EFTER ABORRER MED DROPSHOT I ÅEN

Nick Nordahl Wallem fra Savage Gears Proteam haft en del succes’s på det sidste efter aborrerne i åen:

– Imens vandtemperaturen falder, og de større brakvandsaborrer ofte søger op i de mindre vandløb, har jeg haft en del succes’s med at fiske dropshot efter de helt store aborrer. Undervejs har jeg fået en del tæt på de magiske 50 cm med en enkelt over.

– Det har været helt tydeligt, at aborrerne har været super hugvillige på en Savage Gear Craft Crawler fisket meget langsomt og forsigtigt over bunden på et let dropshot rig med et let 7 grams tungstens hoved. De større aborrer kan simpelthen ikke stå for den præsentation af en langsomt svævende Craft Crawler, der hænger lokkende 10-15 cm over bunden i åens dybe huller.

– Jeg laver nogle bittesmå små nyk med stangspidsen på en kort og blød Savage Gear SG8 Ultra Light Game stang, og det har været afgørende for at lave de helt rigtige små bevægelser med stangspidsen – samtidig med, at jeg har kunne mærke selv de mindste og mest forsigtige hug. Alt i alt er det en virkelig effektiv metode til at lokke åens helt store grove aborrer til hug, slutter han.

Læs mere om fiskeri efter brakvandsaborre i åen i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.

 

Tradera

 

 

Nick har på det sidste mange mange flotte aborrer på dropshot i åen. Læs hvordan i artiklen.

Nick har på det sidste fanget mange flotte aborrer på dropshot i åen. Læs hvordan i artiklen.

 

drømmerejse iFish Travel

GEDDEFLUE: NÅR PLAN B ER DET BEDSTE VALG

– Her i weekenden var jeg på geddetur med min far ved et lille vand, hvor vi så frem til et fint fiskeri efter nok primært mange mindre gedder, fortæller Marc Skovby. – Men – efter et par timers fiskeri, hvor vi kun havde fået nogle få fisk, stod det klart, at dagen ikke ville komme til at byde på champagnefiskeri.

– Vi traf derfor et har hurtige beslutninger og ændrede vores planer – nemlig at køre en masse kilometer og i stedet håbe på at fange en enkelt større. Plan A fejlede, men det gjorde Plan B heldigvis ikke, for efter nogle få kast ved den nye sø, fik jeg et forsigtigt nap på min flue, hvorefter et par langsomme og dybe hovedryst afslørede fiskens størrelse med det samme.

– Gedden tog godt ved i den anden ende, og jeg måtte adskillige gange presse fisken hårdt for, at den ikke skulle gå i sivene, men til sidst kunne vi lande den flotte og velkonditionerede 100cm+ fisk, som du ser på billedet. Det var præcis det, vi havde håbet på med vores Plan B. Det var dog ikke den eneste Plan B fisk, men det må du høre om en anden gang…

– Gedden blev fanget på en Beast Fleye bundet på Futurefly bucktail and @rupertharveyflies Beast Cheat Cones, som ikke blot gør mønsteret lettere at binde, men også får fluen til at holde bedre til sliddet fra skarpe geddetænder. Ahrex´s XO774 #4/0 er med sit brede gab samt lette og stærke wire helt perfekt til at give en god landingsrate på denne ret fyldige flue, slutter Marc der har Skjern River Guiding.

Se hvordan du fisker med flue efter gedder i denne video med Morten Valeur og Lars Bentsen.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

NY PR-GEDDE: ET HUG ER OK – NÅR BARE DET ER DET RIGTIGE HUG!

– Jeg har de sidste stykke tid jagtet de helt store gedder, og jeg har også fået en del rigtig gode fisk på land med en flere over de 10 kg det sidste år, fortæller Mads Davidsen fra Savage Gears Proteam. – Det blev så alt sammen toppet på min seneste fisketur.

– Det sidste døgns tid var temperaturen dalet en del – faktisk ned under frysepunktet, men det skulle ikke stoppe mig, for jeg havde planlagt en tur til en bestemt sø, hvor jeg ved, at der er flere rigtig store gedder. Da jeg kom til vandet, kunne jeg dog til min ærgrelse se, at det meste af søen var dækket af et helt tyndt lag is.

– Jeg kunne derfor ikke komme til at fiske helt så effektivt, som jeg egentlig gerne ville, men nu havde jeg jo kørt turen, så jeg gik i krig, men intet skete, på trods af at jeg i løbet af dagen havde set en rigtig stor fisk jage flere gange. Først da jeg egentlig var ved og pakke sammen for at gå tilbage til bilen, så jeg den store gedde jage endnu engang. Jeg blev enig med mig selv om, at den måtte få serveret det største jeg havde i kassen, og det var en 27 cm Savage Gear Whitefish Shad.

– Den fik nogle kast, og pludselig – i et halvlangt spinstop – fik jeg endelig hugget, som jeg længe har drømt om – nemlig hugget af en fisk, som står stille de første 5 sekunder for derefter tage en godt tungt udløb. Jeg havde ingen mulighed for at vende fisken – i hvert fald ikke i starten, for der var det den, som bestemte. Og – på trods af, at min stang går op til 220 grams kastevægt, så føltes det som om, at det ikke hjalp.

– Gedden lavede flere gange gode tunge udløb, men til sidst fik jeg den i nettet, og i det at den kom i nettet, føltes det som om mine ben forsvandt under mig, for først der gik det op for mig, at jeg for anden gang i år havde slået ny personlig rekord. Jeg blev ramt af fiskefeber, og det var faktisk en dejlig følelse at prøve igen. Jeg fik målt fisken til hele 119 cm, og den trak vægten op på 13,55 kg. Hurtigt fik taget nogle billeder, men det er dog ikke lige nemt og tage gode billeder af en fisk i den størrelse, når man er alene. Det lykkedes dog alligevel, og fisken fik sin frihed. Og det var så beviset på, at ét hug på en hel dag er nok. Mere behøver man ikke, hvis bare, at det er det rigtige hug… 

Mads kan du følge på her.

 

 

drømmerejse iFish Travel

STORGEDDE FRA FLYDERINGEN

– Jens Nordmark og jeg havde snakket om, at det var lang tid siden, at vi havde været ude i flyderingene, så vi aftalte, at nu var tiden kommet til en dag med kolde fødder i jagten på de store vintergedder. Sådan lyder det fra Mads Davidsen fra Savage Gears Proteam.

– Vi mødtes ved mig kl. 05.00 og fik pakket flyderingene i bilen, hvorefter vi kørte en ret lang tur til en sø, som vi havde besluttet at vi teste lidt. Vi kom til søen og fik pumpet luft i flyderingene. Jeg var ved og løfte min ned til søen, da jeg snublede og slog mit knæ temmelig meget, men skidt – det skulle ikke stoppe mig, for fiske det skulle vi…

– Det endte med, at vi kom på vandet lige før solopgang, og vi havde da også kun fisket maksimalt fem minutter, før jeg havde den første gedde forenden af linen, men den røg desværre af krogen. Kort efter fik jeg dog igen bid fra en mindre gedde på omkring de 80 cm, som dermed blev dagens første fisk.

– Vi havde nu sejlet små 100 meter længere hen af søen, da Jens fik en lidt bedre fisk på den gode side af 90 cm, så det var en perfekt start på morgenen. Efter den fisk skete der dog ikke rigtig mere i noget tid. Vi nåede faktisk helt over på den anden side af søen, hvor jeg fik skiftet til en Savage Gear Deviator Tail i blå, hvorefter der ikke gik mange kast, før jeg fik et rigtig tungt hug.

– Jeg kunne med det samme mærke, at jeg havde noget mere vægt for enden af linen denne gang, så vi sejlede ind mod land for at lande fisken, som kom sikkert i nettet i første forsøg. Og der lå så den fisk, vi kom efter. Vi fik den målt til 115 cm og vejet til nøjagtig 11 kg, så det var dermed også den største gedde, jeg har fanget fra flydering.

– Min tur var nu reddet, men allerede tre kast efter fik jeg endnu et tungt hug, og denne gang var det en flot fisk på 104 cm. Efter den skete der ikke mere her, men resten af dagen gik med, at vi fangede en håndfuld mindre fisk.

Du kan følge Mads på Instagram her.

 

Hvidovre Sport

 

 

Mads Davidsen med sin næststørste gedde fra turen. 11 kilos gedden ser du ovenfor.

Mads Davidsen med sin næststørste gedde fra turen. 11 kilos gedden ser du ovenfor.

drømmerejse iFish Travel

WILD WEST: STORGEDDER PÅ STRIBE

– Da jeg var tre år gammel, oplevede jeg mit første møde med gedden, fortæller Magnus Jørgensen, der sammen med sin kammerat Malthe Elkjær Andersen og Daniel Stormly er en del af det danske Team Sportex. – Jeg hev en skalle ind sammen med min far, da en gedde kom og tog skallen undervejs, og jeg husker det øjeblik, som var det i går. Jeg var i chok!

– Som årene gik, og jeg fiskede løs i diverse put and takes samt på kysten, optog jeg geddefiskeriet igen, da jeg var 16 år. Samtidig var jeg blevet venner med Malthe Elkjær Andersen efter en put and take tur, hvor vi havde mødt hinanden og sammen, indtog vi geddefiskeriet.

– De første år gik det stærkt, og vi fangede utroligt mange fisk, mens vi blev ved med at udforske og opsøge nye vande, som vi fra starten af mente var nøglen til et fast godt fiskeri fremover. Størrelsen blev også større og større, og det blev en selvfølge med 8-10kg fisk på hver tur og af og til større, men stadig rigtigt mange små også.

– I de sidste par år har vi haft kontakt med Daniel Stormly, som vi langsomt blev rigtigt gode venner med, og som lærte os om hans måde at gøre tingene på, hvilket vi tog til os, og fordelte blandt vores egen viden. Især fortællingen om 1-hug, 1-fisk princippet på storgeddesats, var noget vi fandt ekstremt spændende! Efter mange tusinde mindre gedder de sidste år, er vi noget til et punkt, hvor det er unødvendig slitage, og vi jagter udelukkende de store nu!

– Det må man sige har været givende, for præcis 1-hug, 1-fisk princippet har vi nu oplevet tre gange! Alle tre gange har det været det første hug, som udelukkende via teoretisk viden har gjort udfaldet på tre forskellige teknikker udvalgt efter situationen: For få dage siden lykkedes det så Malthe at få PR i længde, mens jeg og Daniel for nogen dage siden kunne lande et sandt monster, som var så unik på sin helt egen måde, at jeg ikke før har set lignende! Daniel vidste mig sin viden fra sin ypperste side af, og fortalte præcis hvordan dette vand skulle gribes an. Vi riggede til og blev enige om teknikken, og så viste han mig stedet der skulle kastes, og booooom! Så sad den der! En helt igennem fantastisk kulmination af vores venskab indtil nu med viden fra en person, som meget sjældent er set. Det arbejde vi har lagt i fiskeriet sammen, er nu endt med den fuldstændigt sindssyge fisk, som du ser ovenfor!

– Monstergedden huggede på en død agnfisk under et flåd.

Du kan følge Magnus og Malte på deres Instagram profil @wildwestfishing

 

drømmerejse iFish Travel

NYE BLINK FRA ABU GARCIA: TOBY JOINTED

Abu Garcia har netop lanceret en ny version af en tidløs klassiker Toby Jointed. – Den nye udgave bevarer den klassiske, lokkende og flaksende bevægelse, som Toby er kendt for, men nu med forbedret kastelængde samt en utrolig stabilitet ved høj hastighed eller i stærk strøm, lyder der fra producenten.

– Toby Jointed er designet til at fiske effektivt under alle forhold, og uanset om du fisker i stille vand eller hurtige strømme, bevarer Toby Jointed sin klassiske Toby-action, der har fanget fisk i generationer. Den forbedrede kasteevne gør det desuden lettere at nå de fisk, der ellers ville være uden for rækkevidde. Blinket er den perfekte kombination af tradition og innovation, og er et must-have for enhver lystfisker, der ønsker at opleve det bedste fra Abu Garcias ikoniske Toby-serie.

– Toby Jointed fås i otte iøjnefaldende farvekombinationer, og desuden i kastevægte på hhv. 10, 14 og 18 gram. Blinkene, der er oplagt til allround-brug efter alt fra gedde og aborre til ørred er en alsidig agn – også til flere arter end de nævnte.

Blinket fås til vejledende priser fra 54,- kr./stk. – og de kan allerede nu fås hos førende forhandlere landet over. Check også www.abugarcia-fishing.eu for mere info om Abu Garcia-sortimentet. For yderligere info om Toby Jointed kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

ZILLA GLIDER LOKKER FLOT GEDDE OVER EVNE

– I sidste uge pakkede jeg geddegrejet og satte kursen mod søen med håbet om at finde en af de lidt bedre madammer, fortæller Irena Mathiasen.

– Kulden, der kommer snigende, rykker rundt på både byttefisk og rovfisk, og der skal arbejdes for at finde dem i søen. Uden ekkolod kan det føles som rent gætværk, men der er for mig også noget virkelig charmerende i at forsøge at knække koden uden. Det er lidt den samme følelse jeg har, når jeg vader kysten tynd i jagten på havørreder.

– Jeg havde dog på forhånd en ide om, hvor fiskene skulle være netop nu på søen. Desværre holdt dette bare ikke stik, eller, måske gjorde det, hvis ellers de udeblevne hug skyldtes, at alle fiskene bare ikke gad reagere på min agn. Det finder vi gudskelov aldrig ud af.

– Dette gjorde så, at jeg måtte videre i min søgen. Kast efter kast, fik jeg arbejdet min rundt. Tjekket skrænterne, vigene, hullerne… Da jeg kom til et mere lavvandet område, skiftede jeg min store shad ud med en jerkbait. Berkley Zilla Glider i farven Rudd er altid mit første valg, da den gyldne farve er fantastisk i vandet. Den har gang på gang leveret både store fisk og bestemt også reddet en svær dag. Jeg skulle heller ikke affiske ret meget mere end 30-40 meter, før der var bud efter den!

– Mit jerkbait stoppede fuldstændig op, og med sin dovne vinter-energi gjorde gedden ikke det store væsen af sig. Det var lidt som om den blot stillede sig tungt på bunden. Når jeg løftede den et par meter op, tog den et godt langt udløb, for blot igen at stille sig tungt og dovent. Det første forsøg jeg fik på at nette den, lykkedes og jeg kunne herefter roligt beundre den smukke fisk. 

– Gedden målte 105 cm og den var tydeligvis begyndt at spise godt til, for den havde virkelig nogle smukke proportioner. – Når kulden kommer er det uhyre vigtigt at sætte farten ned. Ikke kun på jerkbait men også de store shads. Det er i hvert fald, hvad der virker for mig, slutter Irena, som du kan følge på Instagram her.

 

Hvidovre Sport

 

 

Berkley Zilla Glider i farven Rudd er altid mit første valg, da den gyldne farve er fantastisk i vandet.

– Berkley Zilla Glider i farven Rudd er altid mit første valg, da den gyldne farve er fantastisk i vandet, fastslår Irena.

drømmerejse iFish Travel

CASPER OG RASMUS CHRISTENSEN OVERGÅR SVENSK SANDART REKORD – IGEN

For blot en uge siden overgik danske Rasmus Christensen sammen med sin far Casper den svenske rekord med 270 gram, hvilket er vildt nok i sig selv. Nu har hans faste makker og far på samme langtur trumfet med en gigant sandart på hele 14,4 kilo og 105 centimeter, hvilket er hele 1,49 kilo tungere end den officielle svenske rekord på 12,53 kilo, der blev taget d. 29 maj 2024 i den smålandske sø Stora Näteran på jig.

De to dygtige sandartfiskere har de sidste mange år fisket hardcore igennem med Livescope og sightfiskeri – både vertikalt om som livecast – i både Holland, Danmark, Sverige og Finland – og i Sverige, er det intet mindre end hele 50 søer, som de efterhånden har besøgt i deres jagt på de største af de største sandart.

– Forleden stod tiden stille, da min far Casper krogede en kæmpefisk på sin Westin Twinteez 15 cm i farven Bass Orange, mens jeg styrede båden, fortæller Rasmus. – Da vi så den enorme fisk i overfladen, byttede vi så jeg tog stangen og far styrede fisken tættere på. Kort efter var den i nettet. Da det var far, der krogende den, er det naturligvis ham, som er på fotoet, selvom vi regner det for en fælles fisk. Og jeg kan godt afsløre, at når en fisk ser stor ud, selv når en to meter høj og kraftigt bygget mand som min far holder den – ja så er den rent faktisk stor. For at være helt præcis 105 centimeter. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den mon vejer til foråret…

Et kæmpestort tillykke med den super fortjente fisk – igen, igen. Hvis der er  nogen, der har fortjent at fange så vild en fisk på målrettet fiskeri, så er det de to herrer, der tidligere har tangeret dansk rekord samt fanget den næststørste kendte sandart i verden på en ekspedition til Finland. Virkelig godt gået!

Læs om Rasmus´s uofficielle svenske sandart rekord for en uge siden her.

Læs om nogen af de andre vilde fisk fra turen på fiskogfri.dk her.

Læs om Rasmus største sandart nogen sinde på over 15 kilo fra Finland her.

Se 14,4 kilos sandarten her:

 

Tjek hvordan Rasmus og hans far fisker i disse to videoer på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor det selvfølgelig er gratis at abonnere.

Sightspin efter sandart med Garmin Livescope

Vertikalt efter gedde og sandart med Casper Dyret

 

drømmerejse iFish Travel

FAZOR: NYT LÆKKERT FASTSPOLEHJUL FRA SAVAGE GEAR

Savage Gear har netop løftet sløret for en helt ny serie af spinnehjul: – De nye Fazor hjul kombinerer uovertruffen holdbarhed med en silkeblød gang, lyder der fra producenten. – Med et stealth-inspireret design og avanceret teknologi er Savage Gear Fazor-hjulene skabt til at imponere både erfarne og nye lystfiskere.

– Kernen i Fazor-hjulet er Savage Gears patenterede Precision Cut Gear System, der sikrer en ekstremt blød gang og en perfekt balanceret gearing. Det stærke hjulhus og rotor i Carbon Reinforced Composite (CRC) gør hjulet både let og robust, mens et forseglet 7+1-kuglelejesystem og et helstøbt CNC-bearbejdet SST-håndtag eliminerer enhver slør i mekanikken.

– Fazor er desuden udstyret med Savage Gears patenterede Friction Control Carbon bremse-system, som sikrer en jævn bremse med et præcist bremsetryk, og de præcise justeringsmuligheder er afgørende, når det handler om at lande trofæfisken. Savage Gear Fazor fås i størrelser fra 1000 til 5000 med flere typer af gearinger.

Hjulene, der har konisk spoledesign, har gummibelagt knop på modellerne 1000-2000, T-håndtag på 2500-4000, og et unikt metal/gummigreb på C5000-modellen. Priserne ligger fra 1400 kroner og opefter. Du kan se de nye Savage Gear Fazor spinnehjul allerede nu hos din nærmeste Savage Gear-forhandler.

Se mere om Savage Gear Fazor i denne video:

 

For yderligere info om Savage Gears produkter kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel