sep 14, 2025 | Nyheder
I generationer har Knud Kyvsgaards 372 kilos Danmarksrekord tun haft titlen som den største tun fanget i Danmark. Men – i dag har Henrik Winther (til venstre for tunen) sammen med sit crew landet en gigant tun på intet mindre end 397,5 kilo og hele 289 cm, hvilket er 25,5 kilo over den gamle rekord, der har stået i hele 75 år – siden den 13. august 1950.
– Jeg er helt benovet, griner han, da vi fanger ham på telefonen, mens hans stadig bakser rundt med den enorme fisk på kajen. – Fighten tog halvanden time, og stortunen huggede på en makrel fisket på den danske side af sejlerenden lidt syd for Hornbæk.
Det er langt fra den første tun Henrik fanger, idet han har været med i mærkningsprojektet flere år, hvor han har fanget og genudsat i omegnen af de 20 store tun. Men den her – den slår dem alle!
– Den enorme tun, der havde en omkreds på 212 centimeter blev fanget med Michael og Magnus Schultz (til højre) samt min kæreste (til venstre) som den perfekte besætning, slutter han og bakser videre med tunen, der snart skal på køl.
Et kæmpestort tillykke med den enorme fisk – godt gået!!
Som det er pt vil tunen nok ikke kunne godkendes på Rekordudvalgets officielle liste, da selve tunfiskeriet – som det pt administeres af DTU Aqua – i praksis ikke er et fiskeri, hvor alle kan deltage på lige fod. Men – det tager dog intet fra, hvor fantastisk en præstation, det er at overgå Kyvsgaards legendariske blåfinnede tun efter over 75 år. Det er så vidt vides første gang, at en tun over Kyvsgaard-klassen er vejet på kontrolleret vægt, men der er under mærkningsfiskeriet landet en håndfuld tun i nogenlunde samme størrelse lidt under de tre meter, som dog ikke er vejet. Det er i en rekordsammenhæng svært at regne med længdeangivelser fra mærkningen, da de ifølge rekordudvalget foretages med mål, der følger fiskens kurve, hvilket giver en større længde, end hvis man måler med målebåndet liggende fladt under fisken.
Læs om 2025 tunkvoten her.
Læs om tunfiskeriets historie i Danmark i denne fantastiske artikel af Per Ekstrøm.
Henrik Winther i midten med sin gigantiske potentielle rekordtun på 397,5 kilo taget lidt syd for Hornbæk. Til højre gasterne Magnus og Michael Schultz. Foto: Hotho Vestergaard
sep 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat, TUN
DTU Aquas tunmærkning foregår fra denne båd – lige nu i det nordlige Øresund.
I forgårs holdt Kim Aarestrup, der er projektleder på DTU Aquas tunmærkning, foredrag om den blåfinnede tun – samt hvad man indtil videre har af resultater baseret på de 819 tun, der indtil denne aften er blevet mærket af de danske tunfiskere.
AF JENS BURSELL, FOTO: BETTINA PEDERSEN
Foredraget, der blev afholdt på Øresundsakvariet i Helsingør, var fuldt booket, og der var stor spørgelyst blandt deltagerne. Ud over en introduktion til den fisk, som det hele handler om – nemlig den blåfinnede tun, blev en række af forskergruppens midlertidige resultater afsløret:
Hvad har man fundet ud af om tunen?
Med uvurderlig hjælp fra de cirka 900 lystfiskere, der siden 2017 har hjulpet med at fange tun til mærkning, afslørede Kim Aarestrup fra DTU Aqua følgende resultater:
- Undersøgelser af maveindhold på især kvotefisk viser – næppe overraskende – at tunens føde især består af hornfisk, makrel, sild og torsk. De store og voksne fisk spiser 30-40 kilo fisk dagligt.
- Gennemsnitslængden af fiskene er steget fra 246,7 cm i 2018 til 258,3 cm i 2023 (hvilket er ca 15-20 cm større i snit end de store vestatlantiske tun, der fanges ud for Canada)
- DTU Aqua har udviklet ny metode til at skelne hunner fra hanner ved en gelprøve. Cirka 2/3 af de fisk, som svømmer til Danmark, er hanner, som typisk er de største fisk.
- Hovedparten af fiskene er – ikke overraskende – fra den østlige bestand, som gyder i Middelhavet
- Tagging data bekræfter velkendte gydeområder ved fx Mallorca samt Sardinien/Korsika – og med flere data kan nye måske identificeres
- Dødelighed ved C & R er ifølge DTU Aqua i omegnen af 2-3 %
Det bedste danske tunfiskeår so far i nyere tid var i 2021, hvor der blev mærket 174 fisk – og den største fisk har været 290 cm samt cirka 400 kilo.
Tunbestanden er ikke truet længere
Tunbestanden estimeres af ICCAT. Den er pt ikke truet længere – og ligger i kategorien ”least concern”. Hvis bestandene af både tunene og dens byttefisk forvaltes fornuftigt, så er den største trussel mod bestandene på den lange bane måske, at vandet i gydeområderne på grund af klimaændringer bliver for varmt.
Pr. i forgårs aftes havde DTU Aqua ifølge Kim Aarestrup mærket 82 blåfinnede tun i 2024, hvoraf de 43 var taget i Skagerrak. Mærkningsfiskeriet på Øresund med udgangshavn i Helsingør fortsætter til og med på søndag, hvis vejret vil det – og tunene forventes at svømme retur mod varmere breddegrader inden for den næste halvanden måneds tid.
Læs mere om forvaltning af tunbestandene på ICCAT – The International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas – hjemmeside her.
Man arbejder på sigt med at skaffe en tunkvote til Danmark – hvor det ifølge Kim Aarestrup sikkert bliver sådan, at skippere med licens til fiskeriet kan få del i denne.
Læs mere om Øresundsakvariet her.
Ved mærkningen får tunen et vådt klæde over øjnene, og der spules frisk saltvand over gællerne, så risici for skader minimeres.
okt 6, 2023 | Nyheder
– Jeg har tidligere jagtet tunen i det magiske stræde mellem Gibraltar og Marokko, desværre uden held, fortæller Mikkel Mahatma Altmann. – Faktisk har jeg været afsted 2 gange, hvor jeg har ikke har formået at indfri drømmen om en blåfinnet tun på topwater. Tidligere i år gik turen til Tenerife, hvor målet var en af de HELT store tun på kastegrej – en lettere vanvittig mission. Det lykkedes næsten, men efter 3,5 time knækkede linen og jeg måtte se min +200kg tun forsvinde ned i dybet igen, men det er en anden historie.
– På denne tur var målet en tun af mere håndterbar størrelse. Efter de sidste to ture var forhåbningerne skyhøje, men jeg regnede ikke med, at det skulle lykkes – hope for the best, plan for the worst. Heldigvis skulle 3. gang være lykkens gang, og både undertegnede samt gode venner fik tun på turen. Vi ankom tirsdag, hvor knuder blev bundet og agn blev udvalgt. Modsat tidligere ture var vejret til vores fordel, og tunene var talrige i området uden for havnen. Gibraltar er helt særligt i den forstand, at fiskeriet starter, så snart man forlader havnen – nogle gange foregår fiskeriet sågar helt inde langs molen.
– Den første fiskedag forløb tun-løs for mit vedkommende, men min gode ven Jakob fik en rigtig flot tun på ca. 65kg og 164cm – en godkendt start! Dagen efter fik min anden kammerat Theis også en fin fisk på ca. 20-30kg, og turen begyndte at ligne en stor succes. Nu manglede jeg bare at få en af de torpedoformede dyr til at tage agnen. Vi jagtede delfinstimer samt springende flyvefisk hele dagen, og pludselig sad den der! Min første blåfinnede tun på kastegrej var en realitet, og det var en KÆMPE forløsning. Fisken var af beskeden størrelse, ca. 20kg., men den var der! I løbet af dagen fik jeg 2 andre tun op til ca. 30kg. I løbet af den sidste dag lykkedes det mig først i solopgangens skær at lande endnu en tun på ca. 20kg, og senere en større fisk på ca. 55kg og 156cm. Succeskriteriet for turen var, at vi alle fik tunskæl på trøjen, og heldigvis levede Gibraltarstrædet op til sit kælenavn ”Tuna Paradise”.
Læs mere om se hans filmklip på Instagram her.
Mikkel Mahatma Altmann med sin største tun fra Gibraltar – en fisk på cirka 55 kilo.
Efter flere forsøg lykkedes det endelige Mikkel af få sin blåfinnede tun på spinnegrejet.
dec 16, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri, TUN
Den blåfinnede tun er et studie i skønhed.
Lige ud for Gibraltar kan du opleve det vildeste popperfiskeri efter blåfinnet tun. Følg med Johnny Jensen og oplev noget af det vildeste stand-up fiskeri Europa kan byde på lige nu.
TEKST JOHNNY JENSEN, FOTO: JOHNNY JENSEN & DANNY GABAY
JEG PRØVER AT HOLDE BALANCEN, mens båden suser henover vandet – og samtidig prøver jeg at holde kameraet stille nok til at få billeder af springende delfiner ved siden af os, hvilket lykkes overraskende godt. Sidst jeg så delfiner gennem søgeren, var en måned før i Amazonfloden, men nu er det saltvandsudgaven ud for Gibraltar i stedet for.
Jeg bliver revet ud af mine dagdrømme om Amazonas’ herligheder, da Louis drastisk stopper båden, og Lee råber, at jeg skal droppe kameraet og komme i gang med at fiske. Jeg kigger op, og er vi midt i et kogende virvar af fugle, flyvefisk og, ikkemindst, tunfisk…
Der er fuld flex på klingen, når de bomstærke tun i et sidste desperat forsøg prøver at lægge afstand til båden.
Blåfinnet tun på popper
Popperen bliver hurtigt kastet ud midt i al balladen. Pop, pop, pop… Pludselig angriber en flot tun popperen, og endnu en gang bliver mine skulderled tæsket af en vanvittigt stærk tun, som hamrer line af hjulet med kurs mod Marokko.
Efter ca. et kvarters fight, pumperi, mere fight, og mere pumperi, kan vi se tun-raketten i det klare vand. Tunen ser også båden, og det bryder den sig tilsyneladende ikke om. Endnu engang river den 200 meter line af, men det er det sidste store udløb: Endelig har jeg fanget min første atlantiske blåfinnede tun på popper. Efter en lynhurtig foto seance, planter Lee en tag i ryggen på tunfisken, og den bliver genudsat i sit rette element.
Johnny med en smuk 30 kilos fisk, der var lige ved at flå stangen ud af hånden på ham. I baggrunden ses Gibraltar klippen.
Adrenalinkick på Gibraltar
Gibraltar har jeg efterhånden besøgt mange gange, men det var sidste år, at jeg for alvor fik fiske-kriller, da Lee nævnte, at han var begyndt at poppe tunen, i stedet for at fange dem på trolling. Jeg troede dårligt mine egne ører, for de fisk er bare for sygt stærke, hvilke jeg selv fik at føle med en på 150 kilo fightet på det helt tunge biggame grej.
Lee & co. inviterede mig i år til at prøve popperfiskeriet. Jeg ankom i midt-oktober, og som Lee sagde: »Det er ikke så godt mere. Du skulle ha’ været her i augustseptember«. Hvor tit hører man ikke det… Men hans version af »ikke så godt« betød, at vi »kun« havde kontakt med 14 tun på fem 4-timers fisketure. Dette står i grel kontrast til de 13 tun per dag, som de kom op på i august/september, men set i lyset af, at der aldrig før sidste år er fanget tun på popper/spinne-grej i Gibraltar, så er jeg super lykkelig over resultatet.
At man så skulle kunne lande en af disse tun på poppergrej virkede helt hen i vejret. Jeg må indrømme, at tanken om at kæmpe med så store tun på spinnegrej, var decideret skræmmende. Ikke desto mindre har Lee siden sidste år fanget over 100 tun på popper, hvor den største indtil videre vejer 120 kg, og fiskene har et gennemsnit på 20-50 kg.
Siden Lee, der af alle regnes, som den klart dygtigste fisker på Gibraltar, fik gang i popperfiskeriet, er der mange af de lokalelystfiskere, der også er gået amok med poppergrejet. Så lige nu fisker Gud-og-hver-mand med poppergrej i Gibraltarbugten i alt fra luxus yachts til vandscootere.
Popperfiskeri med delfiner fløjtende om ørerne på en er en stor oplevelse. Sådan er scenariet ved Gibraltar.
Tun i kølvandet af flyvefiskene
Fiskeriet er egentlig i gang, så snart man forlader havnen og kommer ud i Gibraltarbugten. Man står klar med det samme, med fingeren på linen og hjulbøjlen åben. Vi spejder efter »mågesjov« og jagende delfiner, for dér jager tunen også. Det er helt tydeligt, når delfiner, skråper, måger og suler har fundet en flok flyvefisk. De stakkels flyvefisk har ikke en chance, for bliver de ikke taget af tun og delfiner under vandet, så får fuglene fat på dem i luften, mens de svæver henover vandet.
Det klart bedste kast man kan lave, er i en flyvefisks retning. Tunen svømmer hurtigt nok til at følge under den svævende flyvefisk; den kan se flyvefisken over vandet, og venter bare på, at den kommer ned igen. Rammer man så i flyvefiskens bane med popperen, så er der næsten hug-garanti. Når tunen findes i stort antal, er der ikke ret mange andre rovfisk, der tør jage i farvandet, men alligevel får man af og til bifangster i form af hvid marlin, sværdfisk, guldmakrel (dorado), og både rygstribet pelamide (bonito) og bugstribet bonnito (skipjack tuna).
Tunene følger flyvefiskene med blikket og er parat til at snappe dem, når de lander. Kan du placere din popper foran flyvefisken, er det en god taktik.
For bare 18 år siden gav det ingen mening at fiske efter tunen i Gibraltarstrædet, men langsomt er bestanden tiltaget, så man først og fremmest havde en chance for at fange dem på biggame trolling i et par af sommer-månederne. Nu er det eksploderet, så alle størrelser tun jager ikke bare over dybt vand, men også i stort antal i Gibraltarbugten, hvor de er nemmere at lokalisere. Og i år var der tun fra maj indtil slut-oktober… og måske længere…
I dag er tunene ved Gibraltar beskyttet via mindstemål, sæson, og kvote. De lokale fiskere kan således lovligt kunne tage kunder med ud, og derved tjene deres penge som guider og praktisere catch-tag-release, i stedet for at slå tunfisk ihjel og sælge dem. Og det er fantastisk nyt for alle lystfiskere, der gerne vil prøve at fange en atlantisk blåfinnet tun, uden at det koster en bondegård.
okt 27, 2021 | Artikler, Biologi, Hav – kutter og småbåd, Miljø og debat, TUN
DTU Aqua har sammen med over otte hundrede danske lystfiskere mærket 458 tun siden 2017, og er på vej til at få oparbejdet mange spændende data, der kan bidrage til at sikre en bedre forvaltning af tunbestandene fremover.
Siden DTU Aqua startede sit tunmærkningsprojekt – Scandinavian Bluefin Marathon – i 2017, er der mærket 458 tun, men hvad er der egentlig kommet ud af det? Mandag den 25 oktober holdt projektleder Kim Aarestrup fra DTU Aqua foredrag om tunprojektet hos Sjællands Småbådsklub i Hedehusene. Fisk & Fri var naturligvis på pletten for at give dig overblikket.
AF JENS BURSELL
OMKRING 2015-2016 begyndte der for alvor at komme mange tun igen i vores farvande efter næsten halvtreds års fravær. Det skyldtes sandsynligvis en kombination af fredninger ved gydepladserne i Middelhavet, så der kom flere tun – samt en øget forekomst at vigtige byttefisk som fx sild og makrel i vores farvande, der gjorde det mere attraktivt for tunene at vandre herop.
Blåfinnet tun
– Den blåfinnede tun er den største rovfisk vi har i vores farvande, og den kan blive over tre meter lang samt over 40 år gammel, indleder Kim Aarestrup sit foredrag om tunprojektet. – Og så har den jo det her helt særlige kendetegn, at den kan have en kropstemperatur, der er højre end vandet, hvilket betyder, at den på trods af den egentlig er en subtropisk fisk, så har den faktisk mulighed for at vandre op til vores vande.
– Der er to bestande, som på trods af, at de i et vist omfang blander sig, kan kendes genetisk fra hinanden, fortsætter han: Der er en, der gyder i den Mexicanske Golf, og en som gyder i Middelhavet. Ud over dette gyder de også et enkelt sted ud for den Østamerikanske kyst, og der er indikationer på, at de måske også gyder i Biscayen. Middelhavsbestanden, hvorfra de fleste af vores fisk kommer, er klart den største, og den er en faktor 10 større end den vestatlantiske bestand. Tunene gyder i juni-juli i Middelhavet og i maj i Den Mexicanske Golf, når temperaturen er tilpas – dvs. over 22 grader i overfladen. Allerede et halvt år efter, at de er gydt, vejer de et kilo, og når de vandrer ud som et-årige vejer de 4 kilo. De vokser altså ret hurtigt, og en ti-års fisk er omkring de to meter.
– Det kommercielle fiskeri efter tun i Skandinavien var signifikant og i visse år blev der landet 2000 tons i både Danmark og Sverige. I Norge blev der i 1962 landet 15.000 tons, og det er bemærkelsesværdigt at dette år også var det sidste gode år vi havde her i Danmark, siger Kim Aarestrup. Foto af slide fra foredraget.
– Når de er færdige med at gyde, går de store fisk nordpå for at æde, forklarer Kim. – At det netop er dem der trækker nordpå, har noget at gøre med deres interne varme samt areal/volumen forholdet, der gør, at det er disse fisk, som bedst ”holder varmen”. Historisk set har man derfor stort set aldrig fanget tun under 50 kilo heroppe. Tunene kommer især for at fange sild, makrel og hornfisk, men den er en opportunistisk prædator, og det der dukker op foran den – det spiser den. Også laks og havørred.
Overfiskeriet efter tun bremses
– I 2007 satte ICCAT en recovery plan i gang – meget presset af NGO´erne, hvilket betød, at kvoterne blev reduceret, mindstemålet blev hævet og man satte ind overfor ulovligt fiskeri, fortsætter Kim. – De lave kvoter kombineret med gode årgange fra 2003-2004, der senere begyndte at vokse ind i fiskeriet betød, at tunen fik en høj overlevelse, så der kom flere igen. Så nu har man sat kvoterne op igen, hvilket er klart signal om, at man har en nogenlunde positiv forventning til bestanden, der faktisk er så gode, at IUCN, som står for de internationale trussels klassificeringer, har flyttet dens status ned på ”least concern” – hvilket betyder, at den er ikke truet længere.
Kim Aarestrup fra DTU Aqua forklarer, hvilke mærkningsmetoder og prøvetagninger der er foretaget under tunprojektet fra 2017 og indtil nu.
De forskellige mærkningsmetoder
– Vi tager finneklip for at kigge på genetik samt blod og muskelprøver for at se på hormoner, stress og energistatus, siger han. – Når vi alligevel har alt det arbejde, så kan vi lige så godt få mest muligt ud af det. Derfor putter vi pop-up satellitmærker på, som holder i 12 måneder. Og så har vi de akustiske mærker, som ikke kan lige så meget, men til gengæld sender lyssignaler ud og kan holde i ti år. Vi har også det, der er hedder et accelerometermærke, der virker de første par dage, og kan måle fiskens acceleration i tre dimensioner samt temperatur og dybde – 30 gange i sekundet.
DTU Aqua har også eksperimenteret med kameraer på fiskene, men det er der pt ikke kommet så meget ud af på grund af ret uklart vand i området ved Gilleleje, hvor det først blev taget i brug her i år. Forskerne håber derfor på at kunne forsøge med samme set-up i mere klart vand i Skagerrak til næste år.
– På pop-up satellitmærkerne er der en flyder, som ligner en geddeprop – samt en temperatur- og tryksensor, fortsætter Kim. – Endvidere er der en frigørelsesmekanisme, som man kan programmere, og så måler den ellers hvert 5 sekund. Når den er programmeret til at gå af og popper op på overfladen, er der en satellit enhed, som sender data op til satellitterne, hvorfra jeg kan hente dem. Satellitdata kan man så bruge til at lave modeller for, hvordan de vandrer. Når den måler lyset, måler den, når solen går op og ned – og dette kombineret med viden om ”local luna tid” gør, at man kan se meget præcist hvor på øst-vest breddegraden, fisken har været. Hvis den dykker i Atlanterhavet, er der en pæn temperaturforskel, mens der ingen forskel er i Middelhavet. Ting som dette kan man også bruge til at finde ud af, hvor fiskene har været henne.
– Akustiske mærker er lidt anderledes. De sender et unikt kodet lyssignal ud, som kun haves af en sender i hele verden. Så kan man så sætte lyttestationer op og se hvilke dyr, der har været hvor. Pt er der et globalt netværk af disse, og man arbejder lige nu på et netværk, hvor alle, der logger, kan komme til at høre alle signaler. Det betyder, at hvis jeg mærker en tun, får jeg det at vide, når den passerer forskellige lyttestationer rundt omkring i verden. Det foregår i noget, der hedder European Tracking Network, som samler alle data.
Resultatet af fem års tunfiskeri er 458 mærkede tun, der skal levere data til projektet.
Så meget er der blevet fanget
– Som I kan se starter vi ydmygt ud i 2017 – både hvad angår antal og størrelse, siger Kim og peger på en af de mange spændende powerpoint slides, der bliver vist til foredraget. – I 2018 fik vi væsentlig flere fisk, som var noget større. I 2020 kom der lidt flere og i 2021 har vi haft en all time high på både antal og størrelse. Størrelsesfordelingen over årene indikerer, at det i høj grad er de samme fisk, der kommer tilbage. Den gode nyhed er, at vi faktisk også i her i 2021 fangede nogle mindre. Det var ikke mange, men de var der. Det, at vi har haft en lidt mere normalfordelt kurve i år, gør, at vi håber på, at der til næste år kommer en masse tun lige under vores gruppestørrelse over ved Irland, som måske også kommer herover.
– Det nye i år var, at vi også fik lov at fiske nede i Øresund, så vi har fisket både i Skagerrak, det sydlige Kattegat – og i Øresund. Vi har sammen med svenske SLU haft 140 danske, tyske og svenske både i gang – og i alt fik vi sammen med 857 danske fiskere mærket 169 tun op til 288 centimeter.
Nye procedurer
– På et satellitmærke er mængden af data, der kan sendes op til satellitten, begrænset af batteriet, pointerer Kim. – Der er kun én undtagelse for det, og det er, hvis man får fat i mærket, for så får man alle data – også selvom det er løbet tør for strøm. Siden 2018 har vi derfor været meget opmærksomme på at få fat i alle mærker, der er poppet op. Og det giver selvfølgelig en bedre idé om, hvordan det ser ud.
Kim Aarestrup fra DTU Aqua har sammen med de mange danske småbådsfiskere investeret masser af tid i tunprojektet, men alt tyder på, at indsatsen det har været det hele værd: Mærkningsarbejdet har givet mange gode og interessante data, der uden tvivl vil kunne bidrage til en mere bæredygtig forvaltning af bestandene fremover. Godt gået!
Omtrent 11.000 tun vandrer til Danmark
Under foredraget viser Kim Aarestrup, hvordan tunene vandrer ifølge satellitmærkerne, og meget tyder på, at de teoretiske modeller for vandringerne, der er beregnet af DTU Aqua, faktisk passer ret godt med virkeligheden. – Pt er der en del lyttestationer i de indre danske farvande, men planen er at søge flere penge for at udbygge netværket af lyttestationer – blandt andet i Kattegat og Skagerrak, for det vil give et bedre billede af, hvor mange af de mærkede fisk, der kommer tilbage, forklarer Kim. – Og hvis det lykkes, så kan man for det første se, hvor mange fisk, der er derude, og hvis vi genfanger dem, så kan vi lave genfangstberegninger på, hvor mange der er, hvornår de kommer ind og hvor mange dage, de er her. Ved hjælp af kvotetun og andre data, kan der også siges noget om, hvor meget de spiser pr. dag samt hvad de spiser; eksempelvis hvor mange tons sild og makrel de spiser, mens de er heroppe. Det er selvfølgelig interessant, fordi der er kvoter på dem, så de er penge værd, men det er også generel nyttig viden ved forhandling af kvoterne.
For første gang har forskeren haft genfangster – nemlig to – og med fangst-genfangst analyser kan man i grove tal regne sig frem til, at 11.000 tun trækker op i de danske farvande hvert år. – Det lyder måske af meget, siger Kim, men det er faktisk ikke så voldsomt meget. Norge har en kvote på 312 ton, og hvis vi bare siger, at de vejer 250 kilo stykket, så er der 1200 fisk, de må hive op hver år. Og – hvis der samtidig ryger 10 % nede i Middelhavet, så er det ikke sikkert, at fiskeriet varer så længe, hvis ikke der også kommer nye fisk ind.
På baggrund af de loggede data kan man nederst tv se på tunens adfærd, hvornår den har gydt. Dette kombineret med positionsdata gør, at man kan opnå ny viden om evt ukendte gydeområder, hvilket kan være guld værd set i forvaltningsøjemed.
Data viser også noget om gydeområderne
Når man kigger på de meget detaljerede oplysninger fra pop-up mærkerne, så kan man gå ind og lave en yderst detaljeret analyse af, hvad de laver, lige når de gyder ved 22 grader. Ifølge litteraturen er tunens parringsadfærd, at den kun frigør æg om natten, ved at de jager hinanden op og ned igennem vandsøjlen over en temperaturgradient på 2-3 grader fra 0-70 meter. Og netop dette eftervises perfekt af DTU Aquas data. – Går man ind og leder efter dette adfærdsmønster i pop-up data, så kan man efterfølgende gå ind og finde de positioner, hvor det er foregået, og dermed se hvor de har gydt, siger han.
Netop denne viden er vigtig, da det også kan bidrage til ny viden om ukendte gydeområder, og som et eksempel forklarer Kim, hvordan data viser tegn på gydeaktivitet lige vest for Sardinien, hvor de i Middelhavet er mere kendt for at gyde i farvandet omkring Mallorca.
I år er der landet 10 kvotetun, og det er Kims estimat, at der sagtens kan landes 20 på kvoten på 5 tons. Ingen ved pt, om der kommer en kvote til hjemtagning i 2022. – For at kunne få en egen kvote, skal man ifølge ICCAT opfylde tre ting, siger han: 1) Fisken skal være her, 2) Man skal have historiske rettigheder og 3) Man skal deltage i forskningen. Alle tre ting lever Danmark op til, men på trods af dette bliver det ikke nødvendigvis let at få del i tunkvoterne for Danmark. Jeg satser på, at ministeren skaffer os en kvote til næste år, men det er ikke afklaret. Det er vigtigt, at Danmark får sin egen kvote i stedet for at få en kvote fra fx Spanien. Vi skal have en plads ved bordet, for hvis der kommer flere nordeuropæiske lande med, så gentager man ikke det nummer, som man lavede tidligere med at fiske bestanden ned. Det sker ikke hvis der er 4-5 nordeuropæiske lande med, understreger han.
På dette slide ses de nuværende lyttestationer. På sigt håber DTU Aqua på at få finansieret endnu flere stationer – primæret langs de markerede linjer.
DTU Aqua viser vejen
– De officielle spanske retningslinjer går på at mærke fiskene ved siden af båden, hvorimod vi mærker tunene oppe i båden med vandgennemstrømning over gællerne. Problemet ved at mærke fisken i vandet langs bådsiden er, at så mistes en meget stor del af mærkerne, pointerer Kim. – I 2017 mærkede de svenske både eksempelvis med denne metode 17 tun, mens danskerne mærkede fire. På de danske fisk blev tre ud af de fire mærker på tunen den fulde tid, men alle de svenske var faldet af efter tre måneder. Det er derfor, at alle fra Tunkommissionen i dag mærker, som vi gør. De har simpelthen kopieret vores mærkningsmetode, og det er der en årsag til: Der er ingen grund til at have alt det her arbejde, hvis mærket kun sidder på tunen i en måned. Det kan godt være, at du mærker 100 fisk på min metode, og der er 5 der dør. Men til gengæld får du 1000 gange bedre data.
Som afslutning sender Kim et klart signal om, at Scandinavian Tuna Marathon med stor sandsynlighed fortsætter til næste år, hvis de får finansieret det, hvorefter det fine foredrag rundes af med, at Kim Aarestrup takker de næsten 1000 danske og svenske lystfiskere, der har bidraget til projektet ved at fange de mange tun. – Mærkningsfiskeriet fortsætter, indtil vi har en kvote, hvis det står til mig, slutter Kim.
Projektet er finansieret af EU, ICCAT og Tunforeningen af 2019. For første gang har Fødevareministeriet i år nu også støttet projektet.
Overfiskeri har uden tvivl haft stor betydning for nedgangen i tunbestandene, og her kan man se udbyttet af 100 tunkroge samt den gennemsnitlige størrelse på fangsterne over årene. For at håndtere dette dannede man tunkommissionen ICCAT, der ud over tun også holder øje med bestandene af hajer og billfish som fx sailfish og marlin. Foto af slide fra foredraget.
Vidste du at:
- Den samlede tunkvote er på 36 millioner kilo
- Tunen kan vandre 1-200 kilometer på et døgn
- Tun fra Middelhavet menes at være omtrent 5 år om at blive kønsmodne
- Blandt tunene er der også ”overspringere”, som ikke trækker retur til Middelhavet
- Det er aldrig lykkedes at lave rentabel avl af tun. Alle de tun der fanges er derfor vilde
Kim Aarestrup viser antallet af tun fanget i 2021 i forskellige størrelsesklasser. Bemærk at der i år også er fanget enkelte “mindre tun”, hvilket er et fint tegn for fremtiden.
