De sidste par dage har budt på plusgrader for første gang i længere tid, og det er virkelig noget, der har lokket folk på kysten. En af dem er Gytis Su:

– Her den anden dag var der godt sus i sejlene, men jeg fandt et fint sted, der lå lidt i læ for vinden, beretter han. – På spin fik jeg hurtigt tre havørred på 46, 48 og 53 centimeter. Jeg var ude for at teste mit nye Daiwa Fuego hjul, så det var super fedt at få lidt action i den anden ende, så jeg kunne se, hvad det duede til. Efter lidt tid flyttede jeg til en anden plads, hvor der var en lomme med vand, der var hele to grader varmere.

– Mit træk skulle vise sig at være en god strategi, for allerede efter en times fiskeri fik jeg et solidt hug. Fisken leverede en eminent fight, og det var ikke let at styre fisken i de høje bølger. Til sidst lykkedes det dog at få den over 65 centimeter lange blanke havørred i nettet, og jeg var jublende lykkelig, for det er den største overspringer, jeg nogensinde har fanget. Så er det bare med at komme ud og fiske endnu mere samt fange en, der er endnu større.

 

Friluftsland Fødselsdag

 

En flot overspringer til Gytis S

En flot overspringer til Gytis.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This