disse forhold, at jeg ofte har fået mine største fisk – bl.a. et par stykker over fem kilo og den største på 6,2 kilo på spin.

– Jeg startede mit fiskeri med min ArcticSilver Coast Limited Edition #6 9’, fortsætter han. – Da vandstanden var ret høj, lagde jeg ud med at gå i vandkanten, og fiskede ud over en mørk strækning kun 5-8 meter fra land. Efter fem kast kom der et tungt sug i stangen. Jeg løftede stangen og kunne straks mærke, at det var en god fisk, jeg havde kroget. Den tog først et udløb på 30-35 meter, hvorefter jeg fik den stoppet. 20 meter længere ude ser jeg et kæmpe plask fra min fisk, og tænker shit der er en sæl efter havørreden… Jeg får presset den store havørred længere ind, og noget bag min fisk kommer der pludselig en stor trykbølge, så jeg begynder at blive bange for at “sælen” tager min fisk, Men det er ikke en sæl for der viser sig en halefinne fra en monster fisk -måske +10 kilo – bag den fisk jeg har på krogen. Det har jeg godet nok aldrig prøvet før.

– Herefter kæmper jeg med min fisk i måske 15 minutter med flere gode udløb, uden at jeg ser fisken. Men – da den endelig kommer ind på lavt vand, ser jeg, at det er en ordentlig moppedreng der sidder på mit 0,23 mm forfang. Jeg har selvfølgelig lade mit net ligge i bilen, så jeg kaner til sidst fisken op på stranden, og kommer med et kæmpe jubel skrig, da jeg ser, hvor stor og flot en fisk jeg har fanget… en 80 centimeter s blankfisk, slutter Arne. Fisken blev efter at have ligget 4 timer på stranden vejet til 6,4 kilo. Normalt taber en havørred let 10% efter 2 timer på stranden, så den har nok vejet cirka 7 kilo, da den blev landet.

Et kæmpestort tillykke fra redaktionen til Arne, der har været en af Fisk & Fris trofaste læsere i mange år.

 

Friluftsland

Fantastiske Falster

Der er rigtigt mange gode grunde til at køre til Sydhavsøerne, og især Falster for at fange dine første, næste eller største blankfisk! Falster er nok den ø – og samtidig det sted i Danmark, hvor du indenfor kortest afstand finder det mest varierede kystfiskeri overhovedet

Af Mads Christoffersen, Foto: Mads Christoffersen og Jens Bursell

(mere…)