Den 14 september afholder Skanderborg Lystfiskerforening i samarbejde med Effektlageret Predator Academy 2024 – et arrangement, der tidligere år har trukket mange ivrige søfiskere til Søhøjlandet,
Ud over at få en masse tips og tricks til dit eget fiskeri vil du kunne møde eksperter fra en række forskellige topbrands inden for søfiskeriet – fx Garmin, Savage Gear, Abu Garcia, Float Plus, Westin og Berkley.
Arrangementet løber af stablen lørdag den 14. september, og dørene er åbne kl. 10-17, hvor man kan komme og gå, som man lyster. Der vil bl.a. være udstilling af forskellige predatorbåde, præsentation af Skanderborg Lystfiskerforenings faciliteter samt workshops i foreningens bådlade, hvor man kan lære om forskellige kunstagn, og hvordan man kan rigge dem op – med fokus på særligt sandart, aborre og gedde.’
Desuden kan du se innovative båd- og grejløsninger fra ind og udland, og der vil være mulighed for at booke korte sejlture med prostaffers fra de forskellige brands. Der vil være noget for alle niveauer og aldersgrupper, hvis bare man har den mindste interesse i ferskvandenes rovfisk.
Workshops:
- Texas/Carolina med Purefishing (ABU Garcia, Savage Gear)
- Dropshot/Vertical med Westin
- Softlure generelt med Splash Danmark (Gunki/Illex)
- Garmin Support fintuner dit eget Garmin udstyr
- Fluefiskeri med Vision Flyfishing
- Hardbaits med Flemming Winther (Rapala/VMC)
- Flyderinge med Float Plus – kom ud og prøv
- Polaroid solbriller med Leech
- Beklædning på vandet med Geoff Anderson
- Minn Kota elmotorer med Martyn fra Comstedt
Både
Kom gratis med ud i de forskellige både, prøv de nylærte teknikker og bliv klogere på fiskeriet.
- Westin med Daniel Nilsson
- Savage Gear med Anton Tsvetkov
- High Five Lures med Finn Sloth og Dennis BomBom
- Illex/Gunki med Dan og Kasper
- Garmin med Ole Jessen
- Effektlagerets egne både
- Okuma med Rebecca
- Rapala med Thomas Fyhn
- Minn Kota med Kim Finne
- Småbådsnyt
- Shimano
Arrangementet foregår på Vester Mølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg. Ingen tilmelding er nødvendig, men find begivenheden på Facebook og få de nyeste opdateringer.
Da arrangementet forgår udenfor ved søen, vil en væsentlig del af program-elementerne udgå, hvis det blæser kraftigt fra vest. Læs mere om Predator Academy her.