dec 13, 2024 | Nyheder
Brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri afholdt i går aftes møde om iværksættelse af en øget skarvregulering i samarbejde med DSF, Fishing Zealand og Lystfisker Danmark. Helt konkret har DSF OG DL i fællesskab ansat en ny rådgiver, der skal koordinere og facilitere opbygning af viden og netværk omkring en forbedret indsats for at regulere skarvbestandene intelligent, så man får nedsat fiskeprædationen med respekt for både skarven som art og øvrige naturbrugeres interesser.
Blandt oplægsholderne var skarvforskeren Niels Jepsen fra DTU Aqua, Eigil Andersen fra Miljøstyrelsen, Kaare M. Ebert fra DSF og selvfølgelig den nye skarvrådgiver Lars Erlandsen Brun, der fortalte om formålet med den nationale rådgivning samt muligheder og udfordringer inden for rammerne af den nuværende forvaltning.
Et vigtigt fokus var, hvordan man rent lavpraktisk etablerer gode og effektive netværk mellem lystfiskere, jægere og andre frivillige, der aktivt ønsker at deltage i skarvereguleringen. Rammerne for at få reduceret skarvbestandene til et for fiskebestandene mere bæredygtigt niveau er nu til stede lød det, men for at få iværksat en regulering af skarven, der for alvor rykker, er det nu essentielt at finde frivillige, motiverede ildsjæle rundt omkring i landet, der rent lavpraktisk kan udføre selve reguleringsarbejdet.
Lars Erlandsen Brun opfordrede derfor lokale foreninger rundt omkring i landet til i korte træk at gå frem efter følgende drejebog:
- Etabler en lokal skarvgruppe – beskriv og fordel opgaver
- Definer et indsatsområde
- Kortlæg problemstillingen – sted og tid
- Kortlæg mulighederne for regulering af skarv i området
- Opbyg et netværk af reguleringsjægere
- Klarlæg reguleringsjægernes opgaver og rammer – samt specialopgaver
- Koordiner reguleringsindsatsen
- Hold øje for nærhed
- Prioriter personlig kontakt til lodsejerne, hvor reguleringen skal foregå
- Involver er og informer myndigheder
- Vær opmærksom på ordlyd og italesættelse af reguleringen over for offentligheden
- Evaluer planen
Så til alle dem, der tripper for at få sat skub i skarvreguleringen lokalt: Kontakt Lars Erlandsen Brun på tlf. 60 19 85 50 eller lars@dansklystfiskeri.dk
nov 21, 2024 | Artikler, Miljø og debat
Danmarks Sportsfiskerforbund har i mange år arbejdet for at få sluppet Gudenåen fri. Men hvad er egentlig status på arbejdet for fri passage i Danmarks største å? Vi har talt med DSF´s formand Torben Kaas.
AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO & PRIVATE
– Mange lystfiskere ved, at vi har været gennem to 6-årige vandplanperioder under EU’s Vandrammedirektiv, og at vi nu er midt i den tredje og sidste vandplanperiode, fortæller DSFs formand Torben Kaas. – Det er er vandplanerne, som skal sikre, at vi kommer i mål med god økologisk tilstand i vores vandmiljø senest med udgangen af 2027. I vandplanerne er der sat mål for naturgenopretning og andre ting, som påvirker vores vandmiljø.
– Det er på grund af vandplanerne, at vi har fået fjernet rigtig mange spærringer rundt om i vandløbene. Men man har endnu ikke forholdt sig til de sidste fire store spærringer, hvor den ene er Tangespærringen på Gudenåen og en anden er kraftværkssøen på Storåen. Opgaven med de sidste store spærringer er meget dyr og politisk betændt, så man er endnu ikke lykkedes med at tage stilling til dem. Men snart er det 2027, så tiden løber ud. Vi er blevet lovet, at der kommer en revision af vandplanen inden udgangen af 2024, og at revisionen vil omfatte de sidste spærringer. Der er således ikke er taget endelig stilling til, om vi får en fritløbende Gudenå tilbage, eller om vores politikeres arv til kommende generationer skal være en kunstig å udenom den kunstige sø.
Torben Kaas med en flot gedde fra sit hjemvand Esrum Sø. Tange Sø er kendt for et godt fiskeri efter fine gedder som denne, men der er ingen tvivl om, at en genetablering af det oprindelige åløb og det potentiale det har for lystfiskerne i det store perspektiv, er mere værdifuldt for lystfiskerne. Der er trods alt massevis af søer med gode geddebestande rundt omkring i landet.
Hvilken løsning anbefaler Danmarks Sportsfiskerforbund for Gudenåens frie løb?
– Skal jeg tale med hjertet, så skal vi naturligvis have det storslåede istidslandskab tilbage, som ligger på bunden af Tange Sø, fortsætter Torben. – Ingen andre steder i Danmark har vi tilsvarende landskaber med et mægtigt vandløb med fart på vandet og en floddal, som det snor sig igennem. Den fritløbende å vil igen få hele naturen i området til at hænge sammen med korridorer for vandrende arter som bl.a. ål, lampret, helt, ørred og laks. Også eksperterne anbefaler den løsning, fordi den er den eneste, som giver os naturen tilbage.
– Men jeg kan også tale med hovedet og sige, at vi i Danmark er forpligtede til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv og sikre god økologisk tilstand i vores vandmiljø. For Gudenåen og Tange Å kan vi kun gøre det ved at give landskabet tilbage til naturen og nedlægge søen. Miljøstyrelsen har lavet en vurdering af alle de mange løsninger, som har været foreslået, og er ret tydelig i sin konklusion om, at en genetablering af Gudenåen er den eneste løsning, som bringer os i overensstemmelse med Vandrammedirektivet. Dermed er der udsigt til et direktivbrud, hvis man politisk beslutter at bevare dæmningen og søen ved Tange.
Hvad er alternativet set med søtilhængernes øjne?
– Fortalerne for søen markedsfører ret intensivt en løsning, de kalder ”Laksestryget”, og som er et ca. 2,5 kilometer langt snoet stryg ved siden af kraftværksdæmningen. Som jeg ser det, binder man sig til masten på en løsning, som Miljøstyrelsen og al anden sagkundskab har slået fast ikke dur. Selve problemet er jo søen, som de vandrende arter dør i.
– Vandrammedirektivet tilsiger, at vi skal have et sundt vandmiljø med udgangen af 2027. Dermed tør jeg godt spå, at deadline allerede er grundigt overskredet. For Gudenåen får vi først et sundt vandmiljø, når spærringen er væk, og det kan ikke nås på tre år. Men vi er blevet lovet, at der kommer en beslutning i 2024, så Christiansborgs egen deadline nærmer sig. Det er dog langt fra den første deadline for denne beslutning, vi har set komme og gå.
– Vi nærmer os dog måske en beslutning for spærringerne, kommenterer Torben på sin Facebook . – Thomas Jensen, som er medlem af Folketinget for S og stærk tilhænger af at bevare Tange Sø, er ved at arrangere en ekskursion for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og for trepartsminister Jeppe Bruus til Tange Sø. Heller ikke denne gang er man fra søvennernes side særligt fair. Hverken vi, andre naturinteresser eller sagkundskaben fra f.eks. DTU Aqua er inviteret med. Man vil antageligt nødigt modsiges i sin præsentation af et kort stryg som den rigtige løsning.
– Særligt påfaldende er det set i lyset af, at vi allerede to gange har inviteret Jeppe Bruus til Tange uden at få svar. Årsagen til besøget er, at vandplanerne er flyttet over til trepartsministeriet, og at vi er blevet lovet en opdatering af vandplan 3 inden årsskiftet. Det er jo der, der bl.a. skal tages stilling til de sidste spærringer.
– Vi har nu bedt om at blive inviteret med på ekskursionen, og vi har forsynet flere medlemmer af udvalget med den opdaterede version af Miljøstyrelsens notat fra 2021 om faunapassagerne ved søen. Notatet viser, at kun en retablering af Gudenåen giver direktivopfyldelse for både Gudenåen og Tange Å. Det viser selvfølgelig også, at ”Laksestryget” og andre søbevarende løsninger allesammen fører til direktivbrud, og at flere af løsningerne er betydeligt dyrere end at genetablere åen. Så ved udvalgsmedlemmerne det. De ved dermed også, at man påtager sig en procesrisiko, som det hedder i folketingslingo, når man med åbne øjne bryder reglerne, slutter han.
nov 16, 2024 | Nyheder
Det er meget lidt, der slipper ud omkring forhandlingerne i Den Grønne Trepart, men indtil videre ser det bekymrende sort ud for vore vande. Faktisk om muligt endnu mere bekymrende, end inden man startede de forhandlinger, der oprindeligt var sat i søen for at forbedre forholdene for blandt andet vores vandmiljø. Præcis derfor havde DSF i samarbejde med bl.a. Jægerforbundet og Greenpeace arrangeret demonstrationen ”Vi slår ring om miljøet” på Christiansborg Slotsplads her i dag kl 12 i et sidste forsøg på at råbe politikerne op, inden Trepartsaftalen forhandles helt på plads.
Efter arrangørernes taler gik politikerne på podiet med nogle velvalgte ord, efter de hver især havde fået overleveret flasker med forplumret vand medbragt til demoen af demonstranter fra hele landet.
– Der er ikke et flertal på Christiansborg for at gøre det, som vi godt ved burde blive gjort. Hverken når det omhandler en grøn omstilling af landbruget eller beskyttelse af vores fjorde, vandmiljø og klima. Vi kunne sagtens foretage det på fem år, hvis vi ville, men der er ikke flertal for det – desværre. Sådan lød det fra Martin Lidegaard fra De Radikale Venstre, som var en af de partier, der ud over Enhedslisten og Alternativet var på talerstolen. – Den gode nyhed er, at der trods alt er flyttet store hegnspæle – og vi kæmper med næb og kløer for at få et forlig, der er markant bedre end det, som regeringen har spillet ud med, fortsatte han. Og så må vi ellers forsøge at løfte niveauet, når der forhåbentlig kommer et grønt flertal efter næste valg, sluttede han.
Som afslutning på demonstrationen gik de frustrerede lystfiskere og naturelskere i optog om til Ministeret for Grøn Trepart, der ligger på bagsiden af borgen, for at slå ring om ministeret med masser af tilråb, der næppe burde være til at misforstå: Det er simpelthen ikke godt nok! Eller som Torben Kaas afsluttede sin opsang til politikerne: I får ikke fred for os. Vi er rigtig mange, vi er top frustrerede – og vi har simpelthen fået nok! Se hele Torben Kaas tale nedenfor i videoklippet.
Treparts aftalen skal falde på plads inden for et par dage – så vi må håbe, at demonstrationen har bidraget til at forskyde det endelige resultat i en retning, der er mere gunstig for vores vande, fiskebestande og naturen som helhed.
Se Torben Kaas/DSFs tale:
Kenneth Brask kræver handling fra politikerne – NU
Alle politikerne fik overleveret et glas überforurenet vand – her Franciska Rosenkilde fra Altrnativet. Disse glad skal så videre ind på borgen – og i særdeleshed Ministeriet for Grøn Trepart, Måske kan de gøre indtryk…
Efter talerne på Christianborgs Slotsplads gik demonstranterne ned og lagde ring om Ministeriet for Grøn Trepart.
Gordon P. Henriksen var konferencier til dagens demo ved Christiansborg.
nov 14, 2024 | Artikler, Portrætter
1 Sportsfiskeren 15. april 1926. Allerførste nummer af Sportsfiskeren udkom allerede inden stiftelsen af Sportsfiskerforeningen. 2: December 1968. Sportsfiskeren går i farver. Det allerførste nummer med et forsidebillede i farver. Senere kom der også billeder i farver inde i bladet.
DSF har i dag eksisteret i 86 år. Her får du historien om de første 75 – fortalt af Fiske & Fris lystfiskerarkæolog – Per Ekstrøm i 2013 til 75 års jubilæet.
AF PER EKSTRØM
”LYSTFISKERNE FORENER SIG”. Det var overskriften på en mindre, nærmest anonym notits i Politiken d. 14. november 1938. Lakonisk blev det oplyst, at der var dannet en Landsforening under navnet Danmarks Sportsfiskerforbund, som skulle i virksomhed fra nytår. Herefter var bestyrelsesmedlemmerne nævnt ved navn.
Så kort var meddelelsen i dagspressen om det nye forbund, som i år kan fejre, at det er 86 år siden, at stangsvingende fiskere fandt sammen for at styrke interesserne for sports- og lystfiskeriet i Danmark. 86 år hvor der har været kæmpet for udbredelsen af det rekreative fiskeri, men også i høj grad for forbedring af vandmiljøet, som allerede fra starten af var et stort mål, men hvordan begyndte det hele?
Danmarks Sportfiskerforening stiftedes for 98 år siden
Her skal vi yderligere nogle år tilbage, nærmere bestemt til d. 18. april 1926. På denne dato blev Danmarks Sportsfiskerforening stiftet. Allerede samme år i januar havde den legendariske skomagermester Bache, der var en kendt laksefisker ved Skjern å, via en artikel i Jyllandsposten, efterlyst en organisation, som varetog sportsfiskernes interesser i lighed med de store jagtforeninger, der varetog jægernes. Artiklen affødte adskillige henvendelser, og d. 7. februar blev der afholdt et møde i Kolding, hvor de fremmødte blev enige om at oprette en forening til varetagelse af sportsfiskernes interesser.
Selve ordet ”Sportsfisker” var nogenlunde samtidig blevet ”opfundet” af Carl Th. Wegener, der samme år havde udgivet den første bog på dansk om fiskesport: ”Haandbog i Sportsfiskeri i Danmark”. Allerede inden den formelle stiftelse af foreningen var sket, udkom den fremtidige forenings medlemsblad ”Sportsfiskeren”. 15. april 1926 var bladet på gaden med oplysning om indkaldelse til dannelse af ny fiskeriforening. Det stiftende mødet blev afholdt på Grand Hotel i Vejle søndag den 18. april kl.3 eftermiddag, og så var foreningen en realitet. Allerede 2 måneder efter var medlemstallet langt over 100. Foruden de 2 initiativtagere, Bache og Wegener, talte medlemslisten navne på lystfiskere fra mange steder i Danmark.
Den første sportsfiskerformand
Wegener blev valgt til foreningens første formand og Bache til bestyrelsesmedlem. Foreningens formålsparagraf var ”At varetage Sportsfiskernes interesser og ophjælpe fiskebestanden i vore ferske vande”. At der var behov for en forening, herskede der ingen tvivl om, når man ser på udviklingen efter bare tre år. Næsten tusind personer var blevet medlemmer, og samtidig begyndte forskellige lokale foreninger at skyde op rundt om i Danmark.
Første gang foreningen opnåede indflydelse og anerkendelse var, da man reviderede ferskvandsfiskeriloven i 1930. Her indførtes blandt andet forbud mod skydevåben ved fiskeri, men også regulativet for Karup og Varde åer blev ændret således, at garntrækningerne, der næsten ødelagde fiskeriet i åerne, blev forbudt. Det var store landvindinger. I årene fremover blev der taget hul på andre store emner. For eksempel det obligatoriske fisketegn, men et af de altoverskyggende problemer var den tiltagende forurening af søer og vandløb. Rigtig mange indlæg i Sportsfiskeren vidner om problemet. Sukkerfabrikker der lukkede urenset spildevand ud i åer, så samtlige fisk døde, hærens krudtfabrik i Frederiksværk, der skyllede syrebeholdere i Frederiksværk Å, så ål for en værdi af 50.000 kr. gik til. Eksemplerne var mange og afskrækkende samt bekræftede nødvendigheden af foreningen. Sportsfiskerne havde fokus på vandmiljøet, længe før almindelige mennesker overhovedet tænkte på miljø, og ordet slet ikke var en del af det danske sprog.
Hans Bache (1874-1965), den legendariske laksefisker fra Skjern Å, der fik idéen og var initiativtager til stiftelsen af Sportsfiskerforeningen af 1926 sammen med Carl Theodor Wegener. Wegener fik dog en kort karriere i foreningen, da han på grund af svigtende helbred måtte stoppe allerede i 1928. Wegener døde i 1935.
Flere og flere lystfiskerforeninger slutter sig til
Op gennem 1930´erne øges antallet af lokale foreninger hastigt. Der kommer fokus på et obligatorisk fisketegn, og i Sportsfiskeren i 1936 foreslår en K.K. Lundager, at der oprettes en landssammenslutning af lystfiskerforeninger, hvor der for hvert medlem betales et årligt kontingent på 2 kroner. Redaktionen udtrykker sympati for ideen, men efterlyser samtidig den mand, som er i stand til at ”samle alle under en hat”. Betænkeligheden ved et forbund går direkte på forskellighederne fiskerne imellem. Tænk hvis en fisker udtalte at en fiskemetode var finere end en anden, så ville sammenslutningen ”slå revner med det samme”. Et synspunkt der har vist sig at holde stik, da interessekonflikterne mellem sportsfiskere med jævne mellemrum har haft det med at blusse op.
I begyndelsen af 1938 kommer stiftelsen af et forbund meget nærmere. Landene omkring os havde allerede oprettet landsdækkende forbund, som med held virkede for lystfiskeriets fremme. Valdemar P. Haugaard, der senere blev en markant person inden for sportsfiskeriet, var allerede i 1926 blevet medlem af Danmarks Sportsfiskerforening og ganske kort efter tillige foreningens sekretær. I en artikel i Lystfiskeri-Tidende agiterede han voldsomt for stiftelsen af et forbund. Hensigten med forbundet var, at foreningerne skulle ”leve deres eget liv” uden indblanding fra forbundet, mens forbundets opgave alene skulle bestå i at få ørenlyd hos lovgivere og myndigheder. Kontingentet skulle være yderst rimeligt, tre en halv krone årligt pr. medlem. Som Danmarks ældste forening mente Haugaard, at Lystfiskeriforeningen skulle være med og gå i spidsen. Det kom Lystfiskeriforeningen i høj grad til.
Chr. Lottrup-Andersen, der i 1933 var blevet formand for Dansk Sportsfiskerforening, udsendte et forslag til love for det nye forbund, men efter at disse var blevet forelagt Lystfiskeriforeningens bestyrelse og minutiøst gennemgået af frihavnsdirektør Thielsen, der sammen med Haugaard var varme fortalere for stiftelsen af et forbund, kunne Lystfiskeriforeningen ikke tiltræde forslaget. I stedet udarbejdede landsretssagfører Anthon Nielsen, der var kasserer i Lystfiskeriforeningen, et alternativt forslag til lovene, som blev fremsendt til Lottrup-Andersen. Med det udkast i hånden fremsendtes indkaldelsen til den stiftende generalforsamling på Grand Hotel i Odense d. 13. november 1938. Ved mødet var der repræsentanter for jyske og fynske foreninger samt Lystfiskeriforeningen med base på Sjælland. Tilsammen repræsenterede de et samlet medlemstal på cirka 1.300. Sportsfiskeren fortsatte med samme redaktør, Axel Holm, og blev dermed medlemsblad for det nye forbund. Så undrer man sig over, at Sportsfiskeren er ældre end forbundet, findes forklaringen her.
1: Sportsfiskeren juni 1945. Forsiden på Sportsfiskeren levner ingen tvivl om at nu er Danmark frit, selvom der ikke står et ord. 2: Juni 1972. Redaktionsudvalget takker af og for første gang kommer der en redaktør. Den forholdsvise ukendte Poul Thomsen, som senere blev ”dus” med dyrene og hele Danmark sætter sig redaktørstolen og giver et frisk pust til Sportsfiskeren.
Forbundsformanden – ”Doktoren”
Valget som første formand faldt helt naturligt på Chr. Lottrup-Andersen. Som initiativtager og formand for landets største forening var det nærmest en selvfølge. Øgenavnet ”Doktoren” kom af, at han var øjenlæge, men i de kommende år skulle han ”læge” en del andre sår end de fysiske. Han skulle samle en hel nation af lyst- og sportsfiskere med vidt forskellig opfattelse af, hvordan sportsfiskeriet skulle udøves. Som person var han pionér på mange områder. En fremragende skribent, og som den første i Danmark oversatte han et kapitel fra Den Fuldkomne Fisker. 10 år før Johanne Kastor Hansen forestod oversættelsen af hele bogen, havde ”Doktoren” oversat kapitel 8. På trods af, at kapitlerne er oversat næsten samstemmende, er der et særkende ved Lottrup-Andersen oversættelse. Nemlig at samtalen mellem Picator og Venator foregår i med tiltaleformen ”du”, mens Johanne Kastor Hansen anvender oversættelsen ”De”. I 1600-tallets England har tiltaleformen mellem 2 personer, som kun har kendt hinanden i nogle få dage nok været mere formel, så ”De” er nok det mest korrekte. Til gengæld kan Doktoren måske have ment, at 2 næsten ligesindede fiskere, nok har anvendt ”du”.
Utallige artikler til Sportsfiskeren er også tilgået fra hans pen. Som lidt af et sproggeni oversatte han udenlandske artikler fra engelsk, tysk og fransk til dansk, ligesom han stod bag opfindelsen af Hardy´s ”Anti-kinker”. Den lille celluloid plade, som sættes på linen for at modvirke, at den snor sig. En helt speciel sag er tvisten med ”Solunarteoriens” far, amerikaneren John Alden Knight, som han havde en længere brevveksling med. Teorien går på, at solens og månens stilling har indflydelse på bidelysten hos fisk. Ældre fiskere vil nok kunne nikke genkendende til Sylwester-Thomsens månedlige skemaer om emnet, som var en fast bestanddel i Sportsfiskeren gennem mange år. ”Doktoren” var helt ikke enig i Knight´s matematiske teorier og ideer, så han ændrede beregningsmetoderne. Amerikaneren påstod efterfølgende, at ”Doktoren” plagierede hans idé og antydede sin copyright. Et bestemt, høfligt og diplomatisk brev fra ”Doktoren” stoppede brevvekslingen, da han gjorde opmærksom på, at matematiske beregninger var det ikke muligt at tage patent på. Sine diplomatiske evner skulle han senere få hårdt brug for.
De ”salte” udbrydere – der blev ”genfanget”
Problemerne med at holde sammen viste sig hurtigt at holde stik. Gennem 1940´erne steg antallet af Sportsfiskere og foreninger markant. I de store byer København og Århus samledes sportsfiskerne i store foreninger, som indmeldte sig i Sportsfiskerforbundet. Utilfredsheden lurede dog lige om hjørnet. Mange mente, at der blev gjort alt for lidt for dem, der kun fiskede i saltvand. Her er det værd at bemærke, at fiskeri i saltvand var af forholdsvis nyere dato, og fiskeriet primært blev dyrket fra havnekajerne i de store byer. Følelsen af at være overset samtidig med, at man skulle bidrage til forbundet uden at få noget til gengæld, lurede under overfladen. I slutningen af 1940érne udmeldte Lystfiskerforeningen af 1940 sig derfor af Danmarks Sportsfiskeriforbund. Den økonomiske side af sagen var afgørende. Man syntes, man fik for lidt for kontingentet, og da Sportsfiskeren var et obligatorisk blad, hvor indholdet af artikler om saltvandsfiskeri var begrænset, mente ”storbyfiskerne”, at de fik for lidt for kontingentet. Når man kun fiskede makreller i havnen og torsk på Øresund, var åfiskeri nærmest eksotisk.
I stedet stiftede man ”Danmarks Saltvandsunion”. Formålet var at varetage saltvandslystfiskernes interesser. Desuden ”ved gennem samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund at opnå det bedste forhold til dette”. En formålsparagraf der i 1953 noget uforklarligt blev slettet af unionens love, men det understreger måske, hvor skarpt fronterne var trukket op. Formanden for Danmarks Saltvandsunion var den yderst aktive og initiativrige Svend Sørensen, der samtidig var formand for 1940. Han var og blev på mange måder foregangsmand for saltvandsfiskeriet i Danmark, og talte gennem hele livet saltvandsfiskernes sag. Unionen levede nogle ganske få år. Utallige gange var der ”følere” fremme mellem parterne. Dybest set ville de det samme, og begge parter var enige om, at en sammenslutning absolut tjente sportsfiskerne bedst, men hvem skulle tage emnet op?
I hektisk brevveksling mellem parterne i begyndelse af 1953 kan man se de mange følere, der er fremme for at få løst problemet. Samtidig med, at Svend Sørensen har en dialog med ”Doktoren”, har han en fortrolig kontaktperson i Saltvandssportsfiskeren Aarhus med hvem, han løbende drøfter sagen. Hvorvidt ”Doktoren” fører en bevidst taktik med at være henholdende, vides ikke, På et tidspunkt nævner Svend Sørensen i et brev at ”det er den sædvanlige køren uden om den varme grød”. At de to på et noget tidligere tidspunkt ikke talte direkte sammen kan undre, da de begge boede i Hellerup, mindre end 1 kilometer fra hinanden.
Omsider får Svend Sørensen et håndskrevet kortfattet brev fra ”Doktoren”, der beder om et møde. Hvad de to talte om på mødet kom aldrig frem, men allerede i maj 1953 traf man beslutningen om at nedlægge Saltvandsunionen, og lade klubberne indtræde i forbundet. Samme år trak ”Doktoren” sig som formand i en alder af 75 år. Efter 15 år på posten blev han udnævnt til ”æresformand”. Svend Sørensen blev senere kredsformand for kreds 6, og blev i 1978 tildelt forbundets guldnål. Det er også Svend Sørensens fortjeneste, at sammenslutningen mellem københavnske foreninger, SU, bliver stiftet.
Sportsfiskeren – når budskabet skal formidles
Kontakten til medlemmerne har altid været vigtig. Nu om stunder foregår meget kontakt via digitale medier på internettet, men tidligere foregik alt kontakt via medlemsblade, som var den primære måde at holde kontakten med medlemmerne på. Derfor havde bladet ”Sportsfiskeren” alle dage været forbundets ansigt udadtil. Og der er sket meget siden det allerførste blad så dagens lys d. 15. april 1926. Fra starten var det hensigten, at det skulle udkomne hver 14. dag, hvis tilslutningen har stor nok, men det blev til en gang om måneden. Antallet af lystfiskere i forbundet var i begyndelsen begrænset, og mange artikler de første år var ofte artikler oversat fra andre sprog eller artikler sakset fra andre blade. Bogtrykker S. Sørensen, i Skjern, fungerede i første omgang tillige som redaktør af Sportsfiskeren. Dog kun i kort tid hvorefter han blev afløst af et redaktionsudvalg med forskellige redaktører indtil apoteker Axel Holm i 1934 overtog posten. Her fik man en mand med sine meningers mod. Han gav gennem årene utvetydigt sine holdninger til kende. Kort sagt en rigtig redaktør, der mange gange stillede de rigtige spørgsmål. Som eksempel i 1942, da han i en artikel gør sig til talsmand for indførelse af et rekordudvalg, da ungdommen forlanger mulighed for rekorder, da den stigende interesse for kastesporten har udvist dette.
Kort sagt skal man løbende udvikle sig. Axel Holm var redaktør frem til 1952, hvor han i en alder af 80, mente at det var nok. Af senere redaktører kan nævnes Bent Lemche og Børge Jackson. I alle årene var redaktøren støttet af en redaktionskomité. Af medlemmer i dette udvalg kan nævnes Børge Munk Jensen (Cim), Valdemar P. Haugaard, W. Sylvester Thomsen og Julius Wedege. Sylvester Thomsen har beskrevet møderne i udvalget som noget af en prøvelse for redaktøren. Cim, der var sportsredaktør på BT, vidste godt, hvordan et blad skulle ”skrues” sammen, så han kunne nemt få 40-50 minutter til at gå. Når han var færdig, tog en anden så over. Resultatet var, at redaktøren til sidst var lettere rundtosset, men der kom et blad ud af det.
Poul ”Dus med Dyrene” Thomsen som redaktør på Sportsfiskeren
I 1972 sker der noget afgørende på posten. Den 33 årige tekstforfatter Poul Thomsen indtræder som redaktør. Et frisk pust udefra, der ændrer den måde, hvorpå der en del år har været lavet og tænkt blad på. Poul Thomsens filosofi var, at når det var en glæde at fiske, skulle det også være en glæde at læse et fiskeblad. Et blad om fiskeri skal henvende sig direkte til fiskeren. Revolutionen skete ikke over natten, dertil var bladet nok for traditionsbundet, men et at de første tiltag, som faldt i øjnene, var de månedlige fangstrapporter fra alle steder i landet med mange tilhørende billeder, der kunne pirre enhver lystfisker. Poul Thomsen residerede knap 4 år i redaktørstolen indtil andre fik øje på hans åbenlyse talent for naturformidling, og TV-mediet kaldte på ham.
Senere blev han som bekendt ”dus” med alle Danmarks dyr og ikke mindst TV-seere. Som efterfølger faldt valget på Johannes Skjerbæk, der sammen med hustruen Tove fungerede som redaktører gennem en årrække. 1989 var et sort år for Sportsfiskeren. Det udkom kun i 4 numre. Økonomisk krise med kartoffelkur og drastisk faldende annonceindtægter var begrundelsen. Diskussionen var intens og hektisk. Skulle man bringe forbundet på fallittens rand ved at sende det sædvanlige antal numre på gaden, eller skulle man spare sig ud af krisen? Man valgte det sidste, og allerede fra april 1990 udkommer Sportsfiskeren igen regelmæssigt. Ny redaktør i chefstolen blev Jens K. Thygesen, som var uddannet journalist og tidligere formand for Vester Nebel Lystfiskerforening. Han fik Sportsfiskeren på ret køl og afløses i slutningen af 1990´erne af Ole Wisler med en fortid som skribent på Fisk & Fri.
1: Børge Christensen. Miljøgeneralen som huserede gennem adskillige årtier og vandt mange sejre over datidens miljøsyndere.
2: Januar 1975. Vel nok den mest kendte forside på Sportsfiskeren. Slagteriet i Bjerringbro anvender Gudenåen som afløb. Billedet er vist nok fra 1970. Sportsfiskerforbundet tager sagen op og får stoppet uhyrlighederne. Billedet hang i mange år på miljøkonsulent Børge Christensens kontor. En af hans mange store sejre.
Børge Munk – maleren der blev miljøforkæmper
Helt fra 1926 var ”Værn vore vande” mottoet, og kampen mod forurening og bevarelsen af vandmiljøet har altid stået øverst på dagsordenen. Og der var nok at gå i gang med. Man var klar over, at søer og åer ikke kunne holde til en voksende befolkning og en industrialisering, som ikke tog hensyn til miljøet. Uvidenhed eller manglende forståelse for sammenhængen har nok været de faktorer, som har ødelagt mest miljø. En person, som er markant i den sammenhæng og har skilt sig ud, er Børge Christensen. Som udlært maler, er det ikke en miljøforkæmper, man umiddelbart vil sætte i forbindelse med miljøbeskyttelse, men Børge var miljøforkæmper om en hals.
Ekstra-bladet udråbte ham allerede i 1970 til ”forureningens fjende nr. 1 i Danmark”. En sag med 2 slagterier i Bjerringbro, som sendte urenset spildevand direkte ud i Gudenåen, var det, der slog hovedet på sømmet. Billeddokumentationen var uhyggelig og prægede blandt andet forsiden på Sportsfiskeren i 1975, men der var sagen sluttet, og proppen sat i hullet. Ellers havde de siddende kommunalpolitikere fået det utrolig hedt. Sagen var indirekte den, at politikerne hellere ville have rådhus end rensningsanlæg. Forbundet indklagede derfor kommunen til sin egen sundhedskommission. Det gav genlyd, og sagen blev omtalt i TV-avisen. DR var dengang den eneste landsdækkende TV-kanal, så det var noget, der havde effekt. Resultatet blev, at kommunen byggede rensningsanlæg før rådhus, og Børge Christensen blev naturligvis indbudt til indvielsen. I sin lange tid som miljøkonsulent i forbundet hang billedet af den ”blodrøde” Gudenå på hans kontor.
”Forurenings-Børge” som han ofte blev omtalt, kæmpede mange sager og vandt. Sin største sejr var, ifølge ham selv, Glatvedsagen mod Spritfabrikkerne ved Mariager Fjord, men utallige andre sager, som de fleste ikke kender til eller husker, men som har haft afgørende betydning for vandmiljøet, bærer hans aftryk. En del ældre lystfiskere vil sikkert huske hans spalte i Sportsfiskeren, Miljø og forurening, hvor de forskellige miljøsager blev omtalt. For sin indsats for miljøet gennem mere end 25 år blev han tildelt ridderkorset, og i 2001 sluttede han sin arbejde for forbundet.
Godt gået DSF
Det har været 75 år med op- og nedture. Men viljen til hele tiden at udrette noget, udvikle sig og tænke nye tanker er en forudsætning for et forbund. Ellers dør det. Man skal følge med tiden, og det gør forbundet. I jubilæumsåret projekteret DSF et helt nyt hus – Sportsfiskeriets Hus. Et imponerende projekt beliggende naturskønt i Vingsted ved Vejle ådal, hvor der siden det blev færdigt har været aktiviteter både ude og inde. Et hus som skal være et samlende sted for alle landets sportsfiskere, og hvor fremtidens sportsfiskere får mulighed for et solidt afsæt ind i sportsfiskeriets verden. Et afsæt, som er skabt gennem mange års ihærdigt forbundsarbejde. Der er kun at sige tillykke – godt gået DSF
Formænd i DSF:
1938: Chr. Lottrup-Andersen
1953: Asger Truelsen
1957: Aage Worning
1959: V.L.U. Gryth
1963: A. Hynkemejer
1969: A. Kristensen
1973: Georg Pedersen
1985: Mogens Jørgensen
1995: Jørgen Banke Thomsen
2004: Verner W. Hansen
2020: Torben Kaas
sep 12, 2024 | Nyheder
Vi må ikke glemme søerne, mens der bliver lagt redningsplaner for havet, mener Danmarks Sportsfiskerforbund. Derfor beder forbundet om hjælp fra lystfiskere til at dokumentere søernes elendige tilstand.
AF ANDREAS FINDLING-ROTTEM
Et du også træt af, at det tit er en grumset oplevelse at fiske i søerne, når sommer bliver til efterår? Søer med klart vand, frodige vandplanter og en god og varieret fiskebestand er blevet et særsyn, og det bekymrer Danmarks Sportsfiskerforbund. – Historien minder om den, vi kender fra havet: For mange næringsstoffer havner i vandet, hvor de gavner algerne, som har en fest og formerer sig eksplosivt. Desværre betaler bundplanterne prisen, når milliarder af alger maler søens overflade grøn. Uden nok lys bukker bundplanterne under, og så forsvinder vigtige levesteder for insekter og gemmesteder for fisk, forklarer Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Og ligesom havet bliver ramt af iltsvind, kan der også opstå iltsvind i søer. – Når algerne opbruger søens ilt, opstår der iltsvind. Det sker især i de dybe søer. I nogle af dem er der faktisk iltsvind på bunden hvert eneste år, siger Kaare Manniche Ebert og tilføjer:- Hvis det går rigtig galt, dør søens fisk af iltsvind. Det så vi desværre ved den sjællandske Sø Torup Sø i september sidste år, hvor døde fisk hobede sig op på søbredden.
Kun fem ud af 986 søer er i god tilstand
Der findes langt over 100.000 søer i Danmark, men mindre end 1000 søer (986) er en del af de danske vandområdeplaners indsatsprogram for at opnå god miljøtilstand. Heraf har kun fem søer opnået både god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Det vil sige, at forsvindende få søer opfylder kravet i EU’s Vandrammedirektiv om god miljøtilstand senest i 2027.
Årsagen til søernes dårlige tilstand afhænger af forholdene ved den enkelte sø. – Nogle søer er belastede af næringsstoffer fra landbrugets gødning, mens bynære søer kan være påvirkede af ophobede næringsstoffer fra byernes spildevand. Heldigvis har mange kommuner i dag bygget moderne rensningsanlæg, der begrænser belastningen af naturen, men der er stadig plads til forbedring, siger Kaare Manniche Ebert.
Hjælp Sportsfiskerforbundet med dokumentation fra ”de glemte søer”
Danmarks Sportsfiskerforbund har de foregående år indsamlet dokumentation for det dårlige havmiljø og iltsvind i havet, og nu er det søernes tur. -Vi har brug for hjælp fra alle dem, der fisker i søerne. Hjælp os med at dokumentere søernes miserable tilstand. Det gør man ved at sende os et billede eller en video fra de søer, man kender, men som risikerer at blive glemt, når det danske vandmiljø skal reddes, siger næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Morten Jacobsen.
– Med fotos, videoer og beretninger vil vi fortælle befolkningen, hvordan de glemte søer ser ud, og vi vil løfte dagsordenen ind på Christiansborg. Det er i høj grad det, der skal til, siger han.
Læs mere om “De glemte søer” her.
Hjælp med at dokumentre søernes tilstand
Alt, du skal gøre, er:
– Besøg din lokale sø
– Fyld en flaske eller et glas med søvand
– Tag et foto eller en video af indholdet samt af søen
– Fortæl eller skriv, hvordan din sø har det
– Send det til Danmarks Sportsfiskerforbund på deglemtesoer@sportsfiskerforbundet.dk
– Angiv tid, sted og dit navn
Husk, at du hermed giver tilladelse til, at Danmarks Sportsfiskerforbund må bruge materialet på sine kanaler og må dele det med pressen for at udbrede kendskabet til søernes problemer. Brug #deglemtesøer, når du deler dine optagelser på sociale medier, og tag gerne @sportsfiskerforbundet.
feb 1, 2023 | Nyheder
Af Jens Bursell
Brugen af fisketegnsmidlerne har i årevis – og med rette – været kritiseret for i alt for ringe grad at blive brugt til det de oprindeligt var øremærket til – nemlig at sikre større og stærkere fiskebestande. Det har ligeledes været en anke, at brugen af pengene ikke har reflekteret bredden i dansk lystfiskeri, fordi næsten alle midlerne har været brugt på laksefisk. Denne kurs for brugen af fisketegnsmidlerne har i årevis har været bakket op af DSFs tidligere ledelse.
Siden formandsskiftet for et par år siden har DSF dog i højere og højere grad bevæget sige i en retning, der tilgodeser alle danske lystfiskere – en udvikling der understøttes og medkatalyseres af den nye brancheforening Dansk Lystfiskeri, som arbejder for større diversitet i fiskeriet.
DSF har netop været til møde det såkaldte § 7 udvalg, hvor der pt lægges planer for brugen af midlerne de næste tre år – og under overskriften ”Pengene fra fisketegnet skal komme alle lystfiskere til gode” på facebookgruppen ”Talerør for Danmarks Sportsfiskerforbund” kommenterer formanden for DSF – Torben Kaas – følgende:
– Vi havde to klare budskaber med til mødet. For det første skal der bruges flere penge på vores ødelagte marine miljø og projekter, som belyser problemerne dér og peger på løsninger. Særligt på kysterne skal vi satse med fisketegnsmidlerne. Dertil kommer et behov for at hjælpe rovfiskebestandene i vores søer på vej. De ting skal komme oveni det store arbejde med vandløbene. Og for det andet er der hvert år historisk trukket 10 mio. kroner af fisketegnsmidlerne, som bruges til at opfylde krav i Vandrammedirektivet. Vi mener ikke, det er lystfiskernes opgave at betale for naturødelæggelser som følge af “vandløbsvedligeholdelse” med meget mere. De penge skal i stedet bruges på direkte hjælp til at få vores fiskebestande på fode.
– I forlængelse af et dagsordenspunkt om pristalsregulering af tegnet spillede Peter Lyngby og Claus Eriksen fra Dansk Lystfiskeri ind med et ønske om at markedsføre fisketegnet bedre, så vi kan få nogle flere penge at gøre med. Vi har nu lagt sporene for, hvordan vi kommer videre med alt ovenstående, og så følger vi op på et nyt udvalgsmøde inden sommerferien. Jeg gætter på, at vi kommer langt med at sætte aktiviteter i gang for kyster og søer samt med pristalsregulering og markedsføring. Opgaven med at få de 10 mio. “hjem” til os igen er større og er ikke klaret med et snuptag – men vi har en plan…, slutter han.
Det bliver spændende at se de endelige planer for den kommende treårs-periode i fiskeplejen. En ting dog er sikkert: DSF bevæger sig i den rigtige retning – og det kan kun blive bedre af, at brancheforeningen Dansk Lystfiskeri nu også er der til at udklække og katalysere nye ideer – samt bakke op om DSF i kampen for bedre fiskebestande.
DSF indspark til en omfordeling af fisketegnsmidlerne er et rigtig godt initiativ, for det er den vej vi skal, hvis vi vil udnytte fisketegnsmidlerne bedre. Men – vi er dog langt fra i mål. Selv hvis DSFs forslag går igennem, udnyttes midlerne stadig alt for ineffektivt, så længe DTU Aquas selv prisætter sine projekter uden reelt armslængdeprincip og konkurrence – og stort set uden kontrol. Hvem ved – måske vi kunne få dobbelt så meget forskning for pengene, hvis der var konkurrence om projekterne? Eller – vi kunne få lavet den nødvendige forskning for det halve – og bruge resten på habitatsrestaurering og flere fisk?
jun 29, 2022 | Nyheder
DSF har netop indsendt et godt og yderst velgennemarbejdet høringssvar til Vandområdeplanerne 2021-27, der – hvis alt går vel – gerne skulle blive drejebogen for, hvordan vi når ”god økologisk tilstand” i vores vande inden 2027. Det er varslet fra EU, at der ikke kommer flere udsættelser på tidsfristen, og det kan derfor blive dyrt for Danmark fortsat at sove i timen.
DSF giver berettiget Vandområdeplanerne 2021-27 en skarp kritik med på vejen. – Overordnet set er problemet, at der mangler tilstrækkelig viden om tilstanden i vores vandmiljø, det gælder særligt de vandløb og søer, der er en del af vandområdeplanerne. Dertil kommer, at der ikke er planlagt tilstrækkeligt med indsatser til at rette op på den dårlige tilstand – selv de steder, hvor man har viden om, at der er et klart behov, pointerer Lars Brinch Thygesen på DSFs hjemmeside.
I høringsvaret har DSF blandt andet lavet en kompetent, detaljeret opgørelse og prioritering af, hvilke steder der hurtigst muligt bør fjernes spærringer for at få størst og hurtigst effekt af tiltagene.
På Fisk & Fri har vi i lang tid skrevet om, hvordan erhvervsfiskeriets negative effekt på både fiskeindex og vandkvalitet – vil gøre det sværere at komme i mål med målsætningerne om god økologisk tilstand jfr. EU’s Vandrammedirektiver. Danmark er forpligtet til at leve op til EU’s Vandrammedirektiver inden 2027, og Fisk & Fri har derfor de sidste par år opfordret DSF til at bruge netop dette stærke argument til at få lukket erhvervsfiskeriet på søerne. Nu har DSF omsider taget denne argumentation til sig – og brugt den i høringssvaret. Så mangler vi bare, at DSF også vælger at bruge samme stærke argumentation over for Naturstyrelsen, som er dem, der i praksis lokalt giver tilladelser til erhvervsfiskeri på statsejede søer – eksempelvis Arresø.
Det underer dog at DSF ikke har forholdt sig til de forestående biomanipulationer af diverse søer på samme måde som man detaljeret har forholdt sig til mere eller mindre samtlige vandløb i hele landet. Det vender vi tilbage til. Overordnet set er det dog på mange områder et godt høringsvar inden for de områder, hvor man har gået i dybden.
Godt gået DSF! Du kan læse hele DSFs høringssvar til Vandområdeplanerne 2021-27 her.
sep 10, 2021 | Artikler, Miljø og debat
Ulrik Hansen med en flot sandart
Kontrakten på erhvervsfiskeri i Arresø udløb sidste år, men blev forlænget til og med 2021, fordi NST ønsker at have afklaret den evt. fortsatte brug af bygningerne ved Ågabet. Fisk & Fri har talt med NST, som nu sender et klart signal om, at der ikke er nogen garanti for, at erhvervsfiskeriet efter sandart kommer til at stoppe. DSF forholder sig desværre ret passive i sagen, og ønsker ikke at gøre NST opmærksomme på det uheldige i at nedfiske evt. kommende store årgange af sandart på søen.
AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS BUCH JØRGENSEN
SANDARTBESTANDEN I ARRESØ har over årene været befisket benhårdt af erhvervsfiskeren efter rådgivning fra DTU Aqua – hver eneste gang, der er kommet en god årgang. Og det er problematisk. Dels fordi bortfiskning af de store rovfiskeårgange, gør det sværere for søen at leve op til EU’s Vandrammedirektiver, og dels fordi det bliver vanskeligere at få søens sandartbestand op på et mere stabilt og højt niveau, som er godt for søens økologiske balance – samt attraktivt for lystfiskerne i området.
Med de første udmeldinger fra NST, som administrere fiskeriet i søen, har man let kunne få det indtryk, at NST planlægger at stoppe erhvervsfiskeriet helt på Arresø, hvilket jo ville være glædeligt. Men det, at NST, – rådgivet af DTU Aqua – mener, at det er helt OK at mere eller mindre at bortfiske de store årgange af sandart, har længe fået en alarmklokke til at ringe her på redaktionen. Som den nuværende kontrakt med erhvervsfiskeren er skruet sammen, så tjener skoven en højere og højere procentdel af fangstens værdi, jo mere rovfiskebestanden fiskes ned. Og det betyder, at NST – i hvert fald på den korte bane – har haft et økonomisk incitament til at se stort på EU´s Vandrammedirektiver og de mange lystfiskeres interesse i et godt sandartfiskeri på landets største sø. Hvorvidt de også har det fremover – vil afhænge af hvilke aftaler, der eventuelt indgås med fremtidige erhvervsfiskere i forbindelse med fiskeriet efter sandart.
Ingen garanti for stop af det kommercielle sandartfiskeri
Som det står nu, skal bygningerne ved Ågabet rives ned, hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet stopper. Hvis da ikke man – som det har været på tale – tillader en fortsat drift af Ågabet til formidling. Til denne sag kommenterer skovrider Jens Bjerregaard fra NST til Fisk & Fri:
– Der er ikke tale om, at der kan opnås en erhvervsfiskerikontrakt gennem at drive Ågabet; Der er til den eksisterende kontrakt tilknyttet en nedrivnings klausul af bygningerne ved Ågabet, og for at have en afklaring omkring nedrivning/ikke nedrivningsansvar er kontrakten forlænget, indtil der er en afklaring om bygningerne, der besidder en kulturhistorisk værdi, eventuelt kan overtages af nogle andre mhp en form formidling etc. eller om de skal nedrives på forpagters bekostning.
Da jeg spørger ind til om evt. formidling kunne indebære et element af fortsat erhvervsfiskeri for at vise folk, hvordan stedet har været brugt samt vise dem fiskene og eksempler på driften af stedet, svarer Jens Bjerregaard. – Om der bliver et demonstrationsfiskeri med et enkelt net/ruse mhp formidling er ikke afklaret, men vel egentlig også underordnet. Det svarer til, når vi f.eks som demonstration ville køre vand igennem turbinen ved Esrum? NST har jo ikke sagt, at der ikke kan komme et år, hvor NST vil foranledige fiskeri efter sandart, hvis en pukkel opstår. Men erhvervsfiskeri efter ål ophører, og det var baggrunden for erhvervsfiskeriet, som nu bringes til ophør.
Arresø ville kunne få et fantastisk fiskeri efter sandart, der sandsynligvis kunne bære et pænt fisketryk, hvis ellers man fik stoppet erhvervsfiskeriet. Desværre er DSF meget passive i sagen og ønsker ikke at udfordre DTU Aquas anbefalinger om hård befiskning af sandarterne. Det er en ommer. Her en flot sandart til Mark Buch Jørgensen.
Store sandartårgange vil måske stadig blive nedfisket
For at være helt sikkert på, at jeg har forstået det rigtigt, stiller jeg følgende opfølgende spørgsmål: “Det er besluttet at forpagtningen af erhvervsfiskeriet på Arresø skal ophøre”. Hentyder dette udelukkende til ålefiskeriet (?) – eftersom du ovenfor mere eller mindre direkte skriver, at der, “selv hvis forpagtningen af erhvervsfiskeriet ophører” sagtens kan komme år, hvor I tillader erhvervsfiskeri, hvis der fx kommer en stor årgang af fx sandart. Er det korrekt forstået?
– Ja det er korrekt, at det primært er af hensyn til ålefiskeriet, at erhvervsfiskeriet må ophøre, da det er det løbende indtægtsgrundlag for erhvervsfiskeren, siger skovrideren. – Men kom der en stor pukkel af sandart, som det bæredygtigt med økonomisk gevinst kunne befiskes samtidig med, at lystfiskeriet kunne tilgodeses, er der intet i vejen for, at Naturstyrelsen ved egne folk eller en erhvervsfisker befiskede bestanden i det pågældende år.
Jan Kidholm Christensen, der er chefkonsulent for NST i Nordsjælland supplerer: – Vedrørende Ågabets fremtid, regner jeg med, at vi påbegynder forhandlingerne herom nu og med forventet afslutningen senest 1. oktober. Kontrakten med den nuværende erhvervsfisker udløber med sikkerhed ved årets udgang, men vi kan som skitseret ovenfor ikke udelukke, at vi på et tidspunkt på ny vil tillade erhvervsfiskeri efter sandart, hvis der kommer nogle store årgange. Sker det vil en ny erhvervsfiskeraftale komme i offentligt udbud.
Spørgsmålet er så: Er bæredygtighed lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri?
Svaret er ikke nødvendigvis ja. I den terminologi NST bruger bæredygtighed betyder det sådan set bare hård befiskning af store årgange – men lige akkurat ikke så hård, at bestanden kollapser og forsvinder helt. Alt tyder på, at det der af NST og DTU Aqua betegnes som ”bæredygtigt” går ud over søens klarhed, når de gode årgange af sandart bortfiskes, hvilet kan man se ud af MST´s egne data for både Arresø og Tissø. Og det betyder, at det bliver sværere for Danmark at leve op til sine forpligtelser ifht EU’s Vandrammedirektiver. Hele denne problemstilling er udførligt dokumenteret i artiklen her. Bæredygtigt erhvervsfiskeri som NST snakker om, er altså sandsynligvis ikke lig med god økologisk tilstand og godt fiskeri for lystfiskerne.
Læs mere om de potentielle konsekvenser ved en hård befiskning af sandart – og rovfiskebestandene her.
DTU Aqua anbefaler hård befiskning af store sandartårgange, hvilket er årsagen til at NST ikke har nogen problemer med at tillade en ny erhvervsfiskekoncession på Arresø. Desværre vægter DSF sin blinde loyalitet til DTU Aqua højre end at gøre noget ved sagen og oppponere med DTU Aquas manglende dokumentation for en positiv effekt af erhvervsfiskeriet.
Arresø – hva´ nu?
Eftersom i praksis ingen lystfiskere fisker ål på Arresø og sandarten uden sammenligning er den mest dominerende rovfisk i søen, vil NST udmelding om ”stop af erhvervsfiskeri på Arresø – pånærmåskeligesandartfiskeriet” i praksis næppe komme til at forbedre lystfiskeriet på Danmarks største sø, eftersom det tilsyneladende alligevel er hensigten at nedfiske de (forhåbentlig) kommende gode årgange, der skulle have dannet grundstammen i et up-coming sandartfiskeri for lystfiskerne.
Hvad mener DSFs lokale talsmand for Nordsjælland?
I den forbindelse har vi stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds repræsentant i Nordsjælland – Ejvind Hartmund, som sidder med i både brugerrådet for Arresø, NST´s brugerråd for Nordsjælland samt Gribskov Kommunens Grønne Dialogforum:
– Som du kan se ovenfor er den seneste udmelding fra NST – at de ikke kan garantere, at der ikke kommer en ny erhvervsfisker på Arresø, hvis der kommer nogle gode årgange af sandart på søen. Ønsker lokalforeningerne på Nordsjælland DSF´s støtte til at forebygge en situation, hvor der lige pludselig – uden nogen er blevet spurgt – gives tilladelse til en ny erhvervsfiskerkoncession på Arresø, som måske kan vare mange år?
– Lige nu henholder vi os til de tilsagn, der er givet fra NST om, at erhvervsfiskeriet på Arresø stopper permanent, – skulle der på et senere tidspunkt vise sig behov for en midlertidig reguleringsindsats, så må vi se på det, men vi vil ikke accepterer nye erhvervsfiskekoncessioner, og den indstilling deler vi efter min opfattelse fuldt ud med DSF, svarer Ejvind Hartmund.
– DTU Aqua, som rådgiver NST om søen, anbefaler hård befiskning af store sandartårgange – også på Arresø. Sker det, fordi man ikke har udvist rettidig omhu og har forebygget situationen, risikerer man at bombe fiskeriet efter sandart adskillige år tilbage, fordi det netop er de store årgange, der danner fundamentet for det fremtidige fiskeri. Mener du, at DSF – inden det er for sent – helt konkret bør gå i dialog med NST og DTU Aqua, for at overbevise dem om, at det er en dårlig løsning – både for lystfiskeriet og for søens biologiske tilstand – at nedfiske de fremtidige store sandartårgange på Arresø? Eller er sagen om et eventuelt fremtidigt erhvervsfiskeri efter sandart på Arresø en sag, som du mener de lokale foreninger kan løfte bedre selv?
– DSF er garant for lystfiskeriets fremme, og arbejder faktisk lige nu på at få foretaget en gennemgribende revision af den lovgivning, som regulerer fiskeriet i søerne. Vi vil således ikke tøve et sekund med at inddrage DSF i kampen mod alle tiltag, der går i retning af begrænsninger af søfiskeriet, men den kamp er allerede i gang bl.a. med kampagnen ”Garnfri Søer”, svarer Ejvind Hartmund, og runder af med at sige, at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø. Hvis DSF kommer i mål med det, så er problemet løst og NST, Nordsjælland, kan skrotte evt. planer, der skulle gå i modsat retning. Dine spørgsmål går i retning af at der skulle være uoverensstemmelse med DSF og lokalforeninger her i området – dem kan jeg ikke se! – slutter han.
Man kan undre sig over at Ejvind Hartmund føler, at der er fuld opbakning fra DSF´s ledelse med ordene: ”at DSF arbejder målrettet på at afvikle alt erhvervsmæssigt fiskeri på søerne, hvilket selvfølgelig, og måske specielt, også omfatter Arresø” – når DSFs ledelse med ordene ” Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet.” i ord og handling signalerer, det vi kan se i praksis – nemlig at DSF i praksis intet væsentligt har gjort for at få stoppet erhvervsfiskeriet specifikt på Arresø.
Og hvorfor er det så vigtigt specifikt at gøre en specifik indsats for Arresø, der er uafhængig af en generelt forbund mod erhvervsfiskeriet på alle danske søer. Det vender vi tilbage til sidst i artiklen.
Sandart som denne kunne der blive mange af til lystfiskerne, hvis man fik stoppet erhvervsfiskeriet på Arresø. Her er det Niels Buch Jørgense med en flot fisk.
Hvad mener DSFs ledelse?
Fisk & Fri har naturligvis også stillet et par spørgsmål til Danmarks Sportfiskerforbunds formand Torben Kaas om sagen.
FISK & FRI: Hvad har DSF gjort specifikt i forbindelse med Arresø for at forhindre, at der fortsat kan fiskes med net efter sandart på søen?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
FISK & FRI: Skovrider Jens Bjerregård fra NST, som træffer den endelige afgørelse om det fremtidige fiskeri på Arresø, rådgives af DTU Aqua som – tilsyneladende uden fagligt belæg for en positiv effekt – anbefaler en hård befiskning af store sandartårgange.
Har DSF henvendt sig direkte til DTU Aqua for at få en forklaring på deres rådgivning til hård befiskning af store sandartårgange? – og hvis ja, har DSF forholdt sig kritisk til deres forklaring og udbedt dokumentation for DTU Aquas påstande om, at store sandartårgange skulle være skadelige – eller at det skulle være godt for søen at bortfiske dem?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
FISK & FRI: Såfremt DSF mener DTU har givet en god faglig forklaring på deres rådgivning til hård nedfiskning af store sandart årgange – og DSF godtager den – hvad er så denne forklaring? Og hvilken dokumentation har man for, at det er rigtigt?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar – se nedenfor.
Såfremt DSF er uenige med DTU Aqua i at store sandartårgange skal befiskes hårdt (?) – har I så henvendt jer til beslutningstagerne i NST og redegjort samt dokumenteret hvorfor de bør forholde sig kritisk til DTU Aquas rådgivning – eksempelvis hvis I mener en hård befiskning kan skade både vandmiljø og fiskebestand?
Desværre har DSF Torben Kaas ikke ønsket at besvare spørgsmålet, men kommer med en generel kommentar:
–Tak for dit tilbud om at medvirke i artiklen om sandartfiskeriet i Arresø. Denne gang kommer jeg til at afstå fra at svare på spørgsmålene, hvilket dels er på grund af tidsforbruget (du har jo som regel en del opfølgende spørgsmål), men også vinklingen. Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os. Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet. Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder. Det gør vi ret aktivt. Konkret i forhold til Arresø er vi i løbende dialog med vores lokalforeninger i området. Lokalforeningerne håndterer sagen med støtte fra os, fordi det er den måde, de ønsker det på. Vi er desuden i direkte dialog med en række søforeninger om rovfisk i deres søer, men det er andre søer end Arresø. For så vidt angår DTU Aqua, så evaluerer vi deres arbejde i regi af §7 udvalget. For mig at se kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de arbejder på.
Hvorfor undviger DSF at besvare spørgsmål om Arresø?
Ja det kan man jo spørge sig selv om. Hvis man skal tage DSFs udmelding om, at de vil til at gøre noget for dansk søfiskeri, seriøst – blandt andet i form af en kampagne mod at stoppe erhvervsfiskeriet på søerne, så forekommer det besynderligt ”at man ikke har tid” til at besvare de helt centrale spørgsmål om dette, der stilles ovenfor. På DSFs sekretariat er er næppe mere travlt end på alle mulige andre helt almindelige arbejdspladser i Danmark, så hvis søfiskeriet vitterlig var så højt prioriteret hos DSF, som man siger i Vingsted – så havde man selvfølgelig også tid til at kommunikere dette ud til de danske lystfiskere.
Når DSF kører en kampagne mod erhvervsfiskeri på søerne, må man antage, at de som et minimum allerede har gjort sig den umage at undersøge de ting, som spørgsmålene ovenfor drejer sig om. For hvis DSF ønsker at spille ud med saglige argumenter, der virkelig rykker over for beslutningstagere og politikere – uden at spille ”turistkortet” – så har de selvfølgelig svarene klar allerede. De spørgsmål, der stilles ovenfor, burde DSF kunne svare på i blinde, hvis de virkelig mener det seriøst med at gøre noget for dansk søfiskeri.
Men Torben Kaas siger det måske selv med ordene: ”Din meget konkrete vinkling gør det umuligt for mig at formidle, at erhvervsfiskeriet i søer er et prioriteret tema hos os.” Ja – det er faktisk lidt svært at se, at DSF reelt set ønsker at ofre noget som helst for at skabe et godt søfiskeri på landets største sø, når man forholder sig så passivt i så vigtig en sag. Det bliver næsten sagt direkte med ordene: ”Vi prioriterer bare ikke Arresø over alt andet”. Over alt andet… Der er tale om landets største sø, som ligger inden for en times kørsel fra Københavnsområdet – og som måske kunne blive et af landets vigtigste søfiskerier, hvis man ellers gad og bekymre sig om det!
– Vi har en generel politik om erhvervsfiskeri i søer, som vi forfølger alle relevante steder, siger Torben Kaas. Jo tak – så landets største sø og måske potentielt set vigtigste fiskeri på Arresø er åbenbart ikke helt relevant nok for DSF.
Mest af alt virker det som om, at DSF udmærket er klar over, at DTU Aquas rådgivning om hård befiskning af de store sandartårgange reelt set ikke kan underbygges fagligt – og at det faktisk er skadeligt – både for lystfiskeriet og for søens økologiske balance, hvis det fortsætter på denne måde. Men man vælger ikke at sige det højt, for tænk hvis DTU Aqua blev sure… Så vil man hellere fortie sandheden over for de danske lystfiskere og offentligheden. Det er simpelthen for slapt – og (endnu et) et svigt overfor dansk søfiskeri. Der er ingen tvivl om, at den nye ledelse af DSF med Torben Kaas i spidsen gør det markant bedre end den gamle – men indsatsen for dansk søfiskeri trænger stadig til en væsentlig opprioritering.
Udviser DSF rettidig omhu?
I min optik nej. Både lokalt og i bestyrelsen vælger man passivt at lade tingene køre sin gang uden at opponere mod de tilsyneladende videnskabeligt udokumenterede teorier, der er NST´s argument for også fremover at bortfiske de kommende store sandartårgange på Arresø – til skade for både lystfiskeret og søens økologiske balance.
I stedet håber DSF på, at man på højeste politiske niveau helt mirakuløst omsider forstår, at tiden er løbet fra erhvervsfiskeriet på søerne. Man hvordan skal man overbevise dem om det, når man ikke offentligt tør stå frem med de argumenter, der rykker fagligt – og som blandt andet viser, at et stop for erhvervsfiskeriet på søerne sandsynligvis vil kunne gøre det markant lettere for Danmark at indfri kravene i EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand? Og ikke blot på Arresø, men på alle søerne.
Bevares – med DSF´s seneste initiativ om en undersøgelse af søfiskeriets socioøkonomiske værdi betalt af Fisketegnsmidlerne, håber man tydeligvis på at kunne bruge ”en højere værdi af lystfiskeriet” til at få lukket erhvervsfiskeriet… Og det ville da være dejligt, hvis ellers undersøgelsen viser det, man håber. Problemet med dette kan dog være, at man ved at værdisætte lystfiskeriet også ”spiller turistkortet”. Eller sagt på en anden måde – hjælper staten med at få lukket erhvervsfiskeriet på søerne, så forventer de måske også, at fiskeriet i højre grad markedsføres og åbnes op for turisme, hvilke hovedparten af de danske søer næppe vil kunne bære. Og så er vi lige langt med et måske lige så forarmet søfiskeri, som vi flere steder har nu.
En specifik stillingtagen og dokumentation for den potentielt skadelige effekt af hård befiskning af store årgange – vinklet på Arresø, har den fordel, at den måske vil kunne have en konkret effekt her og nu – også selvom et generelt forbud mod erhvervsfiskeri på søerne ikke kommer i hus lige foreløbig. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvornår forbuddet mod erhvervsfiskeri på fx Arresø kommer. For hvis man nedfisker en god årgang om fx 1-2 år, så risikerer man, at der kan gå 5-10 år inden fiskeriet kommer op igen. Og så nytter det ikke så meget, for de næste mange års fiskeri, hvis erhvervsfiskeriet på søerne forbydes om fx 3 år… Hvert minut tæller derfor med at forhindre en ny koncession. Og med den nølende samt konfliktsky strategi DSF har, risikerer man, at der lige pludselig er kommet en ny erhvervsfisker på søen, som ikke nødvendigvis er let at slippe af med, når først kontrakten er skrevet.
DSF strategi svarer lidt til at sige: ”Vi gider ikke gøre noget for at få Tangeværket på Danmarks største vandløb – Gudenåen – fjernet, for måske bliver nogen sure over, at vi siger dem imod. Så lad os hellere satse på, at der kommer et forbud mod alle dæmninger i hele Danmark – så slipper vi for at tage stilling til den aktuelt presserende konflikt ved Gudenåen indtil da…”
Situationen ved Arresø minder meget om ovenstående. DSF er tilsyneladende bange for en konflikt – måske fordi de ikke har de faglige kompetencer til at tage den – eller måske fordi de er enige med DTU Aqua uden at ville være ved det officielt. Så i stedet for at skaffe sig de faglige kompetencer, der skal til – eller opsøge dem udefra, vælger DSF at stikke hovedet i busken og tage den nemme løsning, som måske risikerer at trække i langdrag i årtier – præcis lige som sagen om Tangeværket. DSF: Det er en ommer.
Sandheden er ilde hørt
– For mig at se, kan det kun komme dansk lystfiskeri til skade, hvis vi begynder på en offentlig stillingtagen til den måde, de (DTU Aqua, red.) arbejder på, svarer Torben Kaas.
DTU Aqua har ingen mandat til at have politiske meninger. De er som forskningsinstitution med myndighedsbetjening sat i søen for at give en neutral og fagligt velfunderet rådgivning, på baggrund af hvilken politikerne skal træffe sine beslutninger. Hvis DTU Aqua – som Torben antyder, måske ”straffer” dansk lystfiskeri, for at komme med et seriøst fagligt modspil, som kunne gå hen og vise, at DTU Aqua ikke har det faglige fundament for deres rådgivning på plads – ja så er vi ude i en situation, der tangerer magtmisbrug. Men det er en lang snak – som vi vil tage i en af de næste artikler om fiskeripolitik på søerne.
mar 31, 2021 | Artikler, Fiskeri generelt
Danske Karpe- og Specimenfiskere afholdt generalforsamling tirsdag d. 23 marts, hvor formanden Mark Hemmingsen aflagde beretning om det nyligt afholdte møde med DSF, hvor mulighederne for et samarbejde blev diskuteret.
AF MARK HEMMINGSEN
Er et samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund overhovedet muligt? Danske Karpe- og specimenfiskere har afholdt et, set fra formandens side, konstruktivt møde med Danmarks Sportsfiskerforbund for at drøfte, hvorvidt et muligt samarbejde overhovedet er muligt.
Baggrunden for dette dialogmøde, var et skriv som bestyrelsen sendte til Danmarks Sportsfiskerforbund i slutningen af 2020. Lad mig starte med konkludere, at en enig bestyrelse nuværende tidspunkt ikke kommer til at melde vores forening ind under DSF, da tiden ikke er moden. Der er spørgsmål om konkrete emner såsom forfodring, udsætning af karper, med mere, som kræver at bestyrelserne i både Danmarks Sportsfiskerforbund og vores egen forening, får mulighed for at finde ud af, hvor vi står i forhold til vores vedtægter og et muligt samarbejde.
Begge parter ser dog det afholdte møde som en gensidig håndsrækning, og en mulig åbning for et muligt fremtidigt samarbejde. Her får du et resume af hvad der blev snakket om:
Mark Hemmingsen, der er formand for Danske Karpe- og Specimenfiskere – med en flot spejlkarpe.
Forfodring efter karper
Vi har fra Danmarks Sportsfiskerforbund modtaget forskningslitteratur/undersøgelser fra bl.a. det hollandske forbund, hvor der tegner sig et billede af, at man kan forfodre med op til 2kg forfoder i næringsrige søer pr. døgn uden at det skulle belastet søens miljøtilstand betragteligt. For at vi kan komme ordentlig i gang med at inddrage denne litteratur, når vores forening ønsker at søge politisk indflydelse vedrørende spørgsmålet om brugen af fodring i forbindelse med vores fiskeri, bør vi få lavet en professionel oversættelse af litteraturen.
Udsætning af karper i Danmark
Danmarks Sportsfiskerforbund har videresendt henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening om, at de er opmærksomme på, at der foregår ulovlige udsætninger af karper i danske søer. Vi bør derfor, som forening for bl.a. danske karpefiskere, kraftigt overveje hvor foreningen står i forhold til dette emne. Undertegnet har overfor Danmarks Sportsfiskerforbund redegjort for, hvorfor jeg ud fra mit kendskab til det danske karpefiskeri, formoder at der foretages ulovlige udsætninger af karper i danske søer. Nogle af nøgleaspekterne er bl.a. at det danske klima ikke er optimalt til at karper kan få succes med deres formering. Dette medvirker til at bestande, der går til enten pga. alderdom eller fiskedød, svinder ind over tid, såfremt disse bestande ikke med jævne mellemrum bliver suppleret op. Dertil kan nævnes udfordringer med udenlandske arbejdere med ophold i Danmark, som gør et stort indhug i karpebestande i mange danske søer, da denne gruppe af fiskere oftest slår alle deres fangster ihjel, uden hensyn til det faktum, at karper har udfordringer med at formeringen under de danske klimaforhold.
En enig bestyrelse konkluderer, at vores forening selvfølgelig ikke kan støtte op om handlinger der åbenlyst strider mod gældende lovgivning, og derfor vil dette budskab blive kommunikeret klart ud på foreningens hjemmeside. Med foreningens klare holdning til at ulovlige udsætninger af karper på ingen måde kan støttes af foreningen, vil foreningen derfor selvfølgelig bistå medlemmernes og andre interessenters arbejde med søge tilladelse til lovlige udsætninger karper, da det jo er i foreningens interesse, at der fremadrettet fortsat vil være karper at fiske efter i samme niveau som anno 2021.
Mark med en smuk skælkarpe taget om natten.
Biomanipulation
Danmarks Sportsfiskerforbund vil kunne bidrage til høringssvar i sager om biomanipulation. Dette vil hovedsageligt foregå ved, at Danmarks Sportsfiskerforbund kan få deres fagfolk til at gennemse de relevante undersøgelser som myndighederne anvender som beslutningsgrundlag for fejl og mangler, forud for deres beslutningstagning om hvorvidt en sø skal biomanipuleres eller ej.
Catch and release efter karper
Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for catch and release, da dette bl.a. er et grundlæggende element i eksempelvis det danske laksefiskeri. Derfor er dette et åbenlyst punkt, hvor vi vil kunne skabe et muligt samarbejde. Dog vil dette nok kunne medføre et øget fokus på, hvordan vi indenfor karpefiskeriet praktiserer catch and release. Bestyrelsen er enig i, at vi reviderer vejledningen om catch and release, og i denne forbindelse også opdatere ”karpefiskerens ABC”. Eksempel herpå kunne være, at store karper ikke bør løftes op af vandet og på land ved fotografering.
Vinduesmål (delvis fredning) på karper?
Formanden har drøftet muligheden for en landsdækkende fredning af karper med Danmarks Sportsfiskerforbund, da dette muligvis vil kunne sætte en stopper for nogle af de tidligere omtalte ulovlige udsætninger. Grunden hertil er, at der fiskes og slagtes en del karper af bl.a. østeuropæiske arbejdere med ophold i Danmark, hvilket naturligvis påvirker fiskestandene i sådan en grad, at nye udsætninger er nødvendige for at kunne opretholde et sportsfiskeri efter disse i Danmark. Derfor foreslår Danske karpe- og Specimenfiskere, at vi sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for et landsdækkende fredningsvindue, hvor karper over en bestemt størrelse skal genudsættes.
Vi vender tilbage med mere information, når der er kommet nærmere klarhed over, hvad et eventuelt samarbejde med Danske Karpe- og Specimenfiskere kan komme til at bestå af.
