feb 18, 2021 | Nyheder
De sidste par dage har budt på plusgrader for første gang i længere tid, og det er virkelig noget, der har lokket folk på kysten. En af dem er Gytis Su:
– Her den anden dag var der godt sus i sejlene, men jeg fandt et fint sted, der lå lidt i læ for vinden, beretter han. – På spin fik jeg hurtigt tre havørred på 46, 48 og 53 centimeter. Jeg var ude for at teste mit nye Daiwa Fuego hjul, så det var super fedt at få lidt action i den anden ende, så jeg kunne se, hvad det duede til. Efter lidt tid flyttede jeg til en anden plads, hvor der var en lomme med vand, der var hele to grader varmere.
– Mit træk skulle vise sig at være en god strategi, for allerede efter en times fiskeri fik jeg et solidt hug. Fisken leverede en eminent fight, og det var ikke let at styre fisken i de høje bølger. Til sidst lykkedes det dog at få den over 65 centimeter lange blanke havørred i nettet, og jeg var jublende lykkelig, for det er den største overspringer, jeg nogensinde har fanget. Så er det bare med at komme ud og fiske endnu mere samt fange en, der er endnu større.
En flot overspringer til Gytis.
feb 6, 2021 | Nyheder
– Det er altid spændene at ta’ på jagt efter overspringere i den kolde tid, siger Rene Voltelen. – Denne gang gik turen til Djurslands kyst for at finde en af de berygtede fisk, som lusker rundt i Kattegat. Efter en meget lang dag med rigtig meget vind og ekstremt kolde fingre samt besøg på ukendte pladser, lykkedes det mig at finde en vig, der gav lidt læ fra østenvinden og samtidigt så lovende ud.
– Jeg fiskede vigen hurtig af og kom til et fint stykke med blæretang og sten.I slutningen af strækket blev min Spey flue stoppet i et stort ryk, hvorefter den ellers fisketomme dag lynhurtigt blev konverteret til en actionfyldt succes. Fisken sprang 3-4 gange og snuppede et langt udløb, så der var hurtigt styr på løslinen! Fisken overgav sig ret hurtigt i det kolde vand og vendte turen til en super fisketur med en stor flot Djurslandsk overspringer som resultatet.
Knæk og bræk derude i kulden.
nov 30, 2020 | Nyheder
Der er ikke noget, som den tilfredsstillelse det er, at fange en flot fisk på noget grej eller en agn man selv har fremstilet. En af de mange kystfiskere, der selv dimser med agn, er Steffan Wied, som netop har fået en virkelig flot fisk på en af sine egne kreationer:
– Jeg har netop været på en dejlig fisketur, som startede på Norddjurs, men som endte længere sydpå langs yderkysten, fortæller han. – Jeg var taget afsted for at teste min nye Sildebob træwobler med raslekugler, som jeg selv har lavet.
– Fisken, som du ser på fotoet ovenfor, huggede meget hårdt og kontant helt ude i kastet, og den blev holdt hårdt. Fighten blev derfor kort, og efter 3-4 forsøg med nettet fik min makker Alan Andersen den til sidst skovlet i nettet, selv om det var noget besværligt, da de første 5-10 meter kystvand var helt mælkefarvet. En fantastisk tur, hvor den nye wobler helt klart viste fine takter.
Her kan du se den flotte havørred, der huggede Steffan Wieds nye wobler Sildebob.
aug 22, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.
AF STEEN ULNITS
SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.
Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres søgen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiskere, der på Djursland fandt et fremragende fiskeri til en billig penge. Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurslands status som leverandør af landets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenåen. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Grenåen og Kolindsund Kanaler.
DJURSLAND har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havørreder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.
Det er naturligvis de udtrækkende havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfiskeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tidligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte tilfælde kan udtrækket udskydes helt til maj, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.
Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.
Alle har givet hørt om det gammelkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må passere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser. I mange år skete udtrækket af hav-ørreder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næsten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fiskere holdt et vågent øje med dette udtræk og var klar ved Skovgårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvilken grund.
NORDKYSTEN vrimler med sommerhuse samt campingpladser, og stranden er god til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud på første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passerer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.
Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i stedet forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kendsgerning, der nok burde kunne lokke en og anden forhærdet Fjellerup-fisker til at prøve nye steder…
Fortsætter vi østover, forbi Fjellerup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig store sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stangen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.
Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.
Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ubetydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.
ØSTKYSTEN: Vi forlader nu nordkysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begynder den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.
Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for såvel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stejle klinter op langs kysten.
Er der mange fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand. Er kysten ved Gjerrild en klassiker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er naturen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalk-rev ud i havet og byder på afvekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælkehvidt på disse lokaliteter. Der er dog også en tydelig tendens til, at den kalkholdige undergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fiskere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.
Dybt vand tæt under land holder tit fisk – selv i solskin.
Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blanke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud. Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer givetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb, hvor den lille Nimtofte Å er et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.
Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kragenæsset (11), over hvis kalkflager mangen en fin ørred og vægtig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…Netop her skyder store undersøiske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kikke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefisker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.
Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regelmæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i selve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Visse år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet… Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk ”enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som ligger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en ret god torsk.
Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.
SYDKYSTEN: På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jorde har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klassikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine hav-ørreder. Men fisk er der stadig.
Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen lastvognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pighvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud. Det er også et godt udgangspunkt for en torsketur til den lille Rothes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder. Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glatved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølvblanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.
Næste stop på vor odyssé sydover er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den stenede strand. På vej mod Jernhatten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhatten er dog en langt større attraktion – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfisketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.
Det var også tidligere en af Djurslands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.
Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobberhage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.
Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre steder, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over ”turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…
Stopsignal ved Gjerrild Strand.
Længst nede mod Ebeltoft ligger Hassenør Hage (21) og lokker. Revet her er en af de nyere pladser i området – og her skal man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende samt ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fiskekajak…
HJELM – MARSK STIGS Ø: Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land. Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Man kan også målrettet jagte en af de pighvarrer, som der i perioder kan være mange af. Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor hav-ørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.
Det var til denne ø, at Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (måske) havde været med til at myrde Kong Erik Klipping i Finderup Lade nær Viborg. Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndringstogter til fastlandet. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende havbrug, som skal producere ørred-rogn til det altid hungrende japanske marked. Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, ekskrementer, medicinrester og kemikalier fra behandling af netburene – dem må vi gerne beholde på Djursland. Jeg siger velbekomme, og den lokale kystturisme væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene, uklart vand inde under land – og manglende Blå Flag i badesæsonen…
DJURSLANDS 22 BEDSTE HAVØRRED HOTSPOTS: 1) Skovgårde, 2) Fjellerup, 3) Nederskov, 4) Treå, 5) Knudshoved, 6) Gjerrild Klint, 7) Karlby, 8) Sangstrup, 9) Store Sandvig, 10) Fornæs Fyr, 11) Kragenæsset, 12) Polderrevet, 13) Naveren, 14) Havknuden, 15) Glatved Strand, 16) Rothes Grund, 17) Rugård, 18) Jernhatten, 19) Kobberhage, 20) Elsegårde, 21) Hassenør Hage og 22) Vesthagen Hjelm.
Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.
mar 29, 2020 | Nyheder
– Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde dette skriv om dagens fiskeri, fortæller Mathias Olsen. – For en uge siden var jeg sammen med min fiskemakker Gregers og en god ven på Djursland i jagten efter den helt store havørred. Turen endte med kun 3 undermålere og en hel del kilometer i benene, for at finde nogle pladser uden andre fiskere. Det lykkedes desværre ikke at overliste den store havørred på den tur. På vej hjem i bilen var vi super trætte og rimelig skuffede. For at løfte stemningen lidt, fortalte jeg på vej hjem min ven om et helt særligt sted og inviterede ham med derover weekenden efter. Men ven var sikker på, at jeg overdrev mine fortællinger og stedet. Men han skulle i den grad få at se jeg havde ret. Så meget ret at jeg også selv lavede ny PR.
– Dagene gik og vi nærmede os dagen, hvor jeg skulle bevise mine påstande om et mægtigt fiskeri, fortsætter han. – Klokken var fem, da vækkeuret ringede. Jeg skyndte mig i tøjet og pakkede det sidste grej i bilen. Herefter mødte jeg min ven på en parkeringsplads, og derefter drog vi sammen afsted mod en dag, der går længe før vi glemmer.
– Vi startede ud med et par spots i direkte modvind, hvor jeg før har fået flere fisk under disse forhold. Efter et kort stræk uden hug startede de første havørreder med at jagte vores agn, da vi ramte et hotspot tæt ved land. Jeg så en fisk, som var helt med inde og vende efter min agn, og ved kastet efter sad den første havørred solidt på krogen. Min ven kastede hurtigt ud i samme område som mig, og ved første spinstop havde han på samme måde som mig en fin havørred på krogen. Begge fisk blev hurtigt genudsat, og derefter fortsatte kastene ind over samme badekar, men fiskene var væk. Vi affiskede derefter de sidste spots i modvind – dog uden held. Derfor besluttede vi at gå hen til nogle badekar, jeg havde fortalt min ven om på vejen hjem fra Djursland.
– Efter bare få kast helt inde under land, havde min ven en rigtig flot fisk med helt henne ved nettet, inden den rystede sig fri og forsvandt igen. Min ven var selvfølgelig skuffet, da fisken var rigtig pæn og i meget god kondition. Jeg forsikrede min ven om, at det ikke ville blive den sidste fisk, han ville få i nettet den dag. Derefter saksede vi bare derud af, på et længere stræk helt under land
– Da vi nærmede os endnu et hotspot, hvor jeg før havde haft fisk, advarede jeg lidt min ven og sagde: “Her har jeg taget store fisk”, og med store fiske mente jeg 50+ fisk. Jeg gik 50 meter fra min ven, og lige der – tre meter ude henover noget blæretang, fik jeg det største chok, da en kæmpe trykbølge fulgte min agn og kort efter leverede et plask fra en finne, som jeg godt kunne se var stor. Jeg kaldte på min ven, og han løb over mod mig. Herefter sendte jeg hurtigt et kast ud over samme område som før, og igen kunne jeg kort efter se en trykbølge følge min agn.
– Kort efter gik verden i stå, og alle tanker var helt væk. Fisken huggede hårdt og kontant på min agn to meter ude og tog derefter line af mit hjul, som jeg aldrig havde set en fisk gøre det før. Min ven så til, mens han forsøgte at bevare roen. Fisken sprang fri af vandet flere gange, den var helt enormt tung i sine udløb. Efter en længere fight og et godt samarbejde, landede vi denne flotte nedgænger, som tilsyneladende havde nået at spise sig gode kræfter til, siden den havde givet sine gener videre i åen. Fisken målte 73 cm, og var dermed min nye kyst PR. Vi tog et par billeder og små videoer af fisken, inden den blev sendt retur i vandet for at spise sig i endnu bedre topform.
– Vi fiskede selvfølgelig lidt videre over samme spot, men måtte efter noget tid vandre videre til det næste spot, som jeg havde i tankerne. Jeg kunne mærke, at min ven også gerne ville lave PR eller i det mindste ramme større fisk. Da vi kom til det udvalgte spot, var han meget i tvivl om, hvorvidt valget nu også var rigtigt. Kort efter bad jeg ham kaste helt ind under land i et badekar, hvor jeg før har set fisk. Efter bare et spinstop hamrede en flot gylden farvet fisk på hans agn, og han lignede en der var faldet ned fra månen. Fisken målte 56 cm, og blev også nænsomt sat ud igen. Herefter var han ikke længere i tvivl: Nu vil han gerne give dette spot lidt mere opmærksomhed.
– Kort efter havde jeg fisk på, og han kastede igen ud bagved min fisk. Og tro det eller ej, der midt i min lille kamp med en mindre fisk, fangede han en flot blank fisk på 55 cm i en vanvittig kondition. Min ven havde nu to fisk på under ti kast, som begge lagde sig ind i hans top 3 største havørreder nogensinde. Begge fisk blev foreviget på kamera og sendt afsted i det klare vand igen. Herefter fulgte et par mindre fisk, og vi var egentlig godt tilfredse med dagen.
– Under frokosten talte vi om, at vi egentlig kun manglede lidt bonanza fiskeri, før vi kunne sige, at alle vores ønsker var opfyldt denne dag. Og ja det fik vi så på et ellers ukendt spot, men som jeg før har fisket sporadisk eller i meget få minutter. Fiskene her var mega glubske ogmøghamrende aggressive. Dagen endte med 7 fisk godt over målet, 4 fisk omkring målet og 8 fisk under målet. Alt i alt en helt uforglemmelig dag ved vandet, slutter Mathias.
mar 23, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.
Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.
Af BO JENSEN
DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.
Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.
Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.
Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.
I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.
MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.
STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.
Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.
Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.
Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.
Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.
HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.
– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.
– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle
give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.
I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.
HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.
Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.
PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:
JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.
Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.
KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.
På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.
Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.
BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.
ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.
ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.
Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.
Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.
VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.
I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.
VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.
Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.
mar 6, 2020 | Nyheder
Der er blevet taget en hel del flotte blanke havørreder på Djursland hen over vinteren, hvoraf du har kunnet se en del af dem som fangstrapporter her på fiskogfri.dk. En af dem, der lige har haft held i sprøjten, er Peter Broni:
– Da jeg stod op om morgenen i går og så vejrudsigten, havde jeg næsten forkastet idéen om at skulle afsted på kysten, fortæller han. Men så slog det mig, at det meget grumsede vand ved Gjerrild nok var faldet lidt til ro. Jeg startede fiskeriet med at sætte min 17 grams Silling på, men skiftede lidt senere til en Grizzly Tobis i samme vægt.
– Efter en fire fem kast sagde det bang, og stangen fleksede, fortsætter han. – Jeg vidste med det samme, at det var en god fisk. Efter 10 minutter med et enkelt spring og lidt udløb samt nogle vendinger derude, gav den op og kunne nettes uden de store problemer. Så det var en af de gode dage efter en frygtelig masse 0 dage. Havørreden var 71 centimeter.
– Jeg fik også et hug mere efter en halv times fiskeri, og denne fisk på 56 centimeter blev genudsat, da jeg jo ikke havde brug for mere end én fisk til at spise, slutter Peter.
Hvis du har fanget en flot fisk eller har oplevet noget spændende ude ved vandet, så hører vi meget gerne fra dig på telefon 30 70 02 36 eller mail jb@fiskogfri.dk
