okt 20, 2021 | Nyheder, Sponsornyt
– Til den første udgave af Nordic Outdoor Show 2022 den 25. til den 27. marts bliver det med Danmarks Sportsfiskerforbund som tæt samarbejdspartner. Forbundet vil kunne mærkes til relevante workshops, paneldebatter og aktiviteter, hvor vi vil bidrage med indsigt og faglighed fra sportsfiskerbranchen – nu og i fremtiden, siger Lars Rasmussen Direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Messe C og teamet bag Nordic Outdoor Show ser med glæde frem til at byde Danmarks Sportsfiskerforbund velkommen. Med en bred faglighed og et særligt stærkt indblik i branchen, er de en stor gevinst for vores publikum udtaler projektleder Henrik V. Hove-Nielsen. – Vi er spændte på det fremtidige samarbejde og glæder os til at løfte sløret for mange spændende aktiviteter. Forbundet, der repræsenterer 121 sportsfiskerforeninger og 18.800 medlemmer, bringer vigtig viden til næste års messe, og de ser det også som en unik mulighed for at hilse på både nuværende og kommende medlemmer på Nordic Outdoor Show 2022. Særligt håber vi at kunne præsentere workshops, aktiviteter og paneldebatter, der tager udgangspunkt i alt fra bæredygtigt fiskeri til en rig natur og fremtidens lystfiskeri. Dansk Sportsfiskerforbund tilslutter sig et felt på lige fod med vigtige samarbejdspartnere som Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub, slutter han.
Nordic Outdoor Show er Danmarks nye og visionære outdoormesse, hvor jægere, lystfiskere og naturmennesket samles ”under et tag” til tre fantastiske messedage. Vi glæder os til at kunne præsentere mere i den nærmeste fremtid.
Nordic Outdoor Show afholdes i MESSE C, Fredericia den 25. – 27. Marts 2022.
Når Nordic Outdoor Show blænder op for den store fiske-, jagt- og outdoormesse i slutningen af marts 2022 – bliver det med Danmarks Sportsfiskerforbund som samarbejdspartner.
sep 21, 2020 | Artikler, Fiskeri generelt, Miljø og debat
I lørdags blev Torben Kaas valgt som ny formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han vandt på visioner om en ny kurs for DSF med 128 over 34 stemmer mod Preben Thomsen.
AF JENS BURSELL
Vi fangede formanden i går aftes da han atter kom hjem til Sjælland efter konferencen i Vingsted – og stillede ham 5 hurtige spørgsmål:
FISK & FRI: Tillykke med valget, hvor du jo vandt stort 128 mod 34 stemmer. Hvad tror du er årsagen til, at du vandt så stort?
Torben: – Det kan jo kun blive et gæt. Når jeg har talt med folk under valgkampen, har jeg fornemmet, at man på den ene side har været godt tilfredse med forbundets arbejde, men samtidig har ønsket en ny kurs i forhold til kontakten til foreningerne og på nogle af de politiske spørgsmål. Jeg kommer helt udefra og har ikke andel i det hidtidige arbejde, så dermed har jeg haft mulighed for at tilbyde en ny vision for forbundet uden at være forpligtet af fortiden. Det, tror jeg, er den vigtigste årsag til, at jeg kunne få så stor en opbakning.
FISK & FRI: På Kongressen blev der i følge referatet vedtaget en kontingentstigning på 10 % i 2021 og 4 % i 2022. Hvordan tror du det vil komme til at påvirke medlemstallet – og vil det være nok til at rette op på økonomien?
Torben: Jeg tror ikke, kontingentstigningen vil betyde ret meget for medlemstallet, og vi har vedtaget et budget, som er meget forsigtigt, og som viser, at det er nok til at rette økonomien op. Stigningen kommer efter en periode, hvor kontingentet ikke har været pristalsreguleret, så den reelle stigning er noget mindre, end de procentsatser, du her præsenterer. Det skal så tilføjes, at jeg er helt opmærksom på den megen diskussion rundt omkring af forbundets kontingentniveau. Med et godt valg i ryggen har jeg nu noget medvind til at lave nogle ændringer, så mange flere lystfiskere forhåbentlig bliver enige i, at forbundet gør en forskel for dem og deres fiskeri. Når først, lystfiskerne derude kan se værdien af forbundets arbejde, så tror jeg ikke, et par tyvere mere eller mindre om året, er så afgørende for, om man vil være med.
FISK & FRI: Blandt bestyrelsens øvrige 6 medlemmer er 3 nyvalgte – har i snakket om hvilke roller og primære ansvarsområder de forskellige bestyrelsesmedlemmer skal have?
Torben: Vi har en rigtig stærk bestyrelse med en ret bred vifte af kompetencer, som vi skal have mest muligt i spil. Vi har ikke nået at tale rollefordeling endnu, men vi har mange og store opgaver foran os, så alle skal mest muligt på banen med de kompetencer og den tid, vi hver især har.
FISK & FRI: Hvornår er det første bestyrelsesmøde – og hvad står aller øverst på dagsordnen?
Vi har fastlagt de første par bestyrelsesmøder, og mødes næste gang på fredag den 2. oktober. På første møde skal vi gennem en masse formalia med forretningsorden, udvalgsposter og den slags og dertil skal vi alle generelt opdateres på de sager og dagsordener, forbundet kører. Når det er sagt, så ligger det højt på arbejdsprogrammet, at vi får fastlagt en strategi for denne bestyrelses arbejde, så både bestyrelsen og sekretariatet har pejlemærker at arbejde efter. For mig at se kan der ikke være tvivl om, at de to første konkrete opgaver bliver at kigge grundigt på, hvordan forbundet kommunikerer, og dertil tage fat på at finde ud af, hvorfor mange foreninger står udenfor forbundet, og hvad der skal til for at få dem med.
FISK & FRI: Direkte efter kongressen tog du videre ud for at fiske laks – fangede du noget? – og hvad er dine personlige fiskeplaner her i efteråret?
Torben: Skjern Å er jo drømmen om den store fisk, og heller ikke denne gang lykkedes det. Jeg har planlagt en lang weekend igen til foråret – en dag skal det jo lykkes. En god ven har inviteret mig med på ABUs stykke på Mørrumsåen i slutningen af september, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Det er meget få forundt at få adgang til lige præcis det fiskeri, så det er jo et privilegium at få den mulighed. Efteråret byder ellers mest på lokalt fiskeri i min forenings hjemmevande, og så regner jeg med at give aborrerne på Esrum Sø nogle grundige forsøg i de kommende måneder.
sep 19, 2020 | Nyheder
Lige nu er delegerede fra alle landets DSF-foreninger samlet i Vingsted i Danmarks Sportsfiskerforbunds domecil – blandt andet for at vælge en ny formand efter Verner W. Hansen, der har været formand i mange år.
Valget er netop afholdt, og resultatet af afstemningen blev, at Torben Kaas fra Kokkedal blev valgt som formand. Du kan læse mere om, hvad han står for på sportsfiskeren.dk samt i det interview Fisk & Fri har lavet med ham for nylig
Et stort tillykke med valget af den nye formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden vil bringe – der er nok af spændende udfordringer at tage fat i. Vi følger op i den nærmeste fremtid med mere detaljeret info om den nye bestyrelse – samt hvilken kurs den vil vælge at lægge.
Torben Kaas vandt med 128 stemmer mod 34 til Preben Thomsen.
sep 18, 2020 | Artikler, Fiskeri generelt, Miljø og debat
DSF skulle egentlig have afholdt kongres i marts, men på grund af Covid-19 er den blevet udskudt til denne weekend, hvor delegerede fra en lang række foreninger landet over mødes for at udstikke kursen for de kommende år – samt vælge en ny formand for DSF.
AF JENS BURSELL
Til valget om den vigtige formandspost dyster Torben Kaas fra Kokkedal samt Preben Thomsen fra Sønderborg – og på valg til bestyrelsen er Linda Bollerup fra Årslev, Bjarne Andersen fra Grevinge, Arne Lauritzen fra Roskilde plus Jan Karnøe fra Horsens. Alle på nær én er relativt nye ansigter i en bestyrelsessammenhæng.
Danmarks Sportsfiskerforbund har på en række områder gjort det rigtig godt gennem mange år – især når det drejer sig om det generelle arbejde for et bedre vandmiljø og naturgrundlag – samt et mere attraktivt ørred og laksefiskeri. Mange frivillige har gjort et kæmpestort og flot arbejde for vores fiskebestande – og sekretariatet har leveret varen i en række miljøsager – samt gjort meget for at formidle dansk lystfiskeri på den bedst mulige måde. Hatten af for det.
Men – det halter gevaldigt, når det drejer sig om at repræsentere hele bredden i dansk lystfiskeri, hvilket måske er en ud af flere årsager til, at rigtig mange foreninger over årene har meldt sig ud af forbundet. Men hvad er problemet? Der kan være flere årsager: Blandt de hyppigst hørte er, at foreningerne ikke føler sig hørt, at DSF ikke kæmper deres sag – eller at det er for dyrt at være medlem set i forhold til, hvad man får ud af det.
DSF har gjort et flot arbejde – men bredden mangler
DSF har på mange måder været en god vagthund for naturen og miljøet, når det har drejet sig om at tage de kampe, der var af relevans for ørred og laksefiskerne. Men det samme er svært at sige om den indsats, som forbundet har lagt for dagen med vores rovfisk – samt de nødvendige kampe, der mere specifikt bør og skal kæmpes for at få bedre bestande af sandart, gedder, aborrer og maller. En meget væsentlig del af denne problemstilling er DSF´s ubrydelige symbiose med DTU Aqua, der i forbindelse med vores rovfisk har givet en på mange punkter fagligt kritisabel myndighedsbetjening og -rådgivning – som på sigt vil kunne forringe både rovfiskebestandene, biodiversiteten og vandmiljøet.
DTU Aqua leverer på flere områder forskning i topklasse, og har adskillige medarbejdere, der gør et fantastisk godt stykke arbejde for den danske natur – samt de danske fiskebestande. Det er derfor både synd og skam, når DTU Aquas navn ofte associeres med tvivlsom faglighed, for problemet er ikke institutionen som helhed eller de mange gode medarbejdere – men én enkelt forsker, hvis fagligt stærkt kritisable og meget let angribelige rådgivning på uforklarlig vis bakkes op af en ledelse, der tilsyneladende ikke engang selv er i stand til at stå på mål for fagligheden. Det er her kæden hopper af for DTU Aqua – og dermed også for DSF, der tilsyneladende i blinde bakker op om forskningsinstitutionen.
Danmarks Sportsfiskerforbund gør et stort arbejde for danske fedtfinnefiskere, men har i mange år været kritiseret for at gøre alt for lidt for bredden i dansk lystfiskeri – herunder søfiskerne. Lad os håbe, at kongressen og de nye folk i DSF´s bestyrelse viæ sætte en ny kurs, der kan samle alle danske lystfiskere under én fane.
DSF – træd i karakter
Det er et stort problem, at DSF på bestyrelsesniveau har besluttet, at man ikke må ”kommentere på DTU Aquas virke”. Kan det virkelig være rigtigt, at DSF, der gerne skulle repræsentere alle danske lystfiskeres interesser – ikke må udtale sig om eksempelvis sandartens biologiske autencitet i Danmark, fordi DTU Aqua på et dokumenterbart fejlagtigt grundlag har kaldt den ”ikke hjemmehørende” og Invasiv” i en forvaltningssammenhæng. Det er ikke værdigt for DSF – og det er helt sikkert heller ikke en sag, der vil hjælpe til at få alle de mange danske søfiskere ind under DSF´s vinger. Selvfølgelig skal DSF kunne stå op på de danske lystfiskeres vegne og sige DTU Aqua imod – når der som her er en fagligt skudsikker grund til at gøre det. Og det er der i adskillige sammenhænge, hvor der intet sker, fordi DSF har givet sig selv mundkurv på. DSF og DTU Aqua behøver jo ikke at blive uvenner, bare fordi man påpeger en fejl og søger at få den rettet i god ro og orden, så alle er glade.
Hvis DSF skal vokse og opnå anerkendelse i alle kredse af dansk lystfiskeri – så er det på tide, at DSF viser tænder og træder karakter. Danmarks Sportsfiskerforbund skal være en vagthund for alle danske lystfiskere – ikke en skødehund for DTU Aqua. Når det er sagt, så skal Danmarks Sportfiskerforbund selvfølgelig også fremover samarbejde med DTU Aqua på den gode måde med et åbent sind – men for at holde den rette kurs for dansk lystfiskeri, er det vigtigt, at DSF ikke betragter DTU Aquas ord som en universel faglig sandhed – for det er de ikke. Hvis Danmarks Sportfiskerforbund skal fremstå troværdigt og kæmpe alle danske lystfiskeres sag, så skal forbundet selv have en selvstændig mening uafhængigt af DTU Aqua. Eller med andre ord – DSF skal være i stand til at lytte på stærke faglige argumenter også fra andre mindst lige så kompetente forskningsinstitutioner. Kun på denne måde vil DSF kunne blive et forbund alle danske lystfiskere bakker op om.
Jeg er selv medlem af DSF, fordi jeg mener, det eneste rigtige at forsøge at samle alle gode danske lystfiskerkræfter under en fælles fane – og den bør fortsat veje i Vingsted. Det er nu det gælder, og det er nu, at forandringerne skal ske. Alt tyder heldigvis på, at der i weekenden vil til tilflyde Danmarks Sportsfiskerforbund nye gode kræfter, som forhåbentlig vil kunne tilføre DSF et friskt pust af fornyelse.
Lad os håbe, at den nye konstellation vil bringe forandring og nye tider for dansk lystfiskeri – og det sker i min optik bedst med Torben Kaas ved det ror, der skal føre dansk lystfiskeri sikkert ind i fremtiden.
God vind til kongressen, som du løbende kan følge her.
aug 19, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
Torben Kaas med en flot havørred fra sit lokale kyststræk ved Nivåbugten på Nordsjælland.
Den 19 september samles delegerede fra Danmarks Sportsfiskerforbund for at vælge en ny formand – samt fastsætte kursen for dansk lystfiskeri i de kommende år. Vi har bedt de to kandidater Torben Kaas og Preben Thomsen om at komme med deres bud på visionerne for dansk lystfiskeri. Preben Thomsen har ikke ønsket at deltage, men her får du Torbens bud på de vigtige arbejdsopgaver, der ligger forude.
AF TORBEN KAAS
Der mangler ikke opgaver at tage fat på for Danmarks Sportsfiskerforbund. Forbundet blev stiftet på en dagsorden om at stå vagt om mulighederne for at bedrive lystfiskeri i Danmark, og den dagsorden er lige så aktuel i dag, som den var dengang.
Den opgave, der ligger på bordet hos den ny formand, kan koges ned til tre ting. Medlemsudviklingen skal vendes, det virkelig gode politiske og praktiske arbejde med natur, miljø og vilkår for lystfiskeri skal støttes også fremover, og så skal vi skabe muligheder for, at mange flere i medlemskredsen kan bidrage til det fælles arbejde.
Vi skal være flere
Danmarks Sportsfiskerforbunds største problem vender indad og handler om, at alt for mange ikke er medlem. Vi skal bruge medlemmer for at være en stærk og troværdig stemme, og vi skal bruge medlemmer, fordi de giver os økonomi til at fortsætte med et stærkt sekretariat, der kan yde al den service og indflydelse, der er efterspørgsel efter. Udviklingen i medlemstallet skal vendes, og det skal være en markant vending.
Nedgang i medlemstal er vi ikke alene om. Med nogle gode undtagelser hos bl.a. dele af idrætten og spejderbevægelserne, lider hele foreningsdanmark af medlemsfrafald. Det kommer af, at forventningerne til foreninger og organisationer har ændret sig. Før vi kan tale om at få lystfiskere og foreninger ind i folden igen, skal vi være sikre på, at vi tilbyder det, de efterspørger i dag og ikke for 10 år siden.
Foreningerne står over for en befolkning, som i hvert fald på fire områder udfordrer gårsdagens måde at være forening på, og hvor det første og meget konkrete problem er, at folk er mindre loyale i forhold til foreningstilhørsforhold end tidligere. Lever foreningen ikke op til forventningerne er vejen til en udmeldelse ikke lang.
Samtidig er folk for det andet blevet i stand til selv at løse mange af de ting, som foreningerne før hjalp med. Fiskekort, fisketure, fiskevand og lærdom kan findes på nettet og købes for penge, som mange har flere og flere af.
Formandskandidaten Torben Kaas med en flot ørred fra Island.
Den tredje udfordring er tendensen til, at man bliver mere optaget af enkeltsager og nære dagsordener og mindre optaget af den store fælles sag. Det er i hvert fald et område, forbundet skal være opmærksom på, fordi eksistensberettigelsen jo netop er, at man kan løfte de store landsdækkende fællessager. Her ligger der en vigtig opgave for forbundet, som jeg vender tilbage til om lidt.
Endelig er den fjerde udfordring, at forventningerne til digital servicering stiger og stiger. Tingene skal være tilgængelige på nettet, og alt vedrørende medlemskaber og service skal kunne foregå elektronisk.
Forbundet har gjort det helt rigtige ved at hjælpe foreningerne med at blive digitale. Medlemsadministration, hjemmesideplatform og fiskekort.dk er fremragende eksempler på, hvordan forbundet støtter foreningerne i at blive digitale og levere varen i forhold til nye forventninger blandt lystfiskerne. Dertil hjælper de digitale løsninger med at nå ud til de mange, som helst vil klare sig selv digitalt og ikke efterlyser klubaftener men i stedet har brug for adgang til fiskeri og hurtig information.
Men først og sidst kan forbundet ikke tiltrække nye medlemmer, hvis folk ikke mener, vi tager fat i de rigtige sager og har de rigtige holdninger til sagerne. Jeg har endnu ikke mødt en lystfisker, som var uenig i, at forbundet skal arbejde for flere fisk i en renere natur og så i øvrigt tage hånd om, at vi kan fiske efter dem. Og det er jo præcis, hvad forbundet altid har arbejdet for, så udfordringen ligger et lidt andet sted.
Udfordringen er i mine øjne, at masser af foreninger og lystfiskere ikke mener, at forbundet er lydhørt over for deres særlige problemstillinger – måske fordi forbundet ikke tilstrækkeligt præcist ved, hvad det er for problemstillinger. Grusbanderne på Sjælland og Fyn, de forhadte vandløb, pop-up lystfiskerevents, Fishing Zealand og lystfiskerturisme, skarv og sæler, spærringer og Tange og ikke mindst søer, kyster og hav vs. vandløb er alt sammen ting, som optager sindene lokalt, og hvor forbundets rolle bliver diskuteret derude. Det er den slags ting, jeg mener med, at forbundet ikke tilstrækkelig præcist har øje for enkeltsagerne og de lokale sager
Nuvel – man kan ikke gøre alle glade. Men man kan lytte til alle. Jeg har talt med mange foreningsfolk i og uden for forbundet i de måneder, hvor formandsvalgkampen blev forlænget på grund af coronaen. De har efterladt mig med et indtryk af, at der er en interesse for at samles igen, og at mange netop ser formandsskiftet som en lejlighed til at få blødt gamle positioner op og starte forfra med at finde hinanden.
Det bekræfter mig i, at en af de første opgaver på den nye formands og bestyrelses bord er at tage ud i landet, mødes med foreningerne – både dem i og udenfor forbundet – og høre historierne om de sager, der gør, at nogen vælger at stå udenfor, og at andre overvejer at forlade fællesskabet.
Forbundet er jo kun noget i kraft af medlemmerne. Derfor er det en livsvigtig opgave at holde sig på omgangshøjde med, hvad der ligger lystfiskere og foreninger på sinde.
Torben er en alsidig lystfisker med bred erfaring inden for flere forskellige former for lystfiskeri.
En grøn organisation
Vores vigtigste opgave er at tage de nationale slagsmål om den blå natur og så hjælpe med de lokale miljøsager, hvor foreningerne ikke selv kan løfte opgaven. Forsvinder DSF, er der ingen landsdækkende organisationer tilbage, som ved noget om, hvad der sker under vandspejlet i åer, søer, fjorde og hav. Derfor er vores landsdækkende forbund helt uundværligt.
Ser man på den respekt, der står om forbundet hos myndigheder og miljøpolitikere, så må man sige, at forbundet løfter sin kerneopgave på bedste vis. Opgaven fremover bliver at sørge for, at sekretariatet og bestyrelsen fortsat har de rigtige betingelser for at arbejde for miljø- og naturforbedringer og for bedre vilkår for lystfiskeriet.
Vi skal påskønne, at vi har en størrelse, så vores sekretariat kan have et fagligt miljø omkring den blå natur og ikke mindst omkring den lovgivning, der regulerer den. Vi skal udnytte den faglighed ved at sætte vores sekretariatsmedarbejdere ind flest mulige steder, hvor netop konkret faglig viden om tingene kan gøre en forskel.
I bestyrelsen har vi erfarne lystfiskere med rod i det lokale natur-, miljø- og foreningsarbejde. I den seneste tid under Hans E. Nielsen som konstitueret formand har vi set, hvordan den erfaringsbase kan bringes i spil. Det er virkelig godt, og vi skal have meget mere af det, så bestyrelsen på flest mulige områder kan sætte retning og mål. Sekretariatets medarbejdere har brug for en tydelig bestyrelse, så de kender rammerne, når de behandler sagerne.
Vi skal have tillid til vores sekretariat, og de skal mest muligt på banen, så vi kan udnytte, at vi betaler løn til dygtige mennesker. Og så skal bestyrelsen levere tydelige retningslinjer og i øvrigt være politikere.
Flere skal ind i arbejdet
Mange har fortalt mig om oplevelser med, at det er svært at byde ind med sin viden om lokale forhold og med tilbud om at deltage i arbejdet for forbundets dagsordener. Man føler sig ikke involveret, og man føler sig overset. Hvis det er rigtigt, så står vi med en stor mulighed for at styrke os selv.
Det vil være en gevinst for os, hvis vi kan aktivere flere lystfiskere rundt om i landet, så det er glædeligt, hvis der er en stor pulje af villige mennesker derude. Med jer får vi flere kræfter, og vi får en meget bedre føling med de lokale dagsordener og ønsker. Men jeg har også været tilstrækkeligt mange år i organisationer til at vide, at der er et stykke vej fra at bede om inddragelse og så til at tage det lange seje træk, når man er inviteret indenfor.
Der kommer til at ligge en opgave med at finde måder at få mest muligt ud af jer mange ildsjæle rundt i landet, uden vi samtidig løber jer trætte i møder, administration og stive organisationsformer. Nu har en masse mennesker rundt i landet kastet handsken og bedt om inddragelse. Den handske vil blive samlet op, og så skal vi udfordre hinanden på at finde gode løsninger til at forløse potentialet.
DSF for alle
Alle danske lystfiskere skal kunne spejle sig selv i Danmarks Sportsfiskerforbund. Vi kan nok ikke håbe på, at alle bliver medlem, men alle skal kunne se, at forbundet gør en forskel for netop deres fiskeri. Vi skal kende og forstå de udfordringer, lystfiskere og foreninger rundt om i landet står med, og vi skal sørge for, at alle, der ønsker at trække med, bliver inviteret ind i arbejdet, så vi i fællesskab får skabt det rigtige lystfiskeri for alle.
aug 6, 2020 | Artikler, Miljø og debat
De kommende måneder vil få stor betydning for den fremtidige udvikling af de danske fiskebestande og samt kursen for dansk lystfiskeri generelt. Den 19. september afholder Danmarks Sportsfiskerforbund nemlig kongres, hvor der skal vælges en ny formand for DSF. Og så er der for nylig kommet en ny formand for §7 udvalget, der rådgiver om hvordan Fisketegnsmidlerne anvendes.
AF JENS BURSELL
Kombinationen af disse to ting gør, at der netop nu er optimale forhold for et friskt pust og en hårdt tiltrængt fornyelse i beslutningsprocesserne omkring dansk lystfiskeri – både hvad angår økonomi, værdier og prioritering af indsatsområder: Bruger vi vores penge godt nok? Hvilken natur er det vil vi have, og hvilke fiskearter skal vi prioritere højest i de kommende år? Gælder det om at promovere fiskeriet maksimalt og blive så mange lystfiskere som muligt – eller giver det reelt set et dårligere og mindre bæredygtigt fiskeri for alle? Får lystfiskerne mere indflydelse og bedre fiskeri ved at tækkes en vækst i lystfiskerturismen, eller vil man i virkeligheden kunne opnå et bedre fiskeri og mere indflydelse med nulvækst og en mere inkluderende politik, der i højere grad samler alle danske lystfiskere under én fane, så vi på den måde får større politisk gennemslagskraft, resulterende i flere penge til mere natur og højere biodiversitet? Kører det perfekt med tre-enigheden DSF, §7-udvalget og DTU Aqua, eller skal vi gentænke konstellationen, beslutningsprocesserne og den økonomiske fordeling af midlerne? Er det fantastisk, som det kører – kan vi nøjes med at fintune eller skal der et regulært pardigmeskift til for at kunne tilgodese de danske fiskebestande og bredden i dansk lystfiskeri bedre end det er tilfældet nu?
Mange meninger
Fakta er, at der nok er næsten lige så mange meninger, som der er lystfiskere. Og det er efterhånden ikke så lidt, for coronakrisen har betydet en kraftig vækst i interessen for lystfiskeri. Godt for foreningerne, organisationerne og grejbranchen, men er det også godt for naturen og fiskebestandene, hvis ikke vi sadler om, så der rent faktisk kommer flere fisk og ikke bare flere lystfiskere ved vores vande?
Der er rigtig mange ting, som vil være både vigtige og interessante at diskutere i den kommende tid, hvor den nye formand for DSF skal vælges. Danmarks Sportsfiskerforbund har igennem en lang årrække gjort et helt fantastisk stykke arbejde for især ørred – og laksebestandene, og de har kæmpet både godt og vedholdende for et bedre vandmiljø, fri passage i vandløbene samt en række andre gode sager. Denne indsats af DSF, tror jeg de fleste danske lystfisker anerkender og værdsætter.
Når det er sagt, så er der også en grund til at antallet af medlemmer er styrtdykket fra cirka 50.000 medlemmer i halvfjerdserne, over 25.000 i 1997 til cirka 15.000 i dag. I 2005 var der 190 foreninger og i dag er der blot 125. Ret skal være ret: Foreningslivet har det ikke godt, og det er en generel trend på landsplan inden for mange områder. En del af årsagen til medlemstallet skal derfor uden tvivl findes her. Men når det er sagt, så er der også en lang række foreninger, der ikke føler at DSF kæmper deres sag, hvilket nok især er foreninger hvis primære målgruppe er søfiskere, medefiskere, put and take fiskere og bådfiskere. Dette – kombineret med, at mange opfatter kontingentet som alt for højt, gør at det til sidst ender med, at mange foreninger melder sig ud. Og i takt med, at flere og flere lystfiskere, hvis hovedfokus ikke udelukkende er ørredfiskeri, melder sig ud, desto mindre fokuserer DSF på andre arter en ørred, eftersom de selvfølgelig skal tilgodese deres egne medlemmer. Og så har vi den berømte onde cirkel.
Det er nu, hvis vi vil en ny kurs for dansk lystfiskeri
Men hvad skal der til for at bryde den onde cirkel? Spørger du mig, så har vi det bedste tidspunkt i mange år lige nu. Fra september er der som nævnt nye folk på topposterne i både DSF og §7-udvalget, der fordeler Fisketegnsmidlerne – så det er en oplagt mulighed for fornyelse og reformation! I den kommende tid op til Kongressen, der afholdes nogenlunde samtidig med det første møde i §7 udvalget med den nye formand, vil vi derfor stille skarpt på en række problemstillinger, der er vigtige at få op og vendt, inden den fremtidige kurs for dansk lystfiskeri skal lægges.
De fleste danske lystfiskere kan blive enige super vigtige målsætninger som fri passage i åerne, flere ørred og renere vandmiljø – en kamp DSF i mange år har løftet virkelig godt. I stedet for at repetere og diskutere det, som de fleste kan blive enige om, vil vi i den kommende tid lægge vægt på at få belyst og diskuteret nogle af de emner, der for alvor deler vandene i dansk lystfiskeri – eksempelvis brugen af fiskeplejemidlerne, DTU Aquas monopol på rådgivning, kvaliteten af denne – samt kampen for et bedre fiskeri efter søernes rovfisk.
Det er både svære og tunge diskussioner, der skal tages, men det er det, der skal til for at få renset luften, så vi på et oplyst og friskt grundlag kan skabe den nye udvikling, der på sigt vil kunne samle alle danske lystfiskere under én fane.
mar 12, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I den kommende weekend skulle delegerede fra Danmarks Sportsfiskerforbund have afholdt kongres – dels for at træffe beslutninger om forbundets linje de kommende to år – og dels for at vælge en ny formand. Desværre er kongressen nu aflyst på grund af Corvid-19, hvilket betyder, at der nu er god tid til at reflektere over hvem af de to kandidater, der bedst formår at samle alle danske lystfiskere under samme fane?
AF JENS BURSELL
Vi har i sidste uge bragt interviews med de to kandidater Torben Kaas og Preben Thomsen, som hver især har besværet en række spørgsmål med relevans for kursen i DSF de næste par år.
På trods af en rigtig god indsats fra DSF for mange danske lystfiskere på en række områder – og en knapt så stor indsats på andre områder, så er medlemstallet støt dalende i den organisation, der allerhelst skulle repræsentere alle danske lystfiskere.
Men hvad er det, der skal til for at samle alle danske lystfiskere under en fane, så vi står stærkere overfor alle de udfordringer, der er for vores hårdt trængte fiskebestande? Som det ser ud nu, så står en lang række foreninger uden for DSF – og medlemstallet i Danmarks Sportsfiskerforbund er helt nede på omkring 15.000. Hvis DSF skal kunne løbe rundt økonomisk og være i stand til at markere sig politisk, så skal medlemstallet op – men hvordan?
Meget tyder på, at der er brug for en helt ny kurs for DSF for at komme i mål med at blive flere medlemmer. Men spørgsmålet er så, hvem af de to kandidater, der bedst vil kunne løfte denne utrolig vigtige opgave for DSF.
Preben Thomsen som ny formand?
Med Preben Thomsen er der tilsyneladende ikke udsigt til nogen væsentlige kursændringer på ovennævnte område, der vil kunne skabe den nødvendige vækst for DSF´s medlemstal – tværtimod. I et interview med Fisk & Fri skriver han følgende:
”For mig ligger muligheden for vækst i medlemstallet først og fremmest i foreningerne – og her er der nogle foreninger, som klarer sig markant bedre end andre. Kendskabet til, hvad disse foreninger gør anderledes, kan tjene som gode eksempler for andre foreninger.
I bund og grund nyder alle sports- og lystfiskere jo godt af DSF´s arbejde – uanset om man er medlem eller ej. Det er altså op til folks moral, om man mener man bør bidrage – og her halter det mange steder. Det ville være virkeligt glædeligt, om vi kunne udløse en holdningsændring, så vi kunne komme ud over, at det kun er lidt mere end hver tiende fisketegnsløser, der vil bakke op om DSF´s arbejde for at sikre et godt fiskeri for alle.”
I disse sætninger ligger i min optik ikke en imødekommende udstrakt hånd til alle dem, der står uden for DSF – tvært imod: Retorikken signalerer snarere en holdning á la ”vi har nok i os selv, vi gør det godt nok – og det er der ingen, der skal ændre på”.
NÅR PREBEN THOMSEN INDIREKTE KALDER LYSTFISKERE OG FORENINGER UDEN FOR DSF FOR UMORALSKE, ER DET ET GIGANTISK SELVMÅL – DER TYDELIGT SIGNALERER, AT HAN IKKE VIL KUNNE SAMLE ALLE DANSKE LYSTFISKERE UNDER ÉN FANE, OG AT HAN DERFOR NÆPPE ER EGNET SOM FORMAND FOR DSF. Jens Bursell
Når man som Preben Thomsen siger ”at det er op til folks moral om de vil bidrage” – så siger han implicit, at man er umoralsk, hvis ikke man er med i DSF. Og det er ikke lige frem et godt udgangspunkt for at møde foreningerne uden for DSF med et åbent sind. For skal man motivere alle de foreninger, der står uden for DSF til at melde sig ind, så skal man selvfølgelig lytte til, hvorfor de ikke er medlemmer. Og ikke nok med, at man skal lytte, man skal også være åben og parat til at justere kursen for DSF, så de foreninger, der pt ikke er med, måske fordi de historisk set ikke har følt sig hørt – rent faktisk føler, at der er udsigt til, at DSF nu vil forsøge at gøre så meget for dem, at det er værd at betale for at være med i DSF.
Når Preben Thomsen indirekte kalder lystfiskere og foreninger uden for DSF for umoralske er det gigantisk selvmål – det tydeligt signalerer, at han ikke vil kunne samle alle danske lystfiskere under én fane, og at han derfor næppe er egnet som formand for DSF. Alene det, at han siger ”muligheden for vækst i medlemstallet ligger først og fremmest i foreningerne”, signalere, at DSF med ham ved roret ikke har tænkt sig at ændre kurs, så man favner alle danske lystfiskere bredt.
Ordene ”om man mener man bør bidrage” vil nok af mange individuelle lystfiskere og foreninger rundt omkring i landet blive opfattet som en hån mod det kæmpestore frivillige arbejde, der rent faktisk udføres på eget initiativ helt uden for DSF. At man ikke er med i DSF, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bare læner sig tilbage og lader andre gøre arbejdet – man gør måske blot noget andet end det DSF ville have gjort – og på en anden måde.
Når du ikke ser et foto af Preben Thomsen her i artiklen, så er det fordi, han ikke har villet give tilsagn om, at vi må bruge et foto af ham her efter han har fået forlagt artiklen. Han har heller ikke ønsket at svare på spørgsmål fra Fisk & Fris læsere.
Torben Kaas signalerer klart, at han ønsker at lytte til alle danske lystfiskere – også dem udenfor DSF, for på den måde at søge at samle alle de gode kræfter under én fane.
Med Torben Kaas som ny formand?
Sjællandske Torben Kaas signalerer et helt anderledes frisk pust – samt vilje til at lytte, forny og inkludere alle danske lystfiskere i DSF. I interviewet med Fisk & Fri siger han blandt andet følgende:
– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.
– og
– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.
– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.
– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.
Nye vinde i DSF?
Set i min optik er det vigtigt, at de delegerede til DSF-kongressen stiller sig selv dette spørgsmål: Vil vi have en formand, der oprigtigt kan og vil inkludere alle danske lystfiskere – eller ønsker DSF en formand, der allerede fra starten af ikke signalerer vilje til ændring på mange af de parametre, der har kæmpestor betydning for at vinde opbakning og inkludere alle danske lystfiskere i Danmarks Sportsfiskerforbund. Uden bred opbakning fra flertallet af danske lystfiskere, vil man aldrig komme til at forøge medlemstallet i DSF nævneværdigt, så dansk lystfiskeri kan få en større gennemslagskraft i det politiske landskab.
mar 3, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Her i del 2 er det Preben Thomsen som svarer på Fisk & Fris spørgsmål.
AF JENS BURSELL
FISK & FRI: DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?
– DSF har gennem en årrække iværksat projekter omkring medlemshvervning og kommercielle aktiviteter, svarer Preben. – Disse har ikke haft de ønskede virkninger. Provenuet har dog været indregnet i budgetterne og har således dannet baggrund for forbrug, der ikke har været dækning for. Resultatet har været en belastning for DSF´s økonomi. Vi har derfor behov for en ændret økonomistyring i form af en ny budgetteringsform og en stringent håndtering af indtægter/udgifter, så vi ikke bruger penge, vi ikke har. Jeg vil også arbejde for en øget inddragning af Forbundsbestyrelsens medlemmer i arbejdet, så vi kan øge kontinuiteten og opnå en optimal rekruttering til ledelsesposterne.
FISK & FRI: Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?
– Gennem årene har DSF gennemført mange tiltag for at øge medlemstallet – både i form af medlemsfordele og kampagner over for foreninger, der ikke mener, de bør bidrage til DSF´s arbejde, siger Preben. – Der har været indslusningsordninger med reduceret kontingent, der er indført familiemedlemskaber, juniorer er blevet kontingentfrie, der har været ført kvindekampagner og vi har nu gennem mange år tilbudt direkte medlemskab.
– Resultaterne har været få og overskuelige. DSF bør derfor vurdere nøje, hvilke omkostninger man pålægger de eksisterende medlemmer for at hverve yderligere på overordnet plan.
For mig ligger muligheden for vækst i medlemstallet først og fremmest i foreningerne – og her er der nogle foreninger, der klarer sig markant bedre end andre. Kendskabet til, hvad disse foreninger gør anderledes, kan tjene som gode eksempler for andre foreninger.
I bund og grund nyder alle sports- og lystfiskere jo godt af DSF´s arbejde – uanset om man er medlem eller ej. Det er altså op til folks moral, om man mener man bør bidrage – og her halter det mange steder. Det ville være virkeligt glædeligt, om vi kunne udløse en holdningsændring, så vi kunne komme ud over, at det kun er lidt mere end hver tiende fisketegnsløser, der vil bakke op om DSF´s arbejde for at sikre et godt fiskeri for alle.
FISK & FRI: DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.
– DSF samarbejder med turismens aktører for at have indflydelse på udviklingen, så hverken miljø eller fiskebestande skades, svarer Preben. – Stiller vi os udenfor vil udviklingen være uden for kontrol. Et fiskeri der lyves bedre kan aldrig danne basis for en sund udvikling af turismen. Det er derfor heller ikke i turismens interesse. Rammebetingelserne for et godt sportsfiskeri udvikler sig i øjeblikket ikke ligefrem positivt – og derfor forværres mulighederne for en sund og bæredygtig lystfiskerturime. Turister, der afbryder deres ferie i Danmark, fordi fiskeriet slet ikke står mål med forventningerne, er jo heller ikke i turisterhvervets interesse. Turismen har derfor en klar interesse i at rammebetingelserne for fiskeriet forbedres og fiskebestandene udvikles positivt. Vi har altså et interessefællesskab.
FISK & FRI: Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?
– Jeg er ikke bekendt med, at DSF skulle have siddet krav eller ønsker fra søfiskere og havfiskere overhørigt. DSF er en demokratisk organisation, hvor indflydelse kommer indefra som resultat af en aktiv indsats. Den mulighed er lige så åben for sø- og havfiskere som for alle andre sportsfiskere.
FISK & FRI: Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?
– DSF´s politik er helt klar: Vi arbejder for, at alle biotoper rummer optimal biodiversitet med udgangspunkt i hjemmehørende arter, siger Preben.
FISK & FRI: §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?
– DSF ønsker den højest opnåelige, faglige kvalitet af den biologiske rådgivning. Vi har ikke nogen forudfattet holdning til, hvor den skal komme fra – ligesom vi heller ikke har nogen ideologisk holdning til, hvor den ikke kan komme fra.
FISK & FRI: Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?
– Jeg ønsker ikke at indgå i en hypotetisk debat baseret på Fisk & Fris antagelser og forudfattede holdninger omkring DTU Aqua, svarer Preben. – Jeg forholder mig udelukkende til kendsgerninger. Det siger sig selv, at DSF arbejder for at vi får optimalt udbytte af fisketegnsmidlerne, slutter han.
FISK & FRI: Med afsæt i det sidste svar har vi givet Preben Thomsen disse tre afrundende spørgsmål:
1) Hvorfor snakker du om ”hypotetisk debat baseret på Fisk & Fris antagelser”? – Fisk & Fri har i ovennævnte artikel netop fået uvildige ekspertudtalelser fra forskningsmiljøet om hvor lang tid ting tager at lave – hvormed estimaterne faktisk tager udgangspunkt i noget meget konkret.
2) Kan du præcisere, hvorfor du mener Fisk & Fri er forudfattet? Fisk & Fri stiller blot de spørgsmål, som DSF måske selv burde have stillet i §7 udvalget, hvis man fra DSF´s side ønskede at tage ansvar for, at lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne blev anvendt optimalt, så man får mest muligt for pengene?
3) Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? Du svarer ikke på dette spørgsmål: Er det fordi du mener det er rimeligt,a DTU Aqua, som det er tilfældet pt, skjuler detaljer i regnskaberne for offentligheden og de danske lystfiskere?
Preben Thomsen har desværre ikke ønsket at besvare disse spørgsmål.
mar 2, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
I weekenden d. 14-15 marts samles Danmarks Sportsfiskerforbunds delegerede for at træffe store beslutninger for DSF. Til kongressen er to kandidater opstillet til valg som formand for DSF. Fisk & Fri har stillet de to kandidater – Torben Kaas fra Kokkedal på Sjælland og Preben Thomsen fra Dybbøl i Jylland – en række vigtige spørgsmål. Vi lægger ud med Torben Kaas og følger op med Preben Thomsen snarest.
AF JENS BURSELL
FISK & FRI: DSF har haft mange gode projekter gennem årene. Men – er der nogle områder, hvor du vil ændre den kurs man har set fra DSF gennem de sidste par år, hvis du bliver valgt som formand for DSF? Hvis ja – hvilke?
– DSF har ført en stærk miljø- og naturlinje, som er anerkendt vidt omkring i organisationer, hos myndigheder og blandt politikere, svarer Torben Kaas. – Det har placeret os som en af de centrale grønne organisationer og i praksis som den eneste grønne organisation, der for alvor ved, hvad der sker under vandoverfladen. Desuden har DSF brugt en del ressourcer på IT-støtte til medlemmerne i form af et medlemssystem, en hjemmesideplatform og fiskekort.dk.
– DSF er nu rustet til at tage fat på opgaven med at samle danske lystfiskere under DSF-paraplyen. Der forestår simpelthen en vigtig opgave med at overbevise de mange foreninger og individuelle lystfiskere uden for fællesskabet om, at de skal være med. Vi skal som noget af det første tage fat på at vende medlemsudviklingen.
– Opgaven med at sikre danske lystfiskeres adgang og rettigheder ved fiskevandet bliver også større i disse år. Vi skal gå ind i arbejdet med bag limits, kvoter, adgang til fiskevande på offentlige arealer, adgang til kysterne og på havet og alle de mange andre ting, der betyder, at mennesker med almindelig indkomst kan komme ud at fiske med stang og få lov at tage deres fisk med hjem.
Fisk & Fri: Hvad vil du helt konkret gøre for at søge at samle alle danske lystfiskere under DSF? Skal der en markant ændring af DSFs tidligere kurs til for at lokke ikke-medlemmer ind i organisationen, eller er det nok med andre tiltag – fx billigere kontingenter eller flere medlemsfordele?
– DSF skal ikke være noget, man skal lokkes ind i, siger Torben Kaas. – DSF skal være relevant for alle lystfiskere og derfor noget, man tilvælger. På længere sigt handler det om, at vi gør det rigtige igen og igen, og at vi får fortalt historien om, hvem vi er, og hvad vi gør. Jeg tror ikke, at DSF altid har været lydhør nok overfor de foreninger, som forlod forbundet, eller som aldrig kom ind.
– Jeg kommer til at tage en dialog med foreningerne og høre, hvad der afholder dem fra at blive en del af fællesskabet og dermed afholder dem fra at bidrage til at skabe løsningerne for alle lystfiskere.
– Jeg ved, at der for en del foreningers vedkommende er helt konkrete historier, som gør, at de står udenfor. Som et nyt ansigt kan jeg gå fordomsfrit til foreningerne og starte forfra med at genopbygge tillid og finde de løsninger, der kan bringe foreningerne ind i DSF, uden DSF skal gå på kompromis med sine grundværdier. Jeg kommer til at lytte meget i min første tid i formandsstolen.
Fisk & Fri: DSF har tidligere støttet op om tiltag, der øger tilstrømning af turister – eksempelvis Fishing Zealand. Med brakvandsgeddefiskeriet, har man promoveret et fiskeri voldsomt og dermed øget fiskepresset markant lang tid inden, at man reelt set havde forbedret fiskebestandene. Eller sagt på en anden måde – den øgede fisketurisme DSF har støttet op om, har næppe været bæredygtig, fordi man har solgt skindet, før bjørnen var skudt. Hvad vil du som evt kommende formand for DSF gøre for at sikre, at ”Lystfiskerstrategien” kommer til at foregå bæredygtigt? Vil vi med dig som formand for DSF se en organisation, der sætter hælene i over for Lystfiskerstrategien, hvis det er evident, at man ikke når at forøge fiskebestandenes størrelse væsentligt, inden det tidspunkt, hvor man starter den store markedsføring af Danmark som lystfiskerland? – hvilket er i foråret 2021.
– Igen handler det om dialog med foreningerne, fortsætter Torben. – Jeg tror på, at vi har god gavn af at arbejde sammen med turismen, fordi det er en stærk måde at sætte værdi på det rekreative lystfiskeri. Det har vi set på Bornholm, hvor lystfiskere og turisterhverv gik sammen om at få ændret reglerne for rekreativt fiskeri langs kysten på en måde, så man kun må tage tre havørreder dagligt pr. mand eller pr. båd. Det har nedsat trykket fra garnfiskere betydeligt til stor gavn for lystfiskerne – både turisterne og de fastboende.
– På den anden side har vi Fishing Zealand, som har givet anledning til problemer, fordi fisketrykket nogle steder blev for stort. Her har dialogen med foreningerne ikke været god nok. Fishing Zealand og foreningerne skal i fællesskab planlægge kampagnerne for på den måde at få lystfiskerturisterne hen til de steder, der kan bære det. Når vi skal argumentere for gode forhold for lystfiskere, så har vi brug for turisterhvervets hjælp til at sætte beløb på værdien af en fisk fanget på stang. Vi er også selv lystfiskerturister i Norge, Sverige og resten af Verden og vil gerne give lidt igen. Men det skal ske i samarbejde med foreningerne, så alle ender med at få en god oplevelse ud af det.
Fisk & Fri: Mener du, at DSF i de sidste par år har tilgodeset grupper som søfiskere og havfiskere godt nok? – og kan der eventuelt være en sammenhæng mellem dette og manglende tilslutning til DSF?
– DSF har en meget stærk medlemsbase i Jylland, hvor åerne af gode grunde fylder meget, understreger Torben. – DSF skal naturligvis fortsætte med at støtte disse mange foreninger og deres gode arbejde. Når vi står svagt på Sjælland og øerne, så er der helt åbenlyst et problem, men om det skyldes manglende synlighed omkring sø- og havfiskeri, eller om det har andre årsager, det ved jeg ikke nok om til at handle på det. Nu skal jeg ud at tale med lystfiskerforeninger på øerne også, og så skal jeg høre, hvorfor de ikke ønsker at være med i fællesskabet. Så ser vi på, hvad vi kan gøre for igen at blive relevante for dem.
Torben Kaas med en smuk lille aborre. Torben kommer fra Kokkedal på Sjælland.
Fisk & Fri: Vil du som formand for DSF bakke op om en udvikling, der går i retning af en højre biodiversitet af oprindeligt og naturligt forekommende arter i de vandsystemer, hvor man kan dokumentere, at de har forekommet naturligt? Det gælder fx sandart og malle?
– Med mig som formand kommer DSF til at fortsætte sit arbejde for en høj biodiversitet og selvbærende fiskebestande. Det har været den helt centrale opgave for DSF siden stiftelsen i 1938. Kan vi dokumentere, at en art er naturligt hjemhørende i et vandsystem eller i havet omkring Danmark, så skal vi også arbejde for at beskytte den og genskabe bestanden.
Fisk & Fri: §7 udvalget kun har én faglig rådgiver – nemlig DTU Aqua, som selv er med til at foreslå og rådgive omkring de projekter, som de bagefter selv automatisk får og prissætter – tilsyneladende uden at nogen – heller ikke DSF – stiller spørgsmål om prisen. Mener du, at det er sundt, at man i §7 ikke overholder et helt almindeligt armslængde princip, og tror du de danske lystfiskere får mere for pengene ved at man ikke udsætte prissætningen af forskellige projekter for konkurrence?
– Jeg er tilhænger af fri konkurrence, siger Torben. – Derfor mener jeg, at opgaver skal konkurrenceudsættes for at få den rigtige pris og kvalitet. Jeg er også tilhænger af armslængdeprincippet, som i dette tilfælde betyder, at man ikke kan sidde med ved bordet om fordeling af opgaver, når man selv byder ind på opgaverne.
– Jeg er simpelthen ikke godt nok inde i, hvordan tingene er foregået i §7-udvalget til, at jeg kan have en holdning til, om man her har taget de rette hensyn til armslængde og konkurrenceudsætning.
Fisk & Fri: Hvis projekter betalt af Fiskeplejemidlerne over en bred kam risikerer at koste alt for meget, fordi de ikke er konkurrenceudsat, betyder det omvendt, at vi lystfiskere måske kunne få meget mere natur, miljø og fisk for pengene, hvis projekterne blev konkurrenceudsat. I efteråret afslørede samt dokumenterede Fisk & Fri, at DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen” til knapt 3,8 millioner kroner finansieret af de danske lystfiskere via Fisketegnsmidlerne, kunne have været lavet for cirka 3 millioner kroner mindre. På trods af gentagne spørgsmål til regnskabet, hemmeligholder DTU Aqua stadig detaljerne i regnskabet, hvor forbruget af timer ligger cirka 700 % over det, man med rette kunne forvente. Mener du som potentielt kommende formand for DSF og dermed lystfiskenes repræsentant i §7, at det er rimeligt, at DTU Aqua med fuldt overlæg skjuler alle væsentlige detaljer i et regnskab, hvor man med afsæt i solid baggrundsdokumentation og ekspertudtalelser fra forskere i samme felt, kan sandsynliggøre en ekstrem overpris? Vil du som evt formand for DSF mene det er rimeligt, at der er fuld transparens i regnskaberne for de projekter lystfiskerne betaler DTU Aqua for at lave? – og/eller vil du som evt formand for DSF rejse krav om, at DTU Aqua offentligt redegør for ”Søhåndbogens” regnskab?
– Fisketegnsmidlerne skal bruges til det formål, de bliver opkrævet til, pointerer Torben. – Det betyder blandt andet, at de skal administreres med ydmyghed og med sparsommelighed, så vi får mest muligt for pengene.
– Når puljemidler bliver givet til projekter, så er det almindelig god forvaltning, at man beder om et regnskab, senest når den sidste del af pengene skal udbetales.
– Jeg kender ikke sagen om Søhåndbogen godt nok til at udtale mig om, hvorvidt jeg er enig i, at der er begået fejl, og hvem der i givet fald har begået dem. Men jeg vil gerne sige tydeligt, at der skal være åbenhed om økonomien i de projekter, fisketegnsmidlerne bliver brugt til. Det vil med mig i formandsstolen være DSFs klare forventning til arbejdsmåden i §7-udvalget, slutter Torben.
Vi følger op med de præcis de samme spørgsmål til den anden kandidat Preben Thomsen imorgen på fiskogfri.dk
