sep 22, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Lige nu er der masser af store, fede, velsmagende høstsild i Øresund, fortæller Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, som lige nu ligger på Sundet i det gode skib Fyrholm. – Mange af fiskene er 3-400 gram, og der er fisk helt op til omkring halvkiloet. Traditionen tro fanges sildene på sildeforfang med en 150-250 gram prik i enden.
– Med udgangshavn fra Helsingør er det typisk på 25-30 meter vand, at vi finder de helt store mængder af sild, som kan stå helt op til 10 meter under overfladen. Det er bare med at komme afsted, for man kan let fange sig en hel kurv fuld af flotte sild blot på en halvdagstur, så godt som fiskeriet er lige nu.
– Bådene fra Spar Lystfiskeri sejler også fra København, og her er der lige så mange fisk – dog typisk på 15-18 meters dybde slutter han.
Se hvordan man fisker sild i denne video på Fisk & Fris Youtube.
Du kan booke sildeture hos Spar Lystfiskeri her.
sep 18, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Med en vægt på blot 28 gram har Westin netop lanceret nok verdens mindste UV-fiskekamera, der er i stand til at optage top kvalitets video i mere end 1 time og 25 minutter. Kameraet, der er endnu lettere og mindre end sin i forvejen lette forgænger – Escape Cam, kan nu bruges på helt almindelige spinnestænger på for eksempel kysten – uden at skulle bruge ekstra kraftige stænger.
Som sin forgænger er Explore Cam super let og intuitiv at bruge under det praktiske fiskeri, og i boksen, som du køber den i, medfølger diverse add ons, som kan bruges til at optimere optagelserne under vidt forskellige forhold. Uanset om du vil undersøge pladser, tjekke agnens gang, spotte fisk – eller filme, når fisken tager agnen, så er Explore Cam mega let at bruge – blandt andet fordi der medfølger to forskellige kortlæsere, som du med det samme ved vandet kan stikke micro SD-kortet ind i og derefter i din smartphone, så du straks kan se, hvad der rør sig derude i vandet lige her og nu.
Kameraet, som optager i fuld HD med 1080p i 30 eller 60 fps, er vandtæt ned til 200 meters dybde. Explore Cam, der er i butikkerne fra 1. oktober i år, er konstrueret med underwater AWB, hvilket giver markant bedre farver, end man ser normalt.
Læs mere om Westin Explore Cam her.

Westin Explore Cam
sep 18, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Mads Grosell fra Savage Gear er lige nu i Canada – nærmere bestemt Ontario, for at fiske med en række nye agn, der er mindst lige så interessante for de danske geddefiskere, som de er for muskymarkedet over there.
– Over de sidste par dage har jeg fisket på Eagle Lake sammen med Danny Herbeck, hvilket har givet os seks flotte muskies, der på dansk hedder muskellunge, fortæller han. – Det er især de store softbaits 3D Sucker X-Tail, 3D Burbot Crosstail og kingsize muskyspinneren – Savage Blade, der har givet pote under fiskeriet på den store canadiske sø.
– Det er bare et super spændende fiskeri – og det bliver ikke ringere af, at jeg i går fik indfriet min gamle drøm om at fange en musky over de magiske 50 inch (127 cm+ – nedenfor), fortsætter han. – Danny havde blot tre kast forinden sagt, at jeg roligt kunne holde godt fast i stangen, fordi denne klippepynt godt kunne kaste en rigtig god fisk af sig. Og det fik han ret i. Fisken tog helt inde ved båden og leverede en brutal fight, slutter Mads.
Øverst Mads med en flot musky fanget på den nye 11″ 3D Sucker X-Tail med gult hoved. Muskellungen er den største art i geddefamilien. Ontario er som resten af Canada tidligere fransk – og ifølge Wikipedia nedstammer navnet fra det franske navn masque allongé, der igen nedstammer fra det oprindelige indianske navn maashkinoozhe.
Agnene der ikke er kommet på det danske marked endnu kan købes via muskyshop.com.

Mads med en velfortjent 50 inch+ musky fra Ontario.
sep 17, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Over den sidste uge er der spottet langt færre fisk, end tidligere på tunsæsonen, lyder det fra flere sider – blandt andet Jens Jeppesen, der er akvariechef på Øresundsakvariet. – For nogle uger siden var det helt vildt – blandt andet med rekord sightings på op til 700 springende fisk på få timer, fortsætter han. – Aldrig har jeg set så mange fisk.
– I den sidste uge er det gået ned af bakke, med markant færre spottede fisk. Der har således været flere ture med 0 observationer, en del med 2-5 tun – og så en enkelt aften her forleden, hvor vi så 30 fisk springe på vores tunsafari. Hvorvidt det skyldes færre hornfisk i overfladen, som bare gør det sværere at se de jagende tun, er ikke godt at vide. På ekkoloddet har vi set en del sild og makrel ved bunden, som mange af tunene måske går efter lige nu. Og så ser man dem naturligvis ikke så ofte i overfladen.
– Vejrforholdene har også været afvigende i forhold til det perfekte tunspotte vejr, hvilket også kan være en del af forklaringen på de færre observationer over den sidste uges tid. Generelt tror jeg ikke der har været færre tun i år i Øresund – for der her som nævnt spottet masser af fisk tidligere, slutter Jens, der i øvrigt var den første til at spotte både spækhuggeren og den pukkelhval, der blev set forrige uge. Ja faktisk har vi haft underretninger om, at der blev set tre pukkelhvaler samtidigt.
– På lørdag den 21. september starter DTU Aquas tunmærkning igen med udgangshavn i Helsingør, så det bliver spændende at se, hvad der bliver fanget, mærket og genudsat. Ved første heat af mærkningsprojektet ved Skagen blev der fanget færre fisk end normalt – nok især på grund af svære vejrforhold. Dette bliver nok ikke et problem i Øresund, hvor der er meget mere læ og derfor også mulighed for at komme ud under langt de fleste vindforhold.
Fisheco.se er i øvrigt lige kommet med en super fin video om tunenes genkomst i Skandinavien, som du kan se her.
Du kan læse mere om resultaterne fra DTU Aquas tunmærkningsprojekt her og samt om den socioøkonomiske værdi af tunfiskeriet her.
Se en video om tunsafarierne her.
Tunsafarier kan bl.a. bookes via
Øresundsakvariet
Spar Lystfiskeri
M/S Fortuna
FOTO: BETTINA PEDERSEN

Se den nye film om tunens tilbagekomst på Fisheco´s YouTube.

I Fishecos film er der blandt andet klip fra SLU´s svenske tunmærkning.
sep 17, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Det årlige DM i Havørredfiskeri 2024 er lige rundt om hjørnet, fortæller arrangøren, Anders fra Gennemløber.dk – Denne mangfoldige konkurrence hylder fiskeriets glæder og tilbyder en unik mulighed for alt fra nybegyndere og hardcore fiskere til “far og søn” der er på weekendtur, til at dyste side om side. Konkurrencen strækker sig over hele Danmark og finder sted fra den 20. til den 22. september 2024.
– En af de mest spændende aspekter ved DM i Havørredfiskeri er, at du kan fiske overalt langs den danske kystlinje – både på yderkysten i fjordene og på de mange øer, fortsætter han. – Og når det kommer til valg af udstyr, er det helt op til dig. Ligegyldigt om du foretrækker spinnefiskeri, fluefiskeri, bombarda eller flåd kan du være med, for alle metoder tilladt, så længe du fisker med én stang ad gangen. Denne frihed sikrer, at alle kan deltage på deres egne præmisser, hvad enten man er garvet fluefisker eller nyder det klassiske spinnefiskestil.
– Konkurrencen er lige så meget en fejring af fiskeriet som en dyst om flotte præmier. Atmosfæren er afslappet, men spændingen om at fange den længste havørred er selvfølgelig til at mærke, for med et mindstemål på 45 cm gælder det om at fange den længste fisk. Hvis to fisk har samme længde, er det op til dommerpanelet at afgøre vinderen, baseret på billedets kvalitet og fiskens udseende.
Regler og praktiske detaljer til DM i Havørredfiskeri 2024
– Konkurrencen starter præcis kl. 00:01 fredag den 20. september 2024 og slutter søndag den 22. september kl. 16:00. I løbet af denne periode har du mulighed for at fange din konkurrence fisk, og skulle du senere fange en større fisk under konkurrencen, kan du opdatere din fangst i konkurrencen. Catch and release er tilladt: Hvis du ønsker at genudsætte fisken, kan du tage et billede med fisken i nettet, så længe længden tydeligt fremgår. Trollingfiskeri ikke er tilladt, men du er velkommen til at fiske fra småbåde, kajakker eller flyderinge. Desuden er lokalitetstjenester på kameraet et krav, så fangsten kan bekræftes som værende fra danske farvande.
Flotte præmier og lav deltagerpris til DM i Havørredfiskeri 2024
Vi har skruet en imponerende præmieliste sammen takket være vores generøse sponsorer. Der er præmier til de 10 bedste fiskere, og vinderen modtager en stor pokal som bevis på sejren. For at gøre konkurrencen så tilgængelig som muligt, har vi sat deltagerprisen så lavt, at alle kan være med. Dette er din chance for at konkurrere i et fællesskab, hvor fiskeriet og naturen er i centrum.
Er du klar til at kaste snøren ud og tage del i en af Danmarks største fiskekonkurrencer? Tilmeld dig nu lige her og vær en del af DM i Havørredfiskeri 2024!
Øverst ser du Andreas fra gennemløber.dk, der er arrangør af DM i Havørredfiskeri.
sep 16, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Det var søndag formiddag, og vi skulle på geddejagt – min søn Sebastian på 12 år og jeg – præcis som så mange gange før. Sådan skriver Jonas Reenberg til Fisk & Fri. – I dag skulle vise sig at være dagen, hvor det lykkedes at få en af de l idt pænere gedder på krogen. Vi havde kørt rundt til forskellige søer uden held, men ved den sidste sø lykkedes det.
– Efter fire kast med en geddewobler sagde det BANG, og vandet eksploderede. Efter et par vilde udløb kunne vi forsigtigt nette en flot gedde, som næsten ikke kunne være i nettet. Sebastian udbrød i glæde, at det var den største gedde, han havde fanget til dato. Vi havde desværre ingen vægt eller målebånd med, men ud fra et af billederne vi fik taget med nettet, har vi efterfølgende skudt den til ca. 80-85 cm. Den blev hurtigt sat ud igen, og svømmede fint afsted.
Vi vil gerne tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2024, slutter han. Læs mere om konkurrencen og præmierne fra Kinetic her.
sep 15, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– I går lørdag afholdt Effektlageret sit event Predator Academy i smukt solskinsvejr med masser af hyggenørderi i perfekte omgivelser ved Vester Mølle – lige ud til Skanderborg Sø. Hundredvis af gæster lagde vejen forbi arrangementet, hvor butikkens leverandører havde arrangeret små workshops, så man kunne lære nye metoder. Desuden stod en imponerende række både til rådighed med guidede sejl- og fisketure for gæsterne.
Anslået 400 gæster fik en tur på søen og lærte nye fiskeformer, fik prøvet deres drømmebåd, mødte en fiskestjerne eller fik afprøvet Garmins marineelektronik til fiskeri i praksis. Blandt trækplastrene var navne som Anton Tsvetkov fra Savage Gear, vinder af årets Predator Fight på YouTube, Daniel Nilsson fra Westin i Skandinaviens sejeste predatorbåd, Rasmus TC fra Team Westin, der er en af Europas mest succesfulde predatorfiskere samt Maikel Lambregts, udvikleren af Float Plus flyderinge og en legendarisk storfisker med et tocifret antal 100+ cm sandart i journalen.
Float Plus havde medbragt en række af deres flyderinge med elmotor, og mange fik en prøvetur i de små enmands fiskemaskiner. – Mange fik øjnene op for den forskel, som en flydering med motor kan gøre i deres fiskeri. – Float Plus er ideelt til Danmark, som har mange søer uden bådramper, og hvor et lavt fartøj som en flydering med motor gør det rigtig godt, selv når det blæser. Vi er spændte på samarbejdet med Effektlageret, som nu har vores produkter udstillet, fortæller Maikel.

Float Plus var også udstiller på Predator Academy. Her kunne du få en snak med de folk, der til daglig arbejder med at udvikle deres range af kompromisløst udstyr til flyderingsfiskeri.
Garmin var naturligvis massivt tilstede med en lang række medarbejdere og både. Blandt blikfangene var Lars Frithjof Nielsen med den spritnye Hobie Mirage Proangler 14 med 360XR-drev – en kajak, der er skræddersyet til prikfiskeri med to overdådige 16” GPSMAPs og fjernbetjeningspanel på rælingen samt dobbelt LiveScope. – Jeg kan godt lide at vise, hvad vi kan, og vores kunder kan sagtens regne ud, at mindre også kan gøre det, siger Lars Frithjof. – Vi har været helt vildt spændte på arrangementet her, efter at vi for to år siden afholdt, hvad vi dengang kaldte Aborre-Festival – et lignende event i lidt mindre skala, hvor folk bare kunne dukke op uden tilmelding.
– Aborre-Festivalen var en kæmpe succes – en helt igennem herlig oplevelse for gæster og arrangører – så vi har brændt efter at gentage og opskalere arrangementet. Sådan lyder det fra Mikkel Matzen, der er butikschef hos Effektlageret i Horsens. – Det har vi så gjort i år, hvor flere end 600 gæster kom forbi og havde en lærerig samt hyggelig dag. Vores partnere har gået helt vildt op i projektet – og målet med vores butik samt vores arrangementer er at skabe oplevelser. Vores leverandører har virkelig vist, at de kan lide at vise frem, hvad både de og vi kan. Vi er allerede i gang med at lægge planer for næste Predator Academy, så du kan roligt glæde dig, slutter han.
Læs om storgedden, der blev taget til Predator Academy her.
Tjek Garmins enorme udvalg af marineelektronik her.
Læs mere om high-end kajakkerne fra Hobie hos fritidskajakker.dk her.
Se alle Float Plus produkterne her.
Jetski traileren som du ser på det øverste billede, fås hos Kongeaa Trailercenter.
Tjek alt det fede grej fra Westin Fishing her.
Læs mere om Savage Gear og ABU Garcia her.
Se masser af videoer om fiskeri med Garmin LiveScope her.

Med Garmin Grid 20 fjernbetjeningen kan du via brugerdefinerede genvejstaster skifte mellem udvalgte skærmbilleder på samme eller forskellige skærme – samt zoome ind og ud ved hjælp af joysticket i midten. Her monteret på Hobie Mirage Proangler 14 360XR.

Lars Frithjof Nielsen demonstrerede brugen af Garmins instrumenter på både Hobie kajakker, Float Plus flyderinge – og andre større både sammen med sine kollegaer fra Garmin Danmark.

Rasmus Christensen – en af Europas mest rutinerede LiveScpope fiskere, uddelte – sammen med andre fiskeeksperter – guldkorn til Predator Academy 2024.

Anton Tsvetkov fra Savage Gear, vinder af årets Predator Fight på YouTube, uddelte tips og tricks til Predator Academy 2024.

Det summede af liv til årets Predator Academy, som med omkring 600 deltagere var en bragende succes.
sep 15, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg har igennem de sidste 5 år – i hvert fald – kæmpet for at nå målet om en gedde over de magiske 10 kilo, fortæller Kasper Pedersen. – Efter mange kolde og våde nætter i alt fra -10 til snestorm samt store mistede fisk, er det endelig lykkedes – og det er fan´me det hele værd! Rigtig mange timer er især blevet brugt på ventetiden med deadbait.
– I går var jeg så taget med et par kammerater til Effektlagerets Predator Academy for at få en oplevelse i et par fede både og få snakket lidt grej, inden det går løs til mit første år som deltager til Predatorcup i starten af oktober.
– Til eventet havde jeg booket en tur med High 5 Lures, og her havde vi cirka 20 minutter til at forhåbentlig at få en fisk. Vi sejlede ud til en plads og fandt ret hurtigt en rigtig god fisk på LiveScopet, som Finn og Dennis begge sagde var en rigtig god fisk – og nok en 110cm+. Efter flere forsøg på fisken som var ret aktiv og svømmede meget rundt, fik vi placeret agnen helt rigtigt, hvor den uden at tøve fik smækket til agnen.
– En tung fight begyndte, men til sidst fik vi landet fisken samt målt og vejet den til 111 cm og 10,2 kilo, så det var en rigtig god sensommer gedde, som faktisk var i fin form! Det må man sige er guidning i verdens klasse! Efteråret er heldvis kun lige startet, så det bliver spændende og se, hvad det kan bringe.
Der vil komme mere om Predator Academy – som var en kæmpe succes – senere på dagen.
Læs mere om Predator Academy her.
sep 15, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Hvis du er mobil og skal bære din mad med på fisketuren – eller sågar have proviant med til flere dage, så bliver man glad for noget godt og velsmagende tørmad. Det vejer og fylder ingenting – og så er det super let at tilberede, hvis man eksempelvis har en lille let gasbrænder med.
Hos Friluftsland, der er eksperter i letvægtsudstyr, har man netop fået et nyt og super velsmagende brand af tørmad hjem – nemlig 23 forskellige lækre tørretter med alt fra vegetar hovedretter som chili sin carne over kødretter som fx five-spice chicken – til desserter som blueberry & fig porridge.
Priserne ligger fra 69-119 kroner. Læs mere om Lyofood hos Friluftsland her.
Se hvordan du bruger forskellige typer af brændere til at lave med i denne film med Allan og Niels fra Friluftsland.
Læs om hvordan du vælger den rette brænder til fisketuren her.