KYSTØRRED: EN FANTASTISK EFTERÅRSDAG I FJORDEN

– Det var virkelig dejligt at være ude forleden, skriver Jonas Kærlin til fiskogfri.dk. – Fantastisk at føle det kølige vand samt mærke solen og vinden bide lidt i fingrene. Alt sammen tegn på det fantastiske havørredfiskeri vi forhåbentligt får i de kommende kolde måneder.

– Jeg fiskede fra om eftermiddagen og frem til solnedgang i Isefjorden. Her fandt jeg en del mindre fisk i stimer på det helt lave vand, som flere gange bulede i overfladen efter gennemløberen. Dagens to største fisk var smukke og helt blanke – og begge kom retur i bølgen. Dagen sluttede med en magisk solnedgang, som kun hører efteråret til.

– Grejet var min AG1 6-26g stang og hjulet et Revo SX 2500 fyldt med Fireline 0,15mm samt et 0,32mm Trilene FC forfang for enden. Blinket var et Skärr på 12g i kobber/sort, der ofte er en helt suveræn farve til havørrederne om efteråret.

Se hvordan Jonas fisker på kysten med spinnegrejet i denne video på Fisk & Fris YouTube.

 

Hvidovre Sport

 

 

Jonas Kærlin med en flot havørred fra Isefjorden

Jonas Kærlin med en fin havørred fra Isefjorden.

drømmerejse iFish Travel

KOM TIL GRAND SLAM & FLADFISKECUP 2-3 NOVEMBER

I weekenden den 2-3 november afholder Spar Lystfiskeri hele to fladfiskekonkurrencer i den samme weekend – nemlig Grand Slam konkurrencen om lørdagen og Fladfiskecup om søndagen.

– Der sejles fra Helsingør Kulturhavn, og begge dage er sejltiden kl. 8-15, fortæller Martin Hubert. – Der er lodtrækning om pladser kl. 7.30, og prisen pr. konkurrence/dag er 500,-, som man deltager i individuelt. Tilmelding foregår på tlf. 26 18 47 59.

– I Grand Slam konkurrencen den første dag, er det den deltager med længst samlede længde på én rødspætte, én skrubbe og én ising, som bliver den samlede vinder. I Fladfiskecuppen, er det den deltager med det højst samlede antal point der bliver vinder. En rødspætte giver 3 point, en skrubbe 2 point og en ising 1 point. Der kan fiskes catch and realese med løbende indmåling/registrering af fisk, og fisk der skal beholdes efter registrering, skal straks have klippet halen af. Der er ingen mindstemål på tilmeldte fisk.

– Der må fiskes med max tre kroge og med en stang ad gangen, men øvrige stænger må være rigget til. Agn er ikke inkluderet i prisen, men er valgfri både i type og mængde.

Til begge konkurrencer vil der være følgende præmier:

  1. 3.000,- kontant
  2. 1.500,- kontant
  3. 1.000,- kontant
  4. Grejpræmie
  5. Grejpræmie

Læs mere om Spar Lystfiskeri eller book andre havture på Øresund her.

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

DANSK TEAM NR 11 TIL WORLD CARP CLASSIC

– Så er WCC 2024 i Lac de Madine historie og endte med et godt resultat for Team Danmark, fortæller Paule Bräsel og hans makker Morten ”Gandalf” Rasmussen. – Vi sluttede på en 11.plads ud af 106 hold med en samlede vægt på 54,5 kilo på tre fisk. I perioder var vi faktisk helt oppe på 5.pladsen.

– I alt landede vi 16 karper, som gjorde, at vi var holdet med de fleste fisk på land. Vi mistede desværre sektionssejren med 1,3 kilo og en Top-10 placering med 300gram. Fiskeriet var – ikke mindst pga. vejret – krævende. Storm og regn gjorde det i perioder svært, og nogle gange kunne vi ikke komme ud til fiskene, pga. boat ban, da det blæste så kraftigt. Men vi holdt højt humør og hovedet koldt, mens vi kæmpede os igennem. Og – det hjalp da også med den gode motivation, som vi fik af alle dem, der heppede på os fra Danmark på facebook. Det var en sandt fornøjelse.

Alle fisk blev fanget på CFC-Bait Spicy Squid boilies. Man må sige, at de har vist deres potentiale i den store franske sø.

 

 

Paule Bräsel og hans makker Morten ”Gandalf” Rasmussen

Paule Bräsel (øverst) og hans makker Morten ”Gandalf” Rasmussen (ovenfor) fik en flot 11. plads ud af 106 hold til World Carp Classics ved at fiske fra Swim 43 – som de iøvrigt også trak sidste år. 

 

World Carp Classics 2024

drømmerejse iFish Travel

NYD EN TUR PÅ ØRESUND MED M/S FORTUNA

Trænger du til lidt frisk havluft og en god oplevelse med familie eller venner, kan du booke en hyggelig tur på Øresund med M/S Fortuna, der ligger i Helsingør Statshavn. Der er både mulighed for at tage med på de daglige afgange klokken 10, 12, 14 og 16 – eller at chartre hele båden til skræddersyede arrangementer.

– Indtil engang i oktober er der fine chancer for at se tunene springe i Øresund, og det er også helt normalt, at vi ser sæl eller marsvin på vores ture, fortæller skipper Gorm Kjeldsen. – Vores ture er i høj grad for folk, der bare har lyst til at indånde lidt frisk luft og opleve atmosfæren, naturen og alle de mange uforglemmelige indtryk der er på Øresund. Hvis du har børn med, så er der også mulighed for at de kan komme med op i styrhuset og se hvordan det fungerer – samt få et flot Skipperbevis, som du kan se nedenfor.

– Dagens første afgang klokken 10 er fra kajen ved Kulturværftet markeret med ”1” på kortet nedenfor, men i løbet af dagen sker det også – afhængig af forholdene – at vi lægger til ved Havnegade ved punktet, der er markeret med ”2”. Når man står på havnen kan man se fra det ene sted til det andet – og er båden ikke det ene sted, så vil du kunne se den på kajen overfor – og gå derover på få minutter.

Du kan booke ture på msfortuna.dk eller ved at ringe på 28 57 01 40.

TUNFOTO: BETTINA PEDERSEN

 

 

 

Tager du en sejltur på M/S Fortuna kan den stå på alt fra almindelig hygge i den friske havluft - til fiskeri eller spotning af tun, sæl og marsving. Og de mindste har også mulighed for at komme op i styrhuset og få et "Skipperbevis" (ovenfor)

             Tager du en sejltur på M/S Fortuna kan den stå på alt fra almindelig hygge i den friske havluft – til fiskeri eller spotning af tun, sæl og/eller marsvin. Og de mindste har også mulighed for at komme op i styrhuset og få et “Skipperbevis” (ovenfor)

 

 

Dagens første afgang klokken 10 er fra kajen ved Kulturværftet markeret med ”1” på kortet nedenfor, men i løbet af dagen sker det også – afhængig af forholdene - at vi lægger til ved Havnegade ved punktet, der er markeret med ”2”. Når man står på havnen kan man se fra det ene sted til det andet – og er båden ikke det ene sted, så vil du kunne se den på kajen overfor – og gå derover på få minutter.

Dagens første afgang klokken 10 er fra kajen ved Kulturværftet markeret med ”1” på kortet nedenfor, men i løbet af dagen sker det også – afhængig af forholdene – at vi lægger til ved Havnegade ved punktet, der er markeret med ”2”. Når man står på havnen kan man se fra det ene sted til det andet – og er båden ikke det ene sted, så vil du kunne se den på kajen overfor – og gå derover på få minutter.

drømmerejse iFish Travel

ET PAR FINE HAVBARS FRA VESTKYSTEN

– Forleden havde jeg endelig mulighed for at komme til Vestkysten, imens vinden stod helt rigtigt til havbars, fortæller Irena Mathiasen. – Jeg havde længe snakket med min veninde Kirstine om, at jeg gerne ville vise hende, hvordan jeg griber fiskeriet an efter de stærke fisk. 

– Der gik ikke længe efter, at vi havde startet vores fiskeri, før Kirstine fik den første havbars på sit blink. Glæden var stor og efter et hurtigt billede røg den retur. Ikke mange kast efter, lykkedes det også mig at lande min første havbars i år på. Havbarsen er uden tvivl en af mine yndlings arter, og det er noget ganske særligt at gå langs stranden og mærke bølgerne bryde lige ved ens fødder. Det er altid fantastisk at få succes på årets første tur, og nu kan jeg slet ikke vente med at komme afsted igen! Det er bare med at klø på, for de er derude. Og hvis man er heldig at finde en stime, så er det bare om at holde sig til, slutter hun.

– Til fiskeriet denne omgang brugte jeg en Abu Garcia Sölv AG3 8 fod, 4-24 gram og et Abu Garcia Revo ALX2500. 

Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:

Dunderhug i brændingen

Havbars i mørket

Kystmede efter havbars – sådan gør du

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

SIDSTE UDKALD TIL KINETIC FISKECUP 2024

Så er det ved at være sidste udkald til at tilmelde sine fisk og fangstrapporter til Kinetic Fiskecups septemberheat, som afslutter den store 2024 konkurrence sponsoreret af Kinetic Fishing.

En af dem, der har sendt flotte fisk ind til konkurrencen for nylig, er Gert Kristensen: – Jeg var taget til Mols for at fiske med en kammerat, og der fik jeg et hug helt ude i kastet i meget grumset vand, fortæller han til Fisk & Fri. – Havørreden, der indtil videre er min største, huggede på en Sandeel på 19 gram i rød/sort. Det var en svær landing, fordi der var store sten ved kanten. Da min fiskemakker gik ud for at nette, sprang den ud af nettet – uden krogen, der blev siddende i netmaskerne… Det lykkedes ham dog at gribe fisken mellem to store sten, lige inden den skulle til at flygte helt ud i vandet. Havørreden vejede 1,71 kg og var 55 cm lang, hvilket var nok til en ottende plads til havørredkonkurrencen Djurs Marsters. Knæk & bræk slutter han.

Husk du kan finde masser af fede artikler om kystfiskeri efter havørred på Fisk & Fris artikelarkiv her.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

GARMIN GC 245 og 255: FORBEDRET UDSYN MED LIVEVIEW MARINEKAMERAER

Med de nye finnavigationskameraer GC 245 og 255 fra Garmin er det blevet markant lettere at lægge til kaj og styre i havnen uden at støde ind i både, broer eller fortøjringspæle med op til fire kamerafeeds til din kompatible kortplotter.

Når du lægger til eller fra kan du nemlig nu – præcis som man kender det på bilens bakkamera – bruge brugerdefinerede sigtelinjer og markører på skærmen – der er kalibreret til netop din båd, til at undgå at støde ind i forhindringer.

255 er planmonteret i elegant flush-finish i rustfrit stål og det skroggennemførte monteringsdesign sikrer en robust installation, mens GS 245 – der kan monteres med kuplen op eller ned, fås i sort eller hvid finish. Opsætningen er nem med fuld integration på Garmin marinenetværket eller Garmin BlueNet™ netværket. Der er i alt tre modes af kameravisninger, og du kan få det helt rigtige perspektiv med enten FishEye eller standardvisninger med en imponerende ydeevne – også i svag belysning.

 

 

Med de nye finnavigationskameraer GC 245 og 255 fra Garmin er det blevet markant lettere at lægge til kaj og finnavigere i havnen

Med de nye finnavigationskameraer GC 245 (tv) og 255 (th) fra Garmin er det blevet markant lettere at lægge til kaj og finnavigere i havnen.

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: EN MAGISK FISKEDAG PÅ ØLAND

– I de tidlige morgentimer, mens tågen stadig svævede tungt over kysten, stod jeg klar med min fiskestang, fortæller Michael Witkowsky. – Som den optimistiske lystfisker jeg er, var jeg på jagt efter dagens oplevelser. Med en 12 grams Slinky Trout fra 60lures på linen begav jeg mig mod en velkendt fiskeplads, hvor jeg tidligere havde haft held. Men denne dag skulle vise sig at være noget helt særligt.

– Efter flere timers tålmodigt fiskeri, hvor jeg kæmpede med både store sten i vandet og den tætliggende tåge, begyndte solen endelig at bryde igennem. Det svage lys oplyste landskabet og gav mig et lille håb om, at lykken snart ville vende. Og ganske rigtigt, kort tid efter, mærkede jeg et kraftigt ryk i stangen – noget stort var på krogen, og det var en havørred! Det var en imponerende fisk på mellem 60 og 65 cm, og den smukke havørred glimtede i solen med sine flotte nuancer, mens den kæmpede for friheden. 

– Pulsen steg, og jeg måtte koncentrere mig om, at holde fisken fri af sten, tang mv. Efter en intens kamp, der føltes som en evighed, fik jeg endelig trukket fisken tæt nok på til at lande den. Efter fisken kom i nettet fik jeg endelig “guldet” i hænderne. Efter hurtigt at have taget et billede af den fantastiske fisk, blev den genudsat så den kunne fortsætte sit arbejde for at sikre bestanden. 

Du kan lige nu i Ugens Konkurrence vinde en kollektion af fede kystagn fra Sixty Lures, hvis du er (gratis) abonnent på Fisk & Fris YouTube. Læs hvordan du er med her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2024: EN FLOT SANDART PÅ TWINTEEZ PELAGIC

– Forleden ringede uret klokken 5.00, fordi jeg havde en aftale med min fiskekammerat Luca i Silkeborg, fortæller Mogens Poulsen. – Båden var pakket og klar til køreturen, men først skulle der lige laves kaffe.

– Vi havde aftalt at mødes klokken 7, så jeg kørte mod slæbestedet ved Ludvigslyst i Silkeborg. Da jeg kom frem, var der en tyk tåge, men båden blev sat i, og afsted gik det mod det aftalte sted, hvor jeg skulle hente Luca. Efter 15 minutters sejlads kom han frem af tågen på den aftalte bro.

– Dagen startede med, at vi kastefiskede efter gedder, men det gav ikke noget, så vi aftalte at sejle mod Juelsø, hvor vi fandt en stak aborrer, som var villige til at lege. Luca fik en pæn 40cm aborre på Savage Gear Gravity Twitch, og vi fik begge mange små aborrer. Efter et stykke tid aftalte vi at prøve at fiske med Livescope og gå målrettet efter en sandart.

– Vi prøvede lidt rundt på nogle skrænter, men fandt desværre ingen. Efter to timers søgen, gik vi i gang med lidt dropshot-fiskeri efter en god stime aborrer, som vi fandt på Livescopet, og det gav igen en hel del små. Nu søgte vi igen efter sandart, og pludselig så jeg en stor klump på scopet, og var straks klar over at der var noget godt at fiske på.

– Da vi lå lige hen over fisken, droppede jeg en Westin Twinteez Pelagic V-Tail R’N’R 21cm 70g i farven Light Baitfish ned til den, og den tog både hårdt og kontant. Efter en kort og hård fight kom den til overfladen, og der var det helt sikkert, at jeg havde fået min første sandart. Den kom i nettet, og jeg fik taget et par hurtige billeder af den, hvorefter den blev nænsomt genudsat, slutter han.

Kinetic Fiskecup 2024, slutter for i år med udgangen af september.

Se en video om Livecast fiskeri efter sandart her.

Se flere film om sandartfiskeri med LiveScope på Fisk & Fris YouTube.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel