Hvilken krog er bedst? Dette essentielle spørgsmål diskuteres ivrigt blandt havørredfiskere – og alle har deres helt egen favorit. Fisk & Fri har testet en række populære havørredkroge for styrke og penetrationsevne – samt afslører og kvantificerer nogle nye sammenhænge, der har afgørende betydning for, hvor mange fisk du lander.

Af Jens Bursell

Fisk & Fri’s datamateriale for havørredkontakter viser tydeligt, at man ikke mister færre fisk med gennemløbere som denne – tværtimod. Vil du lande lidt flere fisk, bør du skifte trekrogen ud med en stor enkeltkrog over str. 1-1/0, men på trods af dette vil du dog stadig miste rigtig mange fisk.

Fisk & Fri’s datamateriale for havørredkontakter viser tydeligt, at man ikke mister færre fisk med gennemløbere som denne – tværtimod. Vil du lande lidt flere fisk, bør du skifte trekrogen ud med en stor enkeltkrog over str. 1-1/0, men på trods af dette vil du dog stadig miste rigtig mange fisk.

DU KAN VÆRE lige så dygtig det skal være til at finde pladser, time din ankomst, vælge den rette agn, kaste perfekt – og hjemtage din agn lokkende, men hvis ikke du rent faktisk lander fisken – så er du lige langt. Krogen – samt ikke mindst montagen – har derfor enorm betydning for, hvorvidt du som havørredfisker formår at realisere dit fulde fangstpotentiale.

Men hvilke faktorer er egentlig vigtigst, når man skal vælge den perfekte havørredkrog? Svaret er og bliver komplekst, for det afhænger af en række faktorer, som fx agnvalg og fisketeknik samt fiskens størrelse set i forhold til krogens penetrationsevne, styrke og fysiske proportioner.

Argumentationen for og imod diverse kroge er ofte bygget på løse antagelser. Derfor har vi foretaget en omfattende undersøgelse af populære havørredkroge og testet deres penetrationsevne samt trækstyrke. Men – uden en relevant perspektivering til praktisk fiskeri samt de fysiske proportioner i havørredens mund, er denne viden nytteløs. Derfor vil du, når vi har gennemgået resultaterne, få et kort rids over hvad du i praksis kan bruge denne viden til, set i relation til de forskellige fisketeknikker.

Når kroge testes, er det ofte trækstyrken, folk fokuserer på. Men – anvender du afbalanceret grej og den rette teknik, så er denne faktor i praksis ofte den mindst betydningsfulde af dem alle. Langt de fleste fisk »mistes« nemlig 0,5-2 sekunder efter hugget, fordi du slet ikke kroger havørreden ordentligt. Og her hjælper det intet at have en über­stærk krog – tværtimod. Krogens penetrationsevne og proportioner set i forhold til fiskens størrelse har oftest langt større betydning for, hvorvidt du kommer hjem med fisk på tasken – også når det gælder de helt store havørreder.

Krogene i testen er opmålt med en elektronisk skydelære med en præcision på 1/100 mm.

Krogene i testen er opmålt med en elektronisk skydelære med en præcision på 1/100 mm.

PENETRATIONSEVNEN på mindre kroge har vi tidligere testet i Fisk & Fri 7/2011. Dette datamateriale har vi nu udbygget med en række større trekroge og enkeltkroge til spinnefiskeri efter havørred og gedde efter præcis samme testprocedurer, som du kan se på www.bursell.dk.

Vores praktiske tests viser, at så længe du vælger en ordentlig kvalitetskrog – er der i praksis ikke de store forskelle i penetrationsevnen på kroge af sammenlignelig størrelse og udformning blandt producenter af kvalitetskroge som fx Owner, Trokar, VMC og Gamakatsu. Generelt kan det siges, at jo tyndere wire og mindre modhage – desto bedre penetration. Kun kroge ? str. 12 har en reel chance for at penetre de hårde dele af kæben (b).

I løbet af de sidste par år har vi landet 183 ud af 201 kontakter på rørflue og L-rigs med trekroge i str 12-18 spektret, svarende til en landingsrate på 91%. I samme periode har vi med normale krogfluer registreret 317 landede kystørreder ud af 702 kontakter, svarende til 45%. Forskellen, som er testet med chi-2-test, stærkt signifikant (p < 0,001).

I løbet af de sidste par år har vi landet 183 ud af 201 kontakter på rørflue og L-rigs med trekroge i str 12-18 spektret, svarende til en landingsrate på 91%. I samme periode har vi med normale krogfluer registreret 317 landede kystørreder ud af 702 kontakter, svarende til 45%. Forskellen, som er testet med chi-2-test, stærkt signifikant (p < 0,001).

EN STÆRK KROG er selvfølgelig vigtig i den forstand, at den skal være stærk nok til at undgå brud eller udretning under praktisk fiskeri – også den dag man kroger en stor fisk. I praksis vil du dog kun yderst sjældent komme til at lægge et pres på over 1,5-2 kilo på en kystørred – ligegyldigt hvor stor den er. Check dit bremsetryk og montér en vægt i den anden ende af din line – så er du helt med på, hvad jeg snakker om.

Men – med de fleste traditionelle havørredteknikker kan der opstå enten fremadrettet- eller bagudrettet brækstangseffekt.
Fremadrettet brækstangseffekt er det forøgede træk i krogen, der opstår, når eksempelvis den nederste del af et fastmonteret blink ligger mellem kæberne på havørreden, så blinket kommer til at virke som brækstang. Dette kan også ske på en gennemløber – i de tilfælde, hvor den ikke glider op ad linen. Den positive effekt af dette er, at det kan forøge penetrationskraften i modhugget. Den negative konsekvens kan være, at trækket bliver så højt under fighten, at krogen river/skærer sig løs af kødet, eller at krogen brækker/rettes ud.

Røntgenfoto af tværsnit på en 60 cm havørred i den midterste del af munden lidt foran øjet. Med en normal rørflue montage med en str. 16 trekrog er der større risiko for en overfladisk krogning i det tynde bløde lag over toppen af kæben, hvilket kan give et dårligt kroghold. Området med blødt væv (d) er hudfolden, som ligger mellem tungen og underkæben.

Røntgenfoto af tværsnit på en 60 cm havørred i den midterste del af munden lidt foran øjet. Med en normal rørflue montage med en str. 16 trekrog er der større risiko for en overfladisk krogning i det tynde bløde lag over toppen af kæben, hvilket kan give et dårligt kroghold. Området med blødt væv (d) er hudfolden, som ligger mellem tungen og underkæben.

Bagudrettet brækstangseffekt er det der sker, når eksempelvis den nederste del af en langskaftet krog ligger mellem kæberne, hvilket både kan ske på en streamer eller en enkeltkrog på en gennemløber. Her er der tale om, at krogen »trækkes« baglæns ud«. Generelt er det vigtigt og relevant med stærke kroge, når der kan opstå brækstangseffekt.

Men – vigtigheden af krogens styrke afhænger i høj grad af, hvilken fisketeknik man bruger. Når du anvender 100% brækstangsfri konstruktioner som fx release-takler er brud- og udretningsstyrker over cirka 2,5-3 kilo i praksis uvæsentlige, hvilket betyder, at man får en unik mulighed for at gå ned i krog­størrelse, så man kan udnytte det suveræne krogningspotentiale, der ligger i at bruge små trekroge fra str. 12 og nedefter (Fisk & Fri 7/2011).

TRÆKTESTEN viste, at der i forhold til styrken reelt set ikke var nogen af de testede kroge med sammenlignelige wiretykkelser og mønstre, der skilte sig nævneværdigt negativt ud set i en sammenhæng, der har praktisk betydning.

Monteres samme krog på et L-rig kommer krogen længere ned bag kæben, hvilket øger chancen for et mere solidt kroggreb, hvor krogen får solidt fast nede bag den hårde kæbenskam (c). Det tynde bløde lag (a) er desuden tykkere her, hvilket yderligere øger chancen for at modhagen får fat og fisken bliver hængende.

Monteres samme krog på et L-rig kommer krogen længere ned bag kæben, hvilket øger chancen for et mere solidt kroggreb, hvor krogen får solidt fast nede bag den hårde kæbenskam (c). Det tynde bløde lag (a) er desuden tykkere her, hvilket yderligere øger chancen for at modhagen får fat og fisken bliver hængende.

Det giver ingen mening at teste penetration og styrke – uden også at gøre sig en række overvejelser om i hvilken sammenhæng krogen skal anvendes. Krogen skal – især når der fiskes med de traditionelle kystteknikker – passe til kunstagnens dimensioner samt de størrelser af fisk, man regner og/eller håber på at fange.

EFFEKTIV PRIKNING. Krogen skal være så stor, at krogspidsen/krogspidserne rager ordentligt ud fra kroppen af blinket eller fluen, så den/de har en bedre chance for at gribe fat og »prikke« fisken, når den hugger. Bliver krogen for lille i forhold til kunstagnens størrelse, er krogspidserne nemlig ikke ordentligt eksponeret.

For at modvirke dette og sikre en ordentlig prikning, som er det første trin i en god krogning, anvendes typisk relativt store kroge på de traditionelle kystblink, woblere og fluer. Disse kroge kan let få fat i de bløde munddele, tungen og i kæbevinklen, men problemet er, at de reelt set ikke kan trænge ind i eller få fæste på/i hav­ørredens hårde kæbedele i den forreste del af munden – samt ofte har svært ved at få fat mange steder i overmunden. Når nu den store krog ikke kan sættes i kæben på grund af dens fysiske egenskaber, gælder det derfor om at satse på, at den er tilstrækkeligt stor til, at den så ofte som muligt kan komme omkring kæben.

Små kroge kan få fat overalt i munden inklusiv på/i kæberne (markeret med hvidt), mens krogene skal have en vis størrelse for let og ubesværet at komme omkring kæberne (markeret med rødt).

Små kroge kan få fat overalt i munden inklusiv på/i kæberne (markeret med hvidt), mens krogene skal have en vis størrelse for let og ubesværet at komme omkring kæberne (markeret med rødt).

KROGSTØRRELSER VS KÆBEDIMENSIONER er derfor et meget vigtigt emne, når man fisker med traditionelle kystteknikker. Hvorvidt krogen kan komme omkring kæben afhænger selvsagt af, hvor stor fisken er, for jo større fisken er, desto grovere bliver kæbedimensionerne.

For at belyse og kvantificere disse sammenhænge har jeg i samarbejde med fiskekurator Peter Rask Møller fra Zoologisk Museum røntgenfotograferet en serie tværsnit af havørredhoveder på hhv 30, 40, 50 og 60 centimeter. Med en kombinationen af disse fotos og en præcis opmåling af de relevante proportioner på de mest populære havørredkroge, kan det for første gang sort på hvidt – og med millimeters præcision – dokumenteres hvorfor nogle kroge giver højere landingsfrekvenser end andre i forbindelse med forskellige fisketeknikker.

Store enkeltkroge øger risikoen for dødelige skader på undermålsørred, fordi kroggabet er så bredt og krogspidsen er så lang, at den kan penetrere op gennem det bløde lag mellem plovskærerbenet (x) og palatinebenene (y) – direkte op i hovedet eller ud gennem øjnene, Her ses Owner S-61 str. 3/0 på en fisk lidt under mindstemålet.

Store enkeltkroge øger risikoen for dødelige skader på undermålsørred, fordi kroggabet er så bredt og krogspidsen er så lang, at den kan penetrere op gennem det bløde lag mellem plovskærerbenet (x) og palatinebenene (y) – direkte op i hovedet eller ud gennem øjnene, Her ses Owner S-61 str. 3/0 på en fisk lidt under mindstemålet.

På fisk over 50-70 centimeter, skal man op i kroge over str. 4-1 for at få et let og ubesværet greb ned omkring kæben. Og når jeg skriver ned – så er det fordi, det normalt er markant lettere at kroge fisken i undermunden, når vi snakker den forreste del af kæberne. Årsagen er simpel. I bunden af mundhulen mellem underkæber og tunge er der meget blødt kød, som er yderst let for en større krog at trænge igennem, når krogen griber ned omkring kæben. Det er ikke tilfældet i forreste del af overmunden.

KROGHOLD PÅ INDERSIDEN AF KÆBEN. Længden fra krogpidsen til bagsiden af modhagen på de kroge, som anvendes til de populære kystfiskemetoder, er ofte alt for lang til at sikre, at modhagen trænger ind – især i kæberegionen. Eller sagt på en anden måde: En vigtig forudsætning for en god krogning er, at de lag af væv, hvor krogen reelt set kan penetrere, er så dybe, at ikke blot krogspids, men også selve modhagen kan trænge ind og få fat.

Vores røntgenfotos viser tydeligt, at havørredens mund består af en kompleks struktur af lag i flere forskellige hårdheder – de lyseste lag er de hårdeste og mest forbenede og de bløde lag er mørkere. Øverst på kæben er der hårdest, fordi tænderne stikker op til overfladen her, hvilket tydeligt ses fra siden (ovenfor t.v.). Uden på kæbebenet ligger der som nævnt et lag væv (a), som er markant blødere end det underliggende hårde kæbeben (b). Dette lag er så blødt, at selv store kroge kan penetrere det, men vores røntgen fotos dokumenterer tydeligt, at tykkelsen af dette lag på de størrelser af fisk op til 60-65 cm, som vi fanger flest af, sjældent overstiger 3,5-4 mm i underkæben og det er typisk endnu tyndere i overmunden. Dette har afgørende betydning.

På røntgenfotos kan man tydeligt se forskel på hårdheden af væv i havørredens mund. Jo lysere aftegning, desto hårdere er vævet. Som det ses, er havørredens kæber hårdere i toppen, hvilket er en af årsagerne til at små trekroge fiskes mest effektivt på asymmetriske montager, som fx release-takler og L-rigs til rørfluer.

På røntgenfotos kan man tydeligt se forskel på hårdheden af væv i havørredens mund. Jo lysere aftegning, desto hårdere er vævet. Som det ses, er havørredens kæber hårdere i toppen, hvilket er en af årsagerne til at små trekroge fiskes mest effektivt på asymmetriske montager, som fx release-takler og L-rigs til rørfluer.

De fleste af de kroge, der anvendes med traditionelle teknikker i str. 6-3/0 måler nemlig 4-7 mm fra krogspids til kanten af modhagen – og der skal gerne være fx 0,5-1 mm fra modhagens bagkant til overfladen af det bløde væv, for at sikre, at den ikke falder ud. Selv om en større krog af den type, som anvendes med konventionelle teknikker altså ofte trænger ned gennem det bløde lag på bagsiden af kæben (a), når modhagen – afhængigt af vinklen den penetrerer med – altså sjældent at få fat i kødet, fordi krogspidsen støder på det hårde underliggende lag, som ikke kan penetreres med en tyk wire – inden modhagen får fat.

Selv om bittesmå kroge fra str. 12 og mindre kan penetrere de fleste steder på/i den hårde havørredkæbe, hvor de store kroge slet ikke har en reel chance for at trænge ind, så er der også områder på kæberne, der er så hårde, at ingen krog kan penetrere dem – fx tænderne og tandfæstet.

Tegning af røntgenfoto på udspilet kæbe fra en 50 cm havørred. Penetration ned i det hårde kæbeben (b) sker kun med kroge ? str. 12 – og primært med fisk over 1,5-2 kilo.

Tegning af røntgenfoto på udspilet kæbe fra en 50 cm havørred. Penetration ned i det hårde kæbeben (b) sker kun med kroge ? str. 12 – og primært med fisk over 1,5-2 kilo.

Når man kommer ned omkring str. 12 og mindre, er afstanden fra krogspids til bagkanten af modhagen typisk under 3 mm (markeret med grønt i skema), hvilket betyder, at krogenes fysiske dimensioner lige akkurat er små nok, til at modhagen kan få fat i det bløde lag (a) på indersiden af kæben, hvorved den ikke så let rystes fri under spring og hurtige rusk med hovedet. Jo mindre krog der anvendes, desto lettere får den fat i det bløde lag på bagsiden af kæberne.

 

CFC-bait

 

At gå så meget i detaljer omkring havørredmundens opbygning, kan måske virke nørdet – men en detaljeret forståelse af dette er et helt afgørende element i erkendelsen af, at hovedparten af de mistede fisk under kystørredfiskeri ikke skyldes uheld, »hale­nipperi« eller »urene hug«, men blot det faktum, at de kroge der anvendes til de traditionelle spinne- og flueteknikker slet ikke er gearet til at få ordentlig fat i store dele af havørredens mund. Omvendt kan de små kroge, som det bliver muligt at anvende med release-teknikker og L-rigs, i praksis få fat næsten overalt i hav­ørredens mund, hvilket er den simple årsag til, at de giver en markant højere landingsfrekvens.

På små kroge under str.12 kan modhagen lige akkurat få fat i det bløde lag (a), hvor krogen bedst får et solidt kroghold under kæbebenskammen (c). Og på de lidt større fisk kan det hårde lag (b) også penetreres. Men – når krogen er større end str. 10-8, hvilket er tilfælde med de traditionelle og populære kystteknikker, er afstanden fra krogspids til bagsiden af modhagen så stor, at modhagen kun yderst sjældent kan få fat i (a). Og da de store kroge ikke kan penetrere den hårde del af kæben (b), betyder det at omkring halvdelen af alle kontakter mistes med traditionelle teknikker.

På små kroge under str.12 kan modhagen lige akkurat få fat i det bløde lag (a), hvor krogen bedst får et solidt kroghold under kæbebenskammen (c). Og på de lidt større fisk kan det hårde lag (b) også penetreres. Men – når krogen er større end str. 10-8, hvilket er tilfælde med de traditionelle og populære kystteknikker, er afstanden fra krogspids til bagsiden af modhagen så stor, at modhagen kun yderst sjældent kan få fat i (a). Og da de store kroge ikke kan penetrere den hårde del af kæben (b), betyder det at omkring halvdelen af alle kontakter mistes med traditionelle teknikker.

SMÅ KROGE LANDER FLERE HAVØRRED. Som det tydeligt fremgår af både penetrations og krog/ kæbedimensionstesten, giver mindre trekroge fra str. 12 og nedefter en række fordele, hvis de vel og mærke monteres asymmetrisk på release-takler, L-rigs eller mindre rørfluer. Dette afspejler sig meget tydeligt i landingsraten for de forskellige teknikker.

Gennem de seneste par år har jeg sammen med en række dedikerede testfiskere indsamlet detaljerede oplysninger om antal af havørredkontakter og landede fisk. Det totale datamateriale, der er indsamlet i perioden 2008-2013, bygger i dag på 2913 specifikke observationer af havørredkontakter (1109 på asymmetriske småkrogstakler og 1804 på konventionelle teknikker som 0-reference).
Resultaterne viser tydeligt, at man med moderne småkrogstakler som fx release-takler og L-rigs kan reducere antallet af mistede fisk drastisk – og således som et groft gennemsnit for spin og flue næsten fordobler sine fangster, fordi man mister meget få fisk.

Skema3

Den gennemsnitlige landingsrate for traditionelle kystteknikker i vores undersøgelse (spin + krogflue) er 801 landede ud af 1804 kontakter (44 %), hvilket står i skarp kontrast til 971 landede ud af 1109 kontakter (88%) med asymmetriske småkrogstakler (spin + flue).

Når man ofte får et rigtig godt kroggreb i kæbevinklen skyldes det bl.a. at krogen let kan få fat omkring maxillarbenet (z) og penetrere gennem den bløde hud (x), der ligger mellem denne og palatinebenet (y).

Når man ofte får et rigtig godt kroggreb i kæbevinklen skyldes det bl.a. at krogen let kan få fat omkring maxillarbenet (z) og penetrere gennem den bløde hud (x), der ligger mellem denne og palatinebenet (y).

Den statistiske signifikans af denne forskel er testet af Professor Peter Busk fra Ålborg Universitet med den type af test, som normalt bruges til at afklare validiteten af datasæt af samme type ved videnskabelige undersøgelser – nemlig en chi-2-test: At landingsraten for småkrogstakler som fx release-takler og L-rigs (spin + flue) er markant højre end for traditionelle kystteknikker (spin + flue) er stærkt signifikant med en p-værdi på langt under 0,001. Dette betyder på godt dansk, at det er fuldstændig usandsynligt, at dette mønster skyldes tilfældigheder.

PRIS VS KVALITET er et andet aspekt, som er værd at have med i betragtning, når man vælger krog.

Testen viser, at der ikke er de store penetrations- og styrke forskelle på flertallet af de krogmærker, der er relevante til de traditionelle og populære kystteknikker. Men der er meget stor forskel på prisen.

Det mærke der falder mest igennem her er Trokar, hvor en trekrog koster 30 kroner! Testen viser klokkeklart, at denne pris er helt ude af proportioner, for en krog, der hverken er bedre – eller lander flere fisk end de øvrige trekroge af samme kvalitet. Trokars kroge er i øvrigt ikke saltvandsbestandinge. Krogene fra Savage Gear, VMC og Gamakatsu er de mærker, der generelt har det mest fordelagtige forhold mellem pris og kvalitet.

 

 

 

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This