feb 10, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder
Torben Kaas – Danmarks Sportsfiskerforbund
Fisk & Fri har i en længere årrække skrevet om behovet for at se brugen af Fisketegnsmidlerne efter i sømmene. I efteråret 2023 foreslog DSF og andre så en række ændringer i brugen af fisketegnsmidlerne, som blev omtalt på fiskogfri.dk. Vi har stillet DSFs formand Torben Kaas om tre skarpe om, hvordan det så er gået.
AF JENS BURSELL
Der har vi mange år været snakket meget om, hvordan men kunne optimere eller reformere brugen af fisketegnsmidler, som er den pulje af penge, der kommer ind på salget af det statslige fisketegn. Et af de punkter, der især har stor opbakning derude blandt lystfiskerne er at sikre en model, der tilgodeser alle danske lystfiskere.
Brug af fisketegnsmidler der afspejler bredden i dansk lystfiskeri
Kommer fisketegnsmidlerne i højere grad til at afspejle bredden i dansk lystfiskeri – og hvordan?
– Det tror jeg bestemt, men det er for tidligt at sige, hvordan det ender, fortæller Torben. – Fiskeplejen kører i 3-årige handleplaner. Det er ved planlægningen af de handleplaner, vi har bedst mulighed for at påvirke tingene. Vi har bedt om, at vi denne gang får en ekstra god og lang proces med at lægge planerne for perioden 2026 til 2028, så vi alle kan komme med vores ønsker og regne med, at ønskerne kan blive diskuteret grundigt og afvejet mod hinanden. Den er den proces, vi nu har haft første møde i.
– Jeg oplever, at både Fiskeriministeriet og DTU Aqua har været lydhøre over for vores og andres ønsker om grundig forberedelse af den kommende planperiode. På det, vi hidtil har hørt, synes jeg også, DTU Aqua og ministeriet er lydhøre over for ønskerne om at lade bredden i lystfiskeriet afspejle i måden, pengene bliver brugt på. Så ja, jeg har de bedste forhåbninger om, at bredere dagsordener.
– Når det er sagt, så hviler der også et ansvar på lystfiskerne. En ganske stor del af fisketegnsmidlerne er hidtil brugt på projekter, som vedrører vandløb, laks og havørreder. Indsatsen er understøttet af, at foreninger og frivillige hvert år bruger 10.000-vis af frivilligtimer på at arbejde med vandløbene og fiskeplejen. Vi får brug for, at lystfiskerne og foreningerne omkring fiskeriet i søer, på havet og ved kysten også kommer på banen og viser os, at man er parat til selv at hjælpe indsatserne på vej. Jeg tror, den lyst og energi er derude, men jeg noterer også, at et vigtigt projekt omkring værdien af søfiskeriet på Sjælland måtte aflyses på grund af manglende lystfiskerdeltagelse, og at DSFs kampagne om indrapportering af søernes tilstand i sommeren 2024 havde en meget lav opbakning blandt søfiskerne. Har vi ikke f.eks. søfiskernes opbakning og aktive deltagelse, bliver det svært for os at overbevise andre om, at deres dagsorden er vigtig.
Konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne?
I Fisk & Fri interviewet fra 2023, der er linket til nederst i teksten, siger du: “– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.”
Hvordan er det gået? Hvordan har man adresserer man problemstillingen med DTU Aquas inhabilitet med sin dobbeltrolle med rådgivning i paragraf 7 – og manglende udbud på projekter?
– Det har vi diskuteret grundigt, forklarer Torben. – Fiskeriministeriet har ud fra de anstrengelser skrevet et visionspapir for fiskeplejen, hvor alle de principper, der skal med ind i planlægningen af fiskeplejen, står skrevet ned. Det er et papir, jeg er meget tilfreds med, og som også giver rum til at konkurrenceudsætte forskningsprojekter. Det papir har vi med os, når vi diskuterer den kommende handlingsplan.
– Lige nu er vi ved at definere indholdet af de kommende tre års fiskepleje. Når vi har overblik over, hvordan indholdet ser ud, er det tid at kigge på, om det på nogle områder kan give værdi at konkurrenceudsætte. For mig at se, vil det særligt være tilfældet for aktiviteter, hvor vi andre steder har stærke forskningsmiljøer. Her er der jo mulighed for, at vi kan øge kvaliteten af forskningen ved at gå til specialiserede forskningsmiljøer. Vi er endnu ikke kommet langt nok til at diskutere spørgsmålet om inhabilitet, men det kommer, når det bliver aktuelt at udbyde opgaver under fiskeplejen.
– Konkurrenceudsætningen er et tveægget sværd, og det skal vi hele tiden være opmærksomme på. På den ene side er konkurrenceudsætning sundt, fordi det sikrer den bedste vare ud fra de kriterier, man sætter op – forskningskvalitet, pris, samarbejde med frivillige osv. På den anden side er der i mange år opbygget relationer, historik og samarbejder, som i sig selv har en værdi, og som vi er nødt til at værne om.
Gennemsigtighed i brugen af Fisketegnsmidlerne
Hvordan går det med bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen?
– Det visionspapir for fiskeplejen, jeg nævnte lige før, forholder sig også til spørgsmålet om transparens. Det skal vi have. DTU Aqua afrapporterer økonomisk til Fiskeriministeriet, og det har ministeriet stillet sig tilfreds med. Dertil er der en offentlig afrapportering af nogle hovedtal fra fiskeplejen. Vores interesse i DSF er ikke så meget at gå i detaljer med de enkelte projekters økonomi. Det må vi tro på, at Fiskeriministeriet gør. Vores interesse er at følge med i, om de projekter og prioriteringer, vi er med til at anbefale over for fiskeriministeren, også bliver ført ud i livet, så intentionen med vores rådgivning af ministeren bliver realiseret. Det har vi svært ved på baggrund af de overordnede tal, vi lige nu har adgang til, så det er noget, der vil komme på bordet.
– DSF har alene en rådgivende funktion, hvor vi støtter fiskeriministeren i hans beslutninger om brug af fisketegnsmidlerne. Det er dermed også ministeriet, som har ansvaret for, at midlerne bliver brugt rigtigt.
Faldende indtægter fra Fisketegnet
– DTU Aqua formidler først og fremmest resultaterne af deres forskningsprojekter, afslutter Torben. – Afslutningsvis skal det nævnes, at fisketegnsindtægterne har været faldende de seneste år, hvilket har ført til budgetreduktioner i fiskeplejen. Her har DTU først og fremmest peget på sparemuligheder, der gør ondt på dem selv og deres medarbejdere, mens der ikke er blevet rørt ved f.eks. udsætninger og fiskeplejekonsulenter, slutter han.
Læs mere om historikken belyst i føromtalte interview på fiskogfri.dk her.
nov 21, 2024 | Artikler, Miljø og debat
Danmarks Sportsfiskerforbund har i mange år arbejdet for at få sluppet Gudenåen fri. Men hvad er egentlig status på arbejdet for fri passage i Danmarks største å? Vi har talt med DSF´s formand Torben Kaas.
AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO & PRIVATE
– Mange lystfiskere ved, at vi har været gennem to 6-årige vandplanperioder under EU’s Vandrammedirektiv, og at vi nu er midt i den tredje og sidste vandplanperiode, fortæller DSFs formand Torben Kaas. – Det er er vandplanerne, som skal sikre, at vi kommer i mål med god økologisk tilstand i vores vandmiljø senest med udgangen af 2027. I vandplanerne er der sat mål for naturgenopretning og andre ting, som påvirker vores vandmiljø.
– Det er på grund af vandplanerne, at vi har fået fjernet rigtig mange spærringer rundt om i vandløbene. Men man har endnu ikke forholdt sig til de sidste fire store spærringer, hvor den ene er Tangespærringen på Gudenåen og en anden er kraftværkssøen på Storåen. Opgaven med de sidste store spærringer er meget dyr og politisk betændt, så man er endnu ikke lykkedes med at tage stilling til dem. Men snart er det 2027, så tiden løber ud. Vi er blevet lovet, at der kommer en revision af vandplanen inden udgangen af 2024, og at revisionen vil omfatte de sidste spærringer. Der er således ikke er taget endelig stilling til, om vi får en fritløbende Gudenå tilbage, eller om vores politikeres arv til kommende generationer skal være en kunstig å udenom den kunstige sø.
Torben Kaas med en flot gedde fra sit hjemvand Esrum Sø. Tange Sø er kendt for et godt fiskeri efter fine gedder som denne, men der er ingen tvivl om, at en genetablering af det oprindelige åløb og det potentiale det har for lystfiskerne i det store perspektiv, er mere værdifuldt for lystfiskerne. Der er trods alt massevis af søer med gode geddebestande rundt omkring i landet.
Hvilken løsning anbefaler Danmarks Sportsfiskerforbund for Gudenåens frie løb?
– Skal jeg tale med hjertet, så skal vi naturligvis have det storslåede istidslandskab tilbage, som ligger på bunden af Tange Sø, fortsætter Torben. – Ingen andre steder i Danmark har vi tilsvarende landskaber med et mægtigt vandløb med fart på vandet og en floddal, som det snor sig igennem. Den fritløbende å vil igen få hele naturen i området til at hænge sammen med korridorer for vandrende arter som bl.a. ål, lampret, helt, ørred og laks. Også eksperterne anbefaler den løsning, fordi den er den eneste, som giver os naturen tilbage.
– Men jeg kan også tale med hovedet og sige, at vi i Danmark er forpligtede til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv og sikre god økologisk tilstand i vores vandmiljø. For Gudenåen og Tange Å kan vi kun gøre det ved at give landskabet tilbage til naturen og nedlægge søen. Miljøstyrelsen har lavet en vurdering af alle de mange løsninger, som har været foreslået, og er ret tydelig i sin konklusion om, at en genetablering af Gudenåen er den eneste løsning, som bringer os i overensstemmelse med Vandrammedirektivet. Dermed er der udsigt til et direktivbrud, hvis man politisk beslutter at bevare dæmningen og søen ved Tange.
Hvad er alternativet set med søtilhængernes øjne?
– Fortalerne for søen markedsfører ret intensivt en løsning, de kalder ”Laksestryget”, og som er et ca. 2,5 kilometer langt snoet stryg ved siden af kraftværksdæmningen. Som jeg ser det, binder man sig til masten på en løsning, som Miljøstyrelsen og al anden sagkundskab har slået fast ikke dur. Selve problemet er jo søen, som de vandrende arter dør i.
– Vandrammedirektivet tilsiger, at vi skal have et sundt vandmiljø med udgangen af 2027. Dermed tør jeg godt spå, at deadline allerede er grundigt overskredet. For Gudenåen får vi først et sundt vandmiljø, når spærringen er væk, og det kan ikke nås på tre år. Men vi er blevet lovet, at der kommer en beslutning i 2024, så Christiansborgs egen deadline nærmer sig. Det er dog langt fra den første deadline for denne beslutning, vi har set komme og gå.
– Vi nærmer os dog måske en beslutning for spærringerne, kommenterer Torben på sin Facebook . – Thomas Jensen, som er medlem af Folketinget for S og stærk tilhænger af at bevare Tange Sø, er ved at arrangere en ekskursion for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og for trepartsminister Jeppe Bruus til Tange Sø. Heller ikke denne gang er man fra søvennernes side særligt fair. Hverken vi, andre naturinteresser eller sagkundskaben fra f.eks. DTU Aqua er inviteret med. Man vil antageligt nødigt modsiges i sin præsentation af et kort stryg som den rigtige løsning.
– Særligt påfaldende er det set i lyset af, at vi allerede to gange har inviteret Jeppe Bruus til Tange uden at få svar. Årsagen til besøget er, at vandplanerne er flyttet over til trepartsministeriet, og at vi er blevet lovet en opdatering af vandplan 3 inden årsskiftet. Det er jo der, der bl.a. skal tages stilling til de sidste spærringer.
– Vi har nu bedt om at blive inviteret med på ekskursionen, og vi har forsynet flere medlemmer af udvalget med den opdaterede version af Miljøstyrelsens notat fra 2021 om faunapassagerne ved søen. Notatet viser, at kun en retablering af Gudenåen giver direktivopfyldelse for både Gudenåen og Tange Å. Det viser selvfølgelig også, at ”Laksestryget” og andre søbevarende løsninger allesammen fører til direktivbrud, og at flere af løsningerne er betydeligt dyrere end at genetablere åen. Så ved udvalgsmedlemmerne det. De ved dermed også, at man påtager sig en procesrisiko, som det hedder i folketingslingo, når man med åbne øjne bryder reglerne, slutter han.
nov 16, 2024 | Nyheder
Det er meget lidt, der slipper ud omkring forhandlingerne i Den Grønne Trepart, men indtil videre ser det bekymrende sort ud for vore vande. Faktisk om muligt endnu mere bekymrende, end inden man startede de forhandlinger, der oprindeligt var sat i søen for at forbedre forholdene for blandt andet vores vandmiljø. Præcis derfor havde DSF i samarbejde med bl.a. Jægerforbundet og Greenpeace arrangeret demonstrationen ”Vi slår ring om miljøet” på Christiansborg Slotsplads her i dag kl 12 i et sidste forsøg på at råbe politikerne op, inden Trepartsaftalen forhandles helt på plads.
Efter arrangørernes taler gik politikerne på podiet med nogle velvalgte ord, efter de hver især havde fået overleveret flasker med forplumret vand medbragt til demoen af demonstranter fra hele landet.
– Der er ikke et flertal på Christiansborg for at gøre det, som vi godt ved burde blive gjort. Hverken når det omhandler en grøn omstilling af landbruget eller beskyttelse af vores fjorde, vandmiljø og klima. Vi kunne sagtens foretage det på fem år, hvis vi ville, men der er ikke flertal for det – desværre. Sådan lød det fra Martin Lidegaard fra De Radikale Venstre, som var en af de partier, der ud over Enhedslisten og Alternativet var på talerstolen. – Den gode nyhed er, at der trods alt er flyttet store hegnspæle – og vi kæmper med næb og kløer for at få et forlig, der er markant bedre end det, som regeringen har spillet ud med, fortsatte han. Og så må vi ellers forsøge at løfte niveauet, når der forhåbentlig kommer et grønt flertal efter næste valg, sluttede han.
Som afslutning på demonstrationen gik de frustrerede lystfiskere og naturelskere i optog om til Ministeret for Grøn Trepart, der ligger på bagsiden af borgen, for at slå ring om ministeret med masser af tilråb, der næppe burde være til at misforstå: Det er simpelthen ikke godt nok! Eller som Torben Kaas afsluttede sin opsang til politikerne: I får ikke fred for os. Vi er rigtig mange, vi er top frustrerede – og vi har simpelthen fået nok! Se hele Torben Kaas tale nedenfor i videoklippet.
Treparts aftalen skal falde på plads inden for et par dage – så vi må håbe, at demonstrationen har bidraget til at forskyde det endelige resultat i en retning, der er mere gunstig for vores vande, fiskebestande og naturen som helhed.
Se Torben Kaas/DSFs tale:
Kenneth Brask kræver handling fra politikerne – NU
Alle politikerne fik overleveret et glas überforurenet vand – her Franciska Rosenkilde fra Altrnativet. Disse glad skal så videre ind på borgen – og i særdeleshed Ministeriet for Grøn Trepart, Måske kan de gøre indtryk…
Efter talerne på Christianborgs Slotsplads gik demonstranterne ned og lagde ring om Ministeriet for Grøn Trepart.
Gordon P. Henriksen var konferencier til dagens demo ved Christiansborg.
nov 14, 2024 | Artikler, Portrætter
1 Sportsfiskeren 15. april 1926. Allerførste nummer af Sportsfiskeren udkom allerede inden stiftelsen af Sportsfiskerforeningen. 2: December 1968. Sportsfiskeren går i farver. Det allerførste nummer med et forsidebillede i farver. Senere kom der også billeder i farver inde i bladet.
DSF har i dag eksisteret i 86 år. Her får du historien om de første 75 – fortalt af Fiske & Fris lystfiskerarkæolog – Per Ekstrøm i 2013 til 75 års jubilæet.
AF PER EKSTRØM
”LYSTFISKERNE FORENER SIG”. Det var overskriften på en mindre, nærmest anonym notits i Politiken d. 14. november 1938. Lakonisk blev det oplyst, at der var dannet en Landsforening under navnet Danmarks Sportsfiskerforbund, som skulle i virksomhed fra nytår. Herefter var bestyrelsesmedlemmerne nævnt ved navn.
Så kort var meddelelsen i dagspressen om det nye forbund, som i år kan fejre, at det er 86 år siden, at stangsvingende fiskere fandt sammen for at styrke interesserne for sports- og lystfiskeriet i Danmark. 86 år hvor der har været kæmpet for udbredelsen af det rekreative fiskeri, men også i høj grad for forbedring af vandmiljøet, som allerede fra starten af var et stort mål, men hvordan begyndte det hele?
Danmarks Sportfiskerforening stiftedes for 98 år siden
Her skal vi yderligere nogle år tilbage, nærmere bestemt til d. 18. april 1926. På denne dato blev Danmarks Sportsfiskerforening stiftet. Allerede samme år i januar havde den legendariske skomagermester Bache, der var en kendt laksefisker ved Skjern å, via en artikel i Jyllandsposten, efterlyst en organisation, som varetog sportsfiskernes interesser i lighed med de store jagtforeninger, der varetog jægernes. Artiklen affødte adskillige henvendelser, og d. 7. februar blev der afholdt et møde i Kolding, hvor de fremmødte blev enige om at oprette en forening til varetagelse af sportsfiskernes interesser.
Selve ordet ”Sportsfisker” var nogenlunde samtidig blevet ”opfundet” af Carl Th. Wegener, der samme år havde udgivet den første bog på dansk om fiskesport: ”Haandbog i Sportsfiskeri i Danmark”. Allerede inden den formelle stiftelse af foreningen var sket, udkom den fremtidige forenings medlemsblad ”Sportsfiskeren”. 15. april 1926 var bladet på gaden med oplysning om indkaldelse til dannelse af ny fiskeriforening. Det stiftende mødet blev afholdt på Grand Hotel i Vejle søndag den 18. april kl.3 eftermiddag, og så var foreningen en realitet. Allerede 2 måneder efter var medlemstallet langt over 100. Foruden de 2 initiativtagere, Bache og Wegener, talte medlemslisten navne på lystfiskere fra mange steder i Danmark.
Den første sportsfiskerformand
Wegener blev valgt til foreningens første formand og Bache til bestyrelsesmedlem. Foreningens formålsparagraf var ”At varetage Sportsfiskernes interesser og ophjælpe fiskebestanden i vore ferske vande”. At der var behov for en forening, herskede der ingen tvivl om, når man ser på udviklingen efter bare tre år. Næsten tusind personer var blevet medlemmer, og samtidig begyndte forskellige lokale foreninger at skyde op rundt om i Danmark.
Første gang foreningen opnåede indflydelse og anerkendelse var, da man reviderede ferskvandsfiskeriloven i 1930. Her indførtes blandt andet forbud mod skydevåben ved fiskeri, men også regulativet for Karup og Varde åer blev ændret således, at garntrækningerne, der næsten ødelagde fiskeriet i åerne, blev forbudt. Det var store landvindinger. I årene fremover blev der taget hul på andre store emner. For eksempel det obligatoriske fisketegn, men et af de altoverskyggende problemer var den tiltagende forurening af søer og vandløb. Rigtig mange indlæg i Sportsfiskeren vidner om problemet. Sukkerfabrikker der lukkede urenset spildevand ud i åer, så samtlige fisk døde, hærens krudtfabrik i Frederiksværk, der skyllede syrebeholdere i Frederiksværk Å, så ål for en værdi af 50.000 kr. gik til. Eksemplerne var mange og afskrækkende samt bekræftede nødvendigheden af foreningen. Sportsfiskerne havde fokus på vandmiljøet, længe før almindelige mennesker overhovedet tænkte på miljø, og ordet slet ikke var en del af det danske sprog.
Hans Bache (1874-1965), den legendariske laksefisker fra Skjern Å, der fik idéen og var initiativtager til stiftelsen af Sportsfiskerforeningen af 1926 sammen med Carl Theodor Wegener. Wegener fik dog en kort karriere i foreningen, da han på grund af svigtende helbred måtte stoppe allerede i 1928. Wegener døde i 1935.
Flere og flere lystfiskerforeninger slutter sig til
Op gennem 1930´erne øges antallet af lokale foreninger hastigt. Der kommer fokus på et obligatorisk fisketegn, og i Sportsfiskeren i 1936 foreslår en K.K. Lundager, at der oprettes en landssammenslutning af lystfiskerforeninger, hvor der for hvert medlem betales et årligt kontingent på 2 kroner. Redaktionen udtrykker sympati for ideen, men efterlyser samtidig den mand, som er i stand til at ”samle alle under en hat”. Betænkeligheden ved et forbund går direkte på forskellighederne fiskerne imellem. Tænk hvis en fisker udtalte at en fiskemetode var finere end en anden, så ville sammenslutningen ”slå revner med det samme”. Et synspunkt der har vist sig at holde stik, da interessekonflikterne mellem sportsfiskere med jævne mellemrum har haft det med at blusse op.
I begyndelsen af 1938 kommer stiftelsen af et forbund meget nærmere. Landene omkring os havde allerede oprettet landsdækkende forbund, som med held virkede for lystfiskeriets fremme. Valdemar P. Haugaard, der senere blev en markant person inden for sportsfiskeriet, var allerede i 1926 blevet medlem af Danmarks Sportsfiskerforening og ganske kort efter tillige foreningens sekretær. I en artikel i Lystfiskeri-Tidende agiterede han voldsomt for stiftelsen af et forbund. Hensigten med forbundet var, at foreningerne skulle ”leve deres eget liv” uden indblanding fra forbundet, mens forbundets opgave alene skulle bestå i at få ørenlyd hos lovgivere og myndigheder. Kontingentet skulle være yderst rimeligt, tre en halv krone årligt pr. medlem. Som Danmarks ældste forening mente Haugaard, at Lystfiskeriforeningen skulle være med og gå i spidsen. Det kom Lystfiskeriforeningen i høj grad til.
Chr. Lottrup-Andersen, der i 1933 var blevet formand for Dansk Sportsfiskerforening, udsendte et forslag til love for det nye forbund, men efter at disse var blevet forelagt Lystfiskeriforeningens bestyrelse og minutiøst gennemgået af frihavnsdirektør Thielsen, der sammen med Haugaard var varme fortalere for stiftelsen af et forbund, kunne Lystfiskeriforeningen ikke tiltræde forslaget. I stedet udarbejdede landsretssagfører Anthon Nielsen, der var kasserer i Lystfiskeriforeningen, et alternativt forslag til lovene, som blev fremsendt til Lottrup-Andersen. Med det udkast i hånden fremsendtes indkaldelsen til den stiftende generalforsamling på Grand Hotel i Odense d. 13. november 1938. Ved mødet var der repræsentanter for jyske og fynske foreninger samt Lystfiskeriforeningen med base på Sjælland. Tilsammen repræsenterede de et samlet medlemstal på cirka 1.300. Sportsfiskeren fortsatte med samme redaktør, Axel Holm, og blev dermed medlemsblad for det nye forbund. Så undrer man sig over, at Sportsfiskeren er ældre end forbundet, findes forklaringen her.
1: Sportsfiskeren juni 1945. Forsiden på Sportsfiskeren levner ingen tvivl om at nu er Danmark frit, selvom der ikke står et ord. 2: Juni 1972. Redaktionsudvalget takker af og for første gang kommer der en redaktør. Den forholdsvise ukendte Poul Thomsen, som senere blev ”dus” med dyrene og hele Danmark sætter sig redaktørstolen og giver et frisk pust til Sportsfiskeren.
Forbundsformanden – ”Doktoren”
Valget som første formand faldt helt naturligt på Chr. Lottrup-Andersen. Som initiativtager og formand for landets største forening var det nærmest en selvfølge. Øgenavnet ”Doktoren” kom af, at han var øjenlæge, men i de kommende år skulle han ”læge” en del andre sår end de fysiske. Han skulle samle en hel nation af lyst- og sportsfiskere med vidt forskellig opfattelse af, hvordan sportsfiskeriet skulle udøves. Som person var han pionér på mange områder. En fremragende skribent, og som den første i Danmark oversatte han et kapitel fra Den Fuldkomne Fisker. 10 år før Johanne Kastor Hansen forestod oversættelsen af hele bogen, havde ”Doktoren” oversat kapitel 8. På trods af, at kapitlerne er oversat næsten samstemmende, er der et særkende ved Lottrup-Andersen oversættelse. Nemlig at samtalen mellem Picator og Venator foregår i med tiltaleformen ”du”, mens Johanne Kastor Hansen anvender oversættelsen ”De”. I 1600-tallets England har tiltaleformen mellem 2 personer, som kun har kendt hinanden i nogle få dage nok været mere formel, så ”De” er nok det mest korrekte. Til gengæld kan Doktoren måske have ment, at 2 næsten ligesindede fiskere, nok har anvendt ”du”.
Utallige artikler til Sportsfiskeren er også tilgået fra hans pen. Som lidt af et sproggeni oversatte han udenlandske artikler fra engelsk, tysk og fransk til dansk, ligesom han stod bag opfindelsen af Hardy´s ”Anti-kinker”. Den lille celluloid plade, som sættes på linen for at modvirke, at den snor sig. En helt speciel sag er tvisten med ”Solunarteoriens” far, amerikaneren John Alden Knight, som han havde en længere brevveksling med. Teorien går på, at solens og månens stilling har indflydelse på bidelysten hos fisk. Ældre fiskere vil nok kunne nikke genkendende til Sylwester-Thomsens månedlige skemaer om emnet, som var en fast bestanddel i Sportsfiskeren gennem mange år. ”Doktoren” var helt ikke enig i Knight´s matematiske teorier og ideer, så han ændrede beregningsmetoderne. Amerikaneren påstod efterfølgende, at ”Doktoren” plagierede hans idé og antydede sin copyright. Et bestemt, høfligt og diplomatisk brev fra ”Doktoren” stoppede brevvekslingen, da han gjorde opmærksom på, at matematiske beregninger var det ikke muligt at tage patent på. Sine diplomatiske evner skulle han senere få hårdt brug for.
De ”salte” udbrydere – der blev ”genfanget”
Problemerne med at holde sammen viste sig hurtigt at holde stik. Gennem 1940´erne steg antallet af Sportsfiskere og foreninger markant. I de store byer København og Århus samledes sportsfiskerne i store foreninger, som indmeldte sig i Sportsfiskerforbundet. Utilfredsheden lurede dog lige om hjørnet. Mange mente, at der blev gjort alt for lidt for dem, der kun fiskede i saltvand. Her er det værd at bemærke, at fiskeri i saltvand var af forholdsvis nyere dato, og fiskeriet primært blev dyrket fra havnekajerne i de store byer. Følelsen af at være overset samtidig med, at man skulle bidrage til forbundet uden at få noget til gengæld, lurede under overfladen. I slutningen af 1940érne udmeldte Lystfiskerforeningen af 1940 sig derfor af Danmarks Sportsfiskeriforbund. Den økonomiske side af sagen var afgørende. Man syntes, man fik for lidt for kontingentet, og da Sportsfiskeren var et obligatorisk blad, hvor indholdet af artikler om saltvandsfiskeri var begrænset, mente ”storbyfiskerne”, at de fik for lidt for kontingentet. Når man kun fiskede makreller i havnen og torsk på Øresund, var åfiskeri nærmest eksotisk.
I stedet stiftede man ”Danmarks Saltvandsunion”. Formålet var at varetage saltvandslystfiskernes interesser. Desuden ”ved gennem samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund at opnå det bedste forhold til dette”. En formålsparagraf der i 1953 noget uforklarligt blev slettet af unionens love, men det understreger måske, hvor skarpt fronterne var trukket op. Formanden for Danmarks Saltvandsunion var den yderst aktive og initiativrige Svend Sørensen, der samtidig var formand for 1940. Han var og blev på mange måder foregangsmand for saltvandsfiskeriet i Danmark, og talte gennem hele livet saltvandsfiskernes sag. Unionen levede nogle ganske få år. Utallige gange var der ”følere” fremme mellem parterne. Dybest set ville de det samme, og begge parter var enige om, at en sammenslutning absolut tjente sportsfiskerne bedst, men hvem skulle tage emnet op?
I hektisk brevveksling mellem parterne i begyndelse af 1953 kan man se de mange følere, der er fremme for at få løst problemet. Samtidig med, at Svend Sørensen har en dialog med ”Doktoren”, har han en fortrolig kontaktperson i Saltvandssportsfiskeren Aarhus med hvem, han løbende drøfter sagen. Hvorvidt ”Doktoren” fører en bevidst taktik med at være henholdende, vides ikke, På et tidspunkt nævner Svend Sørensen i et brev at ”det er den sædvanlige køren uden om den varme grød”. At de to på et noget tidligere tidspunkt ikke talte direkte sammen kan undre, da de begge boede i Hellerup, mindre end 1 kilometer fra hinanden.
Omsider får Svend Sørensen et håndskrevet kortfattet brev fra ”Doktoren”, der beder om et møde. Hvad de to talte om på mødet kom aldrig frem, men allerede i maj 1953 traf man beslutningen om at nedlægge Saltvandsunionen, og lade klubberne indtræde i forbundet. Samme år trak ”Doktoren” sig som formand i en alder af 75 år. Efter 15 år på posten blev han udnævnt til ”æresformand”. Svend Sørensen blev senere kredsformand for kreds 6, og blev i 1978 tildelt forbundets guldnål. Det er også Svend Sørensens fortjeneste, at sammenslutningen mellem københavnske foreninger, SU, bliver stiftet.
Sportsfiskeren – når budskabet skal formidles
Kontakten til medlemmerne har altid været vigtig. Nu om stunder foregår meget kontakt via digitale medier på internettet, men tidligere foregik alt kontakt via medlemsblade, som var den primære måde at holde kontakten med medlemmerne på. Derfor havde bladet ”Sportsfiskeren” alle dage været forbundets ansigt udadtil. Og der er sket meget siden det allerførste blad så dagens lys d. 15. april 1926. Fra starten var det hensigten, at det skulle udkomne hver 14. dag, hvis tilslutningen har stor nok, men det blev til en gang om måneden. Antallet af lystfiskere i forbundet var i begyndelsen begrænset, og mange artikler de første år var ofte artikler oversat fra andre sprog eller artikler sakset fra andre blade. Bogtrykker S. Sørensen, i Skjern, fungerede i første omgang tillige som redaktør af Sportsfiskeren. Dog kun i kort tid hvorefter han blev afløst af et redaktionsudvalg med forskellige redaktører indtil apoteker Axel Holm i 1934 overtog posten. Her fik man en mand med sine meningers mod. Han gav gennem årene utvetydigt sine holdninger til kende. Kort sagt en rigtig redaktør, der mange gange stillede de rigtige spørgsmål. Som eksempel i 1942, da han i en artikel gør sig til talsmand for indførelse af et rekordudvalg, da ungdommen forlanger mulighed for rekorder, da den stigende interesse for kastesporten har udvist dette.
Kort sagt skal man løbende udvikle sig. Axel Holm var redaktør frem til 1952, hvor han i en alder af 80, mente at det var nok. Af senere redaktører kan nævnes Bent Lemche og Børge Jackson. I alle årene var redaktøren støttet af en redaktionskomité. Af medlemmer i dette udvalg kan nævnes Børge Munk Jensen (Cim), Valdemar P. Haugaard, W. Sylvester Thomsen og Julius Wedege. Sylvester Thomsen har beskrevet møderne i udvalget som noget af en prøvelse for redaktøren. Cim, der var sportsredaktør på BT, vidste godt, hvordan et blad skulle ”skrues” sammen, så han kunne nemt få 40-50 minutter til at gå. Når han var færdig, tog en anden så over. Resultatet var, at redaktøren til sidst var lettere rundtosset, men der kom et blad ud af det.
Poul ”Dus med Dyrene” Thomsen som redaktør på Sportsfiskeren
I 1972 sker der noget afgørende på posten. Den 33 årige tekstforfatter Poul Thomsen indtræder som redaktør. Et frisk pust udefra, der ændrer den måde, hvorpå der en del år har været lavet og tænkt blad på. Poul Thomsens filosofi var, at når det var en glæde at fiske, skulle det også være en glæde at læse et fiskeblad. Et blad om fiskeri skal henvende sig direkte til fiskeren. Revolutionen skete ikke over natten, dertil var bladet nok for traditionsbundet, men et at de første tiltag, som faldt i øjnene, var de månedlige fangstrapporter fra alle steder i landet med mange tilhørende billeder, der kunne pirre enhver lystfisker. Poul Thomsen residerede knap 4 år i redaktørstolen indtil andre fik øje på hans åbenlyse talent for naturformidling, og TV-mediet kaldte på ham.
Senere blev han som bekendt ”dus” med alle Danmarks dyr og ikke mindst TV-seere. Som efterfølger faldt valget på Johannes Skjerbæk, der sammen med hustruen Tove fungerede som redaktører gennem en årrække. 1989 var et sort år for Sportsfiskeren. Det udkom kun i 4 numre. Økonomisk krise med kartoffelkur og drastisk faldende annonceindtægter var begrundelsen. Diskussionen var intens og hektisk. Skulle man bringe forbundet på fallittens rand ved at sende det sædvanlige antal numre på gaden, eller skulle man spare sig ud af krisen? Man valgte det sidste, og allerede fra april 1990 udkommer Sportsfiskeren igen regelmæssigt. Ny redaktør i chefstolen blev Jens K. Thygesen, som var uddannet journalist og tidligere formand for Vester Nebel Lystfiskerforening. Han fik Sportsfiskeren på ret køl og afløses i slutningen af 1990´erne af Ole Wisler med en fortid som skribent på Fisk & Fri.
1: Børge Christensen. Miljøgeneralen som huserede gennem adskillige årtier og vandt mange sejre over datidens miljøsyndere.
2: Januar 1975. Vel nok den mest kendte forside på Sportsfiskeren. Slagteriet i Bjerringbro anvender Gudenåen som afløb. Billedet er vist nok fra 1970. Sportsfiskerforbundet tager sagen op og får stoppet uhyrlighederne. Billedet hang i mange år på miljøkonsulent Børge Christensens kontor. En af hans mange store sejre.
Børge Munk – maleren der blev miljøforkæmper
Helt fra 1926 var ”Værn vore vande” mottoet, og kampen mod forurening og bevarelsen af vandmiljøet har altid stået øverst på dagsordenen. Og der var nok at gå i gang med. Man var klar over, at søer og åer ikke kunne holde til en voksende befolkning og en industrialisering, som ikke tog hensyn til miljøet. Uvidenhed eller manglende forståelse for sammenhængen har nok været de faktorer, som har ødelagt mest miljø. En person, som er markant i den sammenhæng og har skilt sig ud, er Børge Christensen. Som udlært maler, er det ikke en miljøforkæmper, man umiddelbart vil sætte i forbindelse med miljøbeskyttelse, men Børge var miljøforkæmper om en hals.
Ekstra-bladet udråbte ham allerede i 1970 til ”forureningens fjende nr. 1 i Danmark”. En sag med 2 slagterier i Bjerringbro, som sendte urenset spildevand direkte ud i Gudenåen, var det, der slog hovedet på sømmet. Billeddokumentationen var uhyggelig og prægede blandt andet forsiden på Sportsfiskeren i 1975, men der var sagen sluttet, og proppen sat i hullet. Ellers havde de siddende kommunalpolitikere fået det utrolig hedt. Sagen var indirekte den, at politikerne hellere ville have rådhus end rensningsanlæg. Forbundet indklagede derfor kommunen til sin egen sundhedskommission. Det gav genlyd, og sagen blev omtalt i TV-avisen. DR var dengang den eneste landsdækkende TV-kanal, så det var noget, der havde effekt. Resultatet blev, at kommunen byggede rensningsanlæg før rådhus, og Børge Christensen blev naturligvis indbudt til indvielsen. I sin lange tid som miljøkonsulent i forbundet hang billedet af den ”blodrøde” Gudenå på hans kontor.
”Forurenings-Børge” som han ofte blev omtalt, kæmpede mange sager og vandt. Sin største sejr var, ifølge ham selv, Glatvedsagen mod Spritfabrikkerne ved Mariager Fjord, men utallige andre sager, som de fleste ikke kender til eller husker, men som har haft afgørende betydning for vandmiljøet, bærer hans aftryk. En del ældre lystfiskere vil sikkert huske hans spalte i Sportsfiskeren, Miljø og forurening, hvor de forskellige miljøsager blev omtalt. For sin indsats for miljøet gennem mere end 25 år blev han tildelt ridderkorset, og i 2001 sluttede han sin arbejde for forbundet.
Godt gået DSF
Det har været 75 år med op- og nedture. Men viljen til hele tiden at udrette noget, udvikle sig og tænke nye tanker er en forudsætning for et forbund. Ellers dør det. Man skal følge med tiden, og det gør forbundet. I jubilæumsåret projekteret DSF et helt nyt hus – Sportsfiskeriets Hus. Et imponerende projekt beliggende naturskønt i Vingsted ved Vejle ådal, hvor der siden det blev færdigt har været aktiviteter både ude og inde. Et hus som skal være et samlende sted for alle landets sportsfiskere, og hvor fremtidens sportsfiskere får mulighed for et solidt afsæt ind i sportsfiskeriets verden. Et afsæt, som er skabt gennem mange års ihærdigt forbundsarbejde. Der er kun at sige tillykke – godt gået DSF
Formænd i DSF:
1938: Chr. Lottrup-Andersen
1953: Asger Truelsen
1957: Aage Worning
1959: V.L.U. Gryth
1963: A. Hynkemejer
1969: A. Kristensen
1973: Georg Pedersen
1985: Mogens Jørgensen
1995: Jørgen Banke Thomsen
2004: Verner W. Hansen
2020: Torben Kaas
okt 28, 2024 | Nyheder
Danmarks Sportsfiskerforbund holder kongres hvert andet år, og det er nu 4 år siden, at Torben Kaas blev valgt som ny formand. Siden da har han sammen med sin bestyrelse gjort et kæmpestort arbejde for at udstikke en ny retning for forbundet, der nu i langt højre grad end tidligere har potentialet til at samle alle de danske lystfiskere under én fane. Og det har de gjort godt – DSF bevæger sig den rette vej.
Torben Kaas blev som ventet valgt som formand – og Morten Jacobsen, Hans Nielsen, Hanna Westergaard samt Frederik Lorentzen fortsætter. Desuden blev Linda Bollerup samt Jan Karnøe genvalgt.
– Det samlede billede efter kongressen er, at vi står et rigtig godt sted i DSF, fortæller Torben. – Der er blandt foreninger og andre medlemmer en stor opbakning til vores arbejde. Jeg oplevede en kongres, hvor alle har deres meningers mod, men samtidig har et sammenhold og en opbakning til vores arbejde. Det giver os i bestyrelsen en vigtig tryghed for, at vi arbejder med de rigtige ting. Nogle af de næste store opgaver bliver at få det rigtige ud af den grønne trepart og de store arealer, som nu udtages, samt at følge vandplanperiode 3 helt til dørs og blande os overalt lokalt for at få et godt vandmiljø.
– Vi kan også se opbakningen til vores arbejde på medlemstallene. Vi er måske ikke vokset eksplosivt, men vi er dog vokset gennem flere år nu, efter vi i mange år har tabt medlemmer. Vi får både nye foreninger ind, og vi har vækst i antallet af personlige medlemmer.
– Til at hjælpe os i arbejdet har vi fået nogle meget stærke nye kandidater ind i bestyrelsen. Lars Kyhnau Jensen fra Thurø er særligt på sociale medier kendt af rigtig mange kystfiskere som en inkarneret havørrednørd. Vi vil gerne række ud til de mange kystfiskere, som ikke kender os, så der kunne vi dårligt få et bedre valg end Lars til bestyrelsen. Lars Kyhnau er valgt for en periode på to år som stedfortræder for Kenn Larsen, der udtræder af bestyrelsen.
– Dertil glæder jeg mig over, at vi har fået Casper Hansen fra Thorsø i det Midtjyske ind. Vores mange å-foreninger skal kunne spejle sig i forbundsbestyrelsens sammensætning, og det vil Casper kunne hjælpe til med. I kraft af sit job som efterskolelærer ved Casper, hvordan vi komme i kontakt med en ny generation af lystfiskere, og det skal vi helt bestemt udnytte i DSF, slutter han.
Valg af suppleanter blev som følger:
- suppleant: Peter Rasmussen
- suppleant: Allan Mathiasen
- suppleant: Torben Meldgaard
- suppleant: Claus Eklund Christensen
Bestyrelsen konstitueres d. 27 november.
Vi vender retur med flere spændende tiltag fra DSF, som blev lanceret til Kongressen.
Torben Kaas får sig en sofasnak med Sofie Graarup fra De Unge Biodiversitetsambassadører til DSF Kongressen 2024.
aug 28, 2024 | Nyheder
I går kunne fiskogfri.dk bringe nyheden om at EU-kommissionen foreslår et totalt stop for laksefiskeri i 2025 i Østersøen syd for Åland. Men hvad mener Danmarks Sportfiskerforbund?
– Vi er i DSF også bekymrede over tilstanden af laksebestandene, siger DSFs formand Torben Kaas. – På nuværende tidspunkt har vi ikke viden nok til at tage endelig stilling til, hvilke restriktioner, som eventuelt giver bedst mening.
– Vi er i dialog med de nationale forbund i Tyskland, Sverige og Finland og med vores egne trollingklubber herhjemme om det lige nu, og vi kommer også til at tage en diskussion om det i Bruxelles. Det er et internationalt problem, og derfor skal det også løses internationalt. Vi vil som minimum arbejde for, at trollingfiskeri efter finneklippede laks også skal være muligt at dyrke i 2025. Men vi vil naturligvis være parate til at justere denne holdning alt efter hvilke oplysninger, der kommer ud af den dialog, vi nu har sat i gang.
Læs mere om EUs oplæg til et totalt stop for alt rekreativt laksefiskeri i Østersøen syd for Åland her.
Du kan læse mere om Danmarks Sportsfiskerforbunds holdning til reglerne om trollingfiskeri i en artikel fra 2023 her.
feb 23, 2024 | Nyheder
Fiskeopdræt i traditionelle havbrug er et stort problem – både for miljøet og fiskebestandene. Netop denne problematik er – igen – blevet taget op med Patagonias nye film ”A Salmon Nation”, som de sidste par dage – kombineret med et foredrag om havbrug af Danmarks Sportsfiskerforbund, har kørt i både Århus, Odense og København.
Fisk & Fri var på pletten, da filmen og foredraget af Andreas Findling-Rottem (ovenfor) løb af stablen hos Spejdersport i København. Begge formåede på en letforståelig vis at belyse de kæmpestore udfordringer og konsekvenser, som driften af havbrugene har – bl.a. i form af forurening med næringsstoffer, giftigt kobber fra nettene, brug af antibiotika, øget forekomst af lakselus og udslip af fisk. Undervejs blev potentielle løsninger med landbaseret opdræt rundet – både med fordele som mindre forurening, ingen udslip, ingen antibiotika, færre sygdomme og mindre dødelighed, men også de udfordringer, der stadig er med eksempelvis brug af ikke bæredygtigt fremstillet foder.
På Island kan den fortsatte drift af havbrugene få meget store negative konsekvenser for de unikke laksebestande – og der arbejdes pt på en underskriftindsamling for at få stoppet havbrugene. Det kan du støtte ved selv at skriver under via QR-koden nedenfor:
I Danmark kan du bidrage til kampen mod havbrugene ved at melde dig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund, som løbende gør et stort arbejde for at få aquakulturen i en mere bæredygtig retning.
Støt Danmarks Sportfiskerforbunds kamp med havbrugene ved at melde dig ind.
Patagonias fil “A Salmon Nation” er et tankevækkende bekendtskab – samt et nødråb om at få stoppet de islandske havdambrug, inden det er for sent.
okt 20, 2021 | Nyheder, Sponsornyt
– Til den første udgave af Nordic Outdoor Show 2022 den 25. til den 27. marts bliver det med Danmarks Sportsfiskerforbund som tæt samarbejdspartner. Forbundet vil kunne mærkes til relevante workshops, paneldebatter og aktiviteter, hvor vi vil bidrage med indsigt og faglighed fra sportsfiskerbranchen – nu og i fremtiden, siger Lars Rasmussen Direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Messe C og teamet bag Nordic Outdoor Show ser med glæde frem til at byde Danmarks Sportsfiskerforbund velkommen. Med en bred faglighed og et særligt stærkt indblik i branchen, er de en stor gevinst for vores publikum udtaler projektleder Henrik V. Hove-Nielsen. – Vi er spændte på det fremtidige samarbejde og glæder os til at løfte sløret for mange spændende aktiviteter. Forbundet, der repræsenterer 121 sportsfiskerforeninger og 18.800 medlemmer, bringer vigtig viden til næste års messe, og de ser det også som en unik mulighed for at hilse på både nuværende og kommende medlemmer på Nordic Outdoor Show 2022. Særligt håber vi at kunne præsentere workshops, aktiviteter og paneldebatter, der tager udgangspunkt i alt fra bæredygtigt fiskeri til en rig natur og fremtidens lystfiskeri. Dansk Sportsfiskerforbund tilslutter sig et felt på lige fod med vigtige samarbejdspartnere som Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub, slutter han.
Nordic Outdoor Show er Danmarks nye og visionære outdoormesse, hvor jægere, lystfiskere og naturmennesket samles ”under et tag” til tre fantastiske messedage. Vi glæder os til at kunne præsentere mere i den nærmeste fremtid.
Nordic Outdoor Show afholdes i MESSE C, Fredericia den 25. – 27. Marts 2022.
Når Nordic Outdoor Show blænder op for den store fiske-, jagt- og outdoormesse i slutningen af marts 2022 – bliver det med Danmarks Sportsfiskerforbund som samarbejdspartner.
sep 21, 2020 | Artikler, Fiskeri generelt, Miljø og debat
I lørdags blev Torben Kaas valgt som ny formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han vandt på visioner om en ny kurs for DSF med 128 over 34 stemmer mod Preben Thomsen.
AF JENS BURSELL
Vi fangede formanden i går aftes da han atter kom hjem til Sjælland efter konferencen i Vingsted – og stillede ham 5 hurtige spørgsmål:
FISK & FRI: Tillykke med valget, hvor du jo vandt stort 128 mod 34 stemmer. Hvad tror du er årsagen til, at du vandt så stort?
Torben: – Det kan jo kun blive et gæt. Når jeg har talt med folk under valgkampen, har jeg fornemmet, at man på den ene side har været godt tilfredse med forbundets arbejde, men samtidig har ønsket en ny kurs i forhold til kontakten til foreningerne og på nogle af de politiske spørgsmål. Jeg kommer helt udefra og har ikke andel i det hidtidige arbejde, så dermed har jeg haft mulighed for at tilbyde en ny vision for forbundet uden at være forpligtet af fortiden. Det, tror jeg, er den vigtigste årsag til, at jeg kunne få så stor en opbakning.
FISK & FRI: På Kongressen blev der i følge referatet vedtaget en kontingentstigning på 10 % i 2021 og 4 % i 2022. Hvordan tror du det vil komme til at påvirke medlemstallet – og vil det være nok til at rette op på økonomien?
Torben: Jeg tror ikke, kontingentstigningen vil betyde ret meget for medlemstallet, og vi har vedtaget et budget, som er meget forsigtigt, og som viser, at det er nok til at rette økonomien op. Stigningen kommer efter en periode, hvor kontingentet ikke har været pristalsreguleret, så den reelle stigning er noget mindre, end de procentsatser, du her præsenterer. Det skal så tilføjes, at jeg er helt opmærksom på den megen diskussion rundt omkring af forbundets kontingentniveau. Med et godt valg i ryggen har jeg nu noget medvind til at lave nogle ændringer, så mange flere lystfiskere forhåbentlig bliver enige i, at forbundet gør en forskel for dem og deres fiskeri. Når først, lystfiskerne derude kan se værdien af forbundets arbejde, så tror jeg ikke, et par tyvere mere eller mindre om året, er så afgørende for, om man vil være med.
FISK & FRI: Blandt bestyrelsens øvrige 6 medlemmer er 3 nyvalgte – har i snakket om hvilke roller og primære ansvarsområder de forskellige bestyrelsesmedlemmer skal have?
Torben: Vi har en rigtig stærk bestyrelse med en ret bred vifte af kompetencer, som vi skal have mest muligt i spil. Vi har ikke nået at tale rollefordeling endnu, men vi har mange og store opgaver foran os, så alle skal mest muligt på banen med de kompetencer og den tid, vi hver især har.
FISK & FRI: Hvornår er det første bestyrelsesmøde – og hvad står aller øverst på dagsordnen?
Vi har fastlagt de første par bestyrelsesmøder, og mødes næste gang på fredag den 2. oktober. På første møde skal vi gennem en masse formalia med forretningsorden, udvalgsposter og den slags og dertil skal vi alle generelt opdateres på de sager og dagsordener, forbundet kører. Når det er sagt, så ligger det højt på arbejdsprogrammet, at vi får fastlagt en strategi for denne bestyrelses arbejde, så både bestyrelsen og sekretariatet har pejlemærker at arbejde efter. For mig at se kan der ikke være tvivl om, at de to første konkrete opgaver bliver at kigge grundigt på, hvordan forbundet kommunikerer, og dertil tage fat på at finde ud af, hvorfor mange foreninger står udenfor forbundet, og hvad der skal til for at få dem med.
FISK & FRI: Direkte efter kongressen tog du videre ud for at fiske laks – fangede du noget? – og hvad er dine personlige fiskeplaner her i efteråret?
Torben: Skjern Å er jo drømmen om den store fisk, og heller ikke denne gang lykkedes det. Jeg har planlagt en lang weekend igen til foråret – en dag skal det jo lykkes. En god ven har inviteret mig med på ABUs stykke på Mørrumsåen i slutningen af september, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Det er meget få forundt at få adgang til lige præcis det fiskeri, så det er jo et privilegium at få den mulighed. Efteråret byder ellers mest på lokalt fiskeri i min forenings hjemmevande, og så regner jeg med at give aborrerne på Esrum Sø nogle grundige forsøg i de kommende måneder.
