mar 29, 2025 | Artikler, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - pin, dørg og vertikalfiskeri
Fiskeriet efter sandart er noget, hvor hele familien kan være med.
Sandarten er en fantastisk sportsfisk. Hugget er ofte stenhårdt – og de mindre-mellemstore sandart er fantastiske spisefisk, hvis man vil have en enkelt eller to med hjem. Her får du opskriften på, hvordan du lettest fisker sandart med teknikker, hvor alle kan være med.
AF KRISTIAN KRINTEL
– Nu viser jeg lige, siger jeg og kaster, siger jeg. Klokken er lidt over fem en kølig morgen i juli, og som så mange gange før er vi ved at starte fiskeriet efter sandart. Familien som er ombord på min båd for at blive guidet til et par sandart, har fisket lidt før, men er ikke hardcore.
– Jiggen lander med et lille plup 20-30 meter fra båden, og jeg slår med det samme bøjlen over, så den lille paddletail kan arbejde hele vejen ned gennem vandsøjlen – til den med et let bump lander på bunden fem meter nede. Jeg fortsætter demonstrationen: – Lav en langsom, men bestemt indspinning. Et par omdrejninger på hjulet, og så lader vi den falde til bunden igen.
Jeg bliver dog afbrudt og besvarer et stenhårdt slag i stangtoppen med et kontant modhug og afleverer stangen til familiens far, der ikke skal overtales længe til at fighte sandarten på det lette grej. Fisken er en typisk sydsvensk ”spisestørrelse” sandart på omkring to kg. Vi sætter den ud igen. Der skal nok komme flere.
Vi lagde fra broen kl. 5. Jeg var på søen dagen før, og der går ikke længe, før vi ved hjælp af ekkoloddets sidescan og Livescope, har fundet en flok med 15-25 sandarter parkeret 1-2 meter over bunden lige i nærheden af en skrænt, hvor dybden falder fra 2 til 7 meter. Tættere på bunden ses spredte byttefisk og mindre sandart.
Nu har vi den første fisk i båden, og alle har set, at det kan lade sig gøre. Efter en lille gennemgang af, hvordan man kaster med en fiskestang, er alle hurtigt i gang med fiskeriet. Der går ikke mange minutter, før et ”HOV!!” afslører, at nogen har haft kontakt. Fisken er dog væk igen. Modhugget er vigtigt. Det skal være hårdt og hurtigt, og det kræver lidt føling.
En time senere har vi fået tre fisk mere i båden. En til farmand og to til datteren på 12, mens en meget motiveret lillebror ikke rigtigt kan få det til at fungere. Men det lykkes dog, og både han og hans mor kommer på tavlen, da der kommer lidt mere styr på teknikken.
I løbet af formiddagen dør fiskeriet ud, og huggene bliver færre. Da vi siger farvel ved havnen først på eftermiddagen, har vi landet 11 sandarter, en gedde og 5-10 aborrer. Lillebror landede sågar turens største sandart, der nappede en wobler på trolling. To sandarter endte på grillen, mens resten svømmede videre.
Nils Master Invincible monteret med stay-lock-lås på 0,80 mm FC-forfang, kuglelejesvirvel og en perle for at undgå, at en evt. paravane glider ned på fisken under fight. Hovedlinen her er 0,40 mm FC – spunden line fungerer dog lige så fint.
Sådan fisker du sandart på kunstagn
Sandart på kunstagn er ikke så svært, som mange tror. Jeg oplever ofte, at kunder opfatter sandart som en fisk, der er meget svær at få i tale – en fisk, der nærmest har en mytisk status. Det skyldes antageligvis, at der er færre sandartbestande i Danmark end i Sverige, og så er sandartens habitatvalg noget anderledes end gedders. Af den årsag fanges de nok i mindre grad fra bredden, hvor størstedelen trods alt fisker fra. Jeg guider på sandart i Sydsverige, og vi lander i omegnen af 300 sandarter per år, så sværere er det altså heller ikke.
Hvor i søen skal sandarten fiskes?
Sandarter vandrer en del hen over året. Men groft skåret opholder de sig over hård søbund og helst i nærheden af skrænter. I lavvandede søer er det relativt let at lede. Er der et område med lidt blid strøm og lidt hårdere bund, vil du specielt tidligt på året finde dem her i nærheden, fordi de på denne årstid venter på, at vandet bliver varmt nok til at gyde i gruset. I større, dybere søer er det faktisk ikke markant anderledes, men her er vandringen ofte lidt længere, og man kan typisk lede efter dem på skrænter, der leder op til gydeområder. Som tommelfingerregel gælder: Jo koldere, deso dybere skal der fiskes efter sandarten.
Når varmen kommer i juni efter gydningen, er vandet ofte allerede for varmt i lavere søer, og jeg indstiller gerne fiskeriet her frem til oktober. Men de større, dybere søer kan nu byde på et særdeles underholdende fiskeri efter sultne sandarter, som har smidt rognen og nu begynder at æde sig op igen. Dette fiskeri fortsætter faktisk helt frem til oktober, hvor vandtemperaturen igen daler, og de mindre sandarter begynder at blive mere træge. Derimod er det her, de store individer begynder at røre på sig, men det er en helt anden snak og et anderledes fiskeri.
Hvordan skal jeg fiske efter sandart mede kunstagn?
Lad os et øjeblik bort fra kæmpefisk samt sightfiskeri med hjælp fra dyre ekkoloder – og lad os starte med det mere almindelige fiskeri med kunstagn. Det letteste at komme i gang med er nok trolling med wobler eller kastefiskeri med jigs. Og der kan absolut fanges store sandarter på det mere traditionelle fiskeri, som jeg beskriver her.
Sikre woblere til sandart: Rapala Original, Rapala Husky, Nils Master Invincible, Bomber Long 16A, Westin Platypus, Rapala Taildancer.
Trolling efter sandart – sådan gør du
Er du blevet hooked på vampyrer efter en lang vinter med YouTube, så bør dit førstevalg her i foråret være at finde en relativt lavvandet sø med sandart. Her ville jeg låne en båd, og så ville jeg trolle med woblere i de områder, der ser hotte ud på kortet. Prøv at holde en hastighed på mellem 1,3 og 1,6 knob, enten med motor eller ved at ro. Hvis ikke du har et ekkolod med GPS, så brug telefonen til at få tjek på hastigheden. Jeg har roet utallige kilometer på både Furesøen og Bagsværd for år tilbage, så trolling for årer kan sagtens lade sig gøre, så længe vinden ikke driller for meget. Så behøver du heller ikke gå til styrketræning…
Der findes et væld af glimrende woblere til trolling på 2-4 meters dybde. Mine favoritter er Nils Master Invincible, Rapala Original og Bomber 16A. Skal jeg fiske dybere end 4 meter, bruger jeg gerne Rapala Taildancer eller monterer et pærebly på 15-30 g med en elastik i springringen til forfanget. Specielt Rapala Original har fungeret godt for mig her.
Husk, at sandart er en glubsk rovfisk på lige fod med gedder, og man skal ikke gå for langt ned i agnstørrelse. Woblere på 14-18 cm er fine til sandart, og jeg har overraskende ofte fanget store fisk på dem.
Farvevalget afhænger af vejret, hvilket du kan læse om i denne artikel om farvevalg til sandart, som jeg har skrevet til fiskogfri.dk for noget tid siden.
Med orange, gul eller rød/hvid går du aldrig helt forkert. Husk at holde dine kroge sylespidse, for sandartens mund er stenhård, og det er ikke let for en krog at få fat. Nu er brugen af paravaner jo af uransagelige årsager ulovliggjort i Danmark. Det er ærgerligt, for udover deres evne til at sprede linerne lidt ud undgås kludder lettere, og de kan derudover bruges til at begrænse dybgangen på dine woblere, så du fx kan fiske med Invincible, selv om der kun er 2,5 m dybt.
Et udvalg af de jigs, der leverede flest fisk i 2024: Westin RingTeez, ShadTeez, Lunker City Fin-s-fish, Lunker City Shaker, Fladen Shad, Lieblingsköder, Renzstein Renz Shad samt nogle orm, som jeg må erkende, at jeg ikke aner, hvad hedder. Notér den simple stinger, som kan bindes på sekunder.
Sådan fisker du med jig efter sandart
Jig – eller softbaitfiskeri efter sandart kan være enormt spændende, og rammer man en stak aktive sandarter, kan det være utroligt effektivt. Men selvom det egentlig er relativt enkelt, så er der nogle ”do’s and don’ts”.
Det første er – foretag Ingen pludselige bevægelser! Hvad enten sandarterne er i hugget eller noget mere træge i det, så er de altid skeptiske over for pludselige bevægelser. Således bruger jeg ofte lidt tid på at pille smarte lokkebevægelser ud af håndleddene på mine kunder. Små nøk og ryk i jiggen skræmmer meget mere, end det lokker.
Observerer man sandartens reaktionsmønster i LiveScopets klare lys, er det tydeligt, hvordan en sandart, der ellers nysgerrigt følger en jig, vender snuden den anden vej, når den spændende lille sag pludselig hopper aggressivt. Det skal med andre ord være kedeligt. Kast ud og lad jiggen synke på stram line til den ønskede dybde – oftest bunden. S start indspinning med jævn bevægelse, og tag en eller to omdrejninger på hjulet. Lad herefter jiggen dale igen, gerne til bunden, og lad jiggens hale lave arbejdet for dig. Der er rigeligt med bevægelse i den alene.
Fortsæt sådan hele vejen til båden, og husk at øge længden af dine spinstop, jo tættere du kommer på båden. Det sidste spinstop skal ende med en lodret line. De fleste hug kommer nemlig lige præcis i spinstoppene.
Når sandarten hugger
Sandarthugget er ofte benhårdt. Men det er også hurtigt overstået. Man mærker et stød i stangtoppen, når sandartens kæber klapper til omkring jiggen, men lige så hurtigt er jiggen spyttet ud igen. Derfor skal modhugget være hårdt og kontant, så sørg for altid at stå med stangtoppen lavt og i en vinkel, så der er plads til at hive stangen op i et hurtigt modhug.
For at give den bedste krogning skal den lille stingerkrog kun lige akkurat have krogspidsen i jiggen, og linen til stingerkrogen skal være helt stram.
Fisketeknik til jigfiskeri efter sandart
Jigfiskeri er generelt lettest på 3-7 meters dybde. Dybere skal man i princippet ikke fiske sandart, da de på grund af deres lukkede svømmeblære ikke kan genudsættes, og på lavere vand kan det være svært at fiske langsomt nok.
Et typisk scenarie er, som beskrevet ovenfor, en tidlig sommermorgen, og her leder jeg gerne efter skrænter, som fiskes mest effektivt ved at lægge båden over det dybeste og kaste ind på lavere vand. På den måde kan man med ovenstående teknik få jiggen til at glide hele vejen ned ad skrænten, en meters penge over bunden, og 9 ud af 10 dage er det monstereffektivt til mellemstore individer.
Så er der de dage, hvor fiskene står og trykker – ofte ved lavtryk. Her er metoden faktisk stadig effektiv, men hvor man ellers kørte et par omdrejninger inden spinstoppet, så er det tit mere effektivt at nøjes med en halv omdrejning. På den måde holder man jiggen i strikezonen ved bunden i længere tid. Til denne type fiskeri bruger jeg typisk jigs, der er mellem 8 og 12 cm lange, på jighoveder, der vejer 7 til 20 gram. Jo lavere vægt, destro bedre – men vind og vejr kan nogle gange tvinge en op i vægt for at holde føling med jiggen.
De bedste kroge, forfang og softabaits til sandart
Krogstørrelsen skal passe til jiggens form, og oftest er det størrelse 2/0 til 4/0. Derudover har jeg altid en stinger af 0,30 mm spunden line med en størrelse 8-10 sylespids trekrog monteret. Det er nemlig tit, at sandarten kun lige napper jiggens hale, og uden stinger har man absolut ingen chance for at kroge sådanne hug.
Jigs kan have forskellig udformning. Jeg fisker nok oftest med paddletails som fx ShadTeez, Renzshad, Ringteez, FladenShad osv. Men nogle dage er selv en langsom paddletail ikke kedelig nok, og her kan man med fordel skifte til de lidt mere subtile splittails som Twinteez eller Fin-s-fish. Farvevalget kan give grå hår, for den rigtige farve kan faktisk gøre forskellen på at fange 0 eller 10 sandarter på en dag. Jeg som saftr tidligere skrevet en længere artikel om dette. Orker man ikke at læse den, så er den meget korte version, at røde nuancer ses bedst, mens blå ses dårligt. Fisk derfor med rød, orange og gul tidligt om morgenen eller i gråvejr, og skift i retning af grønt og blåt, jo mere lys der er på himlen.
Et FC-forfang på 0,50 mm er svært at se under vand og beskytter mod skarpe tænder. Læg mærke til quick-change-låsen, der gør, at du kan skifte jig på et splitsekund.
Duft på jiggen forbedrer ofte chancen for hug
Noget, som aldrig er en dårlig idé, er at smøre lidt lugt som for eksempel Gulp eller SCENT på jiggen. Nogle dage er fiskene i stødet, og lugt eller ingen lugt er hip som hap, mens det andre dage øger huggene og sørger for, at jiggen lige holdes det længere i fiskens mund, der gør det muligt at kroge den. Jeg bruger selvfølgelig SCENT, eftersom jeg har udviklet den og den sidder bedre fast.
Hugperioder og den bedste tid på dagen til sandartfiskeri
Som med gedder og aborrer er fiskeriet efter sandart præget af perioder med hug afløst af timer uden aktivitet. Men hvor det i geddefiskeriet ikke er ualmindeligt at have flere timer med action, er sandarternes hugperioder ofte kortere og påvirkes af så mange faktorer som lys, lufttryk, vind, temperatur og sågar månefaser, at det praktisk talt er umuligt at forudse dem.
Og dog – min erfaring viser, at fra juni til september er otte ud af ti fisk fanget fra en time inden til to timer efter solopgang. Med andre ord er der for det meste en god hugperiode tidligt om morgenen. Så sørg gerne for at være på vandet kl. 4-5 stykker om sommeren.
Om sommeren starter en anden typisk hugperiode sådan cirka halvanden time inden solnedgang og slutter gerne en times tid efter mørkets frembrud. Her jager sandarten som regel højt i vandet, da den følger sine byttefisk, der igen følger plankton, som stiger i vandsøjlen i så store mængder, at det ses tydeligt på selv billige ekkolodder. I den periode kan trolling være helt uforligneligt.
Er du på en dyb sø, så prøv at køre over plateauer med 3-4 meter vand. Dette er specielt effektivt efter lange, varme sommerdage med højtryk. Ligeledes oplever man på sådanne aftener, at vandet nærmest kan koge af liv på toppe i nærheden af dybt vand, og man kan med fordel spinnefiske med woblere, spinnere og helt almindelige blink, hvis man ikke er til trolling.
Herudover oplever man tit pludselige hugperioder midt på dagen året rundt. Disse er umulige at forudse, og det er her, tålmodighed belønnes. Bliv ved med at fiske, hvis du ved, at der er fisk, for lige pludselig hugger de. Så skal du ud og fiske sandart for første gang, så brug god tid på at studere dit søkort og vejrudsigten inden fiskeriet, og bestem dig for to til tre områder, som du så skifter mellem.
Hvilket grej skal bruges til fiskeri efter sandart
Grejet til kastefiskeri efter sandart behøver ikke at være specielt fancy. Dog skal stangen have en vis rygrad, så modhugget kan sættes ordentligt ind. En 7-8’ fods spinnestang med en kastevægt på 35-40 g er rimelig passende med et hjul i størrelse 1500-2000 fyldt med 0,10-0,15 mm spunden line.
Et forfang er nødvendigt – dels fordi sandarten har sylespidse tænder, der kan raspe linen, men også fordi man risikerer hug fra gedder. Jeg plejer at lave et kompromis med 0,50 mm fluorocarbon, som ikke virker for klodset til selv små jigs, og som stadig kan håndtere selv store gedder. Mine kunder og jeg har landet mange gedder i 7-10 kilos klassen under sandartfiskeri uden problemer. Til trolling kører jeg ofte med tykkere forfang på 0,80-0,90 mm, da det ikke rigtig generer woblerens gang.
Hvis du vil teste sandartfiskeri I Sydsverige to timers kørsel fra Øresundsbroen så kan du kontakte mig via min hjemmeside swedfishing.com – Du kan også finde mig på Facebook eller Instagram.
maj 12, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Selv i spejlblankt vand kan det lade sig gøre at overliste havørrederne med flue. Her ses Michael Jørgensen i færd med at lande en fin
blankfisk.
Kystfluefiskeriet efter havørred skal være let og lige til. Det kræver hverken det nyeste og dyreste grej, eller de smukkeste fluer af de mest eksotiske materialer. Læs videre og få Steen Larsens bud på en god start på kystfluefiskeriet.
AF STEEN LARSEN
HAVØRREDEN er opportunist. Den vælger ikke den flotte leopardbund, og den vælger ikke spidsen af revet, bare fordi vi i vores fantasi synes, at den skal stå der. Når man første gang står på kysten med en fluestang, er det uundgåeligt at føle sig fuldkomment fortabt, i sin søgen efter sølv. Havet er så stort, og man kaster så kort. Men – fortvivl ikke for havørreden vælger med maven og lader sjældent et måltid svømme forbi.
En stille solnedgang nydes, efter en lang dag ved vandet.
Dyrt grej giver ikke flere havørreder
Som nybegynder er der slet ingen grund til at vælge en dyr stang, for det giver ikke øgede chancer for at fange havørreder. Og en nybegynder vil i alle tilfælde have mere glæde af et kystfluekursus end en dyr fluestang. Det er dog en fordel at købe en 4-delt fluestang, da den er lettere at transportere. Da jeg for mange år siden begyndte med kystflue, var standardflueudrustningen på kysten en 9 fods klasse 8. I dag vil mange nok hævde, at en 9 fods klasse 6 er mere rigtigt. Med andre ord så vil man fange havørreder ligegyldigt, hvilken stang, man vælger. Personligt mener jeg, at jeg får flere muligheder med en tungere stang og mine argumenter er længere kast med færre blindkast, lidt mere kraft når det blæser og at det bliver lettere at kaste med større fluer.
Fordelene ved det lettere grej er mere finlir – hvilket jeg oversæt[1]ter til pænere kast, finere præsentationer og mere fornøjelse i udtrætningen af en havørred. Vælg derfor en klasse 8, hvis du også gerne vil kunne fiske gedde og laks i en mindre elv med samme grej eller vælg lettere grej, hvis Put & Take og bækørreder i åen er en del af dine drømme. Det kan godt være, at du begynder din fluefiske-karriere med en WF-line, men med stor sandsynlighed vil du ende med et skydehovedsystem – i hvert fald når det gælder kystfluefiskeri. Alligevel er det ikke forkert at vælge en WF som første line. Mange begyndere får tomme øjne, når snakken går på skydehovedsystemer, skydehovedlængder, runningline og loop til loop samlinger. Er du i tvivl, så køb en WF til at starte med.
En flot havørred på omtrent to kilo sikkert på land. Selvom det ikke er let kan det fint lade sig gøre at fange sådanne fisk på flue.
Fluelinen til kystørred
Det mest almindelige lineklassificeringssystem er AFTM systemet, hvor man læser det nummer, som står på stangen, og så køber en line med samme nummer. Som regel passer tingene rimeligt sammen i praksis, men hvis du er i tvivl, så køb stang og line samme sted og helst i en butik, hvor de kender det grej, de sælger, og kan rådgive dig kvalificeret.
Vælger du et skydehovedsystem, skal du udover skydehovedet have en skydeline – også kaldet runningline. Det er den del, som flyver gennem luften, når kastet er afgivet. Der er meget at vælge imellem lige fra coatede og flydende til ovale. Den billigste løsning er 40-50 meter 0,45 nylonline, men det kan for nogle være lettere at starte med en coatet skydeline.
Forfang og bagline til havørred på kysten
Forbindelsen mellem flueline og flue udgøres af et forfang, som i reglen ikke bør være kortere end 9 fod. Det er tykkere oppe mod fluelinen og tyndere ude ved fluen. For enden af forfanget ud mod fluen, bindes et stykke nylon eller fluorocarbon – også kaldet tippet. Dette forlænger forfangets levetid, da det kan skiftes, når det er slidt, eller man har skiftet fluer tilpas mange gange. Tippet fås i alle tykkelser, men det mest almindelige på kysten er mellem 0,23-0,28 mm. Bind en meter på og skift den, når der er for mange vindknuder eller når den første halve meter er væk.
Baglinen er den del, der sidder inderst på fluehjulet, og dens funktion er at give fisken noget at løbe med, skulle man være så heldig at kroge en fisk, der stikker længere væk end ens flueline er lang. Det er desværre yderst sjældent, man får baglinen at se langs de danske kyster, men de fleste kystfiskere har alligevel 100 meters bagline på hjulet – man ved jo aldrig. Selve fluehjulet behøver ikke at være noget særligt. For 500 kroner får man et fluehjul, som man kan have glæde af i mange år.
De sidste sekunder af fighten er ofte de mest kritiske. Tungen skal holdes lige i munden.
Hvilke fluer er gode til havørred på kysten?
En god kystflue er den, som du placerer foran havørredens mund. Et godt fluemønster er et, som kan tåle et par dårlige kast og komme i kontakt med mere end én havørredmund. Først derefter er der fornuft i at tale om, hvordan fluen skal se ud. I en god kystflueæske bør der være 6-8 forskellige mønstre. De skal have forskellige farve, facon, størrelse og bevægelsesmønster. Ideelt så har man også gerne seks af hver.
Vadeudstyr til kystfluefiskeri
Vaders er de fleste steder et must for at dyrke kystfluefiskeri. Og jeg vil anbefale, at man starter med et par åndbare. Under dem skal man have et til flere isolerende lag. Man er desværre bedst tjent med at have to par åndbare vaders, for huller og lækager opstår ofte, og skal de sendes til reparation, er backup nødvendigt. Vaderstøvlerne skal helst være sådan, at man kan regulere lidt med antallet af sokker, og stadig sidde godt.
En vadejakken ud over vadernes er endnu et must. Husk at den skal sidde ordentligt både sommer og vinter. Test i butikken – check at ærmelængden er i orden, og at hætten er rigeligt stor til, at der både er plads til hue og hat, uden at skuldrene løfter sig. Desuden har kystfluefiskeren en lineklipper, en krogudløser, et målebånd, et fangstnet, ekstra forfang og tippetmateriale, solbriller, en kroghvæsser, fisketegn og en vandtæt pose til mobiltelefonen. Mange har også en linekurv, en vadestav, en vandtæt rygsæk samt en ekstra fluestang, hvis uheldet skulle være ude.
Når havørreden er landet, skal den hurtigt og humant aflives. Hvis da ikke man vælger at genudsætte den.
Giv ikke op med kystfluegrejet
Øvelse gør mester, og har man ikke kastet med flue før, kræver det lidt øvelse. Vælg en plads med vinden ind diagonalt bagfra venstre (hvis du er højrehåndet), og hvor du kan vade så langt ud, at dine bagkast ikke rammer stranden bagved. Kik på kastevideoer på fx youtube, så du får en idé om, hvad et fluekast er. Men endnu bedre er det at tage et kastekursus – enten gennem en forretning eller i den lokale lystfiskerforening. Man kan på en weekend i kyndige hænder komme rimeligt langt. Den lokale sportsfiskerforening er også det perfekte sted at fiskeviden, fiskekammerater, fisketure, fluebinding mm.
Havørred – hvornår?
Der er havørred ved de danske kyster året rundt, men der er ingen tvivl om, at langt de fleste havørreder bliver fanget i marts-april og september-oktober. I de måneder er der almindeligvis tale om dagfiskeri. Natfiskeri er ikke at anbefale til nye kystfluefiskere – selvfølgelig kan man altid fiske ind i mørket, så længe det går – men når man ikke kan se sin line, bliver det meget vanskeligere at kaste.
Med 7314 kilometer dansk kystlinje kan det virke uoverskueligt, men »heldigvis« er langt det meste ikke særligt interessant for hverken havørreden eller lystfiskeren. Derfor skal man som ny kystfluefisker finde en guidebog eller en hjemmesider, hvor kystpladserne er beskrevet. Grejbutikken er også et glimrende sted at søge information om lokale kystpladser. Når man ved, at »XXX« stranden er attraktiv nu, er man nået et godt stykke af vejen. Men den reelle pladsinformation om, hvor pladsen begynder, og hvor den slutter, kan man oftest ikke læse på nettet eller få peget ud i grejbutikken. Men kører man derud i weekenden, er det let at se, præcis hvor de andre fiskere lægger deres indsats.
Som kystfluefisker er man meget afhængig af vinden. For meget vind kan være et problem, men det kan for lidt bestemt også! Derfor er et grundigt tjek af www.dmi.dk eller den norske yr.no, indenman planlægger en fisketur, vigtigt. Erfaring er meget lokal, og derfor er det vigtigt, at man finder en håndfuld pladser, som man lærer at kende under forskellige forhold og forskellige årstider. Det værste, en ny kystfluefisker kan gøre, er at fiske nye pladser på hver fisketur. Men fisk gerne 2-3 af dine udvalgte pladser på en hel fiskedag.
Og så skal du bare lige lokke havørrederne til at hugge
Når kastet fungerer, og fluen lander perfekt, er det på tide at tænke over hvordan man lokker en havørred til at tage fluen. Her er en opmuntring. Du kan næsten ikke gøre noget forkert! Passerer din flue forbi en havørred, kan den næsten ikke fiskes for hurtigt eller for langsomt. Fordelen ved at fiske hurtigt er, som jeg ser det, at man på en fiskedag kan dække mere vand – især hvis man husker at flytte sig mellem hvert kast.
Hvis jeg fisker et hotspot, fisker jeg tæt, og er det en mere åben søgning, går jeg gerne 5-10 meter mellem hvert kast. Ofte vil man fiske hurtigere med en større fiskeimitation, end man gør med en lille reje. Og man vil også bruge længere indtag med pauser med en fiskeimitation. Men havørreder er som sagt meget tolerante.
feb 4, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Når man bådfisker som fx her efter fx gedde, er det let at skifte plads selv om man har en masse grej med.
Vi fortsætter Fisk & Fris artikelserie for begyndere – ”Fiskeskolen” med en intro til de forskellige måder at fiske på fra land eller båd.
AF PETER KIRKBY OG JENS BURSELL
Når man har besluttet sig for fiskevandet melder det næste spørgsmål sig – skal jeg fiske fra land eller båd?
Fiskeri fra land kan indebære mange fordele. Den mest oplagte – hvis man ikke har så meget grej med – er, at det er let og bekvemt, fordi man ikke skal til at have en båd i vandet eller bære en masse tungt grej fra bilen hen og ned i båden. Landfiskeri kan enten være de mange former for mobilt og aktivt opsøgende spinne- eller fluefiskeri, hvor man enten går langs med land eller vader lidt ude i vandet for at afsøge så meget vand som muligt. En anden form for landfiskeri er de stationære former for fiskeri – fx medefiskeri, hvor man ofte har en del mere grej med og derfor er knapt så mobil, som det er tilfældet, når man fisker kunstagn med en stang.
Især i hårdt vejr eller under andre forhold hvor det er problematisk at tage ud i båd, er land- eller vadefiskeri er super oplagt. Og hvis man har tænkt sig at overnatte under fiskeriet, for så er fiskeri fra land oftest mere komfortabelt. Solidt bænket i læ af en parasol eller mageligt henslængt på en liggestol i fisketeltet, er det noget lettere at nyde stormvejrets rasen.
Kom ud på vandet
Uanset om man fisker i fersk- eller saltvand, vil man siden støde på dage, hvor fiskene opholder sig uden for kastehold. En frustrerende oplevelse – medmindre man selv har mulighed for at komme ud, hvor tingene foregår. Netop derfor vælger mange at udvide mulighederne med fiskeri fra flyderinge, kajakker, pontonbåde, joller, robåde eller større fartøjer.
Ud over at fungere som fiskeplatform, er fartøjet også et transportmiddel, som nedsætter transporttiden mellem fiskepladserne – samt giver mulighed for ekstra bagage. Hertil kommer, at man får mulighed for at fiske med flere stænger og benytte effektive afsøgnings metoder som fx dørg og trolling. Er der tale om fiskeri efter større fisk, giver en båd endvidere den fordel, at man lettere kan følge fisken under fighten – samt få den fri, hvis den sætter sig fast.
Flydering
Flyderingen er syet i kraftige materialer og forsynet med oppustelige luftkamre. Sædet er placeret under vandlinien. Iført waders og forsynet med svømmefødder/finner foregår fremdriften ved at man sparker sig baglæns gennem vandet. En lufttom flydering kan pakkes så den ikke fylder mere end en mindre rygsæk, hvilket betyder, at en den kan pustes op og søsættes de fleste steder. De fleste modeller er forsynet med diverse sidelommer samt en stor ryglomme med plads til fx net/anker og/eller drivanker.
Skumplader kan med fordel spændes fast på stofsædet, så man sidder lidt højere i ringen. Dette giver mere overblik og bedre muligheder for at fiske med fastspolehjul – normalt er det et problem at få hævet hjulet nok fra ringen. Det kan lade sig gøre at lade en flueline ligge bag flyderingen, mens man sparker sig af sted og på den måde trækker fluen hen over spændende fiskepladser. Decideret dørgefiskeri med kunstagn er flyderingen dog for langsom til og det er svært at medbringe meget bagage.
Pontonbåd
En pontonbåd er bygget op at to pontoner fastgjort til en ramme med sæde og årer. Her kombineres den hurtige fremdrift med årerne med et par svømmefødders mulighed for at korrigere fartøjets placering. I forhold til flyderingen er pontonbåden hurtigere, byder på bedre overblik og mere komfort – og det er nemmere at stige ud og ind, så der kan veksles med vadefiskeri. Pontonbåden fylder dog mere, er vanskeligere at montere og driver hurtigere. Den kan med fordel pustes op hjemmefra og transporteres på et par tagbøjler.
Pedaldrevne kajakker som denne Hobie er en nem måde at komme til at fiske fra båd i mange søer og kystområder, hvor man ikke kan komme til at sætte en større båd i vandet, fordi der ikke er trailerramper.
Kajak og kano
De bedste fiskekajakker er stabile havkajakker samt kajakker, der er bygget decideret til fiskeri
De er stabile samt forsynet med stangholdere eller mulighed for montering af disse. I en havkajak sidder man i et cockpit, der er lukket til med et spray skirt, så der ikke kommer vand ind. Alternativt kan man investere i en sit-on-top kajak, hvor man sidder i en selvlænsende fordybning ovenpå kajakken. Under kølige forhold kan man fiske iført waders fra kajakken, men mest sikkert er det at anvende en tørdragt – især om vinteren. Kajaktypen er utrolig stabil, og så snart vandet er lavere end en meter, kan man lynhurtigt hoppe ud af kajakken for at vadefiske. Selv de største og tungeste kajakker udgør et væsentlig hurtigere transportmiddel end både flydering og pontonbåd. Manøvredygtigheden under fiskeriet er dog begrænset, da man skal have armene fri for at korrigere med pagajen. Dette kan der dog rådes bod på ved at bruge eksempelvis pedaldrevne kajakker som fx Hobie.
Kanoer byder på nogenlunde samme fordele, dog med betydelig bedre muligheder for at medbringe meget bagage. Kajakker og kanoer kan bæres over kortere distancer, og søsættes hvor som helst. Med et par kanohjul er det muligt at trille ad stier og lignende over længere afstande.
Gummibåde, joller, robåde og større fartøjer
De letteste gummibåde og joller kan uden problemer bæres af en – to mand og søsættes på en lang række pladser. Lidt mere besværligt bliver det med en jolle på trailer. Jo tungere jolle og tungere trailer desto større bliver behovet for en egnet trailerrampe.
En mindre jolle som denne er let at søsætte og kan sejles med både årer, elmotor eller benzinmotor. Her er Henrik S. Lund på vej ud for at fange nogle gedder.
Fordelen ved de lidt større både er dels, at man kan have mere bagage, at de er mere sikre på større søer i dårligt vejr samt at der kan være flere personer – hvilket selvfølgelig fremmer det sociale aspekt i fiskeriet. Mange arter – især på havet findes kun på så store dybder og så langt fra land, at det kræver større fartøjer at nå sikkert ud til dem.
Ankringsteknik
Når man skal gennemfiske en plads, vil det tit være en fordel at ankre op. Sørg for at ankret ligger klar, så det blot skal dumpes over siden på båden. Husk at tage hensyn til dybde, vind, drift og strøm: Det letteste er normalt at nærme sig pladsen fra nedstrømsiden/op mod vinden, sejle direkte hen over den mens fisk/feature/waypoint bekræftes på ekkolod/GPS – og derpå lægge ankreret et stykke opstrøms. Imens ankeret daler, fæstner i bunden, strammes op i en skrå vinkel og båden svinger på plads, skulle båden gerne lægge sig direkte over pladsen.
Alternativt kan man anvende spot-lock funkitionen på en el-motor, hvorved et samspil mellem GPS og el-motor, sørger for at motoren holder båden på det samme spot. Et drivanker, der minder om en faldskrærm, slæbes efter båden, hvis man ønsker at dæmpe farten.
Motor på båden?
Især på større vande vil man kunne effektivisere sit fiskeri markant ved at bruge en motor, fordi transporttiden minimeres. Mindre transport betyder mere fiskeri. Desuden giver det en øget sikkerhed at have en motor, så man kan komme hurtigt hjem, hvis det blæser op eller der opstår et uheld.
For å/søfiskere og kystnære småbådsfiskere er det primært to typer af motorer, der er aktuelle – elmotorer eller mindre benzindrevne påhængsmotorer.
En god elmotor har mange fordele. En af dem er, at det er betydeligt lettere at manøvrere og undgå at drive ind i de andre liner, hvis man fisker med flere stænger og får hug. De er lugtfri, har høj betjeningskomfort, god driftssikkerhed og så slipper man for at have brandfarlig væske i båden.
Du kan læse meget mere om både, opankringsteknikker og forskellige typer af motorer i Jens Bursells bog Geddefeber.
Sikkerhed i højsædet.
De beskrevne fartøjer er kun beregnet til kystnært fiskeri i godt vejr. Gå aldrig på kompromis med sikkerheden:
- Tag ikke ud uden først at have en opdateret vejrudsigt fra området.
- Fortæl venner og familie om hvor du tager hen, og hvornår du er tilbage – og orienter dem, hvis der bliver ændringer.
- Hav altid en opladet mobiltelefon på dig. Sørg for at den pakket vandtæt, og vær sikker på, at der er dækning i området. Alternativt og endnu bedre – en VHS radio.
- Benyt altid en redningsvest.
- Benyt en øse eller sejl i land hvis du skal tisse. Mange drukneulykker skyldes forsøg på at lade vandet over rælingen
- Hav altid en GPS med – men medbring også et kompas, så der er en nødløsning, hvis elektronikken svigter.
jan 18, 2020 | Nyheder
Fiskeglæde og naturoplevelser kan ikke måles i fangster, men det hjælper unægteligt på humøret, når man fanger nogle fisk. Glæden og oplevelserne kommer helt af sig selv, men uden en vis grundviden om fiskenes levevis og de bedste teknikker, kan der let gå hen og blive langt mellem snapsene.
Som begynder kan det at komme i gang, opsnuse vande og ikke mindst fisk være en stor hindring for overhovedet at komme i gang med fiskeriet. Tilsvarende er der en hel masse generelle færdigheder der er gode at vide noget om som lystfisker inden man går i gang. Derfor starter vi nu artikelserien ”Fiskeskolen” her på Fisk & Fri , så det bliver lettere for dig at komme godt i gang med fiskeriet.
Udgangspunktet for artikelserien er derfor at give et indblik i, hvordan det praktiske fiskeri skal gribes an, hvis du vil optimere dine fangstchancer. Men – eftersom enhver fisker og fiskesituation er unik, er der i sidste ende kun ét facit på, hvilken metode, som er den bedste; nemlig den der giver dig den bedste fiskeoplevelse.
Vi indleder i morgen med en bred introduktion til det at fiske: Hvad er drivkraften, hvorfor tager vi egentlig ud af fiske og hvordan kommer man i gang? Men vil man fange noget, er det også vigtigt at vide, hvor man skal fiske. Vi går derfor videre med inspiration til hvilke vande, der skal satses på, om der skal fiskes fra land eller båd – samt hvordan man finder fiskene.
Men det er ikke nok at finde fiskene – hvis ikke man kan få dem til at hugge eller mister dem på grund af for dårligt grej, så er man lige langt. Vi fortsætter derfor med artikler, som giver overblikket over alt, hvad der er vigtigt at vide om fiskegrej – stænger, hjul, liner, kroge, blink, fluer og agn.
Hvis fisketuren skal være en fornøjelse uanset vejrforholdene kræver det ligeledes, at man har et fundamentalt kendskab til friluftsbeklædning og sikkerhedsudstyr. Du vil derfor også få artikler om hvordan man lettest holder sig varm, tør og sikker under alle forhold. Og sidst, men ikke mindst, vil du også få tips til fight, landing, opbevaring og tilberedning af fisken.
Glæd dig til artikelserien, der starter i morgen – og forstætter med 1-2 ugers mellemrum på fiskogfri.dk.
