sep 15, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Hvis du er mobil og skal bære din mad med på fisketuren – eller sågar have proviant med til flere dage, så bliver man glad for noget godt og velsmagende tørmad. Det vejer og fylder ingenting – og så er det super let at tilberede, hvis man eksempelvis har en lille let gasbrænder med.
Hos Friluftsland, der er eksperter i letvægtsudstyr, har man netop fået et nyt og super velsmagende brand af tørmad hjem – nemlig 23 forskellige lækre tørretter med alt fra vegetar hovedretter som chili sin carne over kødretter som fx five-spice chicken – til desserter som blueberry & fig porridge.
Priserne ligger fra 69-119 kroner. Læs mere om Lyofood hos Friluftsland her.
Se hvordan du bruger forskellige typer af brændere til at lave med i denne film med Allan og Niels fra Friluftsland.
Læs om hvordan du vælger den rette brænder til fisketuren her.
sep 14, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Som gratis abonnent på Fisk & Fris YouTube kan du i denne uge vinde en lækker kollektion af kystagn fra Sixty Lures – et eksklusivt sæt bestående af fem Crazy Cuda kystwoblere, tre Stikpiller, en Shootingstar samt en Slinky Trout. Alt hvad du skal gøre for at være med – ud over at abonnere på kanalen – er at svare på følgende spørgsmål: Hvor mange forskellige størrelser fås den populære Stikpille i? Svaret skriver du i den/de facebooktråde, der laver PR for konkurrencen på Fisk & Fris Facebook.
– Vores mission er enkel, lyder det fra 60lures. – Målsætningen er at skabe de bedste agn til havørredfiskeri i Danmark. Vores produkter er designet og udviklet med fokus på kvalitet og effektivitet – med et skarpt øje for de små detaljer, der gør forskellen, når det gælder. Vi ved, hvor krævende havørredfiskeri kan være, og derfor har vi skabt agn, der ikke blot ser godt ud, men som også har bevist deres værd i de danske farvande.
– Vores Crazy Cuda, Stikpille, og Slinky Trout samt Shootingstar er allerede favoritter blandt mange danske lystfiskere, og de har hjulpet med at fange utallige havørreder. Når du vælger 60lures, vælger du agn, som er udviklet af fiskere til fiskere – og som giver dig en reel fordel, når det er dig mod havørreden.
Konkurrencen løber til 23. september kl 12.00
Læs mere om Sixtyllures her.
sep 14, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Den nye serie af ferskvands-fluestænger fra Primal – RAW – er fremstillet i ultra lette og stærke 65 og 57 MSI fibre. De er holdt sammen med en ekstrem holdbar nano-resin, der er så stærk, at man har været i stand til at reducere indholdet af resin til halvdelen af det, som normalt ville blive brugt. Dette reducerer vægten og øger følsomheden markant.
Stangen har en CNC-fræset skelethjulholder, dobbelte låseringe og stabiliserede træindlæg. Stripping-øjet er et titanium-indrammet SIC-øje, og de øvrige øjer er etbenede af super let wire. Stængerne er hurtige, samtidig med, at de bevarer nok følelse til at kunne vippe en lille tørflue ud på kortdistancen. Primal RAW, der er fremstillet med Ultra Light Helical Core, vejer blot 107gram og leveres i low shine stealth black finish. Den 4-delte stang er som skabt til fiskerejser, og stangen leveres med cordura rør med strap og stofpose.
Læs mere om Primal RAW hos Flyfish Europe her.

Primal RAW har en CNC-fræset skelethjulholder, dobbelte låseringe og stabiliserede træindlæg.

sep 13, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Tue Blaxekjær fra iFish Travel har været med et hold forventningsfulde kunder på Smøla i Norge for at fiske efter torsk, sej, langer og helleflyndere. Vejret i Norge viste sig fra sin bedste side, og det gjorde fiskeriet i den grad også, da det lykkedes alle deltagere at fange pænt med fisk. Fiskeriet efter langer var fantastisk, og alle mand fik fisk over 10 kilo. Turens to største langer var på 15,5 og 16,5 kilo.
– Udgangspunktet for de fiskerejser iFish Travel arrangerer til Norge, er at de er for alle og, at man derfor ikke behøver at være hardcore havfisker for at kunne deltage. Vores fokus er på et varieret og let tilgængeligt fiskeri efter mellemstore fisk. I området, hvor vi fisker, er der rigeligt med fisk, og specielt sejfiskeriet på let grej er underholdende. På vores netop overståede tur fik vi sej op til knap 7 kilo. Ud over torsk, sej og langer blev der på turen fanget blåstak, pighaj, brosme, hvilling, kuller og makrel.
Der vil i løbet af et par dage blive lagt nye fiskerejser til Smøla på iFish Travels hjemmeside, så hvis du er interesseret i en tur, kan du holde øje med hjemmesiden eller give Tue et kald på 20 48 50 45.
sep 12, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Da den første udgave af Lamson´s populære fluehjul Liquid blev designet, lå fokus primært på at optimere til de fordele man kan opnå ved kraftfulde kast. I den nye generation – S-serien – er dette taget til et endnu højre niveau med større hjul- og spolediameter samt en endnu lettere og stærkere konstruktion, der er sikret gennem et helt unikt hjuldesign. Selve spolens form er re-designet for at give et bedre oplæg, og bremseskruen er blevet lidt større, så det er lettere at justere bremsetrykket i kampens hede.
Der er 4 hjul fra klasse 2-10 i den nye Lamson Liquid S-serie, som du kan læse mere om her.

sep 11, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Er du træt af at løbe tør for strøm på fisketuren, er den nye Rugged Solar Powerbank 10000 fra Xtorm helt klart et nærmere bekendtskab værd.
Opladeren er fremstillet i et robust design med IP65-klassificering: stød-, støv- og vandafvisende. Udover at kunne opades med 220 V kan den oplades på få timer ved hjælp af sine Gen ’24 solpaneler. Kapaciteten er 10.000 mAh, hvilket er nok til to ekstra telefonopladninger. Powerbanken har integreret lommelygte og støtteben samt indikator for solenergi og batterikapacitet.
Rugged Solar Powerbank 10000 måler kun 17 x 10 x 3 cm, vejer 506 g og er fremstillet af genbrugsplast med GRS-certifikat. Opladningstiden er 2,5 timer
Set hos Friluftsland til 749 kroner.
sep 10, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Grejxperten i Lynge har netop fået et stort sortiment af håndlavede og danskproducerede gennemløbere fra DC Lures hjem til butikken. – Vi har fået tre modeller – nemlig Knægten i 14, 18 og 24 gram med 11 farver af hver, Gøjen i 16 gram og 11 farver samt Bamsen i 20 gram – og de fisker alle forrygende, fortæller ejeren Kristian Søndergaard Thorsen. – Du er velkommen til at komme i butikken og se sortimentet og få en masse tips til kystfiskeriet derude, slutter han. Alle blinkene koster 99 kroner.
Se udvalget fra DC Lures på grejxperten.dk´s webshop her.
Se hvordan Kristian fisker i denne video på Fisk & Fris Youtube.
Læs mere om kystfiskeri efter havørred i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

sep 9, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Det har været svære forhold for DTU Aquas tunmærkningsprojekt her i år, hvor vinden har gjort det svært at komme ud på de bedste fiskepladser – især i starten af den planlagte fiskeperiode.
– Det forlyder, at der på den bedste dag er mærket 12 tun, og der har været flere dage med et par fine fisk – men også flere nulboner og en hel del dage, hvor man ikke har kunne komme ud, forlyder det fra nogle af lystfiskerne. Alt i alt er der mærket i omegnen af 40 tun.
– I går skulle have været en af de bedre dage med perfekte forhold. Desværre var mange både taget hjem, fordi de mistede modet, men dem der tog ud kom ikke til at fortryde det, for der var masser af liv. Der var således kæmpestore makrelstimer lige under overfladen og godt med suler, der styrtdykkede efter fisk – med god plads til alle både, som der ofte var flere kilometer imellem. Og under makrellerne og sulerne var der selvfølgelig godt med tun. En af bådene fik sågar dobbelthug med begge fisk landet, og der blev mærket samt genudsat flere fisk på denne sidste fiskedag.
Antallet af mærkede tun i løbet af fiskeperioden ved Skagen er markant mindre end sidste år – og betydeligt dårligere end flere af de forrige år.
Nu står den på en velfortjent pause til de danske tunfiskere – indtil mærkningsfiskeriet fortsætter ved Helsingør i perioden 21-29 september.
Du kan stadig tage på tunsafari på Øresund, hvor der ses godt med fisk hver dag.
Se en video om tunsafarierne her.
Tunsafarier kan bl.a. bookes vis
Spar Lystfiskeri
M/S Fortuna
Øresundsakvariet
FOTO: BETTINA PEDERSEN
sep 9, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Mads Grosell, der er produktudvikler for Savage Gear, var forleden ude at teste en ny geddeagn, som kommer på de danske marked til november. – Den første fiskedag fik jeg 4-5 mindre gedder op til 5-6 kilo på en relativt kort session. På anden dagen ved søen blev det også kun til et ret kort fiskeri sidst på dagen, men på trods af det, så fandt jeg et par gode fisk på kanten af en dyb rende.
– Jeg lagde ud med en flot fisk på 110 cm – og fem kast senere fik jeg en i samme størrelse, men med noget mere sul på kroppen end den første. Det var en flot fisk med smukke tegninger, som du kan se ovenfor. Alle fisk blev lynhurtigt genudsat, hvilke jo er ekstra vigtigt, når det er så varmt, som det er nu, slutter han.