jul 25, 2020 | Nyheder
– Vi havde nu gået i rigtig mange nætter uden at mærke noget som helst, fortæller Axel Bjørn Pedersen. – I denne uge formåede jeg dog at fange en fantastisk fisk på omkring de 60 cm på bulefluen lige som det var blevet helt mørkt, men siden da havde vi intet fanget. Min ven Max havde haft en del fisk oppe til fluen, men ikke nogle, der ville tage bulefluen ordentligt.
– Det var blevet natten til fredag, og vi kørte til åen. Det stod ned i stænger, så vi valgte at tage hjem og slappe lidt af, før vi igen ved omkring 03-tiden drog afsted mod åen. Det stod stadig ned i stænger, så vi ventede til regnen stilnede af og lyset kom frem. Det var tydeligt at se, at åen var steget efter nattens regnskyl. Desuden var den ret grumset, og lidt grøde flød rundt i overfladen.
– Efter en times fiskeri, da det var blevet ret lyst, rejser der sig lige pludselig en ordentlig bølge bag min flue, men det var lidt svært at tro sine egne øjne efter så mange nætter uden fisk. I realiteten skal man helst give fisken en lille pause før man kaster igen, men det har vi gjort så mange gange uden at de er kommet op efter den igen, så jeg lagde min kæmpestore sorte bulefluen ud i strømmen igen. Efter få indtag eksploderer overfladen, og en rigtig god fisk har taget fluen. Jeg råber på Max, og han kommer løbende i fuld fart med nettet. Efter en meget nervepirrende og dramatisk fight med flere spring, kan vi til sidst lande en frisk og blank fisk på 64 tykke centimeter! Alt jeg havde drømt om!
apr 19, 2020 | Nyheder
– Jeg får mulighed for et par timer ved åen denne skønne april dag, og når solen skinner så smukt, så skal jeg bare afsted, fortæller Michael Dalager. – Jeg når ned til parkeringspladsen, og taler med en ormefisker, der har tilbragt de seneste timer med at se små bækørreder boltre sig i åens lave klare vand. Der har ikke været det mindste glimt af havørred, men jeg skal nu alligevel ned og se åen med egne øjne.
– Nettet får lov at blive i bilen, og kun det lette multigrej kommer over skulderen, mens jeg traver mod åen, fortsætter han. – En fordel ved lette multihjul er, at de fungerer fantastisk med fluorocarbon hovedline, så længe man påspoler en god line. Og fluorocarbon line skulle jo være næsten usynlig for fiskene. En anden fordel er at linen synker, så endegrejet kommer godt ned i vandet.
– Jeg når ned til åen, hvor jeg går opstrøms. Her ser jeg længe kun små bækørreder følge efter mine spinnere og blink. Jeg påsætter min favoritspinner – en Mapso Orion i størrelse 3 – og foretager et langt opstrøms kast til et dybt høl. Ud af det blå hamrer en stor havørred til spinneren. Jeg er helt uforberedt, og er lige ved at tabe grejet. Og nu bander jeg over, at jeg lod nettet blive i bilen. Jeg vil gerne forevige den flotte fisk i vandet, og finder mobilen frem. Men det er svært at håndtere både telefon og stang, men jeg får da en videooptagelse i gang, da fisken pludselig tager to vilde spring, hvor den går helt fri af vandet, og næsten hopper op på land. Herefter tager jeg mig lidt mere sammen om opgaven.
– Helt usædvanligt tager havørreden flere lange udløb op- og nedstrøms, inden jeg får fat i fiskens hale, og kan løfte den til land. Jeg skynder mig at måle den til 75 cm, inden jeg kan tage et foto og slippe ørreden fri. Det er svært at få armene ned. Jeg brugte i dag en 7 1/2 fods stang og et ABU Mörrum 1601 med Avail spole påspolet fluorocaron hovedline. Jeg bruger normalt Sunline FC Sniper, Seaguar Tatsu eller – som denne dag – den lidt mere økonomiske HiSeas 100% FC i cirka 0,30 mm. Prøv det! Fiskeri med det lette multigrej i åen er super sjovt, slutter han.
mar 9, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred
Små baitcasters og low profile multihjul er super fede til spinnefiskeriet i åen, blandt andet fordi de giver en utrolig præcision, men også fordi de bare er behagelige at fiske med. Følg med Michael Dalager-Pedersen til åen og bliv inspireret til den kommende sæson.
Af MICHAEL DALAGER-PEDERSEN
Jeg vågner af mig selv en tidlig morgen. Solen skinner ind gennem mine vinduer fra en skyfri himmel. Det er vindstille og ikke ligefrem klassisk havørredvejr, men nu skal jeg simpelthen afsted til åen. Jeg griber et af mine små multihjul samt en passende ultralet stang på godt seks fod plus min lille fiskerygsæk.
Landet er lysebrunt efter en lang tørkeperiode, så jeg sætter min lid til, at min æske med mindre agn på 2-5 gram vil gøre udslaget i dag. På vej ned mod åen gennemgår jeg mine faste ritualer; fightbremsen strammes, kastebremsen sættes på 50% og spolebremsen indstilles ret løst, så agnen daler meget hurtigt mod jorden ved løs spole. Det er efterhånden gjort mange gange før, så nu foregår det nærmest automatisk. Åen er lav, vandet er spritklart og grødevæksten er endnu sparsom, så jeg går forsigtigt opstrøms, og stiler specifikt efter en af åens gode standpladser.
Der er ikke plads til mange upræcise kast på en dag som i dag. Jeg rager forsigtigt trigger-stangen henover det tårnhøje græs langs egen bred, og med et overhåndskast sender jeg min lille spinner få centimeter fra kanten af modsatte bred – den sidder lige i skabet. Hvis fiskene er hjemme, så er det helt sikkert nu, at det sker. Jeg når dårligt nok at spinne ind, før en fortørnet havørred kaster sig ud fra under brinken, og hamrer til min spinner. Den lille å gynger, og gennem det klare vand kan jeg følge ethvert øjeblik af fighten på nært hold.
Med et lille og let multihjul opnår man en sublim præcision og kastekomfort.
En flot havørred på baitcaster spin
Triggerstangen står spændt i en syngende bue, men kontrollen over fisken synes total. Det er simpelthen så fedt, og det er svært at tørre grinet af mit ansigt. Højest et par minutter senere kan jeg afkroge en smuk havørred på cirka 60 cm. Fisken er heldigvis kroget yderligt, så jeg tager et hurtigt foto, og sætter den fri i den kølige kalkstrøm. Jeg går et kort stykke opstrøms, hvor siv, træer og buske vanskeliggør mine kast.
En vandranunkel ved modsatte bred definerer et oplagt havørredskjul. Jeg lægger an til et sidekast, og sender min spinner afsted. Straks fornemmer jeg, at kastet er for kraftigt, og jeg sætter min tommel på spolen, så kastet og spinneren ikke gør åens fisk opmærksomme på min tilstedeværelse. Det er en hurtig ommer. I næste forsøg rammer jeg bedre rette energioverførsel og retning, hvorefter min tommel kan nu blot dirigere spinneren, så den lander lige ud for vandranunklen. En hidsig blankfisk hugger til spinneren i samme sekund, som jeg drejer ind på mit hjul. Efter en kort fight kan jeg sende en frisk havørred på godt 45 cm tilbage til sin standplads. Fiskene er hjemme i dag!
Vil du bruge fletline ved åen, når du fisker med multihjul, er det en fordel med relativt bløde stænger.
Fiskene er i hugget
I de næste to timer dyrker jeg et hektisk opstrøms spinnefiskeri med tyndt blink på 2-3 gram, spinnere i størrelse 2 (cirka 4,5 gram) og en langsomt synkende mikro-wobler på omkring 3 gram, hvor præcise kast hjælper mig til at fange samt frisætte et tocifret antal havørreder med 4 fisk over 60 centimeter. Jeg har kontakt til endnu flere havørreder, der aggressivt og indenfor øjesyn angriber mit endegrej uden at blive på de modhageløse kroge. Der er få kæmper i en lille å som denne, og heller ingen der viser sig denne dag, men fiskeriet er så visuelt, sjovt og spændende, at det er svært at stoppe. Den fjortende fisk er dog dybt kroget, så den hjemtages, og bliver slutningen på en mindeværdig morgen med multigrejet ved den lille å. På vej mod bilen møder jeg en anden lystfisker, der som jeg har nydt den dejlige morgen i ådalen, men uden samme fiskeheld. Der er sikkert mange faktorer, der spiller ind i mit held, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at multigrejet har gjort en forskel.
Med multihjul i åen efter havørred
Multigrejet bliver ofte forbundet med tungt fiskeri – eksempelvis i lakseelve eller geddesøer, og det har længe været overset til åfiskeri i små åer i Danmark. I Politikens Lystfiskerbog (5. udg., side 40-41) kan man sågar læse, at ”Multihjulet egner sig ikke til lette agn, og slet ikke til opstrømsfiskeri”. Der er heldigvis løbet meget vand gennem åen, siden den bog blev skrevet.
Multigrejet har over årene gennemgået en rivende udvikling, hvor især lettere og lavere spoler har gjort underværker for fiskeriet med lette og vindfølsomme agn. Og så har højere udveksling på multihjul har gjort en mærkbar forskel for opstrømsfiskeriet. I 5 år har omdrejningspunktet i mit fiskeri netop været opstrømsfiskeri i små åer med let multigrej og endegrej på 2-7 gram. Til at begynde med valgte jeg multigrejet, fordi jeg trængte til en forandring og nye udfordringer. I dag vælger jeg multigrejet, fordi jeg synes det er sjovt at anvende, og fordi jeg synes, at det byder på mange fordele frem for fastspolegrejet, når det kommer til åfiskeri.
Når du kaster med de helt lette agn, skal du vælge de hjul, der har de letteste spoler.
Meget fiske-litteratur fortæller, at multihjulet er slidstærkt, og at det kan holde længere end fastspolehjulet. Det er sikkert sandt, men på ingen måde afgørende for fiskeriet ved små danske åer, hvor jeg ikke ligefrem har slidt fastspolehjul op. Derimod er den direkte kontakt af stor betydning. Her tænker jeg primært på tommelfingerens næsten konstante kontakt til line og spole, der giver mulighed for præcise kast og nemt og hurtigt stop for lineudtag, når man alligevel fejlagtigt har sendt sin agn på afveje. Jovist, med fastspolegrej kan man bremse lineudtag og fejlkast med pegefinger og langemand, men det er ikke så naturligt og nemt som med multigrej.
Det går imod traditionel lærdom, at multigrej virker godt i blæsevejr, men det gør moderne multigrej faktisk. I åen virker det særligt godt, fordi kast med multigrej giver anledning til mindre linebue end kast med fastspolegrej. Forskellen skyldes, at linen modstræbende skal trækkes af en roterende spole på multihjulet, hvorimod linen gladeligt flyver af fastspolehjulet med slappere og mere vindfølsom løsline under kast. Af den grund giver multigrejet mindre risiko for, at linen vikler sig ind i åbreddens siv eller grene.
En anden ting, som man hurtigt sætter pris på, særligt i blæsevejr, er at multihjulet ikke indsamler siv- og plante-stykker, hvilket kan være et problem under fastspolehjulets roterende linebøjle. Der er dog også ting, der taler for fastspolegrej fremfor multigrej. Det har været en udbredt misforståelse, blandt flere medfiskere jeg har talt med, at man generelt skulle kaste længere med multigrej end med fastspolegrej. Jeg kaster som regel lidt længere med fastspolegrej med ovennævnte kastevægte, men forskellen er uden betydning for mig ved de små åer. Helt små og lette flydewoblere er svære at kaste, og det går generelt bedst med fastspolegrej med mindre man køber dyrt multigrej uden for Europa. Flydewoblerne er også nemmere at fire nedstrøms med opslået bøjle på et fastspolehjul. Endeligt har fastspolegrejet også en fordel i områder med megen bevoksning og sparsom plads til kastebevægelse, men det er områder som er vanskelige at fiske uanset grejvalget.
Opstrøms med multigrejet i åen efter havørred
Grejvalget til opstrømsfiskeri med multigrej kræver nogen omtanke, og korrekt grejsammensætning er af lidt større betydning end for fastspolependanten. Alligevel synes jeg, at man skal stille sig selv nogle af de samme spørgsmål som ved fiskeri med fastspolegrej, blandt andet om fiskevandet primært skal affiskes med overhåndskast eller sidekast, og hvilken størrelse endegrej, der passer til vandet.
Lavprofil multihjulene ligger godt i hånden, og er virkelig behagelige at fiske med.
Overhåndskast med multigrej er umiddelbart nemmest at mestre, og præcision er nem at opnå. Heldigvis er både korte og lange overhåndskast opstrøms også særdeles effektive. Dette fiskeri kan bedrives meget hurtigt med såvel korte som lange triggerstænger fra 4 til 10 fod, og der er virkelig mulighed for at tilbagelægge nogle kilometer åbred, så man kan finde de hugvillige fisk.
Lange stænger er gode, når man skal udover siv eller grøde eller ved stejle kanter med mulighed for store fisk, men ellers foretrækker jeg at gå med en kortere stang. Sidekast er nemme at foretage ved kysten eller søen, hvor der er sparsom bevoksning, men det bliver teknisk noget mere krævende, når præcision er en nødvendighed ved en lille overbevokset å. Her er det en fordel med kortere stænger – gerne enhåndsstænger på 4-6 fod – og det er en god ide at øve kastene hjemme i baghaven. Sidekastet – eller underhåndskastet om omgivelserne tillader – kan udføres med en rask isoleret bevægelse i håndleddet, nærmest et svirp, hvor man starter og slutter kastebevægelsen samme stede foran sig selv for optimal energioverførsel.
Lidt grejnørderi
Triggerstangen bør være afpasset nøje til agnvægten, især hvis sidekast med helt lette agn er påkrævet. Stangens aktion må gerne være moderat-hurtig, men der er desværre få triggerstænger med denne aktion og lav kastevægt i Danmark. Mine egne ”ørredstænger” er bl.a. fra Major Craft, mens mine bedste længere stænger er af mærket St. Croix. Jeg prøver ofte at ramme en vis eftergivenhed i min samlede opsætning for at opnå en bedre krogningsprocent og landingsrate, og en stang med hurtig aktion får derfor oftest et hjul med nylonline (ca. 0,20-0,30 mm), mens en langsommere aktion tillader fletline (ca. 0,10-0,14 mm).
Til de små åer er det nok med omkring 50 meter line. Multihjulet bør have en let spole, hvis man vil anvende agn på 2-7 gram, så bedstefars Ambassadeur 6000 kan godt blive på reolen. Agnvægte omkring 6-7 gram, f.eks. Mepps 3 Aglia eller Comet, kan håndteres med mange moderne lavprofil og runde multihjul, hvoraf flere kan købes i Danmark. Eksempler herpå er Abu Revo MGX og MGXtreme, Daiwa Tatula CT type R og Daiwa Steez SV, Shimano Curado 70/71 og Shimano Chronarch MGL. Agnvægte på 2-5 gram kalder på en let og lav spole, hvis man vil undgå fuglereder og frustration. De ovennævnte hjul kan anvendes, men man vil glædes over at gå med multihjul med endnu lettere/lavere spole – gerne med en spolevægt på 6-9 gram. Sådanne hjul er svære at opdrive i Danmark, men de kan købes i bl.a. Tyskland og særligt i Japan, hvor flere af Daiwa hjulene bærer betegnelsen ”AIR”, og Abu Garcia samt Shimano hjulene har påstemplet ”BF” eller ”BFS” (Bait Finesse System). Spolen er altså af afgørende betydning, mens bedre kuglelejer og anden tuning har mindre betydning. For flere ikke-AIR/BFS hjul er der derfor produceret lette specialspoler af producenter såsom Avail, Karil Tuned Factory (KTF) og ZPI. Daiwa laver selv ekstraspoler – også til fastspolehjul – betegnet SLP works og Real Custom System (RCS), mens Shimano har deres Yumeya produkter. Det lette multigrej giver altså rig mulighed for, at personer med hang til grej og ”individualisering” kan udfolde sig.
Let multigrej er ikke kun egnet til havørredfiskeri i små åer. Det er også særdeles underholdende at anvende efter ørreder i Put & Take, til aborrefiskeriet i sø og å eller efter hornfisk og havørreder langs kysten. Der er dog klare fordele, såsom præcision, når man bruger det lette multigrej ved havørred-åen, uden at det nødvendigvis betyder flere fisk. Det kan dog betyde mere ”sjov”, og det er en vigtig årsag til at give sig i kast med det lette multigrej.
Mere info om det lette multigrej til havørred i åen
Internettet indeholder god og brugbar information om fiskeri med (ultralet) multigrej. Dansksproget information kan hentes på danske lystfiske-fora eller i Facebook-gruppen ”Multihjul Fisker – Multiplier Angler”.
Engelsksproget information kan bl.a. hentes på:
www.tackletour.com
www.tackletour.net
www.japantackle.com/tackle_topics
www.finesse-fishing.com/bait-finesse-system.html
På Youtube kan man få mere generel information om ultralet fiskeri med multigrej (BFS) i videoen ”Ultralight BC/BFS Casting Tips and Tackle Information” på kanalen ”BCSG Fishing”. Det kan desuden varmt anbefales at hente mere viden om ørred-fiskeri med multigrej på den japanske kanal ”Fish & Life”. I videoen ”Mountain stream with Calcutta Conquest BFS HG” kan man ved selvsyn se, hvad der kan lade sig gøre med rette multigrej og øvelse.
Hvis ikke du har prøvet det før, så giv multihjulet et skud ved åen. Det spiller max, når du lige har vænnet dig til det.
mar 1, 2020 | Nyheder
Traditionen tro har Fisk & Fri været til premiere i skånske Nybroåen. Det sker hvert år, og her i år var det Jesper Fohrmann og Jim Pedersen, der tog af sted og hilste på vores svenske fiskebrødre.
Af Jim Pedersen
Her på Fisk og Fri sætter vi stor pris på den kontakt, vi har med Det svenske Sportsfiskeforbund og Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeförening, som forvalter fiskeplejen ved Nybroåen.
Fiskeriet i år er påvirket af, at både Østersøen og Nybroåen har en usædvanlig høj vandstand– og i går til premieren var den hele 71 centimeter over normalen. Samtidig har den milde vinter gjort, at havtemperaturen er højere end i åen. Af den grund er det meget begrænset med opgangen af overspringere, for de vælger selvfølgelig det lune havvand, hvor der masser af føde.
Men naturligvis skulle vi fiske – for det kunne jo være, at der var lusket nogle blankfisk op i åen. Den høje vandstand i Østersøen gjorde dog, at der ikke var ret meget strøm i åen, så vores fiskeri var lidt i stil med at fiske med flue ved kysten.
Sidst på eftermiddagen begyndte vandstanden i havet at sænke sig, og det satte lidt gang i strømmen i åen. Selvom det blæste ret meget, og det regnede det meste af dagen, så fiskede vi utrætteligt videre. Jesper Fohrmann er vores flueekspert, og frem af flueæsken kom den gode gamle Soldier Palmer i str. 6. En genial flue, der passer perfekt til den langsomt flydende å.
Dagens fiskeri sluttede med at Jim Pedersen fangede en havørred på 63 cm og Jesper Fohrman én på 79 cm. Begge fisk blev naturligvis forsigtigt genudsat med besked om, at vi meget gerne ville se dem igen senere på sæsonen.
PS – fiskeklubben holder til i en stor hytte/villa, med en fantastisk beliggenhed lige ned til åen og helt ude ved mundingen. Og det er faktisk muligt, at leje den. Tjek det ud her.
Foto: Flemming Madsen
Jesper Fohrmann hjalp til med landingen af forfatterens fine 63 centimeters havørred.
feb 17, 2020 | Nyheder
Jesper Larsen har haft otte års pause fra åfiskeriet, men i går besluttede han sig for, at nu skulle det have et skud i en af de sjællandske åer – storm eller ej.
– Målet fra turen var en lille lokal å, som gennem hele livet har fyldt meget i mit fiskeri, og netop denne å har aldrig skuffet mig, fortæller han. – Fremme ved Åen bliver bøjlen slået til og den første indspinning af Rapala´en er i gang. Jeg når akkurat at spinne wobleren 1 meter og boom – en hidsig ørred hugger. Desværre slipper den wobleren efter 20 sekunder. – Hvilken start, tænker jeg. – Nu begynder jagten for alvor.
– På næste spot hugger en rigtig fin ørred efter tredje kast. Den kæmper kort og tungt, men på trods af fraværet fra åfiskeriet i mange år, glider den med sikker hånd i nettet, hvor jeg sekunder efter kan beundre en fin ørred på 3.065 kilo.
– Nu er jeg godt i gang, og lidt senere kaster et gammelt spot en lille hidsig blank ørred af sig på knapt kiloet. Lidt senere fiskes turens sidste sving grundigt igennem, og hugget falder hårdt. Denne ørred vil dog noget helt andet end at samarbejde, hvilket gør, at jeg får op til flere opvisninger i luftakrobatik. Heldigvis er den dog solidt kroget og må efter noget tid også overgive sig til nettet, hvor jeg kan veje den til 2.560 kilo. Hvilket fantastisk gensyn med den lille å, slutter Jesper sin fortælling til Fisk & Fri.
Har du også haft en god oplevelse med fiskestangen, som du vil dele med brugerne af fiskogfri.dk – så skynd dig at kontakte redaktionen på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk
Jesper Larsen med en af de fine ørreder han fangede igår.
