Lystfisker Danmark har, som du har kunnet læse i går på fiskogfri.dk – netop startet en kampagne sammen med DSF og brancheforeningen Dansk Lystfiskeri. Formålet er at få flere til at bidrage til plejen af vores fiskebestande ved at købe fisketegn. Det er et rigtig godt initiativ – for flere penge til ophjælpning af fiskebestandene vil mildest talt falde på et tørt sted i en tid, hvor mange af de mest populære fiskerier bliver dårligere og dårligere.
De lystfiskere, der pt ikke betaler fisketegn, er sandsynligvis opdelt i tre grupper: 1) Dem der ikke er klar over, at det findes. 2) Folk der ved, at det findes og gerne vil købe det, men ikke lige har fået taget sig sammen – og så 3) Dem der bevidst har valgt det fra.
Sidstnævnte har måske tænkt: Hvorfor købe fisketegn, hvis det alligevel bare går til ørred og laks? Det spørgsmål er der historisk set – og med rette – rigtig mange der har stillet sig selv. Især dem der primært dyrker nogle af de andre spændende former for fiskeri, som reelt set aldrig rigtig er blevet tilgodeset for fisketegnsmidlerne. I min optik er situationen dog anderledes nu, efter der i en årrække har været en helt berettiget debat og kritik om brugen af fisketegnsmidlerne. Det har nemlig ført til en større lydhørhed over for en fremtidig brug af midlerne, der – forhåbentlig – i højere grad kommer til at tilgodese bredden i dansk lystfiskeri. Netop derfor mener jeg, at tiden må være moden til, at også alle de, der over årene bevidst har fravalgt fisketegnet – nu giver det en chance med åbent sind og bidrager til at booste dansk lystfiskeri på alle fronter i en tid, hvor der er mere behov for det end nogensinde før.
Selvom brugen af fisketegnsmidlerne helt klart bevæger sig i den rigtig retning og arbejdet der udføres fortjener at alle bidrager – så er der stadig rum for forbedringer, effektivisering og omprioriteringer. Vil du selv påvirke situationen, så midlerne i højre grad bliver brugt på noget, som også du kan identificere dig med, så er det bedste, du kan gøre, at melde dig ind i enten Danmarks Sportsfiskerforbund som privatperson – eller brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, hvis du er en professionel aktør i branchen. Deltag proaktivt i arbejdet og bidrag på den måde til at skubbe udviklingen i netop den retning, som du selv mener er mest optimal for dansk lystfiskeri.
Når alt det er sagt – så er der pt flere adskillige fiskearter, der er mindst lige så spændende, sjove og udfordrende som fx ørreder, hvor der er masser af fisk at fange – og dermed et kæmpe potentiale for gode oplevelser, et godt fiskeri – og en potentiel vækst i lystfiskerbranchen. Og her tænker jeg ikke så meget på sæsonbetingede masseforekomster af fx hornfisk, sild og makrel – men især de mange spændende fredfiskearter, der året rundt byder på rigtig gode fiskemuligheder i Danmark. I de fleste af vores naboblande er også arter som fx karper, suder og brasen tænkt ind i fiskeplejen. Og ikke som som “skidtfisk”, men som højt værdsatte sportsfiskearter, der fortjener beskyttelse og bestandspleje på linje med fx rovfisk. Jo flere der indløser fisketegn, desto bedre vil vi også fremover kunne øge bredden i dansk lystfiskeri – uden at det nødvendigvis går ud over de arter, som over årene har fået tildelt hovedparten af midlerne.
For tre år siden på samme tid havde en gruppe initiativrige branchefolk indkaldt til stiftende generalforsamling for brancheforeningen – Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer interesser for professionelle aktører inden for lystfiskerbranchen – fx grejbutikker, grossister, producenter, fiskeguides, opdrættere, formidlere og søejere.
I går – tre år efter – mødtes foreningen igen på fynske Broholm Slot for at afholde den årlige generalforsamling og gøre status over, hvad der er sket. Og det er faktisk ikke så lidt. Der er ingen tvivl om, at Dansk Lystfiskeri har givet ny energi til det danske lystfiskeri, genereret nye ideer – og katalyseret et endnu bedre og bredere samarbejde med interessenter samt ikke mindst myndigheder omkring det at skabe bedre fiskebestande til glæde for alle.
Blandt de forsamlede var politikeren Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, der – som du kunne læse i går på fiskogfri.dk – har taget et virkelig godt initiativ til at få flere af lystfiskernes vigtigste mærkesager hevet med ind og sat på dagsordenen i de fiskeriforhandlinger, der foregår lige nu. Og hans idé med netop dette blev plantet og givet videre til Lidegaard af Lars Frithjof Nielsen fra Garmin til et DL-arrangement på Spar Lystfiskeris Fyrholm. Et godt eksempel på noget af det gode lobbyarbejde foreningen laver – og som rent faktisk fører til noget. Vi må så håbe, at det lykkes Radikale Venstre at få mærkesagerne igennem, hvor der blandt de vigtigste kan nævnes ophøjelse af laks, havørred, gedde, aborre og sandart til ”gamefish”, krone til krone tilskud til fisketegnsmidlerne, så puljen fordobles – og arbejdet med at få flere fisketegnsmidler gennem bedre formidling og betaling fra fx pensionister.
Dansk Lystfiskeri gør det godt – og eksekverer proaktivt et bredt, frugtbart samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, Fishing in Denmark, forskere og myndigheder, der kun kan øge chancerne, for at det forhåbentlig vil lykkes at få rettet op på fortidens miljøsynder, så vi har et godt fiskeri at tilbyde vores børn og børnebørn.
Så – er du en af de aktører i den danske fiskebranche, der endnu ikke er medlem af Dansk Lystfiskeri, er det bare med at blive medlem og støtte branchens arbejde for et bedre fiskeri i Danmark. Og – er du en helt almindelig lystfisker – så støt din grej pusher – især hvis han også støtter dig, ved at være medlem af DL.
Brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri afholdt i går aftes møde om iværksættelse af en øget skarvregulering i samarbejde med DSF, Fishing Zealand og Lystfisker Danmark. Helt konkret har DSF OG DL i fællesskab ansat en ny rådgiver, der skal koordinere og facilitere opbygning af viden og netværk omkring en forbedret indsats for at regulere skarvbestandene intelligent, så man får nedsat fiskeprædationen med respekt for både skarven som art og øvrige naturbrugeres interesser.
Blandt oplægsholderne var skarvforskeren Niels Jepsen fra DTU Aqua, Eigil Andersen fra Miljøstyrelsen, Kaare M. Ebert fra DSF og selvfølgelig den nye skarvrådgiver Lars Erlandsen Brun, der fortalte om formålet med den nationale rådgivning samt muligheder og udfordringer inden for rammerne af den nuværende forvaltning.
Et vigtigt fokus var, hvordan man rent lavpraktisk etablerer gode og effektive netværk mellem lystfiskere, jægere og andre frivillige, der aktivt ønsker at deltage i skarvereguleringen. Rammerne for at få reduceret skarvbestandene til et for fiskebestandene mere bæredygtigt niveau er nu til stede lød det, men for at få iværksat en regulering af skarven, der for alvor rykker, er det nu essentielt at finde frivillige, motiverede ildsjæle rundt omkring i landet, der rent lavpraktisk kan udføre selve reguleringsarbejdet.
Lars Erlandsen Brun opfordrede derfor lokale foreninger rundt omkring i landet til i korte træk at gå frem efter følgende drejebog:
Etabler en lokal skarvgruppe – beskriv og fordel opgaver
Definer et indsatsområde
Kortlæg problemstillingen – sted og tid
Kortlæg mulighederne for regulering af skarv i området
Opbyg et netværk af reguleringsjægere
Klarlæg reguleringsjægernes opgaver og rammer – samt specialopgaver
Koordiner reguleringsindsatsen
Hold øje for nærhed
Prioriter personlig kontakt til lodsejerne, hvor reguleringen skal foregå
Involver er og informer myndigheder
Vær opmærksom på ordlyd og italesættelse af reguleringen over for offentligheden
Evaluer planen
Så til alle dem, der tripper for at få sat skub i skarvreguleringen lokalt: Kontakt Lars Erlandsen Brun på tlf. 60 19 85 50 eller lars@dansklystfiskeri.dk
Bliver oplægget fra DSF, DL og Radikale Venstre vedtaget er der lidt mere grund til optimisme for fremtidens lystfiskere, selvom der stadig vil være lang vej igen med at forbedre naturgrundlaget gennem fx habitatsforbedringer og forureningsbekæmpelse mm.
I samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og brancheforeningen Dansk Lystfiskeri har Martin Lidegaard fra Radikale Venstre lavet et visionært oplæg på, hvordan man relativt simpelt kan skabe store forbedringer i Dansk Lystfiskeri. Eller sagt på en anden måde – lægge ud med at plukke nogle af de lavest hængende frugter til glæde for fiskebestandene, lystfiskerne og ikke mindst samfundet som helhed.
AF JENS BURSELL
Netop dette er omdrejningspunktet for en konference, der i dag afholdes på Christiansborg under temaet ”Hvordan styrker vi lystfiskeri i Danmark?” Der vil være deltagelse af ministre, politikere, DSF, Dansk Lystfiskeri, Lystfisker Danmark og en række interessenter omkring dansk lystfiskeri – samt selvfølgelig Fisk & Fri.
Udspillet, der skal præsenteres og debatteres på Borgen midt på dagen – får du i uforkortet længde her, hvorefter vi senere på dagen følger op med et interview med Martin Lidegaard om nogle af de vigtigste punkter i oplægget.
Martin Lidegaard fra Radikale Venstre har i samråd med med Dansk Lystfiskeri og DSF – lavet et oplæg til, hvordan man på en række punkter ret hurtigt kan styrke dansk lystfiskeri. Foto: Peter Lyngby
Et levende lystfiskeri i Danmark
PRESSEMEDDELSE: – Set ovenfra byder Danmark på en rig og varieret vandnatur. Overalt ses rindende vand i åer og bække, mens talrige blå pletter viser søer og moser. Ikke mindst er Danmark omgivet af hav og har flere tusinde kilometer kyster. Rent geografisk burde Danmark være et eldorado for fisk og lystfiskere fra nær og fjern. Sådan er det desværre ikke. Vores vande og mange fiskebestande er under hårdt pres, og vi er langt fra at udfolde lystfiskeriets rekreative og økonomiske potentiale i Danmark.
– Vores vande og mange fiskebestande er under hårdt pres, og vi er langt fra at udfolde lystfiskeriets rekreative og økonomiske potentiale i Danmark. Mere end 500.000 danskere tilbringer hvert år tid i den danske natur med en fiskestang i hånden eller net i havet. Det samme gør flere hundrede tusinde udenlandske turister. Samlet set er lystfiskeri en af de mest udbredte fritidsinteresser i Danmark, og lystfiskeriet omsætter for flere milliarder kroner i den danske økonomi. Alligevel har der ikke været det nødvendige politisk fokus på at sikre et levende lystfiskeri i Danmark, og det ønsker Radikale Venstre at gøre op med i dette forslag til en ny politisk handlingsplan for dansk lystfiskeri. Handlingsplanen er blevet til i tæt samarbejde med Dansk Lystfiskeri og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Radikale Venstre foreslår at:
Fokusere fiskeriforvaltningen i retning af lystfiskeriets potentialer, herunder et omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, havørred og laks fanget i Danmark, så disse arter alene kan fiskes af lystfiskere.
Styrke lystfiskeriet gennem flere økonomiske ressourcer til Fiskeplejen.
Øge indsatsen for begrænsning af skarvens pres for at genetablere sårbare fiskebestande.
Pensionister fremover skal indløse det statslige fisketegn, og at flere af fisketegnsmidlerne går til fiskepleje.
Opbakning til og udvikling af det frivillige engagement, som tusindvis af frivillige lystfiskere hvert år bidrager med.
Sikre adgangsforhold for lystfiskere til den danske natur.
Opprioritere det rekreative lystfiskeri i en række danske vandom råder, blandt andet ved at ændre status og bekendtgørelser for brakke vandområder.
Genetablere frie passager for de to store vandsystemer ved Gudenåen og Storåen.
Med det nye oplæg skal det ikke kun være folk mellem 18 og 67, der skal betale fiskekort – nu skal pensionister også betale.
En politisk handlingsplan der går fra vision til virkelighed
– Lystfiskeri i Danmark kan styrkes markant ved at opnå politisk opbakning til en række konkrete indsatser og sigtepunkter. Afgørende er at få forbedret vandmiljøet og især nedbragt udledning af kvælstof fra landbruget og udslip af spildevand. Derfor er det af vital betydning for lystfiskeriet, at den grønne trepart går fra vision til handling og virkelighed. Men på den korte bane er der også brug for andre tiltag, der kan styrke lystfiskernes vilkår i Danmark – til gavn for dem, naturen og kommende generationer.
– Radikale Venstre glæder sig over, at der nu er afsat midler til en videreførelse af den nationale lystfiskerstrategi i Assens, hvilket gør det muligt for lystfiskerne at spille en mere aktiv rolle i at fremme og udvikle dansk lystfiskeri. En strategi gør det imidlertid ikke alene. Der er brug for politisk handlingsplan for lystfiskeriet i Danmark, der bør indeholde følgende elementer:
En fiskeriforvaltning, som fokuserer på lystfiskeriets potentialer.
– Fiskeriforvaltningen bør rette fokus mod lystfiskeri, hvor en række fiskearter tilfører langt højere rekreativ og økonomisk værdi som ’lystfisker-fisk’ end ved erhvervsfiskeri. Turisme omkring lystfiskeri er voksende, og sunde fiskebestande kan sikre nye veje til økonomi i naturen – ikke på bekostning af naturen. Derfor foreslår vi et omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, havørred og laks fanget i Danmark, så disse arter alene kan fiskes af lystfiskere. Arterne har helt marginal betydning for det danske erhvervsfiskeri, men stor værdi for lystfiskere.
– Fiskeriforvaltningen bør ligeledes opprioritere det rekreative lystfiskeri i en række danske vandområder. F.eks. ved at ændre status og bekendtgørelser for brakke vandområder generelt, eller lokalt i områder som vestjyske fjorde og på Sydsjælland, hvor der er et stort rekreativt potentiale for lystfiskeri.
Øge indsatsen mod skarvens pres på sårbare fiskebestande
– Skarven er en smuk og fascinerende fugl, som altid bør have sin plads i den danske natur. Skarven var tidligere en truet fugl og blev fredet i EU. Nu er fuglen langtfra truet, og Danmark har en høj bestandstæthed af skarv. En voksen fugl spiser omkring 500 gram fisk om dagen, og den nuværende skarvbestand vanskeliggør genetablering af vores sårbare fiskebestande og fastholder fiskebestandene på et kritisk lavt niveau. F.eks. er der netop indført totalt hjemtagningsforbud for torsk i Østersøen, hvor torskebestanden er udsat for en lang række alvorlige presfaktorer – men alene antallet af skarv er isoleret set nok til helt at forhindre en reetablering af torskebestanden. I lystfiskerhistorisk sammenhæng er Skjernå-laksens tilbagevenden et af de helt store fyrtårne, men biologer vurderer i øjeblikket, at mere end halvdelen af de unge laks, som trækker mod havet for at vokse op – bliver spist af skarv i nedre dele af åen og i fjorden. Den nuværende skarvforvaltning bør derfor ændres og en national koordinering af reguleringen bør understøttes med respekt for den samlede biodiversitet og inden for EU’s regler på området.
Pensionister skal også indløse fisketegn og flere midler bør gå til fiskeplejen
– Danske lyst- og fritidsfiskere skal indløse fisketegn for at fiske. Prisen på et fisketegn udgør et par hundrede kroner årligt, som går videre til fiskepleje. Det er en god model, hvor alle, uanset indkomst, kan være med og nyde fiskeriet langs de danske kyster, søer og åer. Folkepensionister og personer under 18 år er i dag fritaget for at indløse fisketegn, men på grund af den demografiske udvikling udgør folkepensionister en stadig større del af medlemmer i lystfisker- og fritidsfiskerforeninger. Det betyder at færre lystfiskere i fremtiden vil skulle indløse fisketegn. Det risikerer at underminere fiskeplejen i Danmark – et arbejde vi alle bør bidrage til. Unge såvel som ældre. Derfor foreslår Radikale Venstre at afskaffe pensionisters fritagelse fra at skulle indløse fisketegn. Herved øges kendskab til fiskeregler om bl.a. mindstemål og fredningstider, styrkes datagrundlaget for lystfiskeri og der kommer flere midler til fiskeplejen. I dag går der 10 mio. kroner til vandpleje-arbejde i kommunerne, som er Danmarks egen finansiering for at modtage EU-støtte for at kunne leve op til vandrammedirektivet. Dette beløb kommer ikke nødvendigvis fiskene til gode og bør føres tilbage til fiskepleje. Derfor foreslår Radikale Venstre at midlerne til vandpleje indgår i finansieringen af den kommende grønne trepart.
Med forslagene fra Radikale venstre lægges der blandt andet op til at nye lystfiskere skal have mere viden og information om fiskeriet inden de går i gang.
Fisk er levende væsener og skal håndteres korrekt
– Radikale Venstre foreslår, at der i forbindelse med indløsning af fisketegnet stilles viden om korrekt håndtering og en frivillig test til rådighed for lystfiskeren. Der er udviklet en test af Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark.
Styrke lystfiskeriet gennem flere økonomiske ressourcer til fiskeplejen
– Fiskeplejen gavner alle dele af dansk fiskeri og bør derfor også understøttes af staten med en tilskudsordning, hvor lystfiskernes indsamlede midler fra fisketegnet, suppleres krone til krone fra staten til øget fiskepleje og regionale indsatser, finansieret fra de betydelige tilskudsordninger, som fiskeriområdet oppebærer, årligt 30-40 mio. kroner.
Opbakning til og udvikling af det frivillige engagement
– I Danmark findes der mere end 200 lystfiskerforeninger, som hvert år bidrager med mange tusinde frivillige arbejdstimer. Alene i Danmarks Sportsfiskerforbund udfører medlemsforeninger mere end 60.000 timers frivilligt arbejde årligt. I Grøn trepart ligges der op til øget lokal involvering gennem kystvandråd og vandoplands styregrupper. Dette er centralt, da det vil skabe en lokal forankring og opbakning til den grønne omstilling. Dette kan sikres med enkle midler, så det frivillige engagement omkring vandpleje gøres større. Ressourcer tilført til at håndtere det administrative arbejde forbundet med vandpleje i ferskvandet, vil gøre det lettere at fremme frivilligt engagement omkring lokale grusbander og vandplejeteams. Dette er en særdeles vigtig indsats, fordi kvaliteten af det udbredte kystfiskeri efter havørred i høj grad afhænger af tilstanden i de helt små vandløb. Og mange af dem er ikke medtaget i vandrammeprojekterne.
– Kystfiskeri efter havørred er nærmest nationalsporten blandt danske lystfiskere, ligesom dette fiskeri hvert år tiltrække mange tusinde udenlandske lystfiskerturister. I forbindelse med forhandlinger i regi af Grøn trepart vil Radikale Venstre afsætte ressourcer til at håndtere det administrative arbejde (tilladelser m.m.), som er forbundet med marin vandpleje samt understøtte foreningslivet med uddannelse og rådgivning af de frivillige.
Sikre bedre adgangsforhold til Danmarks fiskepladser
– Lystfiskere er engagerede brugere og beskyttere af den danske natur, og de bør sikres adgang til danske vande. Derfor bør der nedsættes en task-force til at belyse, hvordan man i fremtiden sikrer offentlighedens adgang til lystfiskeri, bl.a. via almen adgang til fiskepladser herunder problemstilling i forhold til nationalparker, beskyttede områder og private opkøb af ferske vande.
De store vandprojekter
– Som nævnt burde Danmark være et internationalt eldorado for lystfiskeri. Det er dog svært at leve op til denne vision, så længe to af Danmarks største vandsystemer er amputerede. Der er tale om Gudenåen og Storåen. De to vandsystemer vil kunne forbedres markant ved at sikre frit løb for vandløbene ved at fjerne spærringerne ved Tange og Holstebro. Med dette udspil ønsker Radikale Venstre at skabe rammerne for levende lystfiskeri i Danmark på tværs af generationer, så endnu flere børn, unge og ældre kan dele minder fra naturen langs vores skønne kyster, søer og vandløb.
Netop dette spørgsmål har stor betydning, når politikerne skal overbevises om at investere i at forbedre levevilkårene for vores fiskebestande. Det er tidligere undersøgt flere gange – både i Danmark og udlandet, men for at få 100 % opdaterede og endnu mere pålidelige estimater, har brancheforeningen Dansk Lystfiskeri i samarbejde med Lystfisker Danmark og Niras iværksat en undersøgelse for at komme med det bedste bud på værdien af dansk lystfiskeri anno 2024.
Undersøgelsen, der i princippet er en metaanalyse af gamle undersøgelser opdateret og fremskrevet med nye data, viser at 567.900 danske lystfiskere i snit bruger 3.100 kroner på deres hobby årligt, hvilket ifølge undersøgelsen beløber sig til 1,7 milliarder kroner om året. Hertil skal lægges bådindkøb samt de 840 kroner som 232.000 udenlandske lystfiskerturister hvert år gennemsnitligt lægger i Danmark. Hermed ender de nyeste tal på 2,15 milliarder som den samlede socioøkonomiske værdi af dansk lystfiskeri på et år. – Dette tal er dog kun målt i direkte omsætning – medregnes den afledte økonomiske gevinst på lystfiskerturisterne er tallet betydeligt højere.
Timingen af rapporten er helt perfekt, eftersom der i september afholdes konference på Christiansborgom, hvordan vi kan forbedre dansk lystfiskeri. Og her er et opdateret estimat på den sociøkonomiske værdi et værdifuldt argument for at forbedre tilstandene ved de danske vande.
For to år siden stiftedes den danske brancheforening Dansk Lystfiskeri (DL) – og det er gået stærkt fremad med en lang række spændende projekter lige siden. I går holdt foreningen sin tredje generalforsamling på fynske Broholm Slot, og der var mange fremmødte fra hele branchen – lige fra grejproducenter og grossister til grejhandlere, mediefolk, fiskeguides og fiskeavlere.
Det er fantastisk at se det gode og frugtbare samarbejde, der er opstået mellem DL og Danmarks Sportsfiskerforening – samt Fishing In Denmark, der repræsenterer statens interesser i lystfiskeriet. Til at starte med var sidstnævnte især fokuseret på den potentielle socioøkonomiske gevinst ved flere lystfiskere og især turister, men der er over tid sket en sund og ændret vægtning i retning af mere fokus på fiskepleje i erkendelsen af, at flere fisk er af meget høj prioritet. Det er godt at se.
Så er du en del af den danske fiskebranche – og ikke endnu er blevet medlem af DL – så kan det kun gå for langsomt med at melde sig ind, hvorved du også selv kan bidrage til at skabe et bedre lystfiskeri i Danmark. Læs mere om Dansk Lystfiskeri her.
På dagen havde Pure Fishing og VMC/Rapala medbragt lånegrejer, så der blev fisket flittigt i pauserne samt efter arrangementet. På billedet ser du en af de fine fisk, der kom op af voldgraven til et hurtigt foto efter de sidste ord var sagt til generalforsamlingen. Gedden her blev taget af Frank Næsager Sjøgreen på en Berkley Zilla Tailswinger med curlytail. Ovenfor ses Peter Lyngby – formand for DL i færd med sin årsberetning.
Frank Næsager Sjøgreen med sin fine gedde fra voldgraven.
Danmark har i årtier haft et fantastisk torskefiskeri fra tur- og småbåde på blandt andet Bælterne og i Øresund. Fiskeriet toppede med stortorsk i 1975-2015, men siden da er fiskeriet gået stødt ned ad bakke med både færre og mindre fisk – især de sidste fem år. I bælterne er fiskeriet nærmest helt kollapset, men i Øresund er der stadig en relativt god bestand af mindre fisk. Desværre står det samlet set så dårligt til, at man per 1. januar 2024 har forbudt al hjemtagning af torsk i de indre danske farvande.
I denne video er Jens Bursell taget ud efter den sidste nytårstorsk på skibet Fyrholm med brancheforeningen Dansk Lystfiskeri – samt i småbåd med sine venner på Øresund. Undervejs får vi en snak med Gorm Siiger om fiskeriet i de gode gamle stortorskedage – samt hører, hvad både skipper Martin Hubert samt lystfiskere og forskellige repræsentanter for branchen, har at sige om situationen, der er katastrofal for dansk lystfiskeri. Vi møder blandt andet Gordon P. Henriksen fra Dansk Lystfiskeri samt taler med formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, politikeren Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre, Lars Nielsen fra Garmin, Jan Kristoffersen fra Jans Lystfisksershop, Marie Brandt fra Fiskeklub København, Thomas Petersen fra grejproducenten Westin Fishing og fiskeguiden Jan Svenstrup.
Glæd dig til et par hyggelige fisketure med masser af sjove historier, tankevækkende betragtninger – samt konstruktive løsningsforslag på de kæmpestore udfordringer, som dansk lystfiskeri står over for lige nu. Og så får du også opskriften på en ret god cocktail – Black Velvet.
Er du som kommerciel aktør i lystfiskerbranchen endnu ikke blevet medlem af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, er det bare med at melde dig ind, så du kan bakke op om alle de mange nye spændende tiltag, der er i støbeskeen for at skabe et bedre fiskeri for de danske lystfiskere.
Netop flere fisk er overskriften på Branchedagen den 8. september klokken 10.30 til 19.00 ved Fyelmose Put and Take, hvor du får en unik chance for at møde og diskutere med de eksperter og forskere, som ved hvad der er op og ned på udsætninger, fiskepleje og fiskebestande.
– Faktisk er det så sjældent set et samlet lineup af skarpe oplægsholdere, at det meget vel kan blive en historisk dag i Fyelmose, lyder det fra brancheforeningens formand Peter Lyngby. – Her har vi virkelig en chance for at levere vores synspunkter til de personer, som blandt andet varetager vores Fisketegnsmidler. Sidste tilmelding til Branchedagen er i morgen, så hvis du ikke allerede er tilmeldt, er det om at få kontaktet Peter Lyngby på info@dansklystfiskeri.dk
Blandt oplægsholderne er Jens Bursell/Fisk & Fri samt en række andre professionelle aktører i branchen – her i blandt Arne Kvist Rønnest, Lystfisker Danmark – Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund – Lars Frithjof Nielsen, Garmin – Gordon P. Henriksen, Megalops – Christen Stenild, Pure Fishing. Forskningsinstitutionerne er stærkt repræsenteret med Theis Kragh, Syddansk Universitet – Henrik Carl, Zoologisk Museum og Anders Koed, DTU Aqua. Sidstnævnte møder desuden talstærkt op med fem medarbejdere, som varetager en stor del af vores fiskepleje: Finn Sivebæk, Dorte Bekkevold, Bjarke I. Dehli, Kim Aarestrup og Henrik D. Ravn.
Eftermiddagens debat styres med hård hånd af forfatter, journalist og TV-vært Mikkel Frey Damgaard.
Brancheorganisationen for kommercielle aktører i den danske lystfiskerbranche – Dansk Lystfiskeri – er pr. 21 juni 2022 optaget i Paragraf 7 udvalget, udmeldes det på foreningens hjemmeside. Paragraf 7 udvalget er det råd, der bestemmer, hvordan de cirka 40 millioner som hvert år indbetales via fisketegn af lystfiskere i Danmark skal bruges.
PÅ DLs hjemmeside udmeldes følgende: – Dansk Lystfiskeri vil i udvalget arbejde for flere fisk til danske lystfiskere og en stærkere markedsføring af fisketegnet, så det bliver enklere for grejbutikker og overnatningssteder at sælge fisketegnet. Når flere indløser fisketegnet, vil det resultere i flere midler til fiskepleje og udsætninger af fisk, slutter DL.
Blandt de øvrige medlemmer i udvalget, som rådgives af DTU Aqua, er Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Kystfiskerforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Akvakultur.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
